Menneskerettigheder
EU arbejder for at fremme menneskerettigheder og forsvarer dem både inden for og uden for sine grænser.
EU og menneskerettigheder
Menneskerettigheder, demokrati og retsstaten er EU's kerneværdier, og de er forankret i EU-traktaten og i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Det betyder, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet skal respektere de rettigheder, der er fastsat, ligesom medlemslandene skal sørge for det, når de gennemfører EU‐lovgivning.
For EU er menneskerettighederne universelle og udelelige. EU's menneskerettighedspolitik er fokuseret på borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den søger at styrke rettighederne for kvinder, børn, mindretal og fordrevne personer.
EU og verden
Lande, der vil optages i EU, skal overholde menneskerettighederne. Desuden indeholder alle handels- og samarbejdsaftaler med lande uden for EU en regel om, at det pågældende land skal overholde menneskerettighederne. EU er dog i nogle situationer tilbageholdende med at blande sig i andre landes interne forhold.
Læs om menneskerettighederne i Europa-Parlamentets faktablad