Om mødet

De 27 stats- og regeringschefer drøftede mange emner på topmødet den 22.-23. marts 2018. Flere punkter på dagsordenen havde en international eller økonomisk karakter, og de fleste emner blev vendt på mødet den 22. marts, mens ØMU'en og brexit blev debatteret den 23. marts.

Et emne, der både rummer en international og økonomisk karakter, var et af de helt store punkter på dagsordenen: handel. EU's statsledere debatterede især USA's udmelding om told på stål og aluminium, og hvordan EU samlet set skal forholde sig til denne type handelshindringer. I den forbindelse bekræftede de 27 stats- og regeringschefer, at EU vil fremme frihandel via internationale fora som f.eks. WTO (Verdenshandelsorganisationen), og at EU ønsker fremskridt i handelsaftalerne med henholdsvis Mercosur og Mexico og ligeledes ser frem til frihandelsaftalerne med Singapore og Japan.

EU's internationale relationer blev også diskuteret især i forhold til Tyrkiet og Vestbalkan samt angrebet med kemiske våben i Salisbury. Først og fremmest fordømte EU's ledere Tyrkiets handlinger i det østlige Middelhavsområde og det Ægæiske hav, fordi disse handlinger ikke respekterer Cyperns suverænitet over eget territorium. Derudover bekræftede stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, at en udvidelse af EU mod Vestbalkan vil blive drøftet på et EU-topmøde i juni. Desuden blev man på topmødet enige om at opfordre Kommissionen til at have en langsigtet strategi for overholdelse af Parisaftalen klar senest i begyndelsen af 2019. Afslutningsvis fordømte EU-lederne også angrebet i Salisbury og generelt brugen af kemiske våben. Angrebet i Salisbury har medført, at der på dette topmøde blev der anmodet om, at chefen for EU's delegation i Rusland blev kaldt hjem, da konklusionen på topmødet var, at det er mest sandsynligt, at det er Rusland, der står bag angrebet.

De økonomiske emner som ØMU'en, beskatning, det indre marked og det europæiske semester fyldte også en del på topmødet. De 19 ledere fra eurolandene drøftede langsigtede reformer af ØMU'en, og de lagde vægt på, at de vigtigste sager er en styrkelse af bankunionen og en reform af den europæiske stabilitetsmekanisme. I relation til beskatning blev det understreget, at EU skal bekæmpe skatteunddragelse og -undgåelse, samtidig med at stats- og regeringscheferne påpegede vigtigheden af, at beskatningen tilpasses til det digitale indre marked. EU's ledere blev på dette topmøde enige om, at EU skal begynde at levere resultater på områderne for det digitale indre marked, energiunionen, kapitalmarkedsunionen og industripolitikken. Dette er et emne, der skal diskuteres igen på mødet for ledernes dagsorden i december 2018. Afslutningsvist godkendte de 27 stats- og regeringschefer de politiske prioriteter for 2018 som et led i det europæiske semester.

Andre emner på topmødet var det digitale Europa, de sociale spørgsmål og brexit. Omdrejningspunktet for drøftelserne vedrørende det digitale Europa var primært beskyttelse af personoplysninger, der ligger digitalt, så borgerne har fuld beskyttelse af deres privatliv. Dette tages op igen på et uformelt møde i Sofia. Angående de sociale spørgsmål vedtog EU's statsledere, at den sociale søjle skal gennemføres, men samtidig overvåges så gennemførelsen respekterer EU-landenes selvbestemmelse. Til slut blev retningslinjerne for rammerne for de fremtidige forbindelser til Storbritannien vedtaget på topmødet. Generelt ønsker de 27 stats- og regeringschefer tætte forbindelser til Storbritannien, og dette er udgangspunktet, men lederne luftede ligeledes en bekymring for, at den britiske tilgang til forhandlingerne besværliggør et dybt samarbejde.