- Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark så tæt på kernen af EU som muligt. - EU-medlemskabet strider ikke imod medlemsstaternes selvbestemmelse, men øger derimod medlemsstaternes muligheder for at påvirke den globale udvikling. - Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. medlemskabet af EU sikrer Danmark indflydelse på en lang række områder, hvilket bringer store fordele for både danske virksomheder og borgere. - Det bedste udgangspunkt for at sikre Danmarks interesser i EU er bred enighed i Folketinget om Danmarks position i samarbejdet samt Danmarks prioriteter for EU-samarbejdet. - Folketinget opfordrer regeringen til at drøfte Danmarks prioriteter under en ny Kommission og et nyt Europa-Parlament med Folketingets partier.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Morten Bødskov (S), Ida Auken (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lene Espersen (KF)

F 16: Om nationalstaternes selvbestemmelse i forhold til EU.

2013-14

Coronakrisen skal ikke bruges som undskyldning for at give EU mere magt, og Folketinget afviser derfor følgende: 1. Fælles EU-gæld. 2. EU-skatter. 3. Pengegaver til lande uden krav om tilbagebetaling. 4. Forøgelse af det danske EU-bidrag. 5. At danske skattekroner går til skattelettelser i andre lande.

Morten Messerschmidt (DF)

F 66: Om EU’s genopretningsfond.

2019-20

Danmark er ikke en del af euroen. Det respekterer flertallet i Folketinget. EU skal ikke udvikle sig til en eurostat. Regeringen opfordres til at sige fra over for EU's nedskæringspolitik, der kører Europa dybere ned i økonomisk krise. I stedet bør regeringen arbejde for at sikre velfærd, grøn omstilling og folkestyre?

Nikolaj Villumsen (EL)

F 13: Om det kommende EU-topmøde. (Hasteforespørgsel).

2012-13

Danmark overtager EU-formandskabet i en tid, hvor det står klart for alle neutrale observatører af euroen, at den fælleseuropæiske valuta euroen synger på sidste vers, fordi den er fuldstændig fejlkonstrueret. Det danske formandskab bør påtage sig opgaven med at sikre, at rekonstuktionen eller i sidste instans afviklingen af euroen sker på en så intelligent og hensynsfuld måde, at effekterne af det ikke får alt for alvorlige konsekvenser for økonomien i EU og Danmark. Folketinget opfordrer regeringen til især at fremme målsætningen om - at sikre, at euroen afvikles på en så intelligent og hensynsfuld måde, at markederne reagerer mest muligt afbalanceret, - at arbejde for, at EU-landenes konkurrenceevne ikke bliver svækket af en uhensigtsmæssig og ensidig satsning på dyr grøn energi, - at bevare de danske EU-forbehold 100 pct. intakte og - at arbejde for, at EU's budgetter ikke stiger, men holdes i ro eller sænkes frem til 2020.

Pia Adelsteen (DF)

F 11: Om det danske EU-formandskab.

2011-12

Danmark overtager formandskabet, mens EU står over for sin største udfordring nogensinde. Den økonomiske krise vil være det altoverskyggende emne under formandskabet, og Danmark vil påtage sig en ansvarlig og konstruktiv rolle i de løsninger, der skal findes i lyset af den netop indgåede europagt for at sikre finanspolitisk ansvarlighed. Derudover opfordrer Folketinget regeringen til især at: - fremme målsætningerne om vækst og beskæftigelse i EU, bl.a. gennem reformer af det indre marked - fremme målsætningerne om grøn vækst, fremme af energieffektivitetsdirektivet, en langsigtet energistrategi og en ambitiøs europæisk dagsorden for Rio+20 - fremme forhandlingerne om EU's fremtidige budget mest muligt samt arbejde for et restriktivt budget, hvor en større andel af EU's midler investeres i uddannelse, forskning, innovation og jobskabelse - lede forhandlingerne om sikkerhed og tryghed for borgerne i EU.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Jens Joel (S), Lene Espersen (KF), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Sofie Carsten Nielsen (RV)

F 11: Om det danske EU-formandskab.

2011-12

Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark som et centralt medlem. Et lille land med en åben økonomi bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. EU er vores stærkeste platform for medindflydelse herpå. EU er stærkest, når alle medlemslande optræder sammen. Det bør derfor altid være udgangspunktet, men fleksibelt samarbejde kan være en sidste udvej til at sikre nødvendige fremskridt. Fleksibelt samarbejde bør have et afgrænset formål og respektere EU-samarbejdets kerneområder, herunder særligt de fælles værdier og det indre marked. Danmark lægger vægt på, at et fleksibelt samarbejde respekterer de fælles institutioners integritet, og understreger, at alle lande skal have mulighed for at deltage, såfremt de ønsker det og opfylder kriterierne. I en situation, hvor Danmark ikke ønsker at deltage i et konkret fleksibelt samarbejde, vil vi i tråd med bl.a. Edinburghafgørelsen dog ikke modsætte os, at andre går videre.

Lykke Friis (V), Jens Joel (S), Rasmus Helveg Petersen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lene Espersen (KF)

F 6: Om et EU i flere hastigheder.

2012-13

Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik er blevet dramatisk forringet gennem tilslutningen til sixpack, europluspagt og finanspagt. Dette er sket i klar modstrid med den danske befolknings afvisning af at deltage i den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase. Samtidig kan vi konstatere, at der i EU er igangsat en proces, hvor målsætningen er at flytte alle afgørende beslutninger om landenes økonomiske politik over til EU-instanser. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at meddele EU, at vi ikke ønsker at deltage i denne proces, og tage initiativer, der kan sikre Danmarks muligheder for at indgå i et europæisk samarbejde, hvor muligheden for at træffe selvstændige politiske beslutninger udvides, og hvor der fokuseres på en politik, der kan øge beskæftigelsen gennem en grøn omstilling, hvor demokratiet udvikles, og hvor lønmodtagernes rettigheder sikres, sådan at social dumping forhindres.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 6: Om et EU i flere hastigheder.

2012-13

Den europæiske sikkerhed er truet. Vi skal være rustet til den nye situation i fællesskab med vores allierede i NATO og EU. Folketinget er enig i, at de grundlæggende ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte. Folketinget anbefaler derfor, at Danmark afskaffer det danske forsvarsforbehold og deltager i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Folketinget ønsker i den forbindelse, at Danmark deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur samt EU’s samarbejde om udvikling af nye forsvarskapaciteter – Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) – som gradvist har udviklet sig siden lanceringen i 2017, og som i dag har deltagelse af alle EU-lande undtagen Danmark og Malta.

Jens Joel (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Anne Valentina Berthelsen (SF), Martin Lidegaard (RV), Katarina Ammitzbøll (KF), Ole Birk Olesen (LA), Jens Rohde (KD)

F 48: Om et fælles EU-forsvar.

2021-22

Der blev på mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. februar 2016 opnået enighed om en aftale med Storbritannien. Aftalen adresserer de ønsker til reform af EU-samarbejdet, som den britiske premierminister fremførte i sit brev af 10. november 2015. Folketinget noterer sig, at den britiske premierminister har udtrykt tilfredshed med aftalen, som han finder udgør et godt grundlag for folkeafstemningen den 23. juni 2015. Folketinget udtaler samtidig sin støtte til Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU.

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Rasmus Nordqvist (ALT), Emrah Tuncer (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 7: Om Storbritanniens ønsker til en reform af Den Europæiske Union.

2015-16

Det danske retsforbehold sikrer Danmark mulighed for selvstændigt at fastlægge den danske retspolitik og selv at tage stilling til, hvilke internationale samarbejder vi på retspolitikkens område vil deltage i. Den fælles retspolitik i EU står på flere områder i direkte modsætning til ønsket om at sikre borgernes retssikkerhed. Muligheden for at føre en fair og solidarisk udlændingepolitik forbedres ikke ved at opsige retsforbeholdet, da et flertal i Folketinget alligevel kan fastholde den nuværende restriktive politik på området. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at fastholde retsforbeholdet over for EU.

Per Clausen (EL)

F 5: Om det danske retsforbehold

2010-11 (1. samling)

Det er Folketingets holdning, at fri bevægelighed også skal være fair bevægelighed. Folketinget finder ikke, at økonomiske rettigheder i EU skal trumfe arbejdstagernes rettigheder og opfordrer derfor regeringen til at arbejde for en social protokol som foreslået af den europæiske fagbevægelse. Folketinget finder det væsentligt, at der ikke sker social dumping i EU, og at medlemslandene og arbejdsmarkedets parter har det fornødne råderum til at bekæmpe social dumping nationalt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for, at der i forhandlingerne om optagelse af nye lande i EU aftales regler, der gør det muligt at indføre overgangsregler for arbejdskraftens fri bevægelighed i op til 7 år. Folketinget konstaterer, at regeringen fortsat arbejder for at skabe opbakning til indeksering af børne- og ungeydelsen i forslaget til ændring af forordning 883, ligesom regeringen vil modarbejde forslaget om forlængelse af eksportperioden for arbejdsløshedsdagpenge til andre lande.

Finn Sørensen (EL)

F 7: Om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

2017-18

En stabilisering af ØMU'en er i dansk interesse og bør være åben og transparent i forhold til ikkeeurolande og respektere det indre markeds integritet. Danmark indgår konstruktivt i drøftelserne og afvejer fordele og ulemper ved forslag, der fremlægges. Regeringen opfordres til at drøfte køreplan med partierne og fastlægge Danmarks prioriteter.

Jens Joel (S), Lars Barfoed (KF), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lykke Friis (V), Rasmus Helveg Petersen (RV)

F 13: Om det kommende EU-topmøde. (Hasteforespørgsel).

2012-13

EU behandler en række forslag, der yderligere vil begrænse Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik. Forslagene vil betyde - at hovedlinjerne i den danske finanslov skal godkendes af EU, - at der indføres en hurtigere og mere effektiv EU-kontrol af den danske stats finanser, - at EU's kontrol udvides til at omfatte makroøkonomiske forhold (inflation, ledighed, eksport, lønstigninger, arbejdsudbud m.v.), - at landene uden for euroen bliver straffet på samme måde som eurolandene, ved at der kan tilbageholdes landbrugsbetalinger, strukturforbundsstøtte m.v. i samme størrelsesorden, som de bøder eurolandene kan pålægges. Folketinget konstaterer, at disse opstramninger undergraver de muligheder, euroundtagelsen giver Danmark for at føre en selvstændig økonomisk politik og totalt vil underlægge Danmark den borgerlige nedskæringspolitik, som EU har dikteret samtlige EU- lande. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at afvise disse forslag eller sikre, at befolkningen ved en folkeafstemning får mulighed for at stemme om, hvorvidt den vil acceptere, at euroundtagelsen reelt sættes ud af kraft.

Per Clausen (EL)

F 6: Om det danske euroforbehold.

2010-11 (1. samling)

Europagten indskrænker markant Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik og peger ensidigt på nedskæringer i den offentlige velfærd, forringede dagpenge, reallønsnedgang og fornyede angreb på efterlønnen som løsning på krisen. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at opgive Danmarks tilslutning til europagten eller sende denne til folkeafstemning.

Per Clausen (EL)

F 32: Om europagten (hasteforespørgsel).

2010-11 (1. samling)

Finanskrisen og sparepolitikken har medført stor arbejdsløshed og social nød i mange EU-lande. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for at fremme beskæftigelse og social genopretning. På den baggrund opfordrer vi regeringen til at sige nej til EU's urimelige krav til Grækenland om at skære ned på velfærden, forringe overenskomster og sælge ud af de offentlige værdier. EU skal respektere den græske befolknings demokratiske valg.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 27: Om økonomisk udvikling og beskæftigelse i Europa og en løsning på gældsspørgsmålet i de EU-lande, der er hårdest ramt af krisen.

2014-15 (1. samling)

Folkeafstemningen den 3. december 2015 afviste dansk deltagelse i EU’s overstatslige retspolitik. Befolkningens nej skal respekteres. Folketinget bakker i stedet op om indgåelse af en mellemstatslig aftale om Europol, således at Danmark i overensstemmelse med Folketingets ønske kan forblive en del af Europolsamarbejdet efter april 2017. Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for at sikre en sådan aftale.

Søren Søndergaard (EL)

F 6: Om konsekvenserne af udfaldet af folkeafstemningen om retsforbeholdet.

2015-16

Folketinget advarer imod EU-traktatens løfte om »gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik« og modsætter sig dansk deltagelse heri. Folketinget minder om, at EU-traktater tidligere er blevet ændret, hvor vetoretten er blevet afskaffet og flertalsafgørelser indført – uden at det danske folk er blevet hørt. Derfor pålægges regeringen at sikre en fastholdelse af det danske forbehold i relation til ethvert tiltag, der måtte realisere udformningen af det fælles EU-forsvar, som traktaten i dag varsler.

Morten Messerschmidt (DF)

F 48: Om et fælles EU-forsvar.

2021-22

Folketinget beklager, at regeringen ikke ønsker at stoppe EU's forhandlinger med Tyrkiet, der hverken kulturelt eller geografisk hører til Europa og derfor aldrig skal være medlem af EU. Folketinget pålægger derfor regeringen at meddele EU, at den igangværende optagelsesforhandling samt den vedvarende finansiering af førtiltrædelsesprocessen standses. Folketinget noterer sig, at EU's optagelsesforhandlinger ikke har bragt Tyrkiet i en mere vestlig retning. Tanken om, at Tyrkiet i en ikkedefineret fremtid som et demokratisk og frihedsorienteret land skulle kunne optages i EU, er derfor farlig. Træffes en sådan beslutning, lader man nemlig et land komme ind uden garantier for, at de mørke kræfter, der i dag regerer landet, vender tilbage. Man accepterer derfor en potentiel ulv i fåreklæder som medlem af EU. En sådan risiko vil være utilgivelig. Derfor skal enhver del af optagelsesforhandlinger afbrydes.

Morten Messerschmidt (DF)

F 4: Om Tyrkiet som kandidat til at blive medlem af EU.

2019-20

Folketinget betragter Tyrkiet som et ansøgerland til medlemskab i EU på linje med alle andre lande, der søger om EU-medlemskab. Derfor skal Tyrkiet leve op til de krav om menneskerettigheder og demokrati, som alle andre ansøgerlande skal leve op til. Folketinget mener, at Tyrkiet under de nuværende omstændigheder ikke kan blive medlem af EU. Det skyldes de manglende menneskerettigheder og militærets indflydelse på tyrkisk politik. Et stop for undertrykkelsen af kurderne og kurdernes sprog, kultur og medier er en helt central forudsætning for tyrkisk medlemskab af EU. Folketinget vender sig kraftigt i mod de kræfter i Danmark, herunder Dansk Folkeparti, der prøver at puste til fremmedhad og fremmedhetz i debatten om tyrkisk medlemskab af EU.

Rune Lund (EL)

F 13: Om EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.

2005-06

Folketinget erklærer fuld solidaritet med Frankrig, som er offer for militante islamistiske terrorangreb. Folketinget finder regeringen bør støtte EU-sanktioner, som Frankrigs regering måtte efterspørge. Folketinget finder Erdogans militære aggressioner i kurdiskdominerede områder i Syrien uacceptable, fordømmer Erdogans boykotopfordring og opfordrer regeringen til at arbejde for en skærpet EU-kurs over for Tyrkiet.

Jens Joel (S), Michael Aastrup Jensen (V), Jens Rohde (RV), Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Katarina Ammitzbøll (KF)

F 14: Om situationen mellem EU og Tyrkiet efter drabet af en lærer i Frankrig.

2020-21

Folketinget finder det essentielt, at EU's medlemslande overholder grundlæggende værdier og demokratiske principper, der er fundamentet for EU-samarbejdet og for frie demokratiske samfund. Vi må aldrig gå på kompromis med demokratiet eller den enkelte borgers frihed, værdighed, retssikkerhed og ligestilling. Folketinget noterer med bekymring, at enkelte EU-medlemslande, herunder Ungarn, har udviklet sig i retning af mindre frihed, demokrati og retssikkerhed, og at tendensen er forværret under covid-19-krisen. Det kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte borger – herunder især for LGBTI-personer samt minoritetsgrupper bredt set. Folketinget opfordrer regeringen til at gå i forreste række for at sikre, at EU's grundlæggende værdier og demokratiske principper opretholdes, og at alle midler inden for EU-retten tages i brug for at forhindre og bekæmpe diskrimination. Folketinget støtter, at udenrigsministeren har rejst bekymringen i EU, Europarådet og bilateralt, og at Danmark kæmper for en stærk og effektiv retsstatsmekanisme, der muliggør økonomiske konsekvenser, når medlemslande krænker retsstatsprincippet.

Rasmus Nordqvist (SF), Lars Aslan Rasmussen (S), Jan E. Jørgensen (V), Nils Sjøberg (RV), Søren Søndergaard (EL), Katarina Ammitzbøll (KF)

F 59: Om konsekvenser for retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder i EU's medlemslande, herunder i Ungarn i forbindelse med den lovgivning, der er vedtaget til håndteringen af covid-19.

2019-20

Folketinget finder, at brexit giver anledning til en grundlæggende gentænkning af det europæiske samarbejde. Brede dele af den danske såvel som europæiske befolkning er utilfreds med den måde, EU fungerer på. Dette gælder ikke mindst i forhold til indvandringspolitik og grænsekontrol, ligesom de nordeuropæiske velfærdsordninger er under beskydning – især af en aktivistisk EU-domstol uden folkelig kontrol. På den baggrund pålægger Folketinget regeringen at indlede forhandlinger med EU om en løsere tilknytning for Danmarks vedkommende. Der ønskes oprettet et velfærdsforbehold, som sikrer, at danske socialydelser alene kan udbetales efter dansk lov, ligesom der ønskes en permanentgørelse af grænsekontrollen og fuld suverænitet over udlændingepolitikken.

Morten Messerschmidt (DF)

F 3: Om en reform af EU-samarbejdet i lyset af brexit.

2019-20

Folketinget finder, at debatten forud for folkeafstemningen i 2006 om forslaget om en ny EU-forfatningstraktat bør forbedres gennem et omfattende oplysningsarbejde og derfor beslutter Folketinget, - at der skal afsættes yderligere 25 millioner kr. til debat og oplysning i perioden frem til folkeafstemningen, og at disse midler skal fordeles med ligelig adgang for ja-sigere og nej-sigere - samt at der skal gennemføres en husstandsomdeling af forslaget om en ny forfatningstraktat

Keld Albrechtsen (EL)

F 14: Om et nationalt kompromis om EU-forfatningstraktaten.

2004-05 (1. samling)

Folketinget finder, at den aktuelle internationale finanskrise giver anledning til fornyede overvejelser om forbedret international regulering af de finansielle markeder. EU bør spille en central rolle i at sikre, at alle finansielle institutioner, kapitalfonde m.v. bliver underkastet passende og effektiv kontrol, at gennemsigtigheden omkring finansielle transaktioner bliver forbedret, og at der tages alle nødvendige skridt for at beskytte det internationale finansielle system mod ikkesamarbejdsvillige finanscentre. EU bør ligeledes spille en central rolle i udarbejdelsen af en europæisk strategi til at imødegå den økonomiske afmatning og sikre vækst og beskæftigelse under hensyntagen til medlemslandenes ansvar for den økonomiske politik. I forlængelse af DIIS-rapporten fra juni 2008 om de danske EU-undtagelser ønsker Folketinget en bred og afbalanceret offentlig debat om bedre international regulering af de finansielle markeder, EU's Økonomiske og Monetære Union, euroen og Danmarks forhold til disse og opfordrer derfor til, at Folketingets Europaudvalg afholder en høring herom i januar 2009.

Henrik Høegh (V), Kim Mortensen (S), Ole Sohn (SF), Helle Sjelle (KF), Villum Christensen (LA), Margrethe Vestager (RV)

F 9: Om eurosamarbejdet, F 12: Om euroen

2008-09

Folketinget finder, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er et afgørende fundament for borgernes grundlæggende rettigheder. Den nødvendige beskyttelse kræver håndhævelse ved en domstol. Folketinget ser med tilfredshed på, at Menneskerettighedsdomstolen medvirker til, at krænkelser af individets grundlæggende rettigheder ikke finder sted eller om nødvendigt dømmes ved domstolen, og finder det naturligt, at domstolen også udvikler sig med tiden i takt med samfundets udvikling, ligesom medlemsstaterne i øvrigt også er overladt en skønsmargin på visse områder. Folketinget finder desuden, at magtens tredeling bevirker, at den lovgivende magt bør være tilbageholdende, når det kommer til at tilkendegive holdninger om dommerudpegelser.

Kristian Hegaard (RV), Rosa Lund (EL)

F 26: Om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

2020-21

Folketinget finder, at det er absolut essentielt med utvetydig opbakning til grundlæggende internationale institutioner som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Folketinget noterer sig, at regeringen bakker op om et stærkt internationalt samarbejde og overholder Danmarks internationale forpligtigelser, men erkender også, at regeringen ikke er ukritisk over for enkelte tilfælde af domstolens dynamiske fortolkninger af lovgrundlaget. Folketinget konstaterer med tilfredshed, at regeringen har fokus på, at Danmark er et land, der fører – og også fremadrettet vil føre – en åben dialog om og med Menneskerettighedsdomstolen, både nationalt og internationalt, herunder i relevante politiske sammenhænge, i regi af Europarådet og direkte ved Menneskerettighedsdomstolen.

Anne Valentina Berthelsen (SF)

F 26: Om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

2020-21

Folketinget finder, at det er afgørende, at gældskrisen i eurozonen bringes under kontrol, og fra dansk side må man generelt støtte de tiltag i EU og blandt eurolandene, som kan bidrage til at genoprette tilliden og den økonomiske holdbarhed. Folketinget lægger særlig vægt på, at beslutninger, der vedrører EU's 27 medlemmer, skal træffes af alle medlemsstater i fællesskab. Danmark er ikke en del af euroen og er derfor heller ikke omfattet af de tiltag, som eurolandene måtte blive enige om. Folketinget understreger, at det danske engagement i det europæiske samarbejde skal ske med fuld respekt for euroforbeholdet. Folketinget konstaterer, at der med begrebet »euro-governance« i praksis menes mere formaliserede møder mellem eurolandenes stats- og regeringschefer, hvor der kan ske drøftelser af eurolandenes økonomiske politik. Folketinget konstaterer således, at der i de hidtidige drøftelser i EU ikke er lagt op til en regering, som den kendes fra de enkelte medlemslande.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Jens Joel (S), Lene Espersen (KF), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Sofie Carsten Nielsen (RV)

F 1: Om en euroregerings konsekvenser for Danmark.

2011-12

Folketinget gentager sin kritik af den negative udvikling i Tyrkiet på retsstatsområdet og med hensyn til grundlæggende rettigheder. Folketinget gentager sin fordømmelse af Tyrkiets militære indgriben i det nordøstlige Syrien. Folketinget finder ikke, at det giver mening at fortsætte EU-udvidelsesforhandlingerne med det Tyrkiet, vi kender i dag. Tyrkiet bevæger sig væk fra Europa og europæiske værdier. EU's forhold til Tyrkiet er præget af stor kompleksitet og kræver en balanceret tilgang. Tyrkiet er en nøglepartner for EU, en geopolitisk central allieret i NATO og en vigtig aktør i Mellemøsten. Folketinget anerkender Tyrkiets indsats for at hjælpe flygtninge fra konflikten i Syrien og at begrænse irregulær immigration til Europa. Folketinget anerkender behovet for fortsat dialog og samarbejde med Tyrkiet, bl.a. om samhandel og migration. Folketinget opfordrer regeringen til sammen med partnerne i EU og andre internationale fora at fastholde presset på Tyrkiet for at efterleve grundlæggende rettigheder og internationale forpligtelser.

Lars Aslan Rasmussen (S), Jan E. Jørgensen (V), Jens Rohde (RV), Balder Mørk Andersen (SF), Katarina Ammitzbøll (KF)

F 4: Om Tyrkiet som kandidat til at blive medlem af EU.

2019-20

Folketinget hilser Kommissionens initiativ til en konference om EU's fremtid velkommen og mener, at det er vigtigt, at Danmark søger maksimal indflydelse på konferencens indhold og resultat. Folketinget er særlig opmærksom på de nationale parlamenters rolle samt en større åbenhed i EU's lovgivningsproces. Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for de punkter omtalt i Europaudvalgets brev til Kommissionen af 20. december 2019, »Conference on the Future of Europe – Proposals on how to involve national parliaments«, jf. EUU, alm. del – bilag 272.

Lars Aslan Rasmussen (S), Jan E. Jørgensen (V), Morten Messerschmidt (DF), Jens Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Søren Søndergaard (EL), Katarina Ammitzbøll (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Peter Seier Christensen (NB)

F 40: Om EU’s fremtid og involvering af nationale parlamenter.

2019-20

Folketinget kan ikke tilslutte sig dansk tilslutning til europagten. Der er intet til hinder for at udskyde beslutningen, således at der vil være tid til en ordentlig debat inden stillingtagen. Folketinget understreger, at beslutningen om, hvorvidt Danmark skal deltage, bør afgøres via en folkeafstemning om eventuel dansk tilslutning til euroen.

Kristian Thulesen Dahl (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Per Ørum Jørgensen (KD)

F 32: Om europagten (hasteforespørgsel).

2010-11 (1. samling)

Folketinget konstaterer, at antallet af borgere fra andre EU-lande, der får børnecheck, børnetilskud, SU og andre velfærdsydelser, er eksploderet. Hver gang vi får nye tal på området, viser de endnu en voldsom stigning. Det er dybt kritisabelt, at regeringen ikke vil foretage sig noget som helst for at beskytte de danske velfærdsydelser som børnecheck, børnetilskud, SU osv. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til hurtigst muligt at tage initiativer til at sikre de danske velfærdsydelser og den danske velfærdsstat.

Pia Adelsteen (DF)

F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser.

2013-14

Folketinget konstaterer, at de foreløbige forslag til ændringer i EU-traktaten og dannelsen af Europluspagten vil medføre en større EU-styring af den økonomiske politik i landene, der vil besværliggøre en solidarisk økonomisk politik, der søger at nedbringe arbejdsløsheden. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at bekæmpe denne udvikling ved at melde Danmark ud af Europluspagten og afvise forslagene til traktatændringer for derved at sikre Danmarks muligheder for fremover at føre en selvstændig økonomisk politik, sådan at vi kan gennemføre en politik med fokus på større lighed og mere velfærd og solidaritet.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 1: Om en euroregerings konsekvenser for Danmark.

2011-12

Folketinget konstaterer, at de forslag, som fremgår af den Task Force-rapport som EU's finansministre har udarbejdet, er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at styrke det økonomisk-politiske samarbejde i EU. Landenes, herunder Danmarks, muligheder for at føre en ekspansiv finanspolitik fastholdes uændret i Stabilitets- og Vækstpagten. Det gælder også de muligheder for fleksibilitet i tilfælde af lavkonjunktur og kriser, der blev styrket i 2005. Men de økonomiske rammevilkår i Danmark er naturligvis påvirket af den økonomiske situation og den økonomiske politik i andre EU-lande. Det er derfor vigtigt, at Danmark får øget indflydelse på samarbejdet og medvirker til at understøtte en sund økonomisk udvikling i EU til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Folketinget finder det afgørende, at reformen af det økonomiske samarbejde er i fuld overensstemmelse med det danske euroforbehold og noterer sig, at regeringen vil udarbejde en vurdering af dette spørgsmål, når der foreligger konkrete forslag til udmøntning af sanktioner.

Flemming Møller (udpeget af V) (V), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Lone Dybkjær (RV), Pia Olsen Dyhr (SF)

F 6: Om det danske euroforbehold.

2010-11 (1. samling)

Folketinget konstaterer, at de kommende forslag til ændringer af EU-traktaten og den stadigt tættere koordinering af de europæiske finanspolitikker kan betyde en svækkelse af det danske folkestyres muligheder for frit at føre en selvstændig finanspolitik. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til løbende at oplyse om, hvad de konkrete konsekvenser af et stadigt tættere finanspolitisk samarbejde og en magtkoncentration i en defacto euroregering vil være for Danmarks muligheder for frit at kunne agere økonomisk og politisk fremover.

Merete Riisager (LA), Pia Adelsteen (DF)

F 1: Om en euroregerings konsekvenser for Danmark.

2011-12

Folketinget konstaterer, at den voldelige islamisme har erklæret krig imod Vesten og dennes frihedsidealer, og at der synes bred opbakning blandt flere mellemøstlige regimer - herunder Tyrkiet. Følgelig ønsker Folketinget, at der gennemføres hårde sanktioner mod de lande og personer, der bakker op om vold og terror begået mod vestlige mål.

Morten Messerschmidt (DF), Peter Seier Christensen (NB)

F 14: Om situationen mellem EU og Tyrkiet efter drabet af en lærer i Frankrig.

2020-21

Folketinget konstaterer, at der nu foreligger et forslag til en ny EU-traktat, der indeholder en række væsentlige ændringer: - Øget indflydelse til de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet og en ny mulighed for direkte borgerindflydelse. - Bestemmer om klimabeskyttelse og et nyt grundlag for energipolitik. - Styrkelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Folketinget konstaterer endvidere, at den nye traktat indebærer, at der er behov for, at der blandt Folketingets partier indgås en aftale om, bl.a. hvordan Danmark bør forholde sig til den nye EU-traktats muligheder for, at medlemslandene med enstemmighed senere kan beslutte, at man på visse områder overgår fra enstemmighed til kvalificeret flertal. Folketinget konstaterer endelig, at den nye EU-traktat med få ændringer svarer til forfatningstraktaten og opfordrer på denne baggrund regeringen til at udskrive en folkeafstemning om den nye traktat.

Villy Søvndal (SF)

F 1: Om Lissabontraktaten

2007-08 (2. samling)

Folketinget konstaterer, at der siden folkeafstemningen den 3. december 2015 har været afholdt tre partiledermøder og et møde mellem udenrigsministeren, justitsministeren og EU-ordførerne for at drøfte opfølgning på folkeafstemningen. Regeringen har ligeledes haft drøftelser med Kommissionen og andre interessenter i Bruxelles. Den 20. januar 2016 sendte statsministeren et brev til Kommissionens formand og formanden for Det Europæiske Råd, hvori der fra dansk side anmodes om en parallelaftale om Europol. Folketinget bakker op om regeringens bestræbelser på at indgå en parallelaftale om Europol og støtter, at der findes en løsning, således at Danmark ikke skal forlade samarbejdet i Europol i april 2017.

Kenneth Kristensen Berth (DF), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Martin Lidegaard (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 6: Om konsekvenserne af udfaldet af folkeafstemningen om retsforbeholdet.

2015-16

Folketinget konstaterer, at der under covid-19-pandemien er behov for en hurtigere produktion af et tilstrækkeligt antal vacciner. Regeringen forpligtes til at arbejde for, at produktionskapaciteten øges ved opbakning i WTO til en patentwaiver og udstedelse af nødlicenser, samt ved bilateral kontraktindgåelse at arbejde for solidarisk distribution og produktion.

Peder Hvelplund (EL), Rasmus Nordqvist (SF)

F 36: Om nødlicenser til vacciner.

2020-21

Folketinget konstaterer, at det er i Danmarks interesse at deltage i konkurrenceevnepagten, jf. Europaudvalgets beretning af 22. marts 2011. Pagten bygger på national bestemmelse i den økonomiske politik og respekt for nationale arbejdsmarkedsmodeller som grundlag for styrket vækst, beskæftigelse og velstand. Dansk deltagelse styrker Danmarks indflydelse på den politiske udvikling i Europa.

Jacob Jensen (V), Kim Mortensen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Mike Legarth (KF), Niels Helveg Petersen (RV)

F 32: Om europagten (hasteforespørgsel).

2010-11 (1. samling)

Folketinget konstaterer, at EU i de seneste år har styrket sit samarbejde om sikkerhed og forsvar markant. Det noteres i den forbindelse, at dele af udviklingen også finder sted på EU-politikområder, der ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet. Folketinget deler regeringens synspunkt om, at den mere uforudsigelige sikkerhedssituation i og omkring Europa kræver et stærkt europæisk engagement og en fortsat styrkelse af det sikkerheds- og forsvarsmæssige samarbejde i Europa. Men NATO forbliver samtidig grundstenen i dansk sikkerhedspolitik. Folketinget udtaler sin støtte til, at det er nødvendigt løbende og på et oplyst grundlag at tage debatten om udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning for Danmark. Folketinget opfordrer regeringen til nøje at følge udviklingen, deltage aktivt i drøftelserne og sikre danske interesser i den videre udvikling af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde i det omfang, forsvarsforbeholdet gør det muligt.

Jan E. Jørgensen (V), Erik Christensen (S), Henrik Dahl (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Merete Scheelsbeck (KF)

F 5: Om EU’s forsvarspolitiske samarbejde.

2018-19

Folketinget konstaterer, at EU i stigende grad blander sig i reglerne om arbejdsmarkeds-og velfærdsydelser, og at denne indblanding fremmer social dumping og på sigt kan medfører underminering af den danske overenskomst- og velfærdsmodel. Folketinget konstaterer, at reglerne om fri bevægelighed forhindrer os i at sikre, at borgere fra andre EU-lande arbejder her i landet på normale danske løn- og ansættelsesvilkår. Folketinget konstaterer, at udenlandske arbejdere er velkomne her i landet, hvis de arbejder på lige vilkår, og at de, hvis de betaler skat her i landet, også skal have ret til velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere. Folketinget konstaterer, at skiftende danske regeringer har lovet, at EU-medlemskabet ikke ville få negative konsekvenser for den danske overenskomst- og velfærdsmodel. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at sikre, at det danske Folketing selv bestemmer over reg- lerne for velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken, evt. i form at en dansk undtagelse fra EU's regler.

Finn Sørensen (EL)

F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser.

2013-14

Folketinget konstaterer, at EU i stigende grad har fjernet sig fra befolkningerne. Der er en mere og mere pågående diskussion af, i hvilken retning EU skal bevæge sig – om EU skal være en stadig mere centraliseret enhed, eller om nationernes selvbestemmelsesret skal respekteres. Mens regeringen indtil nu har ønsket Danmark så tæt på kernen af EU som muligt, tyder meget på, at den danske befolkning ønsker mindre EU-indblanding i danske forhold. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at følge eksemplet fra Storbritannien og igangsætte en kulegravning af, hvilke konsekvenser den stadig større EU-regulering har for vores demokrati, velfærd, arbejdsmarked, økonomiske politik og udenrigspolitik. Undersøgelsen skal danne grundlag for en bred folkelig debat om fordele og ulemper ved Danmarks nuværende forhold til EU.

Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Bock (LA)

F 16: Om nationalstaternes selvbestemmelse i forhold til EU.

2013-14

Folketinget konstaterer, at EU's indre marked og EU-reglerne om den fri bevægelighed har skabt vækst og beskæftigelse i EU og Danmark. Det er Folketingets holdning, at fri bevægelighed også skal være fair bevægelighed. Folketinget finder ikke, at økonomiske rettigheder i EU skal trumfe arbejdstagernes rettigheder. Folketinget finder det væsentligt, at der ikke sker social dumping i EU, og at medlemslandene og arbejdsmarkedets parter har det fornødne råderum til at bekæmpe social dumping nationalt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for, at der i forhandlingerne om optagelse af nye EU-lande aftales regler, der gør det muligt at indføre overgangsregler for arbejdskraftens fri bevægelighed i op til 7 år. Som hidtidig praksis. Folketinget konstaterer, at regeringen fortsat arbejder for at skabe opbakning til indeksering af børne- og ungeydelsen i forslaget til ændring af forordning 883, ligesom regeringen vil modarbejde forslaget om forlængelse af eksportperioden for arbejdsløshedsdagpenge til andre lande.

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 7: Om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

2017-18

Folketinget konstaterer, at regeringen har iværksat en udredning om forsvarsforbeholdets betydning for Danmark. Folketinget understreger, at de fire undtagelser, der siden 1993 har dannet rammen om dansk EU-politik, skal fastholdes uændrede, herunder forsvarsforbeholdet. Folketinget understreger, at NATO er grundlaget for Danmarks fortsatte sikkerhed og tryghed, og at det transatlantiske samarbejde er hjørnestenen i fremtiden for Danmarks forsvar. Folketinget modsætter sig derfor udviklingen af en EU-hær og understreger samtidig, at danske soldater ikke skal kunne indgå i en sådan hær. EU hverken kan eller skal udvikle sig til en militær supermagt i konkurrence med USA eller andre. Folketinget advarer derfor grundlæggende mod en militarisering af EU og opfordrer til, at alle kræfter kastes ind i at styrke samarbejdet i NATO-alliancen.

Kenneth Kristensen Berth (DF)

F 5: Om EU’s forsvarspolitiske samarbejde.

2018-19

Folketinget konstaterer, at regeringen har iværksat en udredning om forsvarsforbeholdets betydning for Danmark. Folketinget understreger, at forsvarsforbeholdet og de øvrige undtagelser skal fastholdes uændrede. Folketinget advarer mod udviklingen af en EU-hær og øget militarisering af EU og understreger i stedet behovet for nedrustning og styrket fokus på freds- og konfliktløsning.

Eva Flyvholm (EL)

F 5: Om EU’s forsvarspolitiske samarbejde.

2018-19

Folketinget konstaterer, at regeringen i sit regeringsgrundlag har bedyret at ville arbejde for et slankere EU. Kommissionsformand Jean Claude Juncker fremlagde den 1. marts 2017 en hvidbog indeholdende frem scenarier for Europas fremtid med henblik på at nå til en konklusion herom i forbindelse med EU's topmøde i december. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at arbejde for, at EU gradvis skifter fokus tilbage mod det indre marked.

Kenneth Kristensen Berth (DF)

F 28: Om et slankere europæisk samarbejde.

2016-17

Folketinget konstaterer, at regeringen siden sin tiltrædelse har gjort det dyrere at være dansker og forringet danske virksomheders konkurrencevilkår ved at hæve skatter og afgifter med over 6 mia. kr. Folketinget konstaterer, at regeringens skattestigninger har øget skattebyrden for en almindelig arbejderfamilie med 3.400 kr., øget grænsehandlen og sammen med regeringens øvrige finanslov varigt trukket 5.000 personer ud af arbejdsudbuddet. Folketinget konstaterer, at regeringen har fremlagt et forslag til en skattereform, der øger byrden for boligejerne, aldersdiskriminerer i skattesystemet og svækker incitamentet til at spare op til sin egen alderdom. Folketinget opfordrer regeringen til at gøre det mere attraktivt at arbejde, forbedre virksomhedernes konkurrencevilkår og skabe forudsætningerne for økonomisk fremgang.

Hans Kristian Skibby (DF), Lars Barfoed (KF), Peter Christensen (V)

F 29: Om, hvorvidt det skal være dyrere at være dansker.

2011-12

Folketinget konstaterer, at retsforbeholdet allerede nu og i stigende grad forhindrer Danmarks aktive deltagelse i samarbejdet på området retlige og indre anliggender. Folketinget opfordrer derfor statsministeren til at indlede forhandlinger med Folketingets partier med henblik på at udskrive en folkeafstemning om omdannelsen af retsforbeholdet til den tilvalgsordnig, som beskrevet i Lissabontraktaten, der betyder, at Folketinget fra sag til sag på dette område skal tage stilling til, om man ønsker at deltage i samarbejdet eller ikke.

Lone Dybkjær (RV), Kim Mortensen (S), Pia Olsen Dyhr (SF)

F 5: Om det danske retsforbehold

2010-11 (1. samling)

Folketinget noterer sig, at der efter regeringens opfattelse er behov for løbende at være opmærksom på udviklingen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (domstolen), og navnlig når det gælder domstolens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i de konkrete sager. Regeringen arbejder for i videst muligt omfang at begrænse domstolens aktivisme, herunder ved at intervenere i de principielle sager, som behandles ved Storkammeret i domstolen. Regeringen bør videreføre Københavnererklæringens styrkede fokus på, at Danmark bliver ved med at udfordre domstolens fortolkning af EMRK, og fortsætte dialogen om og med domstolen fremadrettet.

Jeppe Bruus (S), Michael Aastrup Jensen (V), Naser Khader (KF)

F 26: Om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

2020-21

Folketinget noterer sig, at EU har gjort Europa friere og rigere og sikret fred mellem medlemslandene. Samtidig noterer Folketinget sig, at Europa står over for en række grænseoverskridende udfordringer, der kræver fælles og styrket handling: klimaforandringer, illegal migration og kontrollen med de ydre grænser, social dumping, skatteunddragelse og negativ skattekonkurrence, terror, vækst og beskæftigelse og håndtering af konflikterne i EU's nærområde. Folketinget finder, at Europas udfordringer bedst kan løses ved fælles og styrket handling i EU, og at det i den forbindelse er afgørende at sikre Danmark størst mulig indflydelse. Samtidig er det vigtigt at bevare respekten for medlemslandenes forskellighed og for etablerede, bærende elementer i samfundets indretning, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for et Europa, der fortsat leverer konkrete resultater til gavn for borgerne og virksomhederne. Samtidig er det vigtigt, at EU-spørgsmål løbende inddrages som en del af den daglige, politiske debat i Danmark.

Lars Aslan Rasmussen (S), Jan E. Jørgensen (V), Jens Rohde (RV), Balder Mørk Andersen (SF)

F 3: Om en reform af EU-samarbejdet i lyset af brexit.

2019-20