Kan tyskere og andre EU-borgere købe sommerhus i Danmark?
Udlændinge skal have en særlig tilladelse for at få lov til at købe sommerhus i Danmark.
Da Danmark trådte ind i det daværende EF, fik vi lov til at beholde en regel om, at udlændinge som udgangspunkt ikke kan købe sommerhus i Danmark. Reglen blev senere indføjet i en protokol til Maastrichttraktaten.
Protokollen siger, at ”Uanset bestemmelserne i traktaten kan Danmark opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger”.
Hvis en EU-borger vil købe et sommerhus i Danmark, skal personen søge tilladelse hos Justitsministeriet. Ministeriets giver normalt kun en ansøger lov til at købe en fritidsbolig, hvis ansøgeren har et særlig tilknytning til Danmark.
Læs mere:
Life In Denamrk: Engelsk vejledning til udlændinge om køb af fast ejendom i Danmark
Justitsministeriet: Reglerne for udlændinges køb af andre ejendomme end sommerhuse i Danmark