Regionsudvalget

Regionsudvalget er et rådgivende udvalg med 329 regionalt og lokalt folkevalgte medlemmer fra EU's 27 medlemslande, der vælges for 5 år ad gangen. Regionsudvalget har høringsret, når der stilles forslag om ny EU-lovgivning om økonomisk og social samhørighed, det transeuropæiske net, folkesundhed, uddannelse og kultur, beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, miljø, erhvervsuddannelse og transport. Udvalget kan også selv tage initiativ til udtalelser på andre områder, men har ingen sanktions- eller vetomuligheder i den europæiske beslutningsproces. Regionsudvalget blev indført med Maastrichttraktaten i 1993. Danmark har ni medlemmer af Regionsudvalget, som alle er valgt til enten en kommunalbestyrelse eller et regionsråd i Danmark.