Det indre marked

EU’s medlemslande udgør tilsammen EU’s indre marked. Her kan varer og ydelser handles frit, og mennesker må rejse, arbejde og bo, hvor de vil.

Større

Konkurrence gør varer billigere

På det indre marked konkurrerer europæiske virksomheder om at producere varer til de 450 millioner indbyggere i EU. Konkurrencen tvinger virksomheder til at blive mere effektive, så de kan producere billigere varer eller finde på nye og bedre produkter. Det skal skabe vækst og gøre medlemslandene rigere. Som forbruger betyder det, at du får flere og billigere valgmuligheder, når du skal købe et produkt.

EU laver fælles regler og standarder for varer

EU fjerner handelsbarrierer mellem medlemslandene for at sikre konkurrence på det indre marked. Dette gøres primært på to måder:

  1. Harmonisering af regler: Når EU laver ensartede standarder og regler for medlemslandene, kaldes det en harmonisering. Ca. 50 % af alle varer, der handles på EU’s indre marked, er omfattet af harmoniserede regler. Det gælder f.eks. motorkøretøjer, lægemidler, fødevarer, kemikalier og tobaksvarer. EU har desuden harmoniseret regler for en række ydelser. Det gælder bl.a. posttjenester, betalingskort og forsikringer.
  2. Gensidig anerkendelse af varer: For produkter, hvor EU ikke har vedtaget harmoniserede regler, gælder princippet om gensidig anerkendelse. Det betyder, at et EU-land som udgangspunkt ikke kan forbyde, at varer eller ydelser sælges i det pågældende EU-land, hvis de lovligt kan markedsføres i et andet EU-land.

Der er dog undtagelser fra princippet om gensidig anerkendelse. EU-landene kan f.eks. indføre nationale regler for at beskytte miljøet eller menneskers og dyrs liv og sundhed.

Erhvervsstyrelsen: EU's indre marked

Frihandelsaftaler med lande i resten af verden

EU forhandler frihandelsaftaler med lande uden for EU. Formålet er at forbedre europæiske virksomheders adgang til markeder uden for EU. Disse såkaldte bilaterale frihandelsaftaler supplerer EU’s globale multilaterale frihandelsaftaler, som forhandles i Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Europa Kommissionen: Overview of FTA and other trade negotiations (engelsk) Europa Kommissionen: Negotiations and agreements (engelsk)

Skat i EU

EU har ingen indflydelse på, hvor meget du som borger betaler i skat. Det er Folketinget, der beslutter, hvor meget danskerne skal betale i indkomstskat, ejendomsskat og andre direkte skatter.

EU’s skatteregler fokuserer på konkurrence, grænseoverskridende samarbejde samt at undgå skattely og skattesnyd. I en globaliseret verden kan medlemslandene ikke selv forhindre multinationale selskaber i at omgå skattereglerne. Derfor samarbejder EU-landene både internt og med internationale organisationer såsom OECD (Organisation for Economic Cooperation and Development) om at forhindre bl.a. skattely og skattesnyd.

Europa Kommissionen: General information on taxation (engelsk)

Moms i EU

EU har et fælles momssystem. Moms står for meromsætningsafgift og er et skattetillæg på salgsprisen på en vare eller ydelse.

EU har en minimumsgrænse for momssatserne på 15 %, men det er medlemslandene, der bestemmer, hvor høje momssatserne skal være. I Danmark betaler man f.eks. 25 % i moms, mens man i Frankrig betaler 20 %.

Moms ved handel med udlandet Dit Europa: Momsregler og momssatser

Senest opdateret: [14.10.2024]
Sideansvarlig: Mads Dam Døllner