kom (2015) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens strategi for det indre marked for varer og tjenesteydelser: Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne

Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0550 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

25. november 2015

15/08275-1

Kommissionens strategi for det indre marked for varer og tjeneste-

ydelser: Opgradering af det indre marked: flere muligheder for bor-

gerne og virksomhederne (KOM(2015) 550

Nyt Notat

Resume

Kommissionens strategi for det indre marked blev lanceret i form af medde-

lelsen ”Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne

og virksomhederne” (KOM (2015) 550) den 28. oktober 2015. Meddelelsen

beskriver den overordnede retning for Kommissionens indsats for at styrke

det indre marked, samtidig med at en række initiativer annonceres. De kon-

krete tiltag, der lægges op til i meddelelsen, vil blive fremsat efterfølgende.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om et styrket indre marked.

Mere specifikt arbejder regeringen for et fornyet fokus på implementering

og en mere systematisk håndhævelse af reglerne i det indre marked, så

virksomheder arbejder under lige konkurrencevilkår på EU’s markeder.

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen har heller ikke i sig selv

betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

Baggrund

Det indre marked ligger højt på Kommissionens politiske dagsorden, og

Kommissionens strategi for det indre marked skal ses i sammenhæng med

de øvrige sektorspecifikke strategier og initiativer fra Kommissionen i 2015.

Kommissionen offentliggjorde den 28. oktober 2015 meddelelsen ”Løft af

det indre marked: flere muligheder for borgere og virksomheder” (KOM

kom (2015) 0550 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens strategi for det indre marked for varer og tjenesteydelser: Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne

2/27

(2015) 550), som sætter retningen for Kommissionens indsats for at styrke

det indre marked.

På rådsmødet (konkurrenceevne) forventes Kommissionen at præsentere

meddelelsen, og der forventes at være udveksling af foreløbige synspunkter

medlemslandene imellem.

Formål og indhold

Meddelelsen sætter rammen for Kommissionens strategi for det indre

marked og lægger op til initiativer inden for en række områder. Det er

Kommissionens vision at skabe et bedre fungerende indre marked, der

understøtter små- og mellemstore virksomheders vækstmuligheder, pro-

moverer innovation, fremmer investeringer og styrker forbrugernes befø-

jelser.

Selve meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag til EU-regulering,

men beskriver retningen, formålet og processen for kommende initiativer.

Det forventes, at Kommissionen vil lancere en række høringer som op-

følgning på meddelelsen.

Strategien for det indre marked er struktureret omkring tre overordnede

prioriteter, som indeholder 11 indsatsområder, hvor Kommissionen læg-

ger op til en række mere konkrete forslag.

Skabe gode muligheder for forbrugere og virksomheder

Deleøkonomi

Kommissionen vil i 2016 iværksætte tiltag til at fremme deleøkonomi i

EU. Kommissionen vil blandt andet vejlede om, hvordan EU-regler så-

som servicedirektivet, e-handelsdirektivet og de fælles europæiske for-

brugerregler finder anvendelse på deleøkonomiske forretningsmodeller.

Desuden vil Kommissionen vurdere eventuelle huller i lovgivningen og

monitorere udviklingen inden for deleøkonomi.

Støtte til iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder (SMV’er)

Kommissionen planlægger at præsentere en række tiltag til at understøtte

SMV’er, herunder iværksætteres vækstmuligheder på det indre marked.

Kommissionen vil blandt andet udarbejde informationskampagner i regi

3/27

af COSME-programmet. Derudover vil Kommissionen fremsætte initiati-

ver, der skal fjerne administrative byrder gennem øget brug af digitale

løsninger og gøre det nemmere at foretage grænseoverskridende fusioner

og spaltninger af selskaber.

For at forbedre vilkårene for kriseramte virksomheder vil Kommissionen

fremsætte et lovforslag vedrørende insolvensbehandling med henblik på

at fremme muligheden for tidlig omstrukturering i en virksomhed, og for

at iværksættere kan få en ny chance. Ydermere vil Kommissionen frem-

sætte forslag til en europæisk venturekapitalfond, støttet af EU-budgettet,

som skal tiltrække privat kapital og fremme opskalering af nystartede

virksomheder. Dertil vil Regelforenklingsplatformen spille en rolle i for-

bindelse med identifikation af barriere for blandt andet innovation.

Forbedring af servicemarkedet

Kommissionen vil i 2016 iværksætte tiltag til at fremme servicemarkedet

i EU, blandt andet ved at præsentere et lovforslag, som indfører et ’servi-

cepas’, baseret på once-only princippet. Det vil sige, at virksomheder kun

skal formidle deres oplysninger til myndighederne én gang. Servicepasset

skal gælde inden for byggesektoren og forretningstjenester. Dertil vil

Kommissionen fremsætte lovgivningsmæssige initiativer for at adressere

barrierer relateret til nationale krav om ejerskabsrestriktioner og selskabs-

form med henblik på at gøre det lettere for virksomheder at etablere sig i

andre EU lande.

Kommissionen vil derudover præsentere anbefalinger til reformer af lov-

regulerede erhverv i enkelte medlemslande. Ultimo 2016 fremsætter

Kommissionen forslag om at indføre forpligtende proportionalitetsvurde-

ringer, som medlemslandene skal anvende, når de vurderer behovet for

lovregulerede erhverv. Det vil sige, at de nationale myndigheder blandt

andet forpligtes til at forklare, hvorfor de mener, det er proportionalt at

indføre og/eller bibeholde reglerne for et lovreguleret erhverv.

Kommissionen præsenterer dertil i 2017 en række anbefalinger til natio-

nal regulering relateret til etablering inden for detailsektoren. Anbefalin-

gerne vil blandt andet fungere som rettesnor for Kommissionens håndhæ-

velse på området.

Prisdiskrimination på nettet

4/27

Kommissionen vil i første halvår af 2016 fremsætte forslag om at afskaffe

uberettiget diskrimination på nettet baseret på opholdssted eller nationalitet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens initiativ om uberet-

tiget geografisk blokering på nettet i Kommissionens strategi for det digitale

indre marked. Kommissionen vil blandt andet identificere og forbyde meto-

der, der bruges af virksomheder til at identificere forbrugernes opholds-

sted, introducere nye ”gennemsigtighedsværktøjer”, som skal gøre det

nemmere for forbrugere at opdage diskrimination samt fremsætte forslag

om revision af forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet

(2006/2004).

Fremme innovation og modernisering på det indre marked

Modernisering af standardiseringssystemet

Kommissionen vil i samarbejde med de centrale aktører i europæisk stan-

dardisering tage et fælles initiativ for at modernisere det europæiske stan-

dardiseringssystem. Initiativet skal blandt andet gøre det lettere at deltage

i standardiseringsarbejdet, undersøge hvorvidt man kan udvikle standar-

der hurtigere, samt forbedre udvælgelsen af prioriterede områder. Dertil

vil Kommissionen sætte øget fokus på servicestandardisering.

Offentlige indkøb

Kommissionen vil foreslå en række tiltag til at sikre åbne og effektive

offentlige indkøb. Kommissionen vil blandt andet afdække uregelmæs-

sigheder, oprette nationale databaser, hvor alle udbudskontrakter integre-

res samt etablere evalueringsmekanismer, såsom frivillige vurderinger af

store infrastrukturprojekter og netværk af eksperter. Derudover vil Kom-

missionen foretage bedre tilsyn i forbindelse med ’Single Market Score-

board’.

Immaterielle rettigheder

Kommissionen vil i løbet af 2016 og 2017 iværksætte initiativer, som skal

modernisere det europæiske system for immaterielle rettigheder, herunder

tiltag som skal gøre det lettere for små-og mellemstore virksomheder at

administrere, håndhæve og udnytte deres intellektuelle ejendomsrettighe-

der. Derudover vil der være særligt fokus på intellektuelle ejendomsret-

tigheder og lægemiddelbranchen og på rammerne for at håndhæve intel-

lektuelle ejendomsrettigheder.

5/27

Sikre EU regler der virker i praksis

Bedre implementering og håndhævelse af EU-regler

Kommissionen vil igangsætte en række initiativer for at forbedre med-

lemslandenes implementering og styrke håndhævelsen af indre markeds-

regler for eksempel via sektorspecifikke håndhævelsesstrategier. Dertil

vil Kommissionen i samarbejde med medlemslandene blive enige om

implementeringsplaner for nye EU-regler og på årlig basis indgå i dialog

med medlemslandene herom. Til brug herfor vil Kommissionen udvikle

et værktøj, der skal identificere mangelfuld implementering.

Foruden dette vil Kommissionen styrke EU’s klagemekanismer, herunder

SOLVIT netværket, og der vil blive igangsat initiativer, der skal udbrede

kendskabet til SOLVIT hos borgere og virksomheder. Endelig lægger

Kommissionen op til at udvide sine undersøgelsesbeføjelser efter samme

model som på konkurrenceområdet, hvor Kommissionen kan kræve in-

formation udleveret fra virksomheder i forbindelse med undersøgelser.

Forbedring af notifikationsproceduren for tjenesteydelser

Kommissionen vil i 2016 fremsætte et lovforslag som skal styrke notifi-

kationsproceduren for tjenesteydelser. Forslaget vil tage udgangspunkt i

det set-up, der findes for notifikationer inden for vareområdet

(2015/1535), og vil blandt andet styrke gennemsigtighed for interessenter

samt introducere krav om at notificere nye særregler i udkastform og vur-

dere proportionalitet - dvs. nationale myndigheder forpligtes til at doku-

mentere over for Kommissionen, hvorfor der er et behov for nationale

særkrav i deres medlemslande.

Øge kendskabet til reglerne om gensidig anerkendelse

Kommissionen vil i 2016 præsentere en handlingsplan, der skal sætte fo-

kus på at styrke medlemslandenes anvendelse af og kendskab til princip-

pet om gensidig anerkendelse af produkter. Endvidere vil Kommissionen

i 2017 fremsætte forslag til revision af forordningen om gensidig aner-

kendelse af produkter i EU (764/2008) med henblik på at strømline sags-

behandlingen og introducere en nem adgang for virksomheder, baseret på

det såkaldte once-only princippet, i relation til dokumentationskrav, så det

bliver lettere for virksomheder at dokumentere, at deres produkter er i

overensstemmelse med reglerne.

6/27

Forbedret markedsovervågning

Endvidere vil Kommissionen iværksætte tiltag til at adressere udfordrin-

gerne med det stigende antal ulovlige produkter på det indre marked.

Kommissionen vil styrke markedsovervågningen blandt andet ved at

promovere grænseoverskridende samarbejde og øge virksomhedernes

incitament til at overholde reglerne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det for-

ventes, at de enkelte initiativer, der er listet i meddelelsen, vil få lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser på sigt.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Det forventes, at de initiativer, der er listet i meddelelsen,

samlet set vil få positive samfundsøkonomiske konsekvenser. På det grund-

lag der foreligger, er det ikke muligt at komme med et skøn over evt. statsfi-

nansielle konsekvenser eller evt. konsekvenser for EU’s budget.

Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Efter-

som Kommissionen endnu ikke har fremlagt konkrete forslag til EU-

regulering, er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at komme med et

skøn af de enkelte initiativers forventede erhvervsøkonomiske konsekven-

ser. Generelt ventes et mere velfungerende indre marked at lette administra-

tive byrder for erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

7/27

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark. Eftersom Kommissionen endnu ikke har fremlagt konkrete for-

slag til EU-regulering, er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at

komme med et skøn af de enkelte initiativers eventuelle konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

Høring

Kommissionens meddelelse er sendt i høring den 28. oktober med frist for

bidrag den 6. november 2015.

Der er modtaget høringssvar fra Danske Revisorer (FSR), Dansk Industri

(DI), Kommunernes Landsforening (KL), LO, Dansk Erhverv (DE), Dansk

Byggeri og Forbrugerrådet Tænk.

Generelle bemærkninger

Danske Revisorer

FSR påpeger, at revisionsydelser er selvstændigt reguleret, ikke falder ind

under servicedirektivet, og at der kun eksisterer meget få legale barrierer.

Der stilles dog en række krav til revisorer af virksomheder af særlig of-

fentlig interesse, hvilket begrænser antallet af revisionsvirksomheder, der

kan tilbyde disse ydelser. Særligt for Danmark gælder, at det er en barrie-

re for udbuddet af ydelser, herunder risikofyldte grænseoverskridende

ydelser, at man i Danmark ikke har gennemført en lovgivning, der im-

plementerer EU-Kommissionens henstilling om at begrænse revisorers

erstatningsansvar.

Dansk Industri

DI byder et fornyet fokus på det indre marked velkomment. En lang ræk-

ke analyser påpeger et stort uudnyttet potentiale. Det skyldes dels, at de

eksisterende regler ikke forvaltes og håndhæves ens og dels, at der stadig

mangler den nødvendige infrastruktur på flere områder. Tilbagemeldinger

fra DI’s medlemmer viser, at der fortsat er en lang række nationale sær-

regler, der blokerer for den fri bevægelighed og dermed også besværlig-

gør danske virksomheders adgang til andre europæiske markeder eller

skaber forskellige konkurrencevilkår.

En anden problemstilling for konkurrencekraft og innovation er, at der i

de senere år har været en tendens til, at ny EU-lovgivning gennem meget

8/27

detaljerede krav pålægger virksomhederne væsentlige og ofte unødige

administrative og ansvarsmæssige byrder. DI lægger derfor også stor

vægt på Europa-Kommissionens fokus på bedre lovgivning og konse-

kvensvurdering, herunder med etablering af REFIT-platformen.

KL følger sagen om et digitalt indre marked tæt, da det er et område, der

berører mange kommunale arbejdsområder. KL støtter overordnet set

Kommissionens strategi, men har følgende bemærkninger til den aktuelle

meddelelse:

KL følger udviklingen af det indre marked, da det er et område, der har

relevans for kommunernes muligheder for at understøtte vækst og be-

skæftigelse. Overordnet set finder KL meddelelsen positiv og har kun få

bemærkninger.

Kommissionen gør i sin meddelelse opmærksom på, at de vil målrette de

barrierer, der forhindrer et godt erhvervsklima. I den forbindelse mener

KL, at Kommissionen bør vende blikket mod Danmark. I oktober 2015

udnævnte Verdensbanken, Danmark til at have Europas bedste erhvervs-

klima. Danmark har derfor fået en flot 3. plads som globalt set kun over-

gås af Singapore og New Zealand i Verdensbankens årlige undersøgelse

af, hvordan det er at starte og drive virksomhed i 189 forskellige lan-

de. Verdensbankens undersøgelse er en omfattende undersøgelse, der

bl.a. måler på, hvor nemt det er at starte virksomhed, hvordan byggetilla-

delser håndteres, adgangen til elektricitet, registrering af ejendomme, kre-

dit, skatteopkrævning og handelsrestriktioner. Hvis ikke Kommissionen i

forvejen er opmærksom på denne undersøgelse, bør den få viden som

undersøgelsen fra Verdensbanken giver og indarbejde de tiltag som giver

et godt erhvervsklima i meddelelsen. Det vil derfor være relevant til at

bruge Danmark som et godt eksempel på, hvilke regulerin-

ger/erhvervsklima, der skaber de bedste forudsætninger for erhvervsdri-

vende. Det vigtigt at have fokus på, at virksomhederne har gode ramme-

vilkår.

KL anbefaler også, at Kommissionen fokuserer mere på, hvordan man får

nye virksomheder til at overleve, vokse og skabe vækst og dermed flere

jobs. Kommissionens meddelelse har primært fokus på, hvordan EU kan

gøre det nemmere at starte nye virksomhed og ikke så meget fokus på,

9/27

hvordan man vil sikre, at disse virksomheder overlever og på den måde

bidrager til at skabe vækst og jobs. Dette aspekt bør Kommissionens

meddelelse også have fokus på. Ifølge rapporten VækstDanmark 2025

(udarbejdet af tænketanken Mandag Morgen for Danske Regioner) er

Danmark blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomhe-

der pr. indbygger. Her er det en hovedkonklusion, at vi i Danmark – men

det gælder også for Europa – ikke kan følge med fx USA ift., at flere

iværksættere udvikler sig til højvækstvirksomheder. Det er derfor relevant

at have et fokus på dette aspekt.

Ift. udbud, så er der i Danmark arbejdet målrettet med at formulere Dan-

marks første udbudslov. Der har været et omfattende udvalgsarbejde med

deltagelse af parterne på området. Loven implementerer EU’s reviderede

udbudsdirektiv. Loven har fokus på at styrke dialogen mellem ordregiver

og tilbudsgiver og mindske udbudsomkostningerne ved indkøb mhp. op-

nåelse af mere ressourceeffektive løsninger. Ift. nogle af de tiltag som der

nævnes i meddelelsen fx erfaringsudveksling, så har vi i Danmark allere-

de fokus på dette fx via Udbudsportalen, som at formidler erfaringer og

viden om udbud til såvel offentlige indkøbere og private leverandører. E-

handel er allerede vidt udbredt i DK, og KL følger derfor det videre fæl-

leseuropæiske arbejde med udvikling og gennemførelse af elektronisk

kommunikation og e-udbud, som det nye udbudsdirektiv foreskriver med

ikrafttrædelse senest pr. oktober 2018.

Ift. de tanker om digitalisering, som står i meddelelsen så vil vi henvise til

det høringssvar KL fremsendte omkring det digitale indre marked den 20.

maj 2015.

Databeskyttelse og brug af cloudtjenester

KL er enig i, at vi skal blive bedre til at udnytte de mange muligheder,

som de digitale teknologier tilbyder – og at man skal have modet til at

nedbryde barrierer i bl.a. databeskyttelseslovgivningen. Kommunernes

fælles digitaliseringsstrategi for 2016-2020 ”Lokal og digital – et sam-

menhængende Danmark” har bl.a. fokus på, hvordan digitale data kan

anvendes til at skabe en effektiv kommunal sektor med en målrettet ser-

vice til borgerne.

Kommunerne ser store potentialer i Big Data, profilering samt datagen-

brug – hvor kommunerne gerne vil bevæge sig henimod ”kun én gang”-

10/27

princippet. Desværre ser KL ikke, at forslaget til generel forordning om

databeskyttelse adresserer og understøtter disse nye måder at arbejde med

data på.

I forhold til brugen af grænseoverskridende cloudtjenester, mener KL

heller ikke at disse er gjort lettere med reglerne i databeskyttelsesforord-

ningen, som KL ikke genkender som ”moderne regler”. Tværtimod vide-

reføres kravet om standardkontrakter, som har vist sig at give udfordrin-

ger for både kommuner og leverandører – i særdeleshed mindre leveran-

dører. Hvis kommunerne i dag – og efter reglerne i den

nye databeskyttelsesforordning – vil anvende en cloudløsning, som place-

rer data i et tredjeland, skal disse tredjelande være godkendt af Kommis-

sionen som sikre. Er tredjelandene ikke godkendt skal kommunerne an-

vende et sindrigt system af EU-kontrakttekst. KL støtter høj databeskyt-

telse, men disse kontrakter er meget svære at arbejde med og har da også

gjort, at både leverandører og kommuner, har været særdeles udfordret i

forhold til brugen af cloud-tjenester. KL har derfor tidligere i forbindelse

med dialogen med Justitsministeriet om Ministerrådets gennemskrivning

af forordningen opfordret til,

”… at det overvejes, hvorledes reglerne

omkring standardkontrakterne kan forenkles og gøres lettere tilgængeli-

ge. Eller om de eventuelt helt kan erstattes af en certificeringsordning i

medfør af art. 42, stk. 2, litra f.”

Skal vi udnytte de muligheder, som de digitale teknologier tilbyder, vil

KL derfor anbefale, at forhandlingerne om databeskyttelsesreglerne

ikke

afsluttes hurtigst muligt, men at forordningsforslaget revurderes med hen-

blik på at understøtte et digitalt indre marked og en effektiv offentlig sek-

tor, der leverer bedre og mere målrettet service til borgerne.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er positive over for strategien som helhed og støtter op om

initiativerne omkring en styrkelse af det indre marked, særligt for ser-

vices. Vi hilser opmærksomheden på de tekniske forhold, der reelt får det

indre marked til at fungere, velkommen.

Dansk Erhverv bemærker, at Kommissionen i sit arbejde med at skabe et

reelt indre marked bør tage udgangspunkt i virksomheders udfordringer

og først og fremmest forsøge at løse dem, hvis det indre marked skal blive

en succes. Det er her nødvendigt at anerkende, at virksomhederne møder

11/27

mange barrierer når de handler over grænserne. Barrierer, der kan tilskri-

ves 28 medlemslandes forskellige regelsæt, de praktiske konsekvenser af

EU-regler, forskellige sprog, præferencer, store geografiske afstande m.v.

Forventningen om at priserne skal være ens i hele EU, når der handles på

nettet, er hverken realistisk eller ønskværdig. I en markedsøkonomi af-

spejler prisdannelsen udbud og efterspørgsel og forholdene på markedet –

hvor også levestandard spiller ind. Forventningen om, at alle net-butikker

i EU skal kunne levere til kunder i alle 28 lande er heller ikke realistisk,

og det vil få negative konsekvenser for virksomhederne, særligt

SMV’erne, hvis dette bliver udgangspunktet for den fremtidige regulering

i EU. Dansk Erhverv er derfor skeptiske over for strategiens afsnit 2.5 og

udspillet om at forbyde uberettiget geoblocking og uberettiget diskrimina-

tion af forbrugerne på baggrund af nationalitet og bopæl, se uddybende i

de specifikke bemærkninger ad punkt 2.5.

anfører, at meddelelsen beskriver meget forskellige og brede initiati-

ver, og at det derfor ikke er muligt på nuværende tidspunkt i processen at

give specifikke kommentarer på hvert enkelt initiativ.

LO støtter som udgangspunkt, at Kommissionen arbejder på at fremme

det indre marked til glæde for borgere og virksomheder. Samtidig er det

vigtigt for LO at påpege, at et velfungerende indre marked i høj grad hvi-

ler på et fundament af arbejdstagerrettigheder, kvalitetsstandarder og ord-

nede forhold for fx arbejdsmiljø og sundhed, og at mindre regulering al-

drig må være et mål i sig selv, men at forsimpling eller deregulering som

udgangspunkt kun bør ske, hvis det opnåede beskyttelsesniveau ikke står

mål med omkostninger ved den pågældende lovgivning.

LO kan være bekymrede for, om Kommissionens forslag far den rette

balance mellem hensynet til arbejdstagere og forbrugere på den ene side

og virksomheder på den anden side. Lige såvel er vi bekymrede over det

meget store fokus på at fritage de små- og mellemstore virksomheder

(SME) for regulering. Det er ligeledes uklart hvilken regulering

Kommissionen præcist mener, er uhensigtsmæssig i forhold til anerken-

delse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Til sidst vil vi påpege, at den

meget begrænsede beskrivelse af de sociale parters rolle i de nævnte initi-

ativer er højst bekymrende.

12/27

Dansk Byggeri bakker op om Kommissionens initiativer i ovennævnte

meddelelse. Især hæfter Dansk Byggeri sig ved det planlagte initiativ be-

skrevet i 2.3., hvor hovedpointerne er, at der introduceres en ægte one-

stop-shop, hvor virksomhedens myndighedsdialog skal foregå i hjemlan-

det. Herudover er en hovedpointe, at der satses på digitale løsninger, der

virker og overholder persondatabeskyttelsesregler. En tredje hovedpointe

er, at værtslandets eventuelle bekymringer over dokumenters ægthed

adresseres. Endelig er det en hovedpointe, at værtslandets myndigheder

skal melde klart ud, hvilke konkrete krav, virksomheden skal opfylde, og

at dette på sigt bør medføre simplificering af nationale procedurer.

Sidstnævnte pointe understøttes yderligere af initiativ 4.2 om bedre noti-

fikationsprocedurer. Med disse forslag adresserer Kommissionen de ud-

fordringer, mange danske virksomheder inden for byggebranchen har

mødt, når de har forsøgt sig i på udenlandske markeder. Udfordringer,

som har ført til, at over halvdelen har opgivet udenlandske aktiviteter in-

den for det første år.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at de normalt drøfter sådanne tværgåen-

de EU politik papirer med sine europæiske organisationer BEUC og

ANEC, men at dette ikke har været muligt på grund af den korte tidsfrist.

Forbrugerrådet Tænk lægger stor vægt på EU's indre marked og især på at

kunne øve indflydelse på de områder, som endnu ikke fungerer. Vi har

ofte påpeget, at det er vigtigt at sikre, at det indre marked ikke kun ser

ensidigt på erhvervslivets fordele, men på at det er afgørende, at forbru-

gerne kan se og har tillid til, at EU også er til for dem.

Forbrugerrådet Tænk skal derfor beklage, at der ikke er mere konkret fo-

kus på forbrugerne og deres behov, især fordi man i indledningen nævner,

at det er hensigten at skabe muligheder og fordele for forbrugerne. For-

brugerrådet Tænk bemærker herudover, at det er beklageligt, at der ikke

står noget om den kontroversielle blokering af pakken fra 2013 vedr. pro-

duktsikkerhed og overvågningen af vareområdet. Der er en svag formule-

ring om, at det er vigtigt at skabe incitamenter for, at produkterne over-

holder reglerne. Forbrugerne har krav på, at varerne er sikre, og at der er

tilstrækkelig og tidssvarende overvågning i det indre marked. Det er der-

for nødvendigt at skabe en rammelovgivning for overvågningen.

13/27

Ad punkt 1.1.: A deeper and fairer Single Market

FSR ser transparens, skatteretssikkerhed og staternes overholdelse af in-

ternationale normer som vigtige forudsætninger for at udbygge cross-

border forretningerne i EU.

Ad punkt 2.1.: Enabling the balanced development of the collabora-

tive economy

DI finder Kommissionens mål om at udarbejde nærmere vejledning for,

hvorledes eksisterende EU-lovgivning kan anvendes for optimal udnyttel-

se af deleøkonomiens muligheder. Fremtidige konkrete initiativer bør

baseres på solide data og et klart billede af, hvorledes deleøkonomien

udvikler sig.

Dansk Erhverv bemærker, at EU-Kommissionen fra mange sider er blevet

bedt om at undersøge deleøkonomiens konsekvenser. Eksisterende forret-

ningsmodeller og lovgivningen er blevet udfordret, mens området også

har skabt nye muligheder ikke mindst for forbrugerne. Dansk Erhverv ser

positivt på deleøkonomien, men mener også det er vigtigt, at ordningerne

ikke kan misbruges til at omgå de formelle regler og dermed give unfair

konkurrence til de eksisterende virksomheder, som skal leve op til alle

formelle lovkrav. Det gælder både i forhold til forbrugerbeskyttelseslov-

givning, skatte- og momslovgivning, indberetningspligter, sikkerhedskrav

og meget mere.

Kommissionen vil nu i først omgang kortlægge den europæiske lovgiv-

ning ift. deleøkonomiens særegenhed, og derudfra vurdere om der er lov-

givningsmæssige huller som skal lukkes. Dansk Erhverv mener, at dette i

udgangspunktet er en fornuftig tilgang.

Dansk Erhverv opfordrer Danmark til at spille aktivt med i denne kort-

lægning for at sikre, at alle relevante problemstillinger indgår. Dansk Er-

hverv bidrager gerne med input til dette arbejde, da vi repræsenterer man-

ge brancher, hvor der er opstået deleøkonomiske ordninger. Målet er i

sidste ende at sikre, at de nye forretningsmuligheder i deleøkonomien kan

udnyttes, men samtidigt også at sikre, at de eksisterende virksomheder,

der ofte er voldsomt regulerede, ikke udsættes for unfair konkurrence og

at forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed ikke sættes over styr.

14/27

Forbrugerrådet Tænk bemærker med hensyn til deleøkonomien, at de er

enige i, at det er fornuftigt at evaluere hvilken EU lovgivning der dækker

området, og hvad der måtte blive brug for

Ad punkt 2.2.: Helping SMEs and start-ups to grow

FSR kan tilslutte sig de bekymringer, som mange SMV-virksomheder

giver udtryk for ifølge oplægget. Det gælder bl.a. momsregler, regelover-

holdelse og manglende adgang til finansiering. Nogle af disse barrierer er

cross-border barrierer, der kan nedbringes ved hjælp af de rette initiativer.

FSR kan, for så vidt angår konkurser, tilslutte sig tanken om, at ordentlige

forretningsfolk, der har fejlet, nemmere bør kunne få en chance til. Bedre

de facto-udbud og konkurrence på markedet for kuratorer kan være med

til at sikre, at boet får en hurtigere behandling og et forretningsmæssigt

fokus, der kan sikre bevarelse af værdier. Derudover vil en øget konkur-

rencen på kuratormarkedet, hvor fx godkendte revisorer og andre får ad-

gang, kunne medvirke til at sænke priser og tidsforbrug til glæde for både

indehavere af boerne og kreditorerne. Dermed kan den erhvervsdrivende

komme hurtigt i gang igen.

DI støtter initiativer for at lette etableringen af nye virksomheder, ligesom

administrative byrder generelt bør lettes. I den forbindelse finder DI det

særligt vigtigt, at der fokuseres på at finde løsninger på de løbende udfor-

dringer MMV’er har med det eksisterende momssystem. DI byder derfor

en VAT Action Plan velkommen.

DI vil gerne understrege, at det drejer sig om at fjerne administrative byr-

der generelt set, og ikke alene for små og mindre virksomheder. I forbin-

delse med grænseoverskridende etablering og salg kan meget opnås alene

ved generelt at skabe større overholdelse fra medlemslandenes side for

etablerede principper, som f.eks. gensidig anerkendelse både på produkt-

og serviceområdet.

DI byder også et større fokus på barrierer for innovation velkomment. Jo

mere detaljeret lovgivning og jo mere teknologi-bestemte standarder, jo

vanskeligere er det at skabe innovative produkter og ydelser. Det er derfor

vigtigt, at der indbygges fleksibilitet i reglerne.

15/27

Ad punkt 2.3.: Making the market without borders for services a

practical reality

DI mener, at det fortsat bør være en høj prioritet at gennemføre initiativer,

der kan lette mulighederne for at levere serviceydelser på tværs af græn-

serne. Især inden for byggeindustrien og for serviceydelser i forbindelse

med levering af udstyr (f.eks. installation og vedligeholdelse) betyder

nationale regler f.eks. omkring særlige arbejdsmiljøkurser eller autorisati-

oner, at arbejdet vanskeliggøres gennem manglende fleksibilitet ved ud-

sendelse af medarbejdere.

DI påpeger, at bedre håndhævelse af servicedirektivets bestemmelser,

bedre funktion af kvikskranker, gensidig anerkendelse af faglige uddan-

nelser og autorisationer, fornyet screening af nationale regler m.v. vil væ-

re velkomne tiltag. Et ’service pas’ kan være en mulighed, der skal over-

vejes, men det vil afhænge af den praktiske udformning og indretning, om

det i praksis vil forbedre mulighederne for grænseoverskridende virksom-

hed.

DI imødeser også bedre vedledning omkring nødvendige reformer i Med-

lemslandene i forbindelse med regulering af professionelle uddannelser

og vurdering af behov for yderligere lovgivning.

Dansk Erhverv er yderst positive over for ideen om et servicepas, og de

muligheder det kan give for de danske servicevirksomheder. I dag møder

de danske virksomheder store administrative byrder, når de ønsker at ud-

byde deres services på tværs af grænserne i EU’s indre marked. Der er

mange tekniske og praktiske krav, og Dansk Erhverv har længe været i

dialog med Kommissionen om disse problemer. Dansk Erhverv hilser

derfor initiativet om et servicepas varmt velkomment, og ser frem til at

arbejde sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet om udformningen af

det.

Ad punkt 2.4.: Addressing restrictions in the retail sector

DI mener, at etablering inden for detailsektoren ofte også mødes af natio-

nale regler og DI støtter initiativer, der kan gøre det nemmere for er-

hvervslivet at etablere sig og drive detailhandel i udlandet.

16/27

Ad punkt 2.5.: Preventing discrimination of consumers and entre-

preneurs

FSR påpeger, at barrierer for professionelle services, herunder krav til en

bestemt virksomhedsstruktur eller restriktioner i forhold til multidiscipli-

nære services, tilmed nævnes som en udfordring. I Danmark er der ek-

sempelvis begrænsninger på muligheden for at ansætte advokater i vores

medlemsvirksomheder, så vi ser frem til, at Kommissionen udvikler op-

læg til organisatoriske modeller, der kan reducere problemet.

DI påpeger, at Kommissionens initiativ er et resultat af en meget restriktiv

fortolkning af artikel 20 i Service Direktivet. Ifølge DI vil det være gavn-

ligt at få en nærmere undersøgelse af, hvad der ligger til grund for even-

tuelle prisforskelle eller blokeringer for forbrugere og virksomheder for at

købe bestemte ydelser, f.eks. on-line. Det er umiddelbart DI’s formod-

ning, at eventuelle restriktioner for køb primært skyldes medlemslandenes

forskellige regler, hvilket kan vanskeliggøre salg over grænserne. Alene

krav om oversættelse af f.eks. brugsanvisninger kan udgøre en stor om-

kostning på et marked, hvor der kun måtte være enkelte kunder.

DI mener, at det skal være muligt at differentiere priser, hvorfor der ikke

grundlæggende bør gribes ind i virksomhedernes kontraktfrihed. Det skal

desuden klart defineres, hvornår der er tale om misbrug af geo-blocking-

regler og hvornår, der er tale om reelle årsager til forskellig markedsfø-

ring. DI mener ikke, at der bør lovgives på dette område.

DI fastslår, at Kommissionen desuden planlægger en reform af Forord-

ningen om Forbrugerbeskyttelsessamarbejde (Regulation (EC) No

2006/2004) for at klargøre og forstærke markedsmyndigheders mulighed

for koordinering og evne til at skride hurtigere ind over for overtrædelser.

DI mener, at en styrket forordning med bedre håndhævelse vil være til

gavn for en eksportorienteret økonomi som den danske

Dansk Erhverv bemærker, at kontraktfriheden er afgørende og Dansk Er-

hverv ser med bekymring på, at Kommissionen både i strategien for Det

Digitale Indre Marked og nu i strategien for Det Indre Marked udfordrer

denne. Virksomheder er til stede i de lande, hvor de ønsker at være og

hvor de kan se en forretning i at være. Hvis man vil tvinge virksomheder

17/27

til at være til stede i lande, hvor de ikke har nogen indtjening eller hvor de

ikke har organisationen eller ressourcerne til at give kunderne en tilfreds-

stillende service, vil det være skadeligt for virksomhederne og i sidste

ende skadeligt for Europas økonomi.

Dansk erhverv bemærker yderligere, at Kommissionen tilsyneladende har

den opfattelse, at i et reelt indre marked bør net-butikkerne være i stand til

at levere til alle EU's 28 lande til de samme priser. Med denne misforstå-

ede opfattelse kritiseres det, at EU’s forbrugere møder forskellige priser,

leveringsbetingelser m.v. Det påstås, at årsagen til net-butikkernes for-

skellige priser, leveringsbetingelser og salgsbetingelser ”ofte” er motive-

ret af ”unjustified market fragmentation strategies on a territorial basis”.

Dansk Erhverv bemærker yderligere, at når priserne i butikkerne på ho-

vedgaden i Bukarest er forskellige fra priserne på Strøget i København,

skyldes det helt almindelig markedsøkonomi: Udbud, efterspørgsel, for-

skel i købekraft, udgifter til husleje, varme, løn, skatter, afgifter m.v. De

forskelle forsvinder ikke, selvom virksomhederne handler på nettet. Selv i

Danmark er priserne ikke ens. En kop kaffe på en café på Kongens Ny-

torv er dyrere end en kop kaffe i Hjørring.

Dansk Erhverv finder, at det er helt urealistisk, at man forestiller sig, at

forbrugerne skal mødes med de samme priser over hele EU bare fordi de

handler på nettet. Der er, så vidt Dansk Erhverv er bekendt med, ingen

markeder i verden med over 500 millioner forbrugere, hvor priserne er

identiske. Det ville næppe heller være hensigtsmæssigt.

Dansk Erhverv bemærker, at det ikke klart fremgår af Kommissionens

strategi, hvordan man forestiller sig at dette skal opnås? Skal priserne i

Syd- og Østeuropa hæves? Skal priserne i Nordeuropa sænkes? Lønninger

er en stor omkostning for detailhandlen (herunder e-handlen) – forestiller

man sig de vil nærme sig hinanden?

Dansk Erhverv bemærker yderligere, at det heller ikke er realistisk at for-

vente, at enhver net-butik skal være i stand til at levere til kunder i 28

lande med over 20 forskellige sprog – for ikke at tale om at være i stand

til at håndtere reklamationer på flere sprog og over store afstande. Der er

heller ingen fysiske butikker, der er startet med at være i alle 28 lande på

én gang, de er vokset gradvist.

18/27

Dansk Erhverv er grundlæggende uenige i målsætningen om, at priser på

nettet skal være ens inden for hele EU og vil i sagens natur modsætte sig

sådanne tiltag, da vi tror på de almindelige markedsøkonomiske princip-

per. Dansk Erhverv er også grundlæggende uenige i, at alle net-butikker

skal være klar til at levere til alle 28 lande. Anklagen om, at virksomheder

fragmenterer markedet hvis de ikke leverer til alle 28 lande, finder vi mis-

forstået og urimelig.

Dansk Erhverv bemærker, at der findes tal for forbrugernes oplevelser –

men der er ingen tal for, hvor tit der faktisk er tale om en segmentering,

der ikke er fuldt ud retfærdiggjort i de objektive kriterier, der fungere som

undtagelser på området.

Dansk Erhverv fastslår, at Kommissionen både her og andre steder anfø-

rer, at ”diskriminationen” er problematisk, uden at den har påvist et reelt

problem på dette område. I ECC-netværkets rapport om art. 20.2 nævnes

at centrene fra 2010 til 2012 modtog 222 klager om diskrimination. Det er

ikke noget stort antal – og det angives ikke, om klagerne var berettigede.

Kommissionen bruger servicedirektivets art. 20.2 som hjemmel til indsat-

sen. Denne forbyder diskrimination på baggrund af nationalitet og bopæl

med mindre objektive grunde berettiger det. Dansk Erhverv finder det

problematisk, at en så uklar og upræcis bestemmelse nu bruges som

hjemmel til så vidtgående tiltag som dem, der her lægges op til.

Dansk Erhverv har tidligere opfordret til, at Kommissionen fik defineret,

hvad den mener med ”uberettiget geoblocking”. De ganske få konkrete

eksempler Kommissionen har omtalt handler om billeje og billetter til

forlystelsesparker. Men der lægges op til et meget bredt forbud, der både

vedrører varer og tjenesteydelser og alle former for salg. Det er ude af

proportion og vi frygter, at det kan få negative konsekvenser. Dansk Er-

hverv vil derfor opfordre den danske regering til at arbejde for, at Kom-

missionen definerer i hvilke situationer, geoblocking er uberettiget.

Der lægges desuden op til en forstærket gennemsigtighed for forbrugere

og forbrugerorganisationer, men det er ikke klart defineret hvordan man

forestiller sig, at det kan gennemføres. Det er afgørende, at sådanne tiltag

– i det omfang de overhovedet er relevante – gennemføres på en fair og

gennemskuelig måde, der ikke påfører erhvervslivet administrative eller

19/27

andre typer byrder. Det er for Dansk Erhverv ydermere centralt, at virk-

somhederne ikke pålægges disproportionale byrder, ved at skulle komme

med lange juridiske udredninger for, hvorfor de ikke ønsker at sælge til

hvert enkelt af de andre 27 medlemsstater (evt. på 24 forskellige sprog).

Enhver virksomhed må have lov til at udvikle deres virksomhed i det

tempo som de ønsker.

Dansk Erhverv anfører yderligere, at Kommissionen ikke bør forsøge at

tvinge virksomheder til at sælge, hvor de ikke vurderer, det er en god for-

retning for dem. De bør i stedet fokusere på at få fjernet de barrierer, der

er årsagen til at visse virksomheder til tider ikke ønsker at sælge til alle

EU-lande. Det skal her bemærkes, at der i dag ikke er nogen steder EU’s

virksomheder kan finde en samlet oversigt over de forbrugerbeskyttelses-

regler, mærkningskrav, momsregler og produktsikkerhedsregler de skal

efterleve, når de sælger til forbrugere i andre EU-lande. Før en sådan er

lavet er det ikke rimeligt at forvente, at alle er i stand til det. Et eksempel

på en barriere er, at de fælles EU-regler gør at virksomheden skal betale

al transport i tilfælde af en reklamation, hvilket kan gøre det meget dyrt

for virksomheder at være til stede i flere lande.

Forbrugerrådet Tænk bemærker vedr. ”geoblocking”, at det er positivt, at

EU vil tage initiativer for at standse det både offline og online. Imidlertid

er det helt utilstrækkeligt at stole på oplysning til forbrugerne, og på at

myndighederne samarbejder. Det er nødvendigt at komme op med kon-

krete løsninger i form af lovforslag.

Ad punkt 3.1.: Modernising our standards system

FSR anbefaler, og ser det som en fordel, at man så vidt muligt benytter

sig af internationale standarder for eksempelvis revision.

DI mener, at standardiseringssystemet skal være markedsdrevet, og at

systemet ikke må blokeres på grund af bureaukratiske regler. Således vil

krav om (for) hurtig vedtagelse af standarder ikke indføres på bekostning

af kvaliteten. Standarder udvikles af frivillige personer, primært fra indu-

strien, og det er væsentligt, at der er tid til reelle høringsprocesser.

DI er åben over for en gensidig aftale vedrørende et bedre samarbejde på

standardiseringsområdet mellem EU-institutionerne, standardiseringsor-

20/27

ganisationerne og industrien. Industrien har konkrete ønsker til indholdet

af en sådan aftale. De kommende forhandlinger vil vise, om DI og vore

europæiske søsterorganisationer kan bakke endeligt op omkring en aftale.

Dansk Erhverv støtter fuld op om at modernisere systemet for standardi-

sering af services. Dansk Erhverv arbejder allerede i dag aktivt sammen

med CENELEC og Dansk Standard om udarbejdeles af funktionelle ser-

vicestandarder.

Forbrugerrådet Tænk bemærker vedrørende standardisering, at Kommis-

sionen ønsker at modernisere det europæiske system, hvilket naturligvis

er en god ide. Det er et offentlig/privat partnerskab, og forbrugerne ønsker

de svagere parter styrket både i den nationale delegation og på europæisk

plan. Forbrugerne i Europa er imidlertid meget bekymret ved, at det ar-

bejdspapir, der ledsager Meddelelsen, nævner det som et ”system, created

and operated by the industry for the industry”.

Det er i modstrid med de seneste mange års anerkendelse af, at det er vig-

tigt både for samfundet generelt, men også for industrien at forbrugerne

medvirker og dermed skaber legitimation for standarderne, der på mange

områder er en del af lovgivningen. Vi skal derfor opfordre til, at Kom-

missionen udarbejder undersøgelser af den samfundsmæssige effekt. Der

mangler i øvrigt også fokus på standarder på tjenesteydelsesområdet samt

mange andre områder, som vores europæiske forbrugerorganisation for

standardisering, ANEC har påpeget.

Ad punkt 3.2.: More transparent, efficient and accountable public

procurement

DI mener, der er et behov for, at der indsamles bedre data gennem kon-

krete analyser og monitorering af offentlige indkøbsprocesser. Øget gen-

nemsigtighed og bedre kvalitet i udbudsprocesser vil være meget gavnligt

for at øge den grænseoverskridende deltagelse i offentlige indkøb. I den

forbindelse vil også en forbedring af klagemulighederne gennem en revi-

sion af ’Remedies Directive’ være gavnlig for at sikre virksomhederne en

fair afhjælpning.

Danske Erhverv ser positivt på Kommissionens meget ambitiøse projekter

på dette område. Der er dog vigtigt, at de enkelte initiativer kan gennem-

21/27

føres rent praktisk, og ikke medfører disproportionale byrder for de invol-

verede parter. Danske Erhverv vil forholde sig mere konkret til de kom-

mende initiativer, men støtter som udgangspunkt gennemsigtighed i of-

fentlige udbud.

Ad punkt 3.3.: Consolidating Europe’s intellectual property fram-

work

DI støtter behovet for at konsolidere og modernisere rammerne omkring

intellektuelle rettigheder, især SPC regimet og mulig etablering af et fæl-

les europæisk certifikat. DI finder det også vigtigt at analysere og styrke

håndhævelsesmulighederne for intellektuelle ejendomsrettigheder, herun-

der ’follow the money’ princippet.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det er usikkert hvad der kommer til at

ske på IP området, hvor man i lang tid har været fokuseret på erhvervsli-

vets rettigheder, og hvor flere lande ivrigt har håndhævet rettighederne

overfor enkelte forbrugere med bøder og høje advokatsalærer. Man må

derfor håbe på, at strategien om at fokusere mere på den kommercielle

udnyttelse vil få konkrete virkninger.

Med hensyn til sundhed bemærker Forbrugerrådet Tænk, at der fokuseres

på en bedre udnyttelse af medicinpatenter ”recalibration”, og bekymrin-

gen her er naturligvis, om det vil medføre en forlængelse af patenters le-

vetid, hvilket vil udsætte tiden for introduktion af generisk medicin. I for-

bindelse med den kommende patentdomstol nævnes også ”Bolar” patentet

og forskningsundtagelsen (direktiv 2004/27/EC), som praktiseres forskel-

ligt i medlemslandene. Det afhænger derfor af om den fremtidige politik

på området vil vanskeliggøre markedsføringen af generisk medicin.

Ad punkt 4.1.: A culture of compliance and smart enforcement

FSR mener, at en generel forbedring af compliance og enforcement vil

være et af midlerne til at sikre, at der er ligelig konkurrence mellem virk-

somhederne. Derudover mener Danske Revisorer, at transparens er en af

vejene til mere cross-border aktivitet, og at nem og hensigtsmæssig ad-

gang til relevant regnskabsinformation er en af vejene til at skabe bedre

finansierings- og forretningsmuligheder også for SMV-sektoren.

22/27

DI fastslår, at bedre og smartere håndhævelse og forvaltning af EU-

lovgivning og grundlæggende principper hører til en af deres højeste prio-

riteringer for bedre at udnytte potentialet i det indre marked. DI tvivler på,

at en styrkelse af SOLVIT systemet er tilstrækkelig til at løse problemet

med nationale særregler, idet det enkelte SOLVIT-center ikke har myn-

dighed over et ministerium, der måtte have indført en national regel i strid

med EU-principperne, herunder manglende gensidig anerkendelse.

DI arbejder derfor på at få etableret en ’fast-track’ appel mekanisme på

europæisk plan, der eventuelt kan give en mere uformel tilkendegivelse,

der kan benyttes, hvis en virksomhed ønsker at anlægge en retssag.

DI mener hertil, at Kommissionen ydereligere bør udarbejde nærmere

retningslinier for, hvilken dokumentation der bør følge notifikationer af

nationale tekniske forskrifter. Det bør gøres klart, at national lovgivning

kun kan accepteres, hvor konkrete forskelle kan berettige særlige nationa-

le tiltag. Bedre monitorering af det indre markeds funktion, herunder en

genoplivning af Single Market Scoreboard, vil i øvrigt være et velkom-

ment initiativ.

Dansk Erhverv bakker kraftigt op om at styrke håndhævelsen i EU gene-

relt. Dansk Erhverv forholder sig dog afventende i forhold til det foreslå-

ede markedsinformations instrument (market information tool), der på-

lægger virksomhederne at svare på Kommissionens spørgsmål. Vi forstår

Kommissionens behov for at indsamle omfattende og pålidelig data, men

mener at der skal være en klar balance mellem de administrative byrder

virksomhederne pålægges og den information Kommissionen søger at

fremskaffe. Vi ser frem til at se mere konkrete eksempler på, hvilken type

information Kommissionen vil indhente med det foreslåede instrument.

Indtil sådanne eksempler foreligger, forholder Dansk Erhverv sig afven-

tende.

Ad punkt 4.2.: Improving the delivery of the Services Directive by

reforming the notification procedure

FSR tilslutter sig at der gennemføres en forbedring af notifikationsproce-

duren i servicedirektivet, da dette kan bidrage til transparens på området.

DI støtter, at der indføres en mere transparent notifikationsprocedure for

services, i stil med TRIS-databasen på vareområdet. Som anført ovenfor,

23/27

bør der imidlertid indføres nærmere retningslinier for dokumentation af

behovet for nationale regler.

KL bakker generelt op målene og forudsætninger om et styrket interope-

rabilitet og standardisering. Det er dog centralt at standardiseringstiltag

identificeres og etableres med henblik på at understøtte agilitet og innova-

tion. I den sammenhæng anbefaler KL, at standardiseringstiltagene gen-

nemføres med fokus på at sikre rammer for relativt stabile forhold, herun-

der hvordan de relaterer sig til mere foranderlige elementer. Direkte stan-

dardisering på de stærkt foranderlige elementer som fx teknologi bør ikke

være i centrum.

Danske Erhverv støtter fuldt op om at notifikationsproceduren for Ser-

vicedirektivet reformeres.

Ad punkt 4.3.: Strengthening the Single Market for Goods

DI påpeger, at det som tidligere anført er af afgørende betydning, at fun-

damentet for det indre marked ikke smuldrer. Da antallet af nationale reg-

ler stiger løbende og da tidligere registrerede barrierer på områder uden

harmonisering fortsat eksisterer, er det nødvendigt, at der sker en bedre

håndhævelse af princippet for gensidig anerkendelse. Som en forudsæt-

ning for bedre håndhævelse af princippet vil det også være væsentligt

med bedre viden om og forståelse for princippet både blandt myndigheder

og virksomheder, således som Europa-Kommissionen foreslår ved udar-

bejdelse af en EU-wide Action Plan.

KL mener, i forhold til IKT-færdigheder og –ekspertise, at det er helt

rigtigt, at få fokus på IKT-færdigheder og -ekspertise i fremtidige initiati-

ver vedrørende kompetencer og uddannelse. De digitale visioner og for-

andringer, som kommer til at ske frem mod 2020 kan kun kan lade sig

gøre, hvis medarbejderne har de nødvendige kompetencer. Derfor er det

helt afgørende at uddannelsesinstitutionerne sørger for, at dimittenderne

har de nødvendige digitale kompetencer, når de er færdiguddannede.

Samtidig er det vigtigt at de offentligt ansatte har gode digitale kompeten-

cer, så de kan hjælpe borgere med de digitale selvbetjeningsmuligheder.

Dansk Erhverv er glade for, at Kommissionen vil revidere reguleringen af

gensidig anerkendelse for at gøre det lettere for virksomheder at sælge

24/27

deres varer i andre EU-lande. Dansk Erhverv er derimod tvivlende over

for en bred oplysningskampagne i det omfang den vil være rette mod

virksomhederne. Det er myndighederne der opstiller barrierer for at virk-

somhederne kan sælge deres varer på tværs at EU, ikke virksomhederne.

En oplysningskampagne burde derfor rettes mod myndighederne således

at de i alle relevante tilfælde respekterer gensidig anerkendelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes overordnet opbakning blandt medlemslandene til Kommissi-

onens vision om at styrke det indre marked. Der kan imidlertid forventes

forskellige holdninger blandt medlemslandene når det gælder de enkelte

initiativer.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter

Kommissionens ambition om at skabe et mere velfungerende indre mar-

ked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen finder det vig-

tigt, at de grundlæggende principper for det indre marked anvendes mere

effektivt, før der fremsættes nye initiativer herfor.

Regeringen mener, at det indre marked bør kendetegnes ved åbenhed over

for innovative løsninger og konkurrence. Der skal således være fokus på at

udvikle løsninger og forslag, som kan lette virksomhedernes administrative

byrder. Endvidere skal det sikres, at europæiske virksomheder konkurre-

rer på lige vilkår.

Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag om vej-

ledning til, hvordan eksisterende EU-regler finder anvendelse på deleøko-

nomiske forretningsmodeller.

Regeringen ser gerne, at Kommissionen fokuserer på vækstpotentialet i

deleøkonomi og arbejder for bedre rammevilkår, der muliggør udvikling

af nye deleøkonomiske forretningsmodeller i EU. Konkret kan der ek-

sempelvis etableres et kontaktpunkt i hvert medlemsland, som kan være

med til at afklare, om den enkelte virksomheds forretningsmodel er i

overensstemmelse med reguleringen.

25/27

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om, at virksomheder skal

have bedre vækstmuligheder på det indre marked. Regeringen arbejder

derfor for en ambitiøs indsats for bedre regulering og regelforenkling for

alle virksomheder i EU.

Regeringen støtter, at Kommissionen har fokus på at fjerne administrative

byrder for virksomheder ved at muliggøre brugen af digitale løsninger og

gøre det nemmere at foretage fusioner og spaltninger af virksomheder på

tværs af grænserne.

Regeringen er ligeledes positiv overfor inddragelsen af Kommissionens

regelforenklingsplatform i arbejdet med at identificere initiativer til for-

bedring af erhvervsklimaet i EU samt forslag til, hvordan man kan fjerne

barrierer for innovation.

Regeringen støtter forslaget om etablering af en europæisk venturekapi-

talfond, der skal gøre det nemmere at være iværksætter og styrke mulig-

hederne for, at flere nystartede bliver til vækstvirksomheder i det indre

marked.

Regeringen støtter endvidere initiativer, der skal forbedre mulighederne

for at hjælpe og vejlede virksomheder i krise til en tidlig turn-around eller

restrukturering.

Regeringen er skeptisk over for at anvende midler fra COSME-

programmet til informationskampagner rettet mod iværksættere. Regerin-

gen foretrækker i stedet, at midlerne under COSME-programmet anven-

des til initiativer, der har en mere direkte effekt på iværksætternes vilkår.

Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag om at

oprette et servicepas i det omfang, at det kan gøre det nemmere at ekspor-

tere serviceydelser på tværs af EU’s grænser inden for de gældende reg-

ler. Regeringen afventer Kommissionens konkrete lovforslag til, hvordan

dette kan indfries effektivt.

Regeringen imødekommer Kommissionens anbefalinger til national regu-

lering af etablering inden for detailsektoren og afventer Kommissionens

initiativer herom.

26/27

Regeringens støtter Kommissionens hensigt om at afskaffe uberettiget

geografisk diskrimination af forbrugere, idet regeringen lægger vægt på,

at Kommissionens i sit forslag definerer ”uberettiget geografisk bloke-

ring” samt respekterer virksomhedernes mulighed for at fungere på al-

mindelige markedsøkonomiske vilkår, herunder hensynet til virksomhe-

dernes kontraktfrihed.

Regeringen imødekommer Kommissionens indsats for at modernisere det

europæiske standardiseringssystem, herunder at gøre det lettere at deltage

i standardiseringsarbejdet. Regeringen afventer Kommissionens konkrete

forslag til initiativer på området.

Regeringen støtter brugen af fælles europæiske standarder, der har til

formål at understøtte europæisk politik og dermed skabe en bedre sam-

menhæng i EU’s indre marked.

Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at gøre offentlige indkøb

mere transparente og effektive. Regeringen forholder sig skeptisk over for

Kommissionens konkrete tiltag om bl.a. nationale kontraktdatabaser og

evalueringsmekanismer, da regeringen finder det vigtigt, at det fortsat er

det enkelte medlemsland, der har kompetencen til at oprette klagesyste-

mer og andre ordninger til sikring af effektiv håndhævelse af reglerne for

offentlige indkøb.

Regeringen er positiv over for Kommissionens initiativer til opdatering af

det europæiske system for immaterielle rettigheder og ser frem til at mod-

tage Kommissionens konkrete forslag, og hvordan de kan indfries effek-

tivt og uden unødige byrder for erhvervslivet.

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om at forbedre

implementeringen af nye EU regler, samt at introducere en mere fokuseret

tilgang til håndhævelse af reglerne i det indre marked. Endvidere støtter

regeringen hensigten om at styrke og sammentænke EU’s klagemekanis-

mer.

Regeringen forholder sig skeptisk over for ideen om at give Kommissio-

nen udvidede undersøgelsesbeføjelser til at indhente data fra virksomhe-

derne. Det bør tydeliggøres, hvad dette skal anvendes til og kun iværksæt-

tes, hvis der er et reelt behov.

27/27

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke notifikationspro-

ceduren for tjenesteydelser, så det bliver lettere at gribe ind overfor nye

uhensigtsmæssige nationale særregler, før de træder i kraft. Regeringen

finder det afgørende, at Kommissionens indsats fører til en reel forbedring

af håndhævelsesindsatsen relateret til servicedirektivet. Regeringen støtter

således Kommissionens forslag om åbenhed, udkast og proportionalitets-

vurderinger, når der indføres nye nationale særregler for levering af ser-

viceydelser.

Regeringen ser et potentiale i Kommissionens initiativ om en handlings-

plan, der skal sikre bedre anvendelse af og kendskab til princippet om

gensidig anerkendelse af produkter, da det vil gøre det lettere for danske

virksomheder at operere på tværs af EU’s grænser.

Regeringen er positiv over for en revision af forordningen for gensidig

anerkendelse af produkter i EU. Regeringen imødekommer Kommissio-

nens forslag om at introducere det såkaldte once-only princippet i relation

til dokumentationskrav, så det bliver lettere for virksomheder at doku-

mentere, at deres produkter er i overensstemmelse med reglerne.

Regeringen imødekommer Kommissionens tiltag til at styrke markeds-

overvågningen på det indre marked, herunder ved at promovere grænse-

overskridende samarbejde og øge virksomhedernes incitament til at over-

holde reglerne.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.