Den 28. september 2000 stemte et flertal af danskerne nej til at ophæve det danske forbehold (som blev indført i 1993 efter at danskerne ved folkeafstemningen i 1992 havde stemt nej til Maastrichttraktaten) og indføre euroen i Danmark. 53,2 pct. af danskerne stemte nej og 46,8 pct. stemte ja. Stemmeprocenten var på 87,6 pct. Forbeholdet blev altså ikke afskaffet.

Pga. euroforbeholdet er Danmark ikke forpligtet til at indføre euroen. Danmark har stadig kronen som valuta og har bevaret muligheden for at føre en selvstændig pengepolitik.

Afstemningen for tyve år siden handlede om, hvorvidt Danmark skulle deltage i tredje fase i EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMU), som indebar, at vi skulle skifte kronen ud med euroen. Danmark er derfor stadig i dag med i store dele af ØMU-samarbejdet, men uden altså at have skiftet møntfoden ud. 

Konkret betyder det: 

• Danmark har ikke indført euroen, men deltager i andre dele af eurosamarbejdet

• Vi deltager fuldt i anden fase af EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Euroen er tredje fase.

• Danmarks deltagelse i anden fase af ØMU'en betyder, at Nationalbanken har en aftale med Den Europæiske Centralbank (ECB), der sikrer, at kronens kurs følger euroens kurs – den såkaldte ERM II-aftale.
  Principielt kan Danmarks Nationalbank føre en selvstændig pengepolitik, men det kan være svært i praksis. Nationalbanken fører reelt en pengepolitik, som ligger meget tæt op ad Den Europæiske Centralbank. Når ECB sænker eller hæver renten, følger Nationalbanken med.

• Danmark har siden begyndelsen af 1980’erne ført en fastkurspolitik. Målet er at sikre en stabil økonomisk udvikling med en lav inflation. Tidligere var midlet, at kronen fulgte den tyske D-mark meget tæt, og i dag følger Danmark euroen. 

• Danmark er ikke med i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, som bl.a. bestemmer renten for euroområdet.

• Danmark deltager ikke, når eurolandenes økonomi- og finansministre mødes før EU’s ministerrådsmøder.

• Danmark kan ikke pålægges økonomiske bøder. Danmark skal ligesom eurolandene sørge for, at de årlige finanslove ikke giver for store underskud. Overskrider eurolandene gentagne gange grænserne for budgetunderskud, kan de idømmes økonomiske sanktioner. Men Danmark kan heller ikke få pålagt sanktioner – selv om vi overtræder reglerne.

Collagen ovenfor viser partiernes kampagnemateriale ifm. euroafstemningen.

Kontakt ved pressehenvendelser

Er du journalist, og har du spørgsmål til historien? Ring til os på 33 37 33 37 eller send en e-mail.

Hvad mente partierne og bevægelserne?

Partier, der dengang var for euroen i Danmark:

• Venstre
• Det Konservative Folkeparti
• Socialdemokratiet
• De Radikale Venstre
• Centrum-Demokraterne

Partier, der dengang var imod euroen i Danmark:

• Enhedslisten
• Kristeligt Folkeparti
• Dansk Folkeparti
• Socialistisk Folkeparti
• Frihed 2000

Bevægelser og foreninger, der var imod euroen i Danmark:

• Foreningen Nationernes Europa - EF-tilhængere imod mere union
• Folkebevægelsen mod EU
• JuniBevægelsen