Kira Marie Peter-Hansen

Kira Marie Peter-Hansen har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2019 for Socialistisk Folkeparti. Lær hende lidt bedre at kende her.

Større

Socialistisk Folkeparti

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

Hvad er din livret?

Wok med tofu. Eller alt med pasta.

Hvilket EU-land bør Danmark se op til?

Sverige. Sverige er med til at løfte sit internationale ansvar, når det f.eks. gælder flygtninge, og er med til at arbejde for en fælles aftale i EU. Derudover har de et vigtigt fokus på ligestilling og minoritetsrettigheder. Det kunne Danmark godt lære noget af. 

Hvordan vil du benytte dit mandat?

Jeg vil kæmpe for kloden og trække i en grønnere og mere solidarisk retning. Vi skal have klimaet ind på alle områder i lovgivningen. I vores politik for økonomi, handelspolitik, arbejdsmarked, fødevarer o.a. skal vi tænke Jordens ressourcer og beskyttelse ind i lovgivningen. 

Hvad frygter du, der kan ske i Parlamentet?

Jeg frygter, at flertallet af Parlamentet stadig ikke har forstået alvoren af klimakrisen. Og at den konservative gruppe (EPP) ikke vil være med til at trække i en grønnere retning.

Hvad er den største misforståelse om EU?

At vi afgiver suverænitet, når vi indgår i fælles aftaler. Når vi går sammen flere lande, står vi meget stærkere. Vi kan aldrig løse klimakrisen, sikre fair bevægelighed, eller sikre en bæredygtigt og retfærdig økonomi i Europa, hvis vi ikke er sammen om det. 

Hvad er din vigtigste opgave som medlem af Europa-Parlamentet?

At give ungdommen i Europa en stemme. Vi skal også have en klode at bo på i fremtiden, og derfor skal vi løse klimakrisen. Vi skal alle have nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og derfor skal vi sikre et trygt arbejdsmarked. Vi må ikke give op på vores menneskerettigheder, og derfor skal vi sige fra over for dem, der vil udfordre basale rettigheder. 

Hvad er det vigtigste resultat, du har opnået, når valgperioden ender i 2024?

At vi har fået igangsat en omfattende klimarevolution, hvor vi tænker klimaet ind i al lovgivning, og hvor vi har forpligtende og bindende aftaler for, hvordan vi løser klimakrisen i alle sektorer. 

Senest opdateret: [21.03.2024]
Sideansvarlig: Sofie Hvid Bang