Kigger du forbi et bestyrelseslokale i Danmarks børsnoterede virksomheder, sidder der cirka en femtedel kvinder rundt om bordet. Derfor blev der i 2022 vedtaget en EU-lov, der skal rette op på den ulige kønsbalance.

Loven opstiller en målsætning om, at mindst 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne i større virksomheder med mindst 250 ansatte skal være af det underrepræsenterede køn (ofte kvinder). Virksomhederne skal hvert år redegøre for, hvorfor målsætningen ikke er nået, hvad de har gjort indtil videre, og hvad de vil gøre fremover.

Hvis virksomhederne ikke kan bevise, at de overholder reglerne, får det konsekvenser. Medlemslandene bestemmer selv, hvad disse konsekvenserne bliver. 

Politiske uenigheder

Forslaget blev fremlagt af Viviane Reding, der var næstformand i Kommissionen indtil 2014. Hun og hendes embedsmænd måtte ændre forslaget, fordi flere kommissærer var imod det. 

Heller ikke herhjemme var partierne tilfredse med forslaget. Et flertal i Folketinget mente nemlig, at det er i strid med nærhedsprincippet. Med andre ord mente de, at man lige så godt kunne få en mere lige fordeling af mænd og kvinder i virksomhedernes bestyrelser ved hjælp af et tiltag, der kun gælder i Danmark - ikke i hele EU. 

Der var også modstand fra andre medlemslande, og landene kunne ikke blive enige, da forslaget blev diskuteret i EU’s Ministerråd. Men til sidst blev det altså vedtaget, og fra 2026 vil Europa-Kommissionen begynde at holde øje med, om de nye regler bliver overholdt. 

Europa-Kommissionen kan få et "gult kort"

Folketingets Europaudvalg holder øje med de forslag til lovgivning, som Europa-Kommissionen fremsætter. Når Folketinget har modtaget et forslag til lovgivning, diskuterer Europaudvalget det og sender kommentarer tilbage til Europa-Kommissionen, hvis der er noget særligt at bemærke.

Tilbage i 2012 diskuterede Folketingets Europaudvalg flere gange forslaget om en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de store virksomheders bestyrelser. Det samme gjorde Folketingets Ligestillingsudvalg, som Folketingets Europaudvalg havde bedt om at se nærmere på forslaget.

Et flertal i Folketinget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti mente, at forslaget var i strid med nærhedsprincippet. Derfor sendte Danmark en udtalelse til EU-Kommissionen.

Hvis mindst en tredjedel af de nationale parlamenter sender en begrundet udtalelse til EU-Kommissionen, får den ’det gule kort’. At få ’det gule kort’ betyder, at Kommissionen skal genoverveje sit forslag, men den er ikke forpligtet til at ændre det eller trække det tilbage.

Kommissionen fik ikke det gule kort i dette tilfælde, fordi kun 7 lande sendte begrundede udtalelser. Det var mindre end en tredjedel af landene.

Elevopgaver og lærervejledning

Er du underviser? Så dyk ned i elevopgaverne og find inspiration til din undervisning i lærermaterialet.