EU's love
EU laver mange forskellige regler for medlemslandene gennem lovgivning. EU’s love kaldes for retsakter, og de bliver vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
De mest almindelige typer retsakter er forordninger, direktiver og afgørelser. Det er som udgangspunkt op til lovgiverne, dvs. Ministerrådet og Europa-Parlamentet, at afgøre, hvilken type retsakt der er mest velegnet til at løse en bestemt lovgivningsopgave.
Find retsakter i EU's database
Forordninger
En forordning gælder i hele EU, selvom den ikke er vedtaget i de enkelte medlemslande.
En forordning har direkte virkning. Det betyder, at den gælder straks fra ikrafttrædelsesdatoen – uden at EU-landene først skal vedtage den ved national lov. Det er blandt andet forordningernes direkte anvendelighed, som er med til at gøre EU-samarbejdet til et helt særligt internationalt samarbejde.
En forordning er almengyldig. Det vil sige, at den gælder for alle personer, virksomheder og myndigheder i EU.
Direktiver
Et direktiv fastsætter et mål, men det er op til hvert medlemsland at bestemme, hvordan det vil opnå målet.
I modsætning til en forordning gælder et direktiv først for borgerne, når de enkelte medlemslande har indarbejdet bestemmelserne i deres egen lovgivning inden for en bestemt tidsfrist. I Danmark kan et direktiv f.eks. gennemføres ved en lov eller en bekendtgørelse.
Når et medlemsland har gennemført direktivet i sin lovgivning, skal landet underrette Kommissionen.
Direktivoversigt
Afgørelser
En afgørelse binder også EU’s medlemslande.
En afgørelse har direkte virkning (altså uden vedtagelse i de enkelte EU-landes nationale parlamenter), hvis den er rettet mod en bestemt modtager, f.eks. en virksomhed.
Er afgørelsen derimod rettet til medlemslandene, gælder den som et direktiv og dermed for alle EU-lande (som derefter selv må finde ud af, hvordan de hver især vil implementere afgørelsen).
Henstillinger og udtalelser
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.
En henstilling vil som regel blive udstedt på institutionernes eget initiativ. En henstilling giver EU mulighed for at give sin mening til kende og foreslå nye retningslinjer.
En udtalelse er normalt et svar på en henvendelse eller et led i en bestemt procedure. Udtalelsen giver EU mulighed for at komme med en erklæring. Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg kommer f.eks. med udtalelser til forslag til ny EU-lovgivning, når forslagene har en særlig regional eller økonomisk og social vinkel.
Regionsudvalget
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg