Hvor meget hvert enkelt medlemsland i EU skal betale til EU afhænger primært af landets BNI, som er en måde at måle økonomisk styrke på. Udover BNI’en kommer EU’s indtægter også fra told, moms og plastikaffald. Fem lande i EU har dog forhandlet sig til rabatter, så de skal betale mindre end den faste procentsats i forhold til BNI i perioden 2021-2027. 

Det drejer sig om Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige. Fælles for disse fem lande er, at de alle er nettobidragsydere til EU-budgettet og dermed betaler mere til budgettet, end de får tilbagebetalt fra EU’s budgetposter.  
Rabatterne finansieres af alle 27-medlemslande efter hvert lands relative BNI-andel. Det vil sige, at selvom Danmark får 2,8 mia. kr, så skal vi procentvis dække rabatterne for alle fem lande (inklusiv Danmark), og det fører til en nettorabat på 1,5 mia. DKR om året.  

Historien om rabatterne 

Det tidligere EU-land Storbritannien var det første medlemsland, der fik forhandlet sig til en rabat i EU-budgettet allerede i 1985. Tyskland, Østrig, Nederlandene og Sverige forhandlede sig kort tid efter til en såkaldt rabat for den britiske rabat, hvilket betød at de bidrog til Storbritanniens rabat, men i et mindre omfang. Argumentet bag dette var at landene i forvejen betalte betydelig mere til EU’s budget, end de modtog. 

Sidenhen er der kommet flere løbende rabatter af forskellige art til disse lande. 

Danmark forhandler sig til sin første rabat 

Danmark forhandlede sig til sin første rabat i forbindelse med forhandlingerne for budgetrammen for 2014-2020. Regeringen, som under forhandlingerne bestod af S, R og SF med Helle Thorning-Schmidt i spidsen, tog til budgetforhandlinger i EU med et krav om 1 mia. kr. i rabat på EU’s indtægter. Argumentet var, at andre lande med økonomier, der minder om den danske, fik rabat, og at det derfor måtte være rimeligt, at Danmark også fik. Missionen lykkedes, og i 2014-2020 fik Danmark 1 mia. kroner i årlig bruttorabat. 

Rabatterne efter Brexit 

I 2020, hvor forhandlingerne om den nuværende budgetramme stod på, var det Socialdemokratiet og Mette Frederiksen, der kæmpede for, at rabatten ikke skulle afskaffes, men derimod forøges. Europa-Kommissionen ønskede derimod at udfase rabatterne, fordi Storbritanniens udmelding af EU har betydet, at EU-landene nu ikke længere skal dække Storbritanniens rabat, som oprindeligt startede rabatforhandlingerne.  

Danmark og de andre rabatlande ville dog ikke af med deres rabatter, og eftersom den finansielle ramme skal vedtages med enstemmighed, skal alle lande nå til enighed. Det lykkedes de fem lande at forhandle endnu syv års rabat hjem til deres lande, jf. Tabel 1 nedenfor.