Konklusioner – 22. og 23. juni 2017

I dag fokuserede Det Europæiske Råd på at styrke Europa og beskytte dets borgere ved hjælp af effektive foranstaltninger til at bekæmpe terrorisme og udvikle dets fælles sikkerhed og forsvar, sikre dets økonomiske udvikling i en globaliseret verden, tackle migration og beskytte dets ydre grænser. En stærk og stålsat union er den bedste metode til at fremme vores værdier og interesser, støtte et regelbaseret multilateralt system og mobilisere partnere til en positiv klimapolitik. Den vil også bidrage til at forme globaliseringen med henblik på at høste fordelene ved åbne markeder og samtidig beskytte mod urimelig praksis og fremme de sociale standarder, miljøstandarder, sundhedsstandarder og forbrugerstandarder, som er centrale for den europæiske levevis. Det Europæiske Råd hyldede Helmut Kohl, æresborger i Europa, der afgik ved døden den 16. juni 2017.

I. SIKKERHED OG FORSVAR

Den indre sikkerhed og kampen mod terrorisme

1. Det Europæiske Råd fordømmer på det kraftigste den seneste tids terrorangreb og står samlet og fast i kampen mod terrorisme, had og voldelig ekstremisme. Disse handlinger har styrket vores vilje til at samarbejde på EU-plan for derved at forbedre vores indre sikkerhed: Vi vil bekæmpe spredningen af radikalisering på internettet, koordinere vores arbejde med at forebygge og bekæmpe voldelig ekstremisme og adressere ideologien, modarbejde finansieringen af terrorisme, lette hurtige og målrettede informationsudvekslinger mellem retshåndhævende myndigheder, herunder med betroede partnere, og forbedre interoperabiliteten mellem databaser.

2. Industrien har et selvstændigt ansvar for at hjælpe med at bekæmpe terrorisme og kriminalitet på internettet. Med udgangspunkt i arbejdet i EU's internetforum forventer Det Europæiske Råd, at industrien opretter et industriforum og udvikler nye teknologier og værktøjer til at forbedre den automatiske påvisning og fjernelse af indhold, som tilskynder til terroristiske aktiviteter. Dette bør i nødvendigt omfang suppleres af de relevante lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan. Det opfordrer til at tackle de udfordringer, der udgøres af systemer, som tillader terrorister at kommunikere på måder, som de kompetente myndigheder ikke har adgang til, herunder end-to-end-kryptering, samtidig med at de fordele, som disse systemer giver med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred, data og kommunikation, sikres. Det Europæiske Råd mener, at effektiv adgang til elektroniske beviser er afgørende for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme, og at datatilgængelighed bør sikres med forbehold af tilstrækkelige garantier.

3. Aftalen om ind- og udrejsesystemet, der forventes at foreligge om kort tid, og færdiggørelsen inden årets udgang af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) vil bane vejen for en hurtig gennemførelse heraf og således styrke kontrollen ved de ydre grænser og den indre sikkerhed under hensyntagen til den specifikke situation i de medlemsstater, som endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud. I den forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til snarest muligt at udarbejde udkast til lovgivning til vedtagelse af de forslag, som er fremsat af Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Interoperabilitet.

4. Vi er nødt til at fremskynde vores kollektive indsats for at udveksle viden om fremmede terrorkrigere og hjemmedyrkede radikaliserede enkeltpersoner og arbejde videre med politiske og retlige foranstaltninger til at håndtere truslen.

5. Det Europæiske Råd understreger betydningen af at yde støtte til ofrene for terrorhandlinger.

Den ydre sikkerhed og forsvar

6. Det Europæiske Råd gentager sit tilsagn om at styrke EU-samarbejdet om den ydre sikkerhed og forsvar for at beskytte Unionen og dens borgere og bidrage til fred og stabilitet i og uden for dens naboskab. EU tilfører sammen med alle sine diplomatiske og civile kapaciteter dette projekt et enestående miks af muligheder. Som afspejlet i Rådets konklusioner af 18. maj og 19. juni 2017 er der gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet og den fælles erklæring, som EU's og NATO's ledere undertegnede i Warszawa. Det transatlantiske forhold og samarbejdet mellem EU og NATO er fortsat afgørende for vores samlede sikkerhed og giver os mulighed for at reagere på skiftende sikkerhedstrusler, herunder cyberkriminalitet, hybride trusler og terrorisme. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på oprettelsen af Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler i Helsingfors. Højniveaukonferencen om sikkerhed og forsvar, der blev afholdt den 9. juni 2017 i Prag, understregede både komplementariteten mellem EU og NATO og behovet for at optrappe den europæiske indsats til styrkelse af vores forsvarsrelaterede forskning, kapaciteter og operationer.

7. Den fælles udvikling af kapacitetsprojekter, som medlemsstaterne i fællesskab er nået til enighed om for at afhjælpe de nuværende omfattende mangler og udvikle fremtidens teknologier, er af altafgørende betydning for at opfylde EU's ambitionsniveau, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2016. Det Europæiske Råd glæder sig over Kommissionens meddelelse om Den Europæiske Forsvarsfond, der består af et forskningsvindue og et kapacitetsvindue, og ser frem til, at den hurtigt gøres operationel. Det opfordrer til hurtigt at nå til enighed om forslaget til et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på en hurtig gennemførelse heraf, inden der kan planlægges mere omfattende programmer på mellemlang sigt. Det Europæiske Råd tilskynder medlemsstaterne til at identificere egnede kapacitetsprojekter for Den Europæiske Forsvarsfond og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at arbejde videre med muligheder for fælles indkøb af kapaciteter inden for Den Europæiske Forsvarsfond på grundlag af solide finansieringsmekanismer. Formålet er at levere kapaciteter og sikre et konkurrencedygtigt, innovativt og afbalanceret grundlag for Europas forsvarsindustri i hele EU, herunder gennem grænseoverskridende samarbejde og deltagelse af SMV'er, og at bidrage til øget europæisk forsvarssamarbejde ved at udnytte synergier og mobilisere EU-støtte som supplement til medlemsstaternes finansiering. Udviklingen af den europæiske forsvarsindustri vil også kræve EU-støtte til SMV-investeringer og mellemliggende (midcap-) investeringer på sikkerheds- og forsvarsområdet. I denne forbindelse minder Det Europæiske Råd om sin opfordring til Den Europæiske Investeringsbank om at undersøge skridt til at støtte investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter på forsvarsområdet.

8. For at styrke Europas sikkerhed og forsvar i det aktuelle udfordrende geopolitiske miljø og for at bidrage til at nå EU's ambitionsniveau som udtrykt i EU's globale strategi er Det Europæiske Råd enigt om, at der er behov for at iværksætte et inklusivt og ambitiøst permanent struktureret samarbejde (PESCO). En fælles liste over kriterier og bindende forpligtelser, i fuld overensstemmelse med artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU og protokol nr. 10 til traktaten – herunder med henblik på de mest krævende missioner – vil blive udarbejdet af medlemsstaterne inden for tre måneder med en præcis tidsplan og specifikke vurderingsmekanismer for at give medlemsstater, som er i stand til det, mulighed for uden forsinkelse at give meddelelse om, at de agter at deltage. Dette arbejde skal være i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale forsvarsplanlægning og tilsagn vedtaget inden for rammerne af NATO og FN af de berørte medlemsstater. Konkrete samarbejdsprojekter og initiativer bør også identificeres til støtte for PESCO's fælles mål, forpligtelser og kriterier.

9. For at styrke EU's værktøjskasse til hurtig reaktion er Det Europæiske Råd enigt om, at deployeringen af kampgrupper permanent bør være en fælles udgift, som afholdes af den EU-forvaltede Athenamekanisme. Det opfordrer ligeledes indtrængende Rådet til at fremskynde sit arbejde med øget reaktionsevne i den civile krisestyring.

10. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til disse spørgsmål på et af sine kommende møder.

II. PARISAFTALEN OM KLIMAÆNDRINGER

11. Det Europæiske Råd bekræfter klart, at EU og dets medlemsstater er engageret i at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer hurtigt og fuldt ud, at bidrage til opfyldelsen af klimafinansieringsmålene og fortsat at føre an i kampen mod klimaændringer. Aftalen er stadig en hjørnesten i de globale bestræbelser på effektivt at tackle klimaændringer og kan ikke genforhandles. Aftalen er et vigtigt element i forbindelse med moderniseringen af den europæiske industri og økonomi. Den er også afgørende for gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; den nylige vedtagelse af den nye europæiske konsensus om udvikling vil også bidrage til dette mål, samtidig med at den forfølger en bredere dagsorden. EU og dets medlemsstater vil styrke samarbejdet med internationale partnere under Parisaftalen, navnlig med de mest sårbare lande, og dermed vise solidaritet med kommende generationer og ansvarlighed for hele kloden. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at nå disse mål. EU vil fortsat arbejde tæt sammen med alle ikkestatslige aktører på grundlag af det vellykkede eksempel fra den globale klimadagsorden.

III. BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG KONKURRENCEEVNE

12. Europa har brug for beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne. Den økonomiske væksts tilbagevenden til alle 28 medlemsstater er en positiv udvikling, der skal konsolideres. Det Europæiske Råd drøftede, hvordan det indre markeds og handelens og industriens potentiale bedst udnyttes i den henseende, samtidig med at det sikres, at denne udvikling er til gavn for alle dele af samfundet.

Det indre marked

13. Det Europæiske Råd gentager, hvor vigtigt et velfungerende indre marked med dets fire friheder er for at skabe vækst og beskæftigelse og fremme investeringer og innovation. Medlovgiverne har gjort det muligt at opnå betydelige fremskridt hen imod det fælles mål om at færdiggøre og gennemføre de forskellige strategier senest i 2018. Der er dog stadig mangler, som kræver yderligere opmærksomhed. Det Europæiske Råd understreger derfor, at der er behov for en yderligere indsats fra EU's og dets medlemsstaters side for at nå ambitionsniveauet som afspejlet i konklusionerne fra juni 2016 for det indre marked, herunder vedrørende tjenesteydelser, det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen og energiunionen, herunder sammenkoblinger. I denne forbindelse hilser det Kommissionens midtvejsevaluering af det digitale indre marked og af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen velkommen. Rettidig gennemførelse og bedre håndhævelse af eksisterende lovgivning er også afgørende for at kunne høste fordelene ved Europas indre marked. Rådet vil aflægge rapport til Det Europæiske Råds møde i juni 2018 om fremskridtene med at uddybe, gennemføre og håndhæve det indre marked i alle dets aspekter. Med henblik på at se længere frem end færdiggørelsen af de forskellige strategier for det indre marked og udvikle det indre marked i en fremtidssikret og retfærdig retning opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fortsætte sine overvejelser om innovative metoder til at håndtere nye muligheder, udfordringer og resterende hindringer.

14. Det Europæiske Råd gør status over de fremskridt, der er gjort med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og opfordrer lovgiverne til hurtigt at nå til enighed om en forlængelse og styrkelse af fonden.

15. På baggrund af Rådets konklusioner fra maj 2017, der opfordrer til en fremtidig strategi for industripolitik, understreger Det Europæiske Råd industriens afgørende rolle som vigtig drivkraft for vækst, beskæftigelse og innovation i Europa. I overensstemmelse med sine egne tidligere konklusioner opfordrer det til konkrete skridt til at sikre et stærkt og konkurrencedygtigt industrigrundlag for det indre marked.

Handel

16. EU vil forfølge en solid handelspolitik, der støtter et åbent og regelbaseret multilateralt handelssystem med en central rolle til WTO. EU vil ud fra sin faste overbevisning om, at handel bidrager til at skabe velstand og beskæftigelse, holde markederne åbne og bekæmpe protektionisme. Det vil aktivt fremme en ambitiøs frihandelsdagsorden på den globale scene. Til det formål vil det bestræbe sig på at skabe reelt lige vilkår, samtidig med at det fortsat vil være opmærksomt på respekt for og fremme af de vigtigste standarder, herunder de sociale standarder, miljøstandarder, sundhedsstandarder og forbrugerstandarder, som er centrale for den europæiske levevis.

17. Det Europæiske Råd er overbevist om, at handel og investeringer kun kan være frie, hvis de også er fair og til gensidig gavn. Det Europæiske Råd opfordrer derfor medlovgiverne til hurtigt at nå til enighed om moderne, WTO-forenelige defensive handelsinstrumenter, der vil styrke EU's evne til effektivt at sætte ind over for urimelig og diskriminerende handelspraksis og markedsforvridninger. Det opfordrer Kommissionen til at sikre deres hurtige og effektive anvendelse gennem ikkelovgivningsmæssige gennemførelsesforanstaltninger for at gøre EU's handelspraksis og defensive handelsinstrumenter mere responsive og effektive og til om nødvendigt at foreslå supplerende foranstaltninger. Det opfordrer endvidere Kommissionen og Rådet til at uddybe og fortsætte debatten om, hvordan gensidigheden kan forbedres inden for områderne offentlige udbud og investeringer. I denne sammenhæng glæder det sig over Kommissionens initiativ om at styre globaliseringen og bl.a. om at analysere investeringer fra tredjelande i strategiske sektorer, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer respekteres fuldt ud. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til dette spørgsmål på et af sine kommende møder.

18. Det Europæiske Råd opfordrer til, at der gøres fremskridt i alle igangværende forhandlinger, herunder med Mexico, MERCOSUR og Asien-Stillehavsområdet, om ambitiøse og afbalancerede frihandelsaftaler med gensidighed og fælles fordele som styrende principper. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort for nylig i forhandlingerne med Japan, og som kan bane vejen for en politisk aftale.

Det europæiske semester

19. Det Europæiske Råd tilslutter sig generelt de integrerede landespecifikke henstillinger, som Rådet har drøftet, og det europæiske semester 2017 kan således afsluttes.

IV. MIGRATION

20. Det Europæiske Råd fastholder sit engagement i Unionens samlede tilgang til migration, effektiv kontrol ved de ydre grænser for at dæmme op for og forhindre de ulovlige strømme og reformen af det fælles europæiske asylsystem og den fulde og ikkediskriminerende gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet i alle dens aspekter og over for alle medlemsstater. Der vil fortsat være årvågenhed omkring alle migrationsruter, herunder Vestbalkanruten. Vi vil fortsat styrke og gøre fuld brug af den europæiske grænse- og kystvagts og andre agenturers operationelle kapaciteter. Effektiv kontrol ved de ydre grænser bør gøre det muligt at ophæve den midlertidige kontrol ved de indre grænser.

21. Tab af liv og fortsatte strømme af hovedsagelig økonomiske migranter på den centrale Middelhavsrute udgør en strukturel udfordring og er fortsat et presserende spørgsmål, som giver anledning til alvorlig bekymring. EU og dets medlemsstater er nødt til at genvinde kontrollen for at undgå en forværret humanitær krise. Med henblik herpå skal de handle beslutsomt nu ved at øge koordineringen og gennemførelsen af alle de elementer, der er indeholdt i Maltaerklæringen, partnerskabsrammen og den fælles Vallettahandlingsplan, understøttet af tilstrækkelige finansielle midler. Dette indebærer også fortsat og styrket samarbejde med oprindelses- og transitlande, herunder styrkelse af det regionale samarbejde inden for eftersøgnings- og redningsaktiviteter, som stadig har høj prioritet. Uddannelse og udrustning af den libyske kystvagt er et centralt element i EU's tilgang og bør fremskyndes. IOM og UNHCR vil fortsat være vigtige partnere, herunder for at lette frivillig tilbagevenden og forbedre modtagelsesforholdene. Samarbejdet med oprindelses- og transitlande skal styrkes for at dæmme op for migrationspresset på Libyens og andre nabolandes landgrænser. Det Europæiske Råd understreger i denne forbindelse betydningen af at støtte G5's fælles styrke i Sahel. Både der og andre steder er det fortsat et centralt mål at ødelægge menneskesmuglernes og menneskehandlernes forretningsmodel, herunder ved bedre at kontrollere handel med udstyr, der anvendes af dem.

22. Der skal også gøres en yderligere indsats for at opnå reelle fremskridt inden for tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitikken. Med udgangspunkt i den fornyede handlingsplan om tilbagesendelse skal der uden yderligere forsinkelse og under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger indføres velfungerende tilbagetagelsesaftaler og pragmatiske ordninger med tredjelande på EU-plan, herunder ved efter behov at tage visumpolitikken over for tredjelande op til fornyet vurdering. Medlemsstaternes bilaterale ordninger med tredjelande bidrager også til dette mål.

23. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sine tidligere konklusioner om reform af det fælles europæiske asylsystem. Takket være de fremskridt, der er gjort under det maltesiske formandskab, er der en fælles forståelse for, at det reformerede fælles europæiske asylsystem skal opnå den rette balance mellem ansvar og solidaritet, og at det skal sikre modstandsdygtighed over for fremtidige kriser. Systemet skal være effektivt, kunne modstå migrationspres, fjerne pullfaktorer samt sekundære bevægelser under overholdelse af folkeretten, bekæmpe misbrug og yde tilstrækkelig støtte til de mest berørte medlemsstater. Kommissionen opfordres til at undersøge mulige løsninger med henblik på at lette byrden for medlemsstaterne i frontlinjen. For at forbedre samarbejdet med tredjelande og forhindre nye kriser bør begrebet "sikkert tredjeland" bringes i overensstemmelse med de effektive krav, der følger af Genèvekonventionen og den primære EU-ret, samtidig med at EU's og medlemsstaternes kompetencer i henhold til traktaterne respekteres. I denne forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd til, at der arbejdes videre med en EU-liste over sikre tredjelande. Dette vil indgå i en kommende samlet aftale om det fælles europæiske asylsystem. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at fortsætte forhandlingerne på dette grundlag og om nødvendigt ændre lovgivningsforslagene med aktiv hjælp fra Kommissionens side. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til disse spørgsmål.

V. DET DIGITALE EUROPA

24. Med sigte på arbejdsprogrammet for årets anden halvdel og navnlig det digitale topmøde den 29. september 2017 i Tallinn fremhæver Det Europæiske Råd den overordnede betydning af en ambitiøs digital vision for Europa, dets samfund og økonomi. En holistisk tilgang til det digitale er nødvendig for at klare de udfordringer og udnytte de muligheder, som den fjerde industrielle revolution skaber. Dette kræver, at strategien for det digitale indre marked gennemføres i alle enkeltheder. Samtidig bør vi se markeder, infrastruktur, konnektivitet, samfundsmæssige og kulturelle aspekter, herunder den digitale kløft, normer og standarder, indhold og data, investeringer, cybersikkerhed, e-forvaltning samt forskning og udvikling i et bredere perspektiv. For at imødegå de nuværende og fremtidige cybersikkerhedsudfordringer ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på Kommissionens hensigt om at gennemgå strategien for cybersikkerhed i september og foreslå yderligere målrettede tiltag inden årets udgang.