Europaudvalget 1997-98 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 445
Offentligt
1464762_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 445)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FIU, Alm. del - bilag 99
SAU, Alm. del - bilag 210
ERU, Alm. del - bilag 267
PØU, Alm. del - bilag 118
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor
1
400.C.2-0 N.1
26. juni 1998
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998
- dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 6. juli 1998 - fremsendes vedlagt Økonomiministeriets
notat over punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Oversigt over aktuelle notater oversendt til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende
ECOFIN den 6. juli 1998
1. Oversigt over punkter på ECOFIN under det østrigske formandskb
2.
Forberedelse af ØMUens tredje fase
3. Kommissionens forslag til rådsforordninger vedrørende det harmoniserede forbrugerprisindeks
4.
Elektronisk handel - udkast til rådskonklusioner vedrørende indirekte beskatning
5. Code of Conduct-gruppen - oprettelse af undergrupper
6.
Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i banksektoren - præsentation af rapport fra Kommissionen
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998
Dagsordenspunkt 1: Oversigt over punkter på ECOFIN under det østrigske formandskab
Prioriteterne i Østrigs formandskab vedrørende ECOFINs arbejde er præsenteret i det vedlagte brev fra den østrigske
finansminister Rudolf Edlinger:
· ØMUen og koordinationen af den økonomiske politik
·
Beskæftigelse
·
Dagsorden 2000
·
Skatte - og afgiftsspørgsmål
·
Forbedring af EUs finansielle forvaltning
Endvidere beskrives initiativer i tilknytning til det finansielle område. Nedenfor gennemgås de sager, der forventes at
komme op under de enkelte hovedoverskrifter.
1. ØMUen og koordinationen af den økonomiske politik
Forberedelsen af ØMUens tredje fase
Det østrigske formandskab har lagt op til, at forberedelsen af ØMUens tredje
fase bliver et fast punkt på dagsordenen for samtlige ECOFIN-møder i efteråret 1998. Det faste punkt vil dække over
såvel aktuelle ØMU-relaterede spørgsmål som færdiggørelsen af de nødvendige forberedelser for iværksættelsen af
tredje fase af ØMU.
Under det østrigske formandskab vil det bl.a. være nødvendigt at forberede fastlåsningen af valutakurserne for de
deltagende landes valutaer samt færdiggøre forberedelserne af ECBs operationelle virke. Herudover vil medlemslandene
løbende under det østrigske formandskab præsentere stabilitets- og konvergensprogrammer. Det sker i overensstemmelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464762_0002.png
med stabilitets- og vækstpagtens overvågningssystem, som træder i kraft den 1. juli 1998 samt erklæringen fra ECOFIN-
ministrene den 1. maj 1998 om, at medlemslandene skal fremlægge stabilitets- og konvergensprogrammer inden
udgangen af 1998.
Økonomiske og strukturelle reformer
Under det britiske formandskab har der under overskriften økonomisk reform
været en generel drøftelse af, hvorledes overvågning af de økonomiske og strukturelle politikker i medlemslandene vil
kunne forbedres i lyset af de muligheder, den fælles valuta, udvidelsen mod øst og globaliseringen fører med sig. Der har
specielt været fokus på produkt- og kapitalmarkederne, således at der sikres mere effektive og konkurrencedygtige
markeder.
I ECOFIN-erklæringen fra den 1. maj 1998 fremgår det, at Rådet agter at indføre en enkel procedure til overvågning af
de fremskridt, der gøres med hensyn til økonomiske reformer. Overvågningen skal bl.a. bidrage til forberedelsen af den
årlige revision af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i medlemslandene og i EU samt sikre
funktionen af det indre marked.
Endvidere vil Kommissionen fremlægge en rapport i Rådet om strukturspørgsmål og -politikker på baggrund af
materiale fra medlemslandene og Kommissionen om fremskridt og planer for produkt- og kapitalmarkederne, der skal
bruges i forbindelse med overvågningsproceduren.
Dette arbejde forventes igangsat under det østrigske formandskab.
2. Beskæftigelse
På baggrund af medlemslandenes nationale handlingsplaner gennemgår Rådet én gang om året den måde, hvorpå
medlemslandene har gennemført retningslinierne i deres nationale politikker. På grundlag heraf forelægger Rådet og
Kommissionen Det Europæiske Råd en fælles rapport om beskæftigelsessituationen i fællesskabet og om
gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen. Som led
i denne proces har Kommissionen anmodet hver medlemsstat om at udarbejde en rapport om gennemførelsen af 1998-
retningslinjerne inden udgangen af juli. Rapporten er en slags kort opdatering af medlemslandens nationale
handlingsplaner fra april.
Endvidere vil Kommissionen i løbet af det østrigske formandskab og frem til Det Europæiske Råd i Wien i december
1998 udarbejde en rapport om beskæftigelsesudviklingen, herunder benchmarking af medlemslandene, den årlige rapport
om beskæftigelsen i Europa og et udkast til reviderede retningslinier for beskæftigelsen i 1999. Det er forventningen, at
rapporterne og de reviderede beskæftigelsesretningslinier vil foreligge den 14. oktober.
3. Dagsorden 2000
Dagsorden 2000 er en tredje væsentlig opgave for ECOFIN. Spørgsmålet forventes at blive et tilbagevendende punkt på
dagsordenen for ECOFIN-Rådets møder. Formandskabet fremhæver, at Kommisionens reformforslag fremlagt i marts
1998 udgør en nødvendig modernisering af det europæiske samarbejde, som vil muliggøre udvidelsen.
Formandskabet understreger, at forslagene fremsat af Kommissionen skal ses i deres helhed. Inden for den samlede
pakke af forslag fremhæves reform af den fælles landbrugspolitik og den nye forordning om regional- og
strukturfondene som de reformelementer formandskabet i lyset af udvidelsen og i bestræbelserne på at nå et samlet
kompromis vil lægge vægt på. Vedrørende det videre forløb for Dagsorden 2000-forhandlingerne har Det Europæiske
Råd på mødet i Cardiff udtrykt tilfredshed med, at Europa-Parlamentet og Rådet er parat til at foretage en grundig
gennemgang af Dagsorden 2000-forslagene tids nok til, at den endelige vedtagelse kan ske inden næste valg til Europa-
Parlamentet i juni 1999. Der stiles efter væsentlige fremskridt på Det Europæisk Råd i Wien med hensyn til pakkens
centrale elementer, således at man senest i marts 1999 kan nå til politisk enighed om en samlet reformpakke.
Formandskabet må ventes at tilrettelægge drøftelser, så ECOFIN fokuserer på de makroøkonomiske og budgetmæssige
aspekter af Dagsorden 2000.
4. Skat
4.1 Direkte beskatning
Det østrigske formandskab i efteråret 1998 forventes at fortsætte arbejdet med rente/royalty-direktivforslaget og at
påbegynde arbejdet med rentedirektivforslaget (beskatning af opsparing). Møderne i de to særlige grupper -
adfærdskodeksgruppem og Tax Policy Group - vil fortsætte i efteråret 1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464762_0003.png
Beskatning af renter og royalties
Forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater (KOM(1998)67 endelig
udg).
Forslaget går kort ud på, at en medlemsstat ikke må beskatte renter og royalties, som et selskab i denne stat betaler til et
koncernforbundet selskab i en anden medlemsstat. Hvis beløbet beskattes i denne anden stat efter dens generelle regler.
Der er foreslået overgangsregler for Grækenland og Portugal.
De hidtidige embedsmandsdrøftelser under UKs formandsskab har vist en del tekniske problemer.
Beskatning af
indkomst fra opsparing
Forslag til Rådets direktiv om sikring af en reel minimumsbeskatning af renteindtægter fra
opsparing i Fællesskabet (KOM(1998)295 endelig udg).
Forslaget har til formål at sikre beskatning af indkomst fra opsparing, som en fysisk person, der er bosat i en
medlemsstat, modtager fra en anden medlemsstat. Efter forslaget skal beskatningen sikres i den stat, hvor
betalingsagenten er etableret. Betalingsagenten er skyldneren eller den økonomiske operatør (fx en bank), som
skyldneren eller den retmæssige ejer har udpeget, og som betaler eller godskriver renterne mv. umiddelbart til deres
retmæssige ejer. Betalingsagenten er altså det sidste led i betalingskæden i en anden medlemsstat før den retmæssige
ejer.
Hvis fx en skyldner i Belgien betaler en rente gennem en bank i Luxembourg til en fysisk person, der er bosat i
Danmark, er det altså Luxembourg, der skal sikre beskatningen af renten.
Staten, hvor betalingsagenten er hjemmehørende skal sikre beskatningen enten ved at pålægge agenten at indeholde en
kildeskat på mindst 20 pct. af renten eller ved at pålægge agenten at give indberetning om renten og videregive disse
oplysninger til ejerens bopælsstat.
Forslaget blev fremsat i maj 1998 og skal første gang drøftes på embedsmandsmøder under det østrigske formandsskab.
Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning
Adfærdskodeksgruppen vil i efteråret 1998 fortsætte sit arbejde med
udmøntningen af den adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, som medlemsstaterne vedtog på ECOFIN den 1. december
1997 med det formål at mindske skadelig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne. Gruppens første opgave bliver at
vurdere, hvilke af medlemsstaternes skatteordninger, der er omfattet af kodeksen. Gruppen ledes af en valgt formand fra
UK.
4.2 Moms
Ændring af 8. momsdirektiv/harmonisering af fradragsreglerne
8. momsdirektiv vedrører en tilbagebetalingsprocedure for momsudgifter i andre EU-lande. Denne procedure virker ikke
særligt effektivt i dag. Mange danske virksomheder klager f.eks. over at det fortsat tager årevis at få beløb tilbage fra de
italienske og spanske myndigheder.
Forslaget som vedtages af Kommissionen i slutningen af juni 1998 indebærer, at virksomheder kan fratrække
udenlandske momsbeløb i det land virksomheden er registreret. Herefter vil der ske en clearing mellem medlemslandene.
Forslaget er interessant, da det tager fat på et område, der giver problemer for danske virksomheder. Ved nærmere studie
af forslaget må det undersøges, om systemet som Kommissionen foreslår vil kunne fungere i praksis.
Forslaget er et dobbelt forslag, idet det også indebærer en harmonisering af momsfradragsreglerne. Det vil blive
undersøgt om denne del af forslaget er en nødvendig forudsætning for det andet forslag. En harmonisering af
fradragsreglerne på bl.a. bil og hotelområdet vil indebære et betydeligt provenutab.
Momskomiteen
Det østrigske formandskab er meget interesseret i, at der sker fremskridt vedrørende forslaget om
ændring af momskomiteens status. Det må derfor forventes, at Østrig vil komme med kompromisforslag således at der
kan ske fremskridt på området. Indtil videre har flere lande vendt sig mod forslaget om at ændre momsudvalget fra et
rådgivende udvalg til et udvalg efter forskriftsprocedure III, variant (a), og har herved ønsket at fastholde princippet om
ensstemmighed på momsområdet.
4.3 Punkafgifter
Tobaksbeskatning
Kommissionen har 15. maj 1998 fremsat forslag til ændring af strukturdirektiverne vedrørende
punktafgifter på forarbejdet tobak.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464762_0004.png
Direktivforslaget indeholder ikke grundlæggende ændringer af punktafgiftsstrukturen eller satserne, men nogle tekniske
tilpasninger af de bestående bestemmelser vedrørende forarbejdet tobak.
Energibeskatning
Kommissionen har i marts 1997 fremsat forslag om et rammedirektiv for energiafgifter.
Rammedirektivet skal afløse/supplere det eksisterende mineraloliedirektiv (92/81/EØF).
Med henblik på at skabe et kompromis overvejes det at gå videre med enten et fleksibelt rammedirektiv med positive
minimumssatser, der støttes af Danmark, eller et rammedirektiv med 0-minimumssatser for de nye energiprodukter der
omfattes af forslaget. Behandlingen af forslaget på embedsmandsniveau vil fortsætte i den resterende del af 1998.
Hensigten med ændringerne er blandt andet at give medlemsstaterne større smidighed til i tilfælde af ændringer i
detailprisen eller af momssatsen at tilpasse deres samlede punktafgiftssats, således den opfylder EUs mindstesats.
Kommissionen har ikke foreslået ændringer til disse mindstesatser.
5. Forbedring af EUs finansielle forvaltning
Sund finansforvaltning (SEM 2000)
Under ECOFIN i november vil drøftelserne om programmet for sund
finansforvaltning i EU, SEM 2000, blive videreført.
Programmet blev fremlagt af Kommissionen i 1995, og inddeltes i tre faser. Første fase bestod af en konsolidering af den
eksisterende budgetkontrol i Kommissionen. Anden fase omfattede yderligere organisatoriske ændringer og ændringer i
Kommissionens interne regler. Tredje fase omfatter en styrkelse af samarbejdet mellem Kommissionen og
medlemslandene vedrørende administration og kontrol. I tilknytning til den tredje fase nedsattes i begyndelsen af 1996
en særlig gruppe med deltagelse af repræsentanter fra medlemsstaterne. Gruppens opgave er at planlægge vigtige tiltag
både i Fællesskabet og i medlemslandene samt rette op på de mangler i den finansielle forvaltning, som påpeges af
Revisionsrettten.
Til Det Europæiske Råds møde i Luxembourg i december 1997 blev der udarbejdet en fremskridtsrapport vedrørende
SEM 2000-arbejdet. Her fremhævedes bl.a. de nye og klarere kontrolbestemmelser for strukturfondsstøtten, der trådte i
kraft den 1. januar 1998. Endvidere nævntes den opnåede afklaring af reglerne for Kommissionens nedsættelse eller
suspension af strukturfondsstøtte i tilfælde af uregelmæssigheder. Endelig betonede rapporten det hensigtsmæssige i, at
den særlige SEM 2000-gruppe fortsætter sit arbejde bl.a. med henblik på løbende at gøre status over de opnåede
fremskridt i SEM 2000-arbejdet
På ECOFIN den 19. maj 1998 fremlagde Kommissionen en fremskridtsrapport vedr. SEM 2000-arbejdet. Rapporten
redegjorde for en række fremskridt i det løbende SEM 2000-arbejde, herunder en bedre budgetgennemførelse på
strukturfondsområdet i 1997 samt forbedrede budgetskøn på landbrugsområdet.
Østrig fremhæver, at formandskabet vil følge dette arbejde op. Særligt med hensyn til den fælles landbrugspolitik og de
nye forordninger på strukturfondsområdet, vil SEM 2000 således forventes at spille en rolle under Østrigs formandskab.
Det forventes også, at det videre SEM 2000-arbejde vil lægge vægt på opfølgning på Revisionsrettens rapporter og på
Rådets og Europa-Parlamentets bemærkninger inden for rammerne af decharge-proceduren (proceduren for
godkendelsen af gennemførelsen af EU-budgettet). Desuden vil den særlige SEM 2000-gruppe fortsætte sit arbejde med
henblik på at sikre fortsatte fremskridt
i forvaltningen af EU-budgettet med afrapportering herom til Rådet.
6. Det finansielle område
Direktivforslag og forventede initiativer inden for - eller i tilknytning til - det finansielle område under Østrigs
formandskab:
A. Forslag til direktiver
1. Overtagelsestilbud - 13. selskabsdirektiv
KOM(97)565 Formålet med forslaget er at beskytte
selskabsdeltagerne, herunder minoritetsaktionærer i børsnoterede selskaber, når disse selskaber er genstand for
overtagelsestilbud eller kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder.
Den 10. november 1997 fremsatte Kommissionen et ændret forslag til direktiv.
Det østrigske formandskab forventes at give behandlingen af dette forslag høj prioritet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464762_0005.png
2. Sammenskrivning af direktiver om kreditinstitutter
KOM(97)706 Forslaget er en sammenskrivning af en række
direktiver om kreditinstittur og disses adgang til at optage og udøve virksomhed. Indholdet af de direktiver, der indgår i
sammenskrivningen ændres ikke.
Der er en tale om en "EU-direktiv(lov)bekendtgørelse" med det formål at samle de fleste regler om kreditinstitutter i et
direktiv. .
3. Direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter
Kommissionen har den 23. december 1985 fremsat et
forslag til rådsdirektiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter. Som følge af vedtagelsen af bl.a. 2.
banksamordningsdirektiv og direktiv om indskydergarantiordninger har Kommissionen flere gange ændret forslaget.
Formålet med direktivet er at sikre, at saneringsforanstaltninger og saneringsprocedurer iværksat af myndighederne i et
kreditinstituts hjemland kan gennemføres over for kreditinstituttets filialer i andre EU-lande.
Det nuværende forslag bygger på princippet om gensidig anerkendelse, enhed og universalitet, hvilket primært betyder,
at medlemslandene har pligt til gensidigt at anerkende saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer iværksat af
myndighederne i kreditinstituttets hjemland, således at afviklingen sker efter ens regler i hele den del af kreditinstituttet,
der ligger i EU.
Forslaget har ikke været drøftet i længere tid.
B. Forslag som forventes fremsat
1. Forslag til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
Kommissionen bebudede i meddelelse om
"Finansielle tjenesteydelser: Øget Forbrugertillid" - (KOM(97)309) fremsættelse af et forslag om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser. Forslaget skal tilpasse det generelle fjernsalgsdirektiv (97/7/EØF) til finansielle tjenesteydelser.
Forslaget forventes fremsat i sommeren 1998.
2. Forslag til direktiv(er) om styring af investeringsporteføljer og om investeringsinstitutter, der ikke er omfattet
af direktiv 85/611 (om investeringsforeninger.)
Formålet med udkastet(ene) er at udvide
investeringsforeningsdirektivets anvendelsesområde, således at flere typer af investeringsinstitutter frit kan markedsføres
over grænserne i EU.
Kommissionen forventes at foreslå en direktivregulering af den, der udbyder og administrerer investeringsinstituttet,
hvilket for Danmarks vedkommende vil sige administrationsselskabet. Det er samme fremgangsmåde, som er anvendt i
investeringsservicedirektivet. Dette forventes kombineret med visse regler om produktgodkendelse for nye typer
institutter for kollektiv investering. Det drejer sig om investeringsforeninger, der alene investerer i andre
investeringsforeninger, (de såkaldte "funds of funds"), erhvervsudviklingsinstitutter, institutter, der investerer i "afledte
finansielle produkter" (de såkaldte derivatinstitutter) og institutter, der placerer i indskud i pengeinstitutter.
Kommissionen har givet udtryk for, at et kommende direktiv om godkendelse af udbydere af kollektive investeringer bør
gælde ved siden af det eksisterende direktiv om investeringsforeninger (85/611/EØF).
3. Forslag til direktiv om elektroniske penge
Forslaget har til formål at harmonisere reguleringen for udbydere af
elektroniske penge.
Forslaget forventes fremsat i sommeren 1998.
D. Andre eventuelle forslag.
Kommissionen har fremlagt en grønbog om supplerende pensionsordninger i EU. Initiativet skal ses på baggrund af, at
alle initiativer på pensionsområdet er strandet primært på grund af beskatningsspørgsmål.
Det er endnu uafklaret, om Kommissionen vil tage initiativer på grundlag af de modtagne høringssvar under det
østrigske formandskab.
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998
Dagsordenspunkt 2: Forberedelse af ØMUens tredje fase
Det østrigske formandskab har lagt op til, at forberedelsen af ØMUens tredje fase bliver et fast punkt på dagsordenen for
samtlige ECOFIN-møder i efteråret 1998. Punktet vil dække over såvel aktuelle ØMU-relaterede spørgsmål som
færdiggørelsen af de nødvendige forberedelser for iværksættelsen af tredje fase af ØMU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464762_0006.png
På mødet i ECOFIN-Rådet den 6. juli ventes der at være en drøftelse af det resterende arbejde med forberedelsen af
ØMUens tredje fase, herunder det igangværende arbejde i forbindelse med den nødvendige lovgivning for ECB og
ESCB.
Under det østrigske formandskab vil det bl.a. være nødvendigt at forberede fastlåsningen af valutakurserne for de
deltagende landes valutaer samt færdiggøre forberedelserne af ECBs operationelle virke. Endelig vil medlemslandene
løbende under det østrigske formandskab præsentere stabilitets- og konvergensprogrammer. Det sker i overensstemmelse
med stabilitets- og vækstpagtens overvågningssystem, som træder i kraft den 1. juli 1998 samt erklæringen fra ECOFIN-
ministrene den 1. maj 1998 om, at medlemslandene skal fremlægge stabilitets- og konvergensprogrammer inden
udgangen af 1998.
Omkring den nødvendige lovgivning for ECB er der et udestående vedrørende vedtagelse af sekundær lovgivning for
ECB. Bl.a. mangler man endeligt at vedtage følgende 4 retsakter: En rådsbeslutning om de nationale myndigheders
høring af ECB om udkast til retsforskrifter samt tre forordninger om indsamling af statistik, ECB-sanktioner og
minimumsreservekrav.
Forberedelsen af tredje fase, der har været et fast dagsordenspunkt under det britiske formandskab, har været forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. januar, 13. februar, 6. marts, 17. april, 15. maj og 4. juni 1998 samt til
forhandlingsoplæg den
24. april og den 4. juni 1998.
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998
Dagsordenspunkt 3: Forslag til Rådsforordninger om ændring af forordning (EF) nr. 1749/96 om det EU-
harmoniserede forbrugerprisindeks (KOM (1998) 323 endelig udgave)
1. Baggrund
Retsgrundlag
Rammerne for opgørelse af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) er fastlagt i
Rådsforordning (EC) 2494/95. Udmøntningen af Rådsforordingen skal ifølge forordningens artikel 14 ske ved
forskriftsprocedure III, variant (a). Denne indebærer, at Kommissionen (Eurostat) udarbejder forslag til
kommissionsforordninger, der forelægges Udvalget for Det Statistiske Program (EU-chefstatistikerne) til udtalelse i
deres egenskab af forskriftskommite.
Beslutningsprocedure
Udvalget for Det Statistiske Program behandlede på sit møde den
26.-27. november 1997 to forslag til kommissionsforordninger for det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Ingen af
forslagene opnåede imidlertid kvalificeret flertal på dette møde. I overensstemmelse med komitologiproceduren
fremsendte kommissionen (Eurostat) herefter forslagene til Ministerrådets afgørelse.
Ministerrådet modtog Kommissionens forslag den 5. juni 1998 og skal inden 3 måneder, dvs. inden den 5. september,
træffe en beslutning. Der er flere måder, hvorpå Rådet kan træffe beslutning:
a) Rådet kan vedtage kommissionens forslag til forordning med kvalificeret flertal.
b) Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage et revideret forslag til forordning, der støttes af Kommissionen.
c) Rådet kan med enstemmighed vedtage et ændret forslag til forordning, der ikke støttes af Kommissionen.
d) Hvis Rådet ikke reagerer inden den fastsatte frist, vil kommissionens forslag til forordning være vedtaget af Rådet.
2. Indhold
Forslagene til forordninger skal øge sammenligneligheden
Forslagene til Rådsforordninger tager sigte på at øge
sammenligneligheden mellem de EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Det drejer sig om følgende to forslag:
Forslag til Rådsforordning om ændring af bestemmelserne
i forordning (EF) nr. 1749/96 om HICPs dækning af varer og tjenester Forslag til Rådsforordning om ændring af
bestemmelserne
i forordning (EF) nr. 1749/96 om geografisk og befolkningsmæssig dækning af HICP
..mht. geografisk og befolkningsmæssig dækning af HICP..
Forslaget om geografisk og befolkningsmæssig dækning
af HICP bestemmer, at medlemslandene skal opgøre HICP efter samme regler for den geografiske og
befolkningsmæssige afgrænsning. HICP skal således opgøres på baggrund af det private forbrug i de enkelte
medlemsland, inklusive forbruget fra personer i kollektive husholdninger (fx plejehjem) og inklusive forbruget fra
udenlandske husholdninger i landet (fx turister).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464762_0007.png
...mht. dækning af varer og tjenester i HICP
Forslaget til udvidet dækning af varer og tjenester i HICP bestemmer, at
medlemslandene fra december 1998 skal medtage udgifter til sundhed, uddannelse, daginstitutioner og boligforsikringer
i opgørelsen af HICP. Disse områder har ikke hidtil været dækket af HICP. Fra december 1999 skal medlemslandene
yderligere inkludere udgifter til hospitalsydelser, social sikring (hjemmehjælp, institutioner for unge og ældre mv.) og
visse forsikringsydelser i HICP. Forslaget
indeholder desuden en nærmere bestemmelse af det forbrugs- og prisbegreb, der skal ligge til grund for opgørelsen af
HICP.
3. Gældende dansk ret
Forslagene har ingen direkte eller indirekte virkninger på gældende dansk ret.
4. Høring
Der er ikke og forventes ikke foretaget høring i forbindelse med forslagenes gennemførelse.
5. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af forslagene vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser for
Danmark. Danmarks Statistik har i dag lovhjemmel til indhentning af de nødvendige oplysninger i Lov om Danmarks
Statistik.
6. Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Gennemførelse af forslaget betyder, at Danmarks Statistik
begrænset omfang skal indsamle statistiske grundoplysninger fra respondenter, der ikke tidligere har indberettet
oplysninger til prisindeksformål. Det vil hovedsageligt dreje sig om prisoplysninger fra institutioner eller virksomheder,
der udbyder ydelser indenfor uddannelse, sundhed, social sikring og forsikringer.
8. Forelæggelse i Folketinget
Kommissionens forslag til rådsforordninger vedrørende det harmoniserede
forbrugerprisindeks har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5. kontorJ. nr. 5.97-634-1/OEM0084
25. juni 1998 G:\ECOFIN\060798\ANSKMEH
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998
Dagsordenspunkt 4: Elektronisk handel - udkast til rådskonklusioner vedrørende in- direkte beskatning
EU-Kommissionen har fremsendt en meddelelse til Rådet og Kommissionen om visse generelle principper for
elektronisk handel for så vidt angår den indirekte beskatning ( moms). Oplægget er et element som led i EUs
forberedelse til OECDs konference om elektronisk handel oktober 1998 i Ottawa.
I oplægget indgår bl.a følgende elementer vedr. forbrugbeskatning og elektronisk handel:
Ingen nye skatter på nuværende tidspunkt . Det vil sige ingen form for bitsskat og lignende. På området indirekte skatter
bør man i stedet for i første omgang koncentrerer sig om at tilpasse især momssystemet til elektronisk handel.
Elektronisk transaktioner er efter momsreglerne tjenesteydelser. Dette indebærer bl.a., at alle former for on-line salg ikke
skal pålægges importmoms.
-
Sikre neutraliteten. Dette indebærer, at EUs momssystem bør ændres således, at det sikres, at
der sker beskatning i EU i alle tilfælde, hvor tjenesteydelser, der leveres af sælgere uden for EU, forbruges i EU.
Det indebærer endvidere, at tjenesteydelser, der leveres fra virksomheder i EU til forbrug uden for EU, ikke bør
pålægges moms i EU.
Enkel opkrævning. Der bør udarbejdes lette administrative regler for virksomhederne, der er tilpasset den elektroniske
handel. Dette gælder både EU-virksomheder og virksomheder uden for EU. Sikring af kontrollen. Beskatningssystemet
må sikres redskaber, således at det er muligt for skattemyndighederne at kontrollere modtagne tjenesteydelser i EU.
-
Forenkling af skatteadministrationen. Der bør arbejdes for, at virksomhederne får mulighed for
elektronisk at udarbejde faktura, regnskaber samt momsangivelser.
Arbejdet i EU omkring fremtidige momsregler for elektronisk handel fortsætter. På nuværende tidspunkt foreligger der
dog ikke konkrete forslag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464762_0008.png
Spørgsmål vedrørende elektronisk handel var sidst til behandling på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. juni 1998.
25. juni 1998 G:\ECOFIN\060798\ANSKMCOC OEM0084
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998
Dagsordenspunkt 5:
Code of Conduct-gruppen - oprettelse af undergrupper
På Ecofin-mødet den 1. december 1997 vedtog medlemsstaterne en skattepakke, som bl.a. omfatter en politisk aftale om
en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.
Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Formålet med adfærdskodeksen er at imødegå skadelig skattekonkurrence,
hvor en stat nedsætter sin erhvervsbeskatning for enkelte sektorer eller områder for at tiltrække udenlandske
investeringer, og hvor denne skattenedsættelse har skadelige virkninger for andre stater.
Adfærdskodeksen medfører, at medlemsstaterne forpligter sig til ikke at indføre ny skatteord- ninger i strid med
kodeksen og til at ophæve gældende ordninger i strid med kodeksen.
Opfølgning på skattepakken
Efter kodeksen skal Rådet nedsætte en særlig følge-gruppe, der skal overvåge
gennemførelsen af kodeksen. På ECOFIN-mødet den 9. marts 1998 godkendte Rådet en række Rådskonklusioner om
etableringen af denne gruppe (Adfærdskodeks-gruppen (erhvervsbeskatning)).
Det britiske formandskab foreslår, at ECOFIN den 6. juli 1998 godkender, at hvis adfærds- kodeks-gruppen finder det
hensigtsmæssigt - under hensyn til bl.a. arbejdets omfang - kan den nedsætte en eller flere undergrupper, som skal
foretage en første gennemgang af medlemsstaternes skatteordninger til udarbejdelse af adfærdskodeks-gruppens første
rapport, og at adfærdsgruppen og dens undergrupper må tilkalde nationale eksperter til at bistå dem.
Tidligere forelæggelse
Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest den 6. marts 1997.
Aktuelt notat til møde i Folketingets Europaudvalg den 4. juni 1998 vedrørende møde i ECOFIN den 5. juni 1998
Dagsordenspunkt 6: Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i banksektoren
- præsentation af rapport fra Kommissionen
1. Baggrund
På topmødet i Amsterdam den 18. juni 1997 har Det Europæiske Råd taget Kommissionens erklæring om
offentlige kreditinstitutter i Tyskland (nr. 37) til efterretning. Rådet noterer sig, "at Kommissionen er af den opfattelse, at
Fællesskabets gældende konkurrenceregler tillader, at der tages fuldt hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk
interesse, som offentlige kreditinstitutter i Tyskland præsenterer, samt til de faciliteter, der ydes dem som kompensation
for de omkostninger, der er forbundet med disse ydelser." ...
Baggrunden for erklæringen er, at flere tyske kreditinstitutter er offentligt ejede. Konkret er der tale om, at en række
store tyske banker ejes af delstaterne (Länderne) - de såkaldte "Landesbanken"-, og at de tyske kommuner ejer
sparekasserne. Denne ejerstruktur rejser spørgsmålet, om der herved ydes disse institutter en særlig fordel, der har
karakter af konkurrenceforvridning (Art. 90) /statsstøtte (Art. 92).
Østrig og Luxembourg erklærede i tilknytning til Rådets erklæring, at landene ville tage til efterretning, at erklæringen
vedrørende offentlige kreditinstitutter i Tyskland tillige finder anvendelse på kreditinstitutter med en lignende
organisatorisk struktur i Østrig og Luxembourg.
Det Europæiske Råd har endvidere opfordret Kommissionen til at undersøge, om der er lignende tilfælde i andre
medlemsstater, og hvorledes de i så fald
organiseres. Kommissionen skal underrette ECOFIN om resultaterne og konklusionerne. Det er denne rapport, som
Kommissionen vil præsentere. Rapporten foreligger endnu ikke.
2. Rapportens formål og indhold
Rapportens formål er, at afdække behovet for at anvende Fællesskabets gældende
konkurrenceregler i forhold til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som offentligt ejede/støttede
kreditinstitutter i andre medlemslande end Tyskland præsenterer, og på denne baggrund drage de nødvendige
konklusioner.
Kommissionen har den 18. juli 1998 til brug for rapporten anmodet medlemslandende om en række oplysninger omkring
eventuelle tjenesteydelser af generel økonomisk interesse og banksektoren.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464762_0009.png
Danmark har i skrivelse af 14. august 1997 meddelt, at ingen kreditinstitutter i Danmark leverer "tjenesteydelser af
generel økonomisk interesse". Af de i alt 200 kreditinstitutter i Danmark er 97 privatejede og 103 selvejende. Danske
kreditinstitutter modtager ikke kompensation for deres områdedækning.
3. Gældende dansk ret
Ingen. Erklæringen vedrører alene offentligt ejede/støttede kreditinstitutter i Tyskland.
4. Høring
En høring er ikke mulig, da rapporten endnu ikke foreligger.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ingen. Erklæringen vedrører alene offentlig ejede/støttede
kreditinstitutter i Tyskland.
Rapporten har ikke tidligere været nævnt i Folketingets Europaudvalg.
(Løbenr. 8626)