Notifikation
At notificere betyder at underrette. I nogle tilfælde skal EU's medlemslande underrette Kommissionen om vedtagelse af national lovgivning. Medlemslandene skal for det første underrette Kommissionen om, at de nu har vedtaget regler, som gennemfører et EU-direktiv i national ret. For det andet skal medlemslandene underrette Kommissionen om vedtagelse af nationale regler, der muligvis kan hindre den frie udveksling af varer mellem EU-landene. Herefter har Kommissionen tre måneder til at vurdere, om forslaget til nationale regler vil diskriminere de øvrige medlemslandes varer i det pågældende land. For det tredje er medlemslandene forpligtet til at notificere Kommissionen om statsstøtte.