I forbindelse med arbejdet i Europaudvalget bliver der ofte benyttet en del fagtermer. Læser man Europaudvalgets dagsordener og relaterede dokumenter, vil man kunne støde på termer som ”forhandlingsoplæg”, ”A- og B-punkter” og ”blokerende mindretal".

 

”Forhandlingsoplæg” er for eksempel en af Europaudvalgets vigtige opgaver. Når en dansk minister skal forhandle sager i Ministerrådet af ”større rækkevidde”, så skal ministeren sikre sig, at der ikke er et flertal i Folketinget imod regeringens forhandlingslinje. Forhandlingsoplægget diskuteres i Europaudvalget, hvor det til sidst konkluderes, om ministeren kan forhandle videre eller ej. Hvis der ikke er et flertal i udvalget imod oplægget, kan ministeren drage til Bruxelles eller Luxembourg og forhandle på baggrund af mandatet.

 

Et andet eksempel kunne være ”A- og B-punkter”. Disse henviser til, hvordan sager behandles i Rådet. A-punkter vedtages normalt under ét og drøftes ikke på møderne. B-punkterne er derimod de sager, som Rådet drøfter på deres møder. En minister kan altid bede om at få rykket et A-punkt til et B-punkt.

Efter drøftelser i Rådet skal landene stemme om forskellige sager. Når emnerne er under den såkaldte ”almindelige lovgivningsprocedure”, så kræver det et ”kvalificeret flertal” i Rådet, for at der kan træffes en afgørelse. Kvalificeret flertal udgør et flertal af medlemslandene, som skal repræsentere mindst 65 pct. af befolkningen i EU. Medlemslandene har dog også mulighed for aktivt at blokere afgørelse i Rådet. Et blokerende mindretal skal bestå af mindst fire lande og 35 pct. af EU’s befolkning.

 

Det er ikke altid helt let at finde rundt i EU-fagsproget. Derfor har Folketingets EU-konsulenter udarbejdet en liste med de vigtigste EU-termer, der bruges i forbindelse med Europaudvalgets arbejde. Du kan finde listen i bunden af siden.