Folketingets Europaudvalg havde taget initiativ til en folkehøring om fremtidens EU, der blev afholdt i Odense i weekenden. 400 repræsentativt udvalgte danskere udgjorde et ”mini-Danmark”, som diskuterede de mest varme EU-temaer i dag og i morgen.

EU’s bankunion var et spørgsmål, der delte deltagerne. Det viser en afstemning blandt de 400 repræsentativt udvalgte danskere, der har brugt en weekend på at debattere fremtidens EU. Ca. 38 % mente, at Danmark skal med i EU’s bankunion, 41 % mente, at Danmark ikke skal være med, mens 21 % svarede ’ved ikke’.

Deltagerne blev også målt på deres holdninger både før og efter folkehøringen om det europæiske samarbejde. Før weekenden mente 38 % procent af deltagerne, at Danmark skal være med i EU uden eller med færre forbehold end i dag. Efter folkehøringen var var tallet 59 %. Tilsvarende mente 22 % før folkehøringen, at de fire danske forbehold skal bevares, mens det tal efter høringen var steget til 27 %.

Danskerne i dialog om fremtidens EU

Forud for folkehøringen har Folketinget afholdt fire dialogmøder rundt om i Danmark – hver med deltagelse af knap 80 repræsentativt udvalgte danskere.

Formanden for Folketingets Europaudvalg, Erik Christensen (S), udtaler i forbindelse med arrangementet: 

"Vores ambition i Europaudvalget har været at få flere danskere til at tage debatten om fremtidens EU. De mange gode spørgsmål til os politikere denne weekend viser i hvert fald, at det er en debat danskerne gerne vil tage. Jeg hæfter mig ved, at danskerne gerne vil have større gennemsigtighed i EU-systemet, og at EU bliver mere synligt for danskerne. Og at mange deltagere spurgte til, hvorfor der er så få journalister i Bruxelles, der dækker EU-stoffet. Deltagernes mange forslag, ideer og gode råd gør os politikere bedre rustet til at tage diskussionen videre".

Deltagerne i folkehøringen stemte også om deres egne forslag om fremtidens EU søndag eftermiddag. Forslagene fordelte sig på flere områder. Bl.a. mente halvdelen af deltagerne, at lande som Polen og Ungarn ikke skal have EU-støtte, hvis de ikke overholder EU’s værdier og retsstatsprincipper. Deltagerne var også meget optagede af klima, migration og skatteunddragelse. På de områder mente deltagerne, at Danmark bliver stærkere af at dele suverænitet med de andre EU-lande.

Hvad skete der under folkehøringen?

• Lørdag den 3. november blev de 400 repræsentativt udvalgte danskere budt velkommen af Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og formanden for Folketingets Europaudvalg, Erik Christensen (S).
• Herefter gav den danske EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (RV), sit bud på fremtidens EU set fra Bruxelles, som partiernes EU-ordførere kommenterede på med det formål at give inspiration til den efterfølgende debat.
• Om eftermiddagen fik de 400 danskere lejlighed til at stille spørgsmål til medlemmerne af Europaudvalget og to EU-eksperter.
• Folkehøringen sluttede med en tv-transmitteret partilederrunde søndag den 4. november kl. 12.30, der hentede sin inspiration fra de 400 danskeres indspil til EU-politikken. Partilederrunden blev sendt på TV2 News og kan ses her.
• Til sidst var der en afstemning om danskernes prioriteter for det fremtidige EU-samarbejde.

Fakta om dialogmøder og folkehøringen om fremtidens EU

• Den 11. september diskuterede unge mellem 18 og 25 år klima og EU i verden i Sønderborg med medlemmer af Europaudvalget og minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen (V).
• Den 12. september diskuterede borgere i Herning EU’s budget med deltagelse af medlemmer af Europaudvalget og finansminister Kristian Jensen (V).
• Den 13. september var sikkerhed, forsvar og terror på dagsordenen på Christiansborg i København. Her deltog borgere fra hovedstadsområdet, medlemmer af Europaudvalget og justitsminister Søren Pape Poulsen (KF).
• Den 18. september blev EU’s økonomiske og sociale politikker diskuteret i Næstved med deltagelse af medlemmer af Europaudvalget og minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen (V).