Europaudvalget 1997-98 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 631
Offentligt
1464756_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 631)
forskningsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FKU, Alm. del - bilag 158
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor
1
400.C.2-0 N.1
7. september
1998
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Forskningsministeriets notat vedrørende status over
resultaterne inden for henholdsvis informationsteknologi og telekommunikation under UK's EU-formandskab i 1. halvår
1998 samt kommende initiativer under det østrigske EU-formandskab i 2. halvår 1998.
Status over resultaterne indenfor henholdsvis
Forskningsministerie
informationsteknologi og telekommunikation under
t
UK's EU-formandskab i 1. halvår
1998 samt kommende
ITR
initiativer under det østrigske EU-formandskab
i 2.
4. september 1998
halvår 1998
FSKT0042
J.nr. 1251
A. Resultater under UK's formandskab i 1. halvår 1998
1. ONP-taletelefoni.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkår for
taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold.
Direktivet
blev formelt vedtaget den 26. februar 1998 på baggrund af det forlig, der blev indgået den 10. december 1997 mellem
Europa-Par-lamentet og Rådet. Direktivet, hvis gennemførelsesfrist er den 30. juni 1998, er implementeret i dansk
lovgivning ved lov nr. 470 af 1. juli 1998. Direktivet fastlægger de overordnede rettigheder og pligter for teleoperatører
på et liberaliseret marked, hvor der ikke længere er eksklusive rettigheder. Direktivet fastlægger telebrugernes
rettigheder bl.a. ved fastlæggelse af en forsyningspligt, hvor alle brugere i EU sikres adgang til de mest basale
teletjenester til en overkommelig pris (hvilket nærmere fastsættes af den enkelte medlemsstat). Endvidere fastsætter
direktivet mindstekrav til taletelefonitjenesternes kvalitet, og der fastlægges mindstebestemmelser om
forbrugerbeskyttelse.
2. Nummerspørgsmål.
Forslag til direktiv om ændring af direktiv 97/33/EF, for så vidt angår nummerportabilitet
mellem operatører samt fast operatørvalg KOM
(97) 480.
Rådet fastlagde sin fælles holdning den 12. februar 1998. Europa-Parla-mentet vedtog den 14. maj 1998 et
ændringsforslag til Rådets fælles holdning. Rådet besluttede den 20. juli 1998 at indføje Europa-Parla-mentets
ændringsforslag i forslaget til direktiv. Direktivet blev endeligt vedtaget som a-punkt den 20. juli 1998.
Direktivet ændrer direktiv 97/33/EF (samtrafikdirektivet), således at nummerportabilitet senest skal indføres pr. 1. januar
2000 (mod tidligere senest år 2003), og det bestemmes, at operatører, der har en dominerende markedsposition, senest
den 1. januar 2000 skal tilbyde deres abonnenter fast operatørvalg. Fristen for indførelse af nummerportabilitet og fast
operatørvalg i de lande, som har en overgangsperiode for indførelse af fuld teleliberalisering, er 2 år fra den aftalte frist
for indførelsen af fuld liberalisering i det pågældende land.
3. Tredje ændring af direktivet om en informationsprocedure.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af
20. juli 1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder
og forskrifter (- titlen ændres hermed til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester).
Rådet
fastlagde sin fælles holdning den 26. januar 1998. Den 14. maj 1998 vedtog Europa-Parlamentet sin anden udtalelse
indeholdende 5 ændringsforslag. Direktivet blev endeligt vedtaget den 29. juni 1998.
Direktivet udvider den eksisterende informationsprocedure, som gælder for medlemsstaternes tekniske forskrifter og
standarder på vareområdet, således at denne informationsprocedure nu også skal omfatte nationale forskrifter, som
udstedes for informationssamfundets tjenester. Informationsproceduren betyder, at en forskrift (og på vareområdet også
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464756_0002.png
en standard) først kan indføres i en medlemsstat efter, at Europa-Kommissionen og de andre medlemsstater har haft
forskriften i høring i en nærmere angivet høringsperiode. Formålet med høringsproceduren er effektivt at forhindre, at de
enkelte medlemslande via forskrifter indfører tekniske handelshindringer. Endvidere skaber informationsproceduren
overblik over og gennemsigtighed i de forskellige nationale forskrifter på området. Udvidelsen med
informationssamfundets tjenester omfatter kun kommercielle tjenester (tjenester som normalt ydes mod betaling) og kun,
såfremt disse ydes på individuel anmodning. TV- og radiospredning samt telefonitjenester tillige med store dele af det
finansielle område er undtaget direktivet.
4. Støtteprogram for informationssamfundet.
Rådets beslutning af 30. marts 1998 om et flerårigt EF-pro-gram for at
fremme informationssamfundet i Europa.
Rådet fastlagde politisk enighed om forslaget på Rådsmødet
(telekommunikation) den 1. december 1997. Beslutningen fastsætter, at der over en 5-årig periode (med start i 1998) skal
afsættes 25 mio. ecu til at frem-me informationssamfundet. Programmet dækker 3 hovedområder:
· at øge befolkningens viden om og forståelse for informationssamfundet,
· at fremme de sociale og økonomiske fordele ved informationssamfundet,
·
internationalt samarbejde [Beslutningen blev endeligt vedtaget som a-punkt den
.............]
5. Direktiv om Radio- og teleterminaludstyr.
Forslag til direktiv om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig
anerkendelse af udstyrests overensstemmelse KOM (97)257.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar
1998 blev der opnået politisk enighed om forslaget, og den 8. juni 1998 fastlagde Rådet formel fælles holdning. Europa-
Parlamentet forventes at vedtage sin anden udtalelse i løbet af september/oktober 1998.
Forslaget sigter mod at forenkle reglerne for såvel fri bevægelighed som markedsføring af radioudstyr og
telekommunikationsudstyr. Det eksisterende EU-regelsæt har i lyset af den hastige teknologiske udvikling på området
vist sig at være både omstændeligt og langsommeligt. Forslaget betyder, at det for telekommunikationsudstyr vil være
sådan, at udstyret umiddelbart må tages i brug og markedsføres uden forudgående godkendelse af de nationale
myndigheder. For visse former for radioudstyr vil der imidlertid kunne kræves en tilladelse fra nationale
tilsynsmyndigheder, før udstyret må tages i brug. Forslaget ændrer ikke ved princippet om, at alt udstyr skal overholde
de såkaldte "væsentlige krav". Disse krav omfatter bl.a. følgende:
beskyttelseskravene fra lavspændingsdirektivet og direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet, beskyttelse mod
beskadigelse af telenettet og dets funktion, effektiv udnyttelse af frekvensspektret, faciliteter for handicappede, adgang
til nød- og sikkerhedstjenester, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse. Forslaget indebærer en ændring af
proceduren for, hvorledes udstyrsfabrikanten eller importører af udstyret dokumenterer overholdelsen af disse krav. For
telekommunikationsudstyr vil fabrikanten eller importøren kunne nøjes med at gennemføre en intern fabrikationskontrol
og på den baggrund afgive en erklæring om, at udstyret opfylder kravene. Imidlertid står det frit for fabrikanten eller
importøren at vælge andre og nærmere specificerede grundigere fremgangsmåder ved involvering af et bemyndiget
organ. Endvidere vil - efter fabrikantens eller importørens frie valg - akkrediterede prøvningslaboratorier kunne
inddrages. For radioudstyr forudsættes det som hovedregel, at et bemyndiget organ udvælger relevante radiotests.
6. Adgangsstyrede tjenester (dekodere).
Forslag til direktiv om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og
adgangsstyrende tjenester.
På Rådsmødet (indre marked) den 18. maj 1998 blev der fastlagt politisk enighed om
forslaget. Den 29. juni 1998 fastlagde Rådet formel fælles holdning.
Forslaget fastsætter regler for retlig beskyttelse mod erhvervsmæssigt salg eller erhvervsmæssig brug af piratdekodere.
Den retlige beskyttelse gælder kun tjenester, som er kodede eller på anden måde adgangsstyrede, med henblik på, at der
skal ske betaling for adgangen til tjenesten. Forslagets anvendelsesområde er radio- og tv-spredning og
informationssamfundets tjenester samt de tjenester, som forestår adgangsstyringen for de førnævnte områder. Ved
informationssamfundets tjenester forstås enhver tjeneste, der teleformidles på modtagerens individuelle anmodning.
Forslaget indeholder ikke bestemmelser om privat brug eller besiddelse af piratdekodere. Dette område er overladt til
den enkelte medlemsstats regulering. Forslaget forpligter medlemsstaterne til at indføre passende sanktioner mod
erhvervsmæssig omsætning.
7. UMTS. (det Universelle Mobile Telekommunikations System)
Forslag til beslutning om koordineret indførelse af
mobil- og trådløs kommunikation af tredje generation (UMTS) i Det Europæiske Fællesskab KOM(98)58.
På
Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj 1998 blev der fastlagt principiel politisk enighed om forslaget, der gør det
muligt at fastlægge de grundlæggende retningslinier for UMTS. Europa-Parlamentet vedtog sin første udtalelse den 18.
juni 1998. Rådet forventes at fastlægge formel fælles holdning i september 1998.
UMTS er den næste generation af mobilkommunikation. UMTS er en videreudvikling i forhold til GSM mobiltelefoni,
idet UMTS sammensmelter GSM mobiltelefoni med de teletjenester og funktioner, der i dag hovedsageligt leveres over
det faste telefoninet. UMTS forventes at integrere taletelefoni med multimediefunktioner og datatransmission (f.eks.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464756_0003.png
Internet). Endvidere skal UMTS også kunne anvendes med satellitforbindelse. Forslaget forpligter medlemslandene til at
tillade harmoniseret udbud af UMTS-systemet også på deres territorier fra den 1. januar 2002 og til at etablere et system
for udstedelse af UMTS-tilladelser senest den 1. januar 2000. Medlemslandene skal også fremme, at UMTS-
netoperatører indgår aftaler om roaming med andre UMTS-netoperatører for at sikre ubrudt dækning i fællesskabet, og
endelig skal det sikres, at der afsættes tilstrækkeligt med radiofrekvenser til UMTS.
8. Internet handlingsplan.
Forslag til afgørelse om en flerårig EF-handlingsplan til fremme af sikker anvendelse af
Internet KOM (97) 582.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj 1998 blev der fastlagt principiel politisk
enighed om forslaget. Europa-Parlamentet afgav sin første udtalelse den 2. juli 1998. Rådets forventes at fastlægge
formel fælles holdning i september 1998.
Forslaget til handlingsplan dækker en 4-årig periode fra 1. januar 1998 til 31. december år 2001. Rådet har besluttet, at
der afsættes et samlet budget på 30 mio. ECU til de foreslåede initiativer. Handlingsplanens udgangspunkt er, at Internet
primært anvendes til harmløse, legitime formål, men kan misbruges til spredning af ulovligt og anstødeligt materiale.
Handlingsplanen sondrer mellem anstødeligt og ulovligt materiale, og det præciseres, at ulovligt materiale skal overgives
til de retshåndhævende myndigheder.
Handlingsplanen indeholder bl.a. følgende aktioner:
a) at skabe sikre rammer, bl.a. ved at etablere et sæt retningslinjer for god skik for Internet og gennem
etableringen af et europæisk net af centre (hotlines), som skal påvise det ulovlige materiales eksistens og begrænse
udbredelsen af det. Internetbrugerne kan anmelde indhold, de finder på nettet, og som de anser for at være ulovligt, til
centrenes hotlines. De retshåndhævende myndigheder er ansvarlige for at retsforfølge og straffe de personer, der er
ansvarlige for det ulovlige indhold.
b) at udvikle filtrerings- og klassificeringssystemer, hvor filtreringssystemer vil give brugerne mulighed for at
fravælge eller blokere for uønsket indhold, og hvor klassificeringssystemer kan tjene som en slags varedeklaration, som
oplyser brugeren om karakteren af det specifikke indhold på web-steder m.v.
c) at tilskynde til oplysningsaktiviteter om ulovligt eller skadeligt indhold på Internet og hvordan disse kan
imødegås.
d) Støtteforanstaltninger i form af internationalt samarbejde og evt. analyse af juridiske problemstillinger.
9. Globalisering og informationssamfundet - Internationalt charter for informationssamfundet
Kommissionens
meddelelse vedrørende Globaliseringen og Informationssamfundet KOM(98)50.
På Rådsmødet
(telekommunikation) den 26. februar 1998 præsenterede Kommissionen sin meddelelse vedrørende behovet for globale
retningslinjer for elektronisk handel. Rådet nedsatte herefter en ad hoc gruppe til at gennemgå Kommissionens
meddelelse og rådgive Coreper (de faste repræsentanters komité) samt koordinere medlemslandenes holdninger vedr.
elektronisk handel, specielt m.h.p. OECD regeringskonferencen i Ottawa i oktober 1998. På Rådsmødet
(telekommunikation) den 19. maj vedtog Rådet et sæt rådskonklusioner, der opfordrer til samordning af europæiske
synspunkter forud for OECD regeringskonferencen den 7.
- 9. oktober i Ottawa om elektronisk handel.
10. Konvergens
Kommissionens meddelelse om de regulatoriske konsekvenser af konvergensen mellem
telekommunikation, audiovisuelle medier og informationsteknologi KOM (97) 623
Kommissionen præsenterede på
Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998 sin grønbog om konsekvenser af konvergensen mellem
telekommunikation, audiovisuelle medier og informationsteknologi. Baggrunden for grønbogen er, at de tre sektorer
(tele, AV og IT) i dag reguleres meget forskelligt, selv om tjenesterne indholdsmæssigt kan være identiske og
teknologisk kan fremføres på samme måde og over ét og samme net. Det kan forventes, at den nuværende udvikling,
hvor teletjenester, audiovisuelle tjenester og informationsteknologi (Internet tjenester f.eks.) i stadig større grad kommer
til at ligne hinanden på indholdssiden, vil fortsætte. Dette betyder, at det bliver stadig vanskeligere at opretholde en
differentieret regulering for hvert område. Grønbogens sigte er at skabe en bred debat om udfordringen og især de
regulatoriske konsekvenser af konvergensen.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998 var der en åben debat om spørgsmålet.
Konvergensspørgsmålet har endvidere været drøftet på det uformelle Rådsmøde (AV- og kultur) den 6. -
8. april og på det ordinære Rådsmøde (AV- og kultur) den 28. maj 1998.
Kommissionen har i foråret afholdt konferencer om sagen med henholdsvis de forskellige tjenester og med eksperter fra
medlemsstaterne. På baggrund af den skriftlige høring, som Kommissionen har afholdt om grønbogen, forventes
Kommissionen i slutningen af juli 1998 at vedtage en meddelelse, som sammenfatter resultatet af høringen.
Det østrigske formandskab vil i løbet af efteråret 1998 afholde en konference om konvergens-spørgsmålet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464756_0004.png
11. Internet domænenavne
Håndtering af internettet
De amerikanske myndigheder udsendte tidligere i år en grønbog
med forslag til fremtidig løsning af konflikterne om Internet domæne navne.
Formanden for Rådet og Kommissionen sendte den 16. marts 1998 et fælles svar til amerikanske myndigheder, hvori det
bl. a. tilkendegives, at løsningerne bør findes i globalt regi snarere end at være valgt ud fra rent amerikanske interesser.
Som opfølgning på sagen oplyste Kommissionen på Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj 1998, at flere af de
europæiske synspunkter er blevet indføjet i planerne for omstruktureringen af forvaltningen af domænenavne.
12. Ændring af Kommissionens direktiv om kabel-tv.
Udkast til Kommissionens direktiv om ændring af direktiv
90/388/EØF med henblik på at sikre, at tele- og kabel-tv-net, der ejes af en enkelt operatør adskilles i retlig
henseende.
Kommissionen har den 4. marts 1998 fremlagt et udkast til direktiv om ændring af direktiv 90/388/EØF.
Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at tele-og kabel-tv-net, der ejes af en enkelt operatør, adskilles i retlig
henseende. Kommissionen forventes i løbet af september 1998 endeligt at vedtage udkastet til direktiv.
Baggrunden for forslaget er, at en undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, viser, at når én og samme operatør
udbyder såvel kabel-tv-net som offentlige telenet, og der samtidig er en lav grad af konkurrence i abonnentnettet (den
sidste del af nettet, som løber ud til den enkelte abonnent), går udviklingen af multimedie-infrastruktur langsommere,
hvilket er til skade for forbrugerne, tjenesteudbyderne og den europæiske økonomi. Kommissionen finder, at hvis
medlemsstaterne har givet særlige eller eksklusive rettigheder til at opføre og drive kabel-tv-net til et teleselskab, der er
dominerende på markedet for tjenester, der benytter telekommunikationsinfrastruktur, har dette teleselskab ikke noget
incitament til at opgradere både sit offentlige smalbåndsnet og sit bredbåndskabel-tv-net til et integreret
bredbåndskommunikations-net, der kan levere tale, data og billeder via stor båndbredde.
Kommissionen konkluderer på den baggrund, at alle medlemsstater i det mindste bør sikre, at visse teleselskaber med
særlige eller eksklusive rettigheder til at udbyde kabel-tv-net lader deres kabel-tv-net drive af særskilte juridiske
personer.
B. Nye og kommende initiativer under det østrigske formandskab i
2. halvår 1998.
Kommissionen forventes ikke at præsentere nye væsentlige reguleringsinitiativer på telekommunikationsområdet, da det
som en del af liberaliseringspakken på teleområdet er blevet fastsat, at hele regelsættet i løbet af 1999 skal underkastes
en samlet evaluering. De første udkast til revision af regelsættet på teleområdet forventes derfor først fremsat i løbet af år
2000.
1. Forslag om direktiv om elektronisk signaturer.
Forslag til direktiv om en fælles europæisk ramme for elektroniske
signaturer - KOM (98) 297 Kommissionen godkendte forslaget den 15. maj 1998, og forslaget blev præsenteret på
Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj 1998. Det østrigske formandskab forventer, at der kan fastlægges fælles
holdning på Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998. Direktivforslaget fastsætter fælles rammer for
anvendelse og anerkendelse af elektroniske underskrifter i medlemsstaterne og herunder rammerne for
certificeringstjenester
og
certifikater.
For
certificeringstjenester
angives en række grundlæggende krav, herunder at certificeringstjenesten skal besidde den
nødvendige troværdighed samt finansielle ressourcer til at udbyde certificeringstjenester, og at
certificeringstjenesteudbyderen skal besidde den nødvendige ekspertise og erfaring.
For selve
certifikatet
fastlægger forslaget udelukkende, hvilke oplysninger der skal fremgå af et certifikat, dvs.
identifikation af indehaveren af underskriften, start- og udløbsdato for certifikatet, begrænsninger i anvendelse og
certificeringscenterets ansvar mv.
Forslaget fastlægger endvidere nogle generelle retsvirkninger for elektroniske signaturer. Forslaget indeholder to
"ligestillingsprincipper" for elektroniske signaturer, der overholder minimumskravene som anført ovenfor. For det første
indeholder direktivforslaget et generelt forbud mod at diskriminere elektroniske dokumenter, der er underskrevet med
elektronisk signatur. For det andet foreskriver forslaget, at en elektronisk signatur skal have samme retsvirkning, som
hvis underskriften havde været håndskreven.
Endelig anføres det, at national regulering ikke må gribe ind i aftalefriheden, således at private inter partes kan fastsætte
retsvirkninger af elektronisk signatur.
Forslaget indeholder regler for certificeringstjenestens ansvar over for modtagere af elektroniske signaturer.
Certificeringstjenesteudbyderen skal herefter i korte træk være ansvarlig for indholdet af certifikatet samt for at have
overholdt direktivets minimumskrav, medmindre tjenesten kan godtgøre, at det har taget alle rimelige forholdsregler for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464756_0005.png
at undgå fejlen. Forslaget åbner imidlertid mulighed for, at certificeringstjenesten i det enkelte certifikat kan begrænse
anvendelsesområdet, f.eks. fastsætte en beløbsgrænse for anbefalet anvendelse samt for ansvaret.
2. IDA II
Forslag til
beslutning
om en række retningslinier, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse,
for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA) og Forslag til
afgørelse
om en række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til
transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA) KOM
(97) 661.
Det østrigske formandskab forventer, at der fastlægges fælles holdning for de to forslag på Rådsmødet
(telekommunikation) den
27. november 1997.
Opdelingen i 2 separate forslag (henholdsvis en beslutning om en række retningslinjer og en afgørelse om en række
aktioner) skyldes, at retsgrundlaget er artikel 129 D. Dette afsnit omhandler etableringen af transeuropæiske net. Artikel
129 D angiver, at Retningslinier skal vedtages ved fælles beslutning af Rådet og Parlamentet (jf. artikel 189B), hvorimod
konkrete foranstaltninger vedtages af Rådet efter udtalelse fra Europa-Parlamentet (jf. artikel 189C).
Forslaget om IDA-programmets anden fase (IDA 2) er en videreførelse af det hidtidige IDA program for perioden 1995 -
98. IDA programmet (Interchange of Data between Administrations) har til formål at fremme udbygningen af edb-
systemer til elektronisk udveksling af data mellem de europæiske administrationer og EU's institutioner. Det
overordnede mål er at gennemføre aktiviteter, der kan sikre effektiv administration og effektivt administrativt
samarbejde omkring realiseringen og den videre udbygning af det indre marked. Dette er udmøntet dels i en række
sektorspecifikke projekter og dels gennem en række fælles projekter, der har haft til formål at etablere fælles tjenester,
som sektorprojekterne kan drage nytte af. Der er bl.a. gennemført projekter indenfor toldområdet, landbrugsområdet, det
sociale område, miljøområdet, statistikområdet og arbejdsmarkedsområdet.
IDA 2 programmet vil muliggøre en fortsættelse og videreudvikling af de sektorprojekter, der er igangsat under IDA
programmet. IDA 2 programmet omfatter primært samarbejdet mellem medlemsstaternes administrationer og EU's
institutioner. Programmet har ingen direkte tilknytning til borgere og virksomheder, men vil muliggøre bedre og mere
fleksibel service for "kunderne" hos de berørte administrationer.
Der er ikke fastlagt afslutningstidspunkt for programmet, men foreløbig er der foreslået budget for perioden 1998 - 2000.
Herefter skal programmets aktiviteter vurderes. Der foreslås et budget på 72 mill. ecu fordelt med 24 mill. ecu pr. år.
3. Elektronisk handel - forberedelse af OECD regeringskonferencen den 7. - 9,. oktober 1998 i Ottawa.
Kommissionen
forventes at fremlægge et udkast til forhandlingsmandat med henblik på en koordineret europæisk deltagelse på OECD
konferencen om elektronisk handel den 7. - 9. oktober 1998 i Ottawa. Konferencen har 4 hovedtemaer, der vedrører
elektronisk handel omfattende: 1) beskyttelse af personoplysninger og af privatlivets fred, 2) forvaltning og håndhævelse
af regler om beskatning, 3) forbrugernes rettigheder og forpligtelse og 4) mekanismer til fremme af brugen af
elektroniske signaturer til autentificering af elektroniske dokumenter. OECD konferencen forventes at blive fulgt op af
en international konference under det tyske formandskab i første halvår 1999, hvor Kommissionen har som målsætning,
at der kan opnås enighed om et internationalt charter indeholdende nogle overordnede principper og rammer for
elektronisk handel.
4. Direktivforslag om elektronisk handel.
Kommissionen forventes på Rådsmødet (indre marked) den 9. november 1998
at præsentere et forslag til direktiv om specifikke aspekter af informationssamfundet inklusive erhvervsmæssig
elektronisk kommunikation. Forslaget forventes at fastlægge horisontale regler for elektronisk kommunikation, herunder
ansvar og jurisdiktion mv.
5. Internet domænenavne.
I lyset af de amerikanske myndigheders planer om at ændre principperne for forvaltningen af Internet domæne navne
forventes Kommissionen at udsende en meddelelse om spørgsmålet.
6. Kommissionens 4. implementeringsrapport
På Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998 præsenterede
Kommissionen sin 3. meddelelse om status for implementeringen af liberaliseringspakken på
telekommunikationsområdet. I den 3. implementeringsrapport konstaterede Kommissionen, at det generelt går godt med
etableringen i medlemsstaterne af den lovgivningsmæssige ramme for udviklingen af et konkurrencepræget telemarked i
EU. I den 4. implenteringsrapport, som Kommissionen forventes at præsentere på Rådsmødet (telekommunikation) den
27. november 1998 ønsker Kommissionen at undersøge, om reglerne også i praksis er effektive. Kommissionen vil til
dette formål undersøge situationen
i alle medlemsstaterne ved hjælp af en række indikatorer, som udvælges afhængigt af liberaliseringsgraden og
situationen på telemarkedet i den enkelte medlemsstat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464756_0006.png
(Løbenr. 11191)