Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 1399
Offentligt
1464660_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1399)
energiministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
20. september 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Miljø- og Energiministeriets grundnotat vedrørende
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofbelysning, KOM (99)
296 endelig udg.
GRUNDNOTAT
til Folketingets Europaudvalg
ENERGISTYRELSEN3. og
14. kontor J.nr. 2220-
0030ENS 0017Ref.
DB/SVF/bespar/grundnotat
- forkobling
Notat om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofbelysning"KOM
(1999) 296 endelig udgave
Den 18.9.1999
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464660_0002.png
1. Baggrund
Direktivforslaget indeholder et forslag til nedsættelse af energiforbruget i forbindelse med belysningsanlæg med lysstofrør. Et
lysstofrør kan kun fungere, hvis det er forsynet med en forkobling (ballast), der er en strømbegrænser. Forkoblingen er
normalt indbygget i armaturet. Forkoblinger, der fremstilles i forskellige typer (mekaniske og elektroniske), har et egetforbrug
af strøm. Direktivet indeholder et forslag til en trinvis afvi kling af de forkoblinger der har det største energiforbrug, således
at energiforbruget i forbindelse med lysstofrørsbelysning reduceres.
Forbedring af den effektivitet, hvormed energi forbruges er et centralt emne i EU's energipolitik, ligesom energieffektivitet er
et af de væsentligste politiske virkemidler i bestræbelserne på at opfylde EU's mål om reduktion af drivhusgas-emissionerne,
herunder CO2-emissionerne.
Da elektricitet er af særlig betydning indenfor energisektoren - elektricitet udgør ca. 35% af den samlede energianvendelse og
tegner sig for ca. 30% af de menneskeskabte CO2 emissioner til atmosfæren - vedtog Rådet den 5. juni 1989 en beslutning
om et handlingsprogram til forbedring af elektricitetsudnyttelsen, PACE. Ifølge denne beslutning skal der ske en styring af de
enkelte medlemsstaters foranstaltninger med Kommissionen i en koordinerende rolle. Komm issionen kan udføre egne
foranstaltninger hvor dette er hensigtsmæssigt. Vigtigheden blev understreget af Rådets beslutning af 29. oktober 1991 om
etablering af SAVE-programmet. Rådet vedtog 1996 et flerårigt program til videreførelse og styrkelse af SAVE-programmet.
Et direktiv om fastlæggelse af krav til virkningsgrad i varmtvandskedler til husholdningsbrug - det første direktiv af sin art -
blev vedtaget den 21. maj 1992. Et direktiv om energieffektivite tskrav til køleskabe mv. blev vedtaget i 1996.
Initiativer vedrørende energieffektivitet får indflydelse på det indre marked, idet de kan indebære krav til energiforbrugende
udstyr. Disse krav harmoniseres derfor således, at eventuelle handelshindringer forebygges som følge af nationale krav.
Kommissionen har tilkendegivet, at den har til hensigt fremover at videreføre og styrke bestræbelserne på at ændre markedet
for energiforbrugende udstyr ved gennem regulering eller frivillige aftaler at indføre minimumskrav til energieffektivitet for
husholdningsapparater, elmotorer, elvandvarmere, luftkonditioneringsanlæg, pumper osv.
Det foreslåede retsgrundlag for direktivet er artikel 95, TEF (tidligere Traktatens artikel 100 A) og det skal derfor behandles
efter proceduren med fælles beslutningstagen i artikel 251, TEF (tidligere Traktatens artikel 189 B). Rådet træffer beslutning
med kvalificeret flertal efter proceduren med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet efter artikel 251. Europa-
Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
2. Nærhed og Proportionalitet
Kommissionen gør ikke nærmere rede for hvordan forslaget forholder sig til principperne om nærhed og proportionalitet.
Kommissionen oplyser dog at nogle medlemsstater allerede er i færd med at vedtage bestemmelser vedrørende
energieffektiviteten for forkoblinger til lysstofbelysning. Sådanne bestemmelser kan medføre hindringer for samhandelen
med disse varer inden for EU og der er således et behov for regulering på fællesskabsniveau.
Kommissionen har drøftet muligheden for i stedet at indgå en frivillig aftale. En sådan aftale er imidlertid ikke en mulig
løsning, idet der importeres forkoblinger til EU i betydeligt omfang. Hvis EU-producenterne forpligtede sig til frivilligt at
afvikle forkoblinger med lav effektivitet ville der være en risiko for at markedet ville blive overtaget af producenter fra
tredjelande der ville blive mere konkurrencedygtige ved ikke at være belastede af omkostningsforøgende forpligtelser til en
sådan afvikling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464660_0003.png
Nærværende direktiv er et supplement til eksisterende EU-regulering vedr. energieffektivisering.
3. Formål og indhold
Formålet med direktivet er at opnå omkostningseffektive energibesparelser i lysstofbelysning, som ikke kan opnås med andre
foranstaltninger. Direktivet omfatter kun nyfremstillede forkoblinger.
Direktivet indeholder bestemmelser der sikrer en afvikling af de mindst energieffektive forkoblinger. Den europæiske
sammenslutning af belysningsfabrikanter, CELMA, indførte i 1997 en energiklassifikation for forkoblinger. Efter denne
ordning inddeles forkoblinger i grupperne A, B, C og D, hvor D er de mest energikrævende. Forslaget indebærer en trinvis
skærpelse af kravene med lange overgangsperioder. Første niveau, der afvikler klasse D, skal tr&ael ig;de i kraft et år efter
vedtagelsen af direktivet. 3 år senere afvikles klasse C. Forslaget sidste fase, afvikling af klasse B, gennemføres efter yderligere
3 år på grundlag af markedssituationen til den tid.
4. Høring
Forslaget har været sendt i høring til en række organisationer. Nesa har fremsendt et høringssvar, der bakkes op af Danske
Elværkers forening og Elfor. Derudover har Lysteknisk Selskab koordineret et fælles svar fra en høringsgruppe bestående af
arkitekter, rådgivende ingeniører, armaturproducenter, Statens Byggeforskningsinstitut samt Delta Lys og Optik. Endelig er
der indkommet høringssvar fra Energicenter Ve st, Forbrugerrådet og Boligministeriet.
Af høringssvarene fremgår, at man generelt er positive overfor Kommissionens initiativ, men at forslaget på enkelte punkter
bør forbedres.
Det går igen i høringssvarene, at forkoblingernes energiforbrug bør ses i sammenhæng med lysudsendelsen, idet nogle af de
forkoblinger med lavt energiforbrug samtidig nedsætter lysstofrørets lysudsendelse væsentligt. Problemet er størst for
forkoblinger klassificeret i B-gruppen. Det anbefales derfor, at der sker en revision af forslaget på dette punkt før B-gruppen
afvikles. Ændringsforslaget har ingen praktisk betydn ing for afvikling af forkobling i grupperne C og D.
Det fremhæves desuden, at der kan forventes større energibesparelser end de anførte, da der forventes en betydelig
teknologiske udvikling af de elektroniske forkoblinger. Desuden kan udviklingen fremmes ved at afkorte
overgangsperioderne.
5. Gældende dansk ret
Der er ingen gældende dansk ret på området.
6. Konsekvenser for Danmark
Forslaget indebærer ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, idet det vil kunne gennemføres i form af en
bekendtgørelse.
Forslaget indebærer begrænsede økonomiske konsekvenser i form af øgede udgifter til tilsyn og kontrolforanstaltninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464660_0004.png
Der vil være positive miljømæssige konsekvenser af forslaget. Kommissionen skønner, at der som følge af effektivitetskrav til
forkoblinger kan opnå en samlet besparelse i EU i 2020 på 12 TWh/år svarende til 6 mio. tons CO2/år (forudsat en
vedtagelsesdato for direktivet den 1.1.2001).
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.