Danmark var ikke med i EF fra dets begyndelse. EF-samarbejdet begyndte den 1. januar 1958, da Rom-traktaten trådte i kraft og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab var etableret med seks medlemslande: Vesttyskland, Italien, Frankrig, Belgien, Nederlandene og Luxembourg.

Op gennem 1960’erne blev der dannet to økonomiske blokke i Europa. Som et modtræk til EF blev EFTA dannet i 1960. Initiativet til dannelsen af EFTA blev taget af Storbritannien og Sverige, og de øvrige medlemmer var Østrig, Schweiz, Portugal, Norge og Danmark. EFTA var et frihandelsområde uden told og importrestriktioner, men i modsætning til EF fastsatte hvert medlemsland sine egne toldsatser, så der var ikke tale om et egentligt fællesmarked, hvor EF-samarbejdet indebar et økonomisk samarbejde med fælles toldmure udadtil og en fælles landbrugspolitik.

Danmark havde økonomiske interesser i både EF og EFTA, men valgte i første omgang at tilslutte sig EFTA, da Danmark var interesseret i at samarbejde med briterne for at sikre den store danske landbrugseksport til Storbritannien. 

Medlemskabet af EFTA skabte imidlertid ikke ro om Danmarks markedspolitik, da det var problematisk at eksportere landbrugsvarer til de øvrige EFTA-lande. Der var også frygt for, at det ville blive sværere at afsætte landbrugsvarer til EF-landene, så da Storbritannien allerede i 1961 og igen i 1967 søgte om medlemskab af EF, fulgte Danmark efter sammen med Norge og Irland. 

Flere forsøg på at blive optaget i EF

Danmarks, Irlands og Storbritanniens optagelse i EF blev dog hindret to gange i løbet af 60’erne, hvilket skyldtes den franske præsident, Charles de Gaulle, som nedlagde veto mod Storbritanniens optagelse i EF, hvilket også udelukkede muligheden for Danmarks og Irlands optagelse i EF. 

Danmark søgte derfor andre muligheder for et udvidet økonomisk samarbejde med andre lande. I 1968 blev der på dansk initiativ indledt forhandlinger om en nordisk toldunion i Nordisk Råds regi: Nordek. 

Nordek-traktaten var klar til underskrift ved årsskiftet 1969-70, men i mellemtiden var Charles de Gaulle gået af som fransk præsident i foråret 1969. På et efterfølgende topmøde i december 1969 i Haag havde EF-landene udtrykt vilje til at indgå forhandlinger om optagelse af Storbritannien, Danmark og Irland i EF. I marts 1970 blev planerne om Nordek skrinlagt. 

EF indledte optagelsesforhandlinger med Danmark, Storbritannien, Norge og Irland i juni 1970. Danmark blev sammen med Storbritannien og Irland optaget i EF pr. 1. januar 1973, mens Norge trak sin ansøgning tilbage, efter at et flertal havde stemt nej ved en folkeafstemning om Norges optagelse i EF.

Krags store projekt: Danmark som en del af Europa.

At Danmark blev en del af Det Europæiske Fællesskab var J.O. Krags måske største politiske sejr. Men det skete ikke uden modstand. Heller ikke fra egne rækker, for Socialdemokratiet var dybt splittet i spørgsmålet. Især partiets unge, som var formet af ungdomsoprøret, var knap så begejstrede.

Denne splittelse kom til at forme dansk europapolitik de næste 50 år. I dansk landbrugs optik var medlemskabet helt afgørende for, om man stod over for en udvikling eller afvikling af dansk landbrug.

Anne Sofie Allarp interviewer og leder os med sikker hånd igennem, hvad der skete og hvorfor. Bo Lidegaard er den historiske autoritet, som lukker os ind i hovedet på Krag. Ritt Bjerregaard og Karl Hjortnæs repræsenterer datidens »unge«. Klaus Bustrup giver os Landbrugsrådets og Venstres perspektiv, mens Uffe Ellemann-Jensen fortæller om, hvordan han som ung journalist på DR dækkede folkeafstemningen.

Lyt til podcastepisoden her eller find den der, hvor du normalt lytter til podcast.