Lissabontraktaten sætter punktum for den proces, som gik i stå, da Forfatningstraktaten kuldsejlede i 2005. Justeringerne er sket med især tre mål for øje: Det skal være lettere at tage beslutninger i EU. Derfor er en række af ændringerne i Lissabontraktaten skabt med henblik på at lette beslutningsprocedurerne i EU.

Lissabontraktaten har fokus på at øge åbenhed og demokrati i EU. Det afspejles f.eks. i traktatfæstelsen af de åbne møder i Ministerrådet, i den øgede rolle for de nationale parlamenter i EU’s beslutningsproces samt i skabelsen af et ’borgerinitiativ’.

Lissabontraktaten skal gøre EU bedre i stand til at tackle globale udfordringer. Det er sket ved at give nye opgaver til den højtstående repræsentant for udenrigspolitiske spørgsmål, der bidrager til at skabe en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og repræsentere EU i verden. Denne høje repræsentant sidder både i Ministerrådet som fast formand for Udenrigsrådet og i Kommissionen som næstformand.

Mange af ændringerne, som Lissabontraktaten fører med sig, handler om institutionernes sammensætning og anvendelsen af beslutningsprocedurer. Diskussionerne bag ændringerne har handlet om magtbalancen mellem medlemslandene i det udvidede EU (f.eks. hvor mange stemmer hvert land skal have i Rådet) og de politiske visioner for EU (f.eks skal klimaændringer være en del af traktatgrundlaget). Selve traktatteksten er derfor, som ved tidligere traktatændringer, et udtryk for det kompromis, der kunne opnås mellem medlemslandene.

Lissabontraktaten adskiller sig fra Forfatningstraktaten ved at bygge videre på de eksisterende traktater. Der er altså tale om tillæg og ændringer til den tidligere traktattekst og ikke en erstatning af disse. Det betyder f.eks. også, at den skrinlagte Forfatningstraktats henvisninger til EU-symboler som flag, motto og hymne mv. ikke findes i Lissabontraktaten. 

Samarbejdet om retlige og indre anliggender er et af de områder, der gennemgår den største forandring med Lissabontraktaten. Fra at være delt op i et overstatsligt samarbejde om grænsekontrol, asyl og indvandring samt et mellemstatsligt samarbejde om politi og strafferet bliver næsten hele samarbejdet nu overstatsligt. Det betyder, at EU kan vedtage regler på dette område, der gælder direkte for borgere og virksomheder i medlemslandene.

Nedenfor er en ikke udtømmende liste over væsentlige nyskabelser i Lissabontraktaten:

Find mere information

EU-Oplysningen: Traktater
EU-Oplysningen: Lissabontraktaten - baggrund, fakta og forklaring