EU’s stats- og regeringschefer har godkendt genopretningsfonden, der skal hjælpe landene på fode igen efter covid-19 krisen. Fonden ligger ud over det langsigtede EU-budget for 2021-2027. Pengene skal bruges til at hjælpe landene på fode igen efter covid-19 krisen gennem initiativer med fokus på at skabe vækst og jobs, fremme den grønne omstilling og digitaliseringen. 

70% af genopretningsfondens midler tildeles i perioden 2021-22, hvorimod de sidste 30% først vil blive fordelt inden udgangen af 2023. Finansministeriet har vurderet, at Danmark i den første periode vil modtage 9,8 mia. kr.

Det endelige tal for genopretningsfonden inkl. Danmarks andel er endnu ikke endeligt vedtaget.

Danmark skal nu komme med en plan for, hvordan pengene præcis skal bruges. Forslaget skal godkendes i EU før pengene udbetales. 

Baggrund

Genopretningsfondens samlede niveau er på 750 mia. euro, hvoraf 390 mia. euro skal være i form af direkte tilskud, og 360 mia. euro bliver stillet til rådighed for medlemslandene som lån. De midler, der stilles direkte til rådighed for medlemslandenes genopretning via den såkaldte genopretningsfacilitet udgør 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån – samlet 672,5 mia. euro. 77,5 mia. euro fra genopretningsfonden fordeles som tilskud og garantier til en række programmer.

Den største del af midlerne kommer fra genopretningsfaciliteten, hvorfra alle medlemslande modtager midler, og som finansieres af genopretningsfonden, på baggrund af en række kriterier som omfatter befolkning, BNP pr. indbygger og gennemsnitlig arbejdsløshed over de sidste 5 år sammenlignet med EU-gennemsnittet for 2015-2019. 70% af midlerne fra genopretningsfaciliteten fordeles i første omgang efter disse kriterier, hvorimod de resterende 30% først fordeles i 2023, hvor arbejdsløshedskriteriet er erstattet af et kriterie baseret på det observerede fald i BNP (konkret er der tale om en ligelig vægtning af det reale tab af BNP i 2020 og det samlede tab i realt BNP i perioden 2020 til 2021).

Udover genopretningsfaciliteten finansierer genopretningsfonden også midler til Fonden for Retfærdig Omstilling og Landdistriktssprogrammet, hvor Danmark også er berettiget til midler. Samlet vurderer Finansministeriet, at Danmark er berettiget til ca. 1,3 mia. euro (9,8 mia. kr.). Hertil kommer, at midler fra samhørighedsprogrammet ReactEU (47,5 mia. euro) og som nævnt 30 pct. af midlerne til genopretningsfaciliteten (93,8 mia. euro) først vil blive tilkendt i takt med, at der foreligger data for de økonomiske konsekvenser af covid-19, hvorfor fordelingen mellem landene endnu ikke er kendt (se svar fra Finansministeriet).

Ansøgningen til midlerne under genopretningsfaciliteten vil ske i form af de såkaldte nationale genopretningsplaner, som forventes behandlet af Kommissionen fra januar 2021, hvorefter de første udbetalinger forventes at kunne ske fra marts 2021. Kommissionen ventes snart at komme med retningslinjer for landenes udarbejdelse af genopretningsplanerne.

I juli-aftalen fra Det Europæiske Råd fremgår det, at landenes genopretningsplaner vil blive vurderet ud fra deres overensstemmelse med de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester (som bl.a. omhandler forslag til strukturreformer), samt om de bidrager til at styrke vækstpotentialet, jobskabelsen og den økonomiske og sociale robusthed i medlemslandet. Hertil kommer et effektivt bidrag til den grønne og digitale omstilling, som er en forudsætning for en positiv vurdering.

Kontakt med pressehenvendelser

Er du journalist og har spørgsmål til historien? Ring til os på 3337 3337 eller send en mail til [email protected]