Europa-Parlamentet gav den 10. april grønt lys for en gennemgribende reform af EU’s asyl- og migrationslovgivning med vedtagelsen af den såkaldte asyl- og migrationspagt. Der er tale om en ganske omfattende lovpakke, som har været undervejs i EU siden migrantkrisen i 2015. Pakken omfatter ikke mindre end ti EU-lovtekster.  

Reformen betyder bl.a., at EU-landene ved større tilstrømning af migranter og flygtninge til EU’s grænser forpligtes til at aflaste de hårdest pressede EU-lande. Det kan ske ved, at man tilbyder at tage imod asylansøgere. Men et EU-land kan også vælge at bidrage med f.eks. finansiel støtte eller kapacitetsopbygning til det pressede EU-land. 

Der vil også blive stillet krav om hurtigere screening af migranter, som ankommer til EU’s ydre grænser. Bl.a. skal der tages fingergraftryk på alle migranter ned til en alder på seks år, som registreres i databasen Eurodac. EU indfører samtidig en fast-track grænseprocedure til behandlingen af ansøgninger fra migranter, som kun har minimal chance for at opnå asyl, så de hurtigt kan sendes tilbage til deres oprindelsesland. 

Endelig får EU-landene en nødbremse, de kan tage i brug i tilfælde af ekstraordinær stor tilstrømning af migranter. Nødbremsen gør det muligt at suspendere nogle af de normale procedurer og frister. 

Danmark kan deltage i dele af samarbejdet

Selvom Danmark pga. retsforbeholdet står uden for EU’s asyl- og migrationspolitik, vil den nye EU-lovgivning også få betydning her i landet. Danmark har nemlig ret til at deltage i de dele af den nye EU-lovgivning, som udgør en viderebygning af Schengenreglerne. 

Danmark vil ligeledes kunne deltage i de reviderede Dublinregler, som fastsætter kriterierne for, hvilket land der har ansvar for behandlingen af asylansøgninger. Danmark vil ikke være bundet af den del af den nye EU-lovgivning, som handler om omfordelingen af byrderne ved stort migrationspres.

Ministerrådet skal også godkende

Reformen er aftalt med EU-landenes faste repræsentanter i COREPER den 8. februar 2024. EU’s ministerråd ventes formelt at vedtage asyl- og migrationspagten på et snarligt rådsmøde.

Det er forventningen, at EU’s nye asyl- og migrationslovgivning vil få fuld virkning 2 år efter den formelle ikrafttrædelse, hvilket vil ske, 20 dage efter lovgivningen er offentliggjort i EU-Tidende.