På kort sigt risikerer EU’s klimamål at lægge ekstra pres på både borgere og virksomheder. EU’s grønne omstilling vil kræve investeringer i ny teknologi og omlægning af hele sektorer. Mange borgere kan eksempelvis opleve at få forhøjet deres varmeregning eller at deres transport bliver dyrere som følge af stigende afgifter på brændstof.

For at afbøde disse negative konsekvenser, foreslår Kommissionen, at der oprettes en social klimafond med et samlet udgiftsniveau på ca. 536,9 mia. kroner i perioden 2025-32. Den sociale klimafond vil blive finansieret over EU-budgettet baseret på indtægter fra et nyt separat CO2-kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger.

Den danske finansieringsandel til fonden forventes at blive i størrelsesorden 10,8 mia. kroner i perioden 2025-32.

Fordeling af midlerne

For at få del i midlerne skal hvert medlemsland udarbejde og indsende en social klimaplan, der indeholder konkrete tiltag og påtænkte investeringer, der skal afbøde de sociale konsekvenser af klimatiltagene. Kommissionen skal så vurdere, om det pågældende land kan tildeles støtte.

Kriterierne for tildeling af støtte fra klimafonden er foruden befolkning og relativ velstand pr. indbygger bl.a. også er baseret på befolkning, der er truet af fattigdom, CO2-emissioner fra husstandes forbrænding af brændsel samt husstande, der er truet af fattigdom, og som har restancer på deres forsyningsregninger.

I Kommissionens forslag til fordeling af klimafondens midler fremgår det, at Danmark kan forvente at modtage 2,7 mia. kroner (svarende til 0,5 pct. af den samlede støtte) i perioden 2025-32. Polen, Frankrig, Italien og Spanien kan forvente tilsammen at få tildelt cirka halvdelen af midlerne i fonden.

Regeringen er skeptisk

Den danske regering er skeptisk overfor forslaget om en ny social klimafond, da regeringen mener, at EU’s mindre velstående lande og regioner tilgodeses i eksisterende fordelingsmekanismer. EU’s nuværende klimaregulering er allerede funderet på, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs - både i form af højere nationale reduktionsmål til de mest velstående lande, samt at en stor del af provenuet fra kvotehandelssystemet omfordeles til mindre velstående lande.

Forslaget forventes sammen med øvrige klimarelaterede forslag i "Klar til 55" at være på dagsordenen for miljørådsmødet den 6. oktober 2021 til udveksling af synspunkter.