Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 203
Offentligt
1464740_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 203)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
AMU, Alm. del - bilag 79
Medlemmerne af Folketingets
Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
N.120. november
1998
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998 - dagsordenspunkt rådsmøde (arbejds- og
socialministre) den 1. - 2. december 1998 - fremsendes vedlagt Arbejdsministeriets notat over de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen for rådsmødet.
ARBEJDSMINISTERIET 19. november 1998
8. kontor
Sag nr. 7113-0003 Opgave nr. aktuel.sam AM0057
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg Rådsmøde for arbejds- og socialministre den 1. - 2. december 1998 i
Bruxelles.
Til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg 27. november 1998 forventes dagsordenen at se ud som følger:
1.Beskæftigelse (forberedelse af Det europæiske Råd i Wien) S. 3
a) Udkast til fælles rapport om beskæftigelse 1998
b) Kommissionens forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 1999
c)Rapport om beskæftigelsesfrekvensen 1998
2. Udkast til Rådets direktiv om medarbejderindflydelse i det europæiske selskab
- politisk enighed
S. 4
3. Ændret forslag til Rådets direktiv om anden ændring af direktiv 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne
imod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer S. 8
- politisk enighed
4. Ændret forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til forbedring af sundhedsbeskyttelse og sikkerhed
for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv atmosfære
S. 11
- politisk enighed
5. Forslag til
Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 70/532/EØF om nedsættelse af et Stående Udvalg for beskæftigelse S. 14
- politisk enighed
6. Forslag til Rådets foordning om ændring af forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige inden for fællesskabet, og af forordning (EØF) nr. 574/72 om
regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 med henblik på at udvide dem til at omfatte studerende
S 15
- politisk enighed
400.C.2-0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0002.png
7. Ændret forslag til Rådets beslutning om fremme af ophold i andre europæiske lande som led i
vekseluddannelse, herunder lærlingeuddannelse S. 17
- politisk enighed
8. Midtvejsrapport om fællesskabsprogrammet for sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (1996-
2000) S. 20
- debat
9. Opfølgning af kvindekonferencen i Beijing
S. 23
- rapport fra formandskabet
10. Forslag til Rådets afgørelse om iværksættelse af anden fase af fællesskabets handlingsprogram inden for
erhvervsuddannelse Leonardo da Vinci S. 25
- mundtlig orientering fra formandskabet
Dagsordenens punkt 1:
Beskæftigelse (forberedelse af Det europæiske Råd i Wien)
a)Udkast til fælles rapport om beskæftigelse 1998
b) Kommissionens forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 1999
c)Rapport om beskæftigelsesfrekvensen 1998
I forbindelse med det ordinære Rådsmøde for Arbejds- og Socialministre den 1. december 1998 afholdes senere samme
dag et fælles Rådsmøde mellem ECOFIN og Arbejds- og Socialministre vedrørende beskæftigelse (med ovennævnte
dagsorden) i forbindelse med forberedelse af Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december. (Aktuelt notat for
fællesmødet er fremsendt særskilt).
Vedrørende indholdet af forslaget til retningslinier for beskæftigelse og den fælles beskæftigelsesrapport henvises til de
enslydende notater vedrørende beskæftigelse af den 9. november 1998 fra Økonomiministeriet og Arbejdsministeriet, der
er fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for mødet den 13. november 1998.
Sagen vedrørende den fælles rapport har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23.
oktober 1998,
13. november 1998 samt den 20. november 1998. Kommissionens forslag til retningslinier for beskæftigelsen har været
forelagt til forhandlingsoplæg den 13. november 1998 samt til orientering den 23. oktober og 20. november 1998
Dagsordenens punkt 2:
Udkast til Rådets direktiv om medarbejderindflydelse i det europæiske selskab
- politisk enighed
1. Baggrund
Kommissionen har endnu ikke taget stilling til valg af hjemmel. Forslaget er oversendt til Rådets
arbejdsgruppe for sociale spørgsmål den 22. juli 1997.
2. Indhold
Ifølge forslaget er det en betingelse for oprettelse af et SE-selskab, at der enten oprettes et
repræsentationsorgan eller etableres procedurer vedrørende information og høring samt at der gives adgang til
medbestemmelse i selskabets øverste ledelsesorganer.
I forbindelse med etablering af et SE-selskab skal de øverste ledelsesorganer i de stiftende selskaber underrette de ansatte
om planerne om oprettelse af et SE-selskab. Til at repræsentere de ansatte nedsættes et særligt forhandlingsorgan (SFO),
der kun består af arbejdstagere. SFO'et træffer som udgangspunkt afgørelse med simpelt flertal. Særlige vidtrækkende
afgørelser, fx fravalg af medbestemmelse eller beslutning om ikke at påbegynde eller afbryde forhandlingerne, skal dog
træffes med skærpet kvalificeret flertal. I tilfælde af, at forhandlingerne er annulleret eller aldrig er påbegyndt, kan
forhandlingerne genoptages tidligst 2 år efter, hvis mindst 10% af de ansatte skriftligt anmoder herom. Bryder
forhandlingerne igen sammen, træder referencebestemmelser vedrørende medbestemmelse ikke i kraft.
Ledelsen og SFO'et skal forhandle om indgåelse af en aftale om information, høring og medbestemmelse i SE-selskabet.
Der er forhandlingsfrihed under forhandlingerne. Det vil sige, at der kan indgås en aftale, der udelukker et eller flere
elementer, fx medbestemmelse, eller alle tre elementer (en 0-aftale).
Såfremt parterne ikke kan blive enige om en model for medarbejderindflydelse i SE-selskabet, finder referencereglerne
anvendelse. Referencereglerne fastsætter regler om information, høring og medbestemmelse. For så vidt angår
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0003.png
medbestemmelse hviler referencereglerne på et princip om beskyttelse af allerede erhvervede rettigheder til
medbestemmelse.
Medbestemmelse defineres som den indflydelse i SE'ets sager, som de ansattes repræsentanter har, ved retten til at
vælge, udpege, anbefale eller forkaste bestyrelsesmedlemmer.
Hvis de nationale regler om medbestemmelse, der har været anvendt
i de deltagende selskaber forud for stiftelsen af SE'et, ikke umiddelbart er sammenlignelige, fx det hollandske system (et
indirekte medbestemmelsesystem) og det danske system (et direkte medbestemmelsessystem) foreslås, at SFO'et ved
simpelt flertal kan vælge, hvilket nationalt regelsæt, der skal være referenceregelsæt. Hvis der i ingen af de deltagende
selskaber forud for stiftelsen af SE'et har været anvendt regler om medbestemmelse, fx fordi de medlemslande, hvori de
deltagende selskaber er beliggende, ikke har regler om medbestemmelse, indgår medbestemmelse ikke i
referencereglerne.
Det østrigske formandskabs forslag bygger videre på principperne fra de tidligere formandskabsforslag. Dog har
formandskabet valgt at lade en yderligere stiftelsesform være omfattet af forslaget, nemlig omdannelse af et nationalt
selskab.
Formandskabet har endvidere foreslået indførelse af tærskelværdier for beskyttelse af mindretallets interesser. Endvidere
har formandskabet foreslået, at tærskelen skal være forskellig afhængig af, om der er tale om stiftelse ved fusion eller
stiftelse ved holding/fælles datterselskab. I sidstnævnte situation fortsætter eksisterede
medarbejderindflydelsesstrukturer, hvorimod de ved fusion ophører.
3. Danske regler
Der er ingen gældende dansk ret vedrørende et Europæisk Selskab. Den danske selskabsretlige
regulering er i et vist omfang baseret på EF-direktiver. Disse direktiver er i vidt omfang indarbejdet i
forordningsforslaget enten direkte i form af en gengivelse af direktivernes regler eller indirekte ved en bestemmelse,
ifølge hvilken national ret subsidiært finder anvendelse.
I henhold til aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven har medarbejdere i aktieselskaber og anpartsselskaber ret til ved
direkte valg at vælge medlemmer til bestyrelsen svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer og mindst to,
hvis selskabet har bestået i mindst 3 år, og det i gennemsnit inden for de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35
medarbejdere og mindst halvdelen af medarbejderne ønsker medarbejderrepræsentation. De medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer er i enhver henseende ligestillet med de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvad
angår rettigheder, pligter og ansvar.
Reglerne om information og høring reguleres af arbejdsmarkedets parter. Der eksisterer en række samarbejdsaftaler, og
principperne svarer stort set til den særlige samarbejdsaftale, som er indgået mellem hovedorganisationerne, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) fra 1970.
Lov om europæiske samarbejdsudvalg gennemfører direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller
procedurer i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne.
4. Høring
Forslaget har været sendt til høring i specialudvalget for etablering og tjenesteydelser og specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale spørgsmål senest den 11. november 1998.
Organisationerne har taget forbehold overfor det oprindelige forslag idet man finder dels at Kommissionen bør tage
initiativ til, at arbejdsmarkedets parter på europæisk plan høres i henhold til Maastricht-proceduren, således at parterne
får mulighed for forhandling, dels at referencereglerne ikke opfylder betingelserne
i henhold til dansk lov og praksis.
KL
finder, at forslaget skal sættes i bero indtil proceduren omkring spørgsmålet om national information og høring er
afsluttet.
Organisationerne
finder, at det foreliggende forslag ikke bør danne præcedens for andre initiativer om
information, høring og medbestemmelse.
Organisationerne er fortsat positive overfor en statut om SE af hensyn til effektiviteten af det indre marked og EU's
konkurrencedygtighed, men det må ikke ske på bekostning af den tradition for medarbejderindflydelse, der er i Danmark.
DA
kan acceptere, at direktivet om europæiske samarbejdsudvalg skal finde anvendelse for statutten for SE, men
foretrækker at der både for så vidt angår medbestemmelse og for information og høring tages udgangspunkt i de
nationale systemer. En løsning med flere ligeværdige referencemodeller vil sikre mod risikoen for, at en bestemt model
får afsmittende virkning på øvrige EU-regler om medarbejderindflydelse. DA er imod forhandlingstvang, idet det bør
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0004.png
være op til den ene eller begge parter at bede om at regler og/eller en forhandling skal iværksættes. DA og
FA
finder, at
forhandlingsfristen er for kort.
DA, FA
og
Rederiforeningen
kan ikke tilslutte sig de foreslåede definitioner af information og høring. FA minder i den
forbindelse om problematikken i forhold til børsetiske regler.
DA
finder, at virksomheder under en vis størrelse bør være undtaget.
DA
og
Rederiforeningen
finder, at besætningsmedlemmer i handelsflåden bør kunne undtages.
LO
finder, at der skal være ensartede procedurer i alle SE'er. LO er endvidere imod, at der kan vælges mellem et
repræsentationsorgan og indførelse af informations- og høringsprocedurer.
Lønmodtagerorganisationerne
finder ikke, at det skal være muligt at forhandle sig frem til en ringere aftale end de i
referencereglerne angivne.
LO
finder, at proceduren omkring nedsættelse af forhandlingsorgan bør strammes op.
Rederiforeningen
finder ikke, at medbestemmelse bør være omfattet.
SALA
er bekymret for, at nærværende forslag får afsmittende virkning på de foreslåede statutter for det europæiske
andelsselskab.
Formandskabets ændringsforslag blev forelagt i EF-Specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold den
11. november 1998, hvor det var klart, at flere af de ovennævnte bemærkninger ikke længere er relevante.
KL
gav udtryk for, at Danmark bør stå fast på at bibeholde det direkte medbestemmelsessystem.
DA
ønsker en garanti for, at man efter gennemførelsen i Danmark fortsat kan bruge de danske samarbejdsaftaler. DA er
uforstående overfor, hvorfor der skal gælde skærpede regler ved omdannelse.
LO
er bekymret over en skelnen mellem forskellige selskabsformer. DA forstår LO's synspunkt og understreger, at
tærskelværdier kan give anledning til spekulationer.
LO
finder, at det danske udgangspunkt for drøftelser af tærskelværdier højst må ligge på 10 - 15%. LO finder, at
tærsklen ikke bør overstige det niveau.
DA
anfører, at man i forhandlingsforløbet er endt med et temmelig uoverskueligt system. Udgangspunktet var at opnå en
mere hensigtsmæssig selskabsform.
5. Tidligere forelæggelser
Rådets forslag til forordning om indførelse af en statut for europæiske selskaber (SE) og
direktivforslaget om indførelse af medarbejderindflydelse i SE'et er gentagne gange behandlet i Europaudvalget, senest
den 23. oktober 1998 (O). Davignon-gruppens rapport blev forlagt Europaudvalget den 3. juni 1997 (O) og det
luxembourgske formandskabs forslag blev forelagt Europaudvalget den 3. oktober 1997, den 27. november 1997
(forinden Rådsmødet i indre marked) (O) og den 12. december 1997 (O). Det britiske formandskabs forslag blev forelagt
Europaudvalget den 3. april 1998 (O), den 15. maj 1998 (indre marked) (O) og den 29. maj 1998
(FO). Det østrigske formandskabs kompromisforslag blev forelagt Europaudvalget den 23. oktober 1998 (O).
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget griber ikke ind i de danske samarbejdsaftaler, men
svarer til loven om europæiske samarbejdsudvalg, der giver lønmodtagerne supplerende rettigheder i transnationale
sammenhænge. For så vidt angår information og høring i danske datterselskaber kan det ikke udelukkes, at spørgsmål
som i dag behandles af danske samarbejdsudvalg, i stedet skal behandles i de fora, som foreslås indført.
Forslaget griber heller ikke ind i de nationale regler om medbestemmelse. Såfremt et SE samtidig er omfattet af reglerne
i direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, finder nærværende forslags regler ikke anvendelse.
Forslaget vil medføre lovgivning inden for selskabsretten under forudsætning af, at forordningen om SE tillige vedtages,
men der kan ikke på indeværende tidspunkt siges noget om omfanget. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at
vurdere eventuelle statsfinansielle konsekvenser.
Dagsordenens punkt 3:
Ændret forslag til Rådets direktiv om anden ændring af direktiv 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0005.png
imod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer
KOM (98) 170 endelig udgave.
- politisk enighed
1. Baggrund
Kommissionen fremsendte den 24. marts 1998 forslaget KOM(98) 170 endelig udgave.
Rådet fastlagde den 2. december 1996 med enstemmighed sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af Rådets
direktiv om første ændring af direktiv 90/394/EØF (vedtaget som Rådets direktiv 97/42/EF), og opfordrede samtidig
Kommissionen til at forelægge et forslag til yderligere ændring af direktivet 90/394/EØF, specielt med henblik på at
udvide direktivets anvendelsesområde med vinylchloridmonomerer, mutagene stoffer og træstøv.
Forslaget er en opfølgning herpå.
2. Retsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 118 A og kan vedtages med kvalificeret flertal efter
samarbejdsproceduren i Traktatens artikel 189 C. Der er tale om et minimumsdirektiv, som tillader de enkelte lande at
fastlægge et højere beskyttelsesniveau, end det direktivet foreskriver.
3. Indhold.
Forslaget har til formål at udvide kræftdirektivets anvendelsesområde til at omfatte
*
arbejde der indebærer udsættelse for træstøv fra eg og bøg
*
stoffer der kan klassificeres som mutagene i klasse 1 eller 2 i henhold til direktiv
67/548/EØF
*
præparater der indeholder et eller flere stoffer, der kan klassificeres som mutagene
*
vinylchloridmonomere
samt at præcisere afgrænsningen til asbestdirektivet.
Forslaget indebærer,
Artikel 1, nr. 1.
- at asbestdirektivet fortsat opretholdes som et særdirektiv samt at bestemmelser i kræftdirektivet alene finder
anvendelse, såfremt disse giver et højere beskyttelsesniveau
- at vinylchloridmonomer omfattes fuldt ud af kræftdirektivet, og at direktiv 78/610/EØF om vinylchloridmonomer
ophæves, jf. artikel 2.
Artikel 1, nr. 2. punkt 5
- at arbejde, som indebærer, at arbejdstagerne udsættes for træstøv fra følgende arter: eg og bøg, omfattes af direktivet
Artikel 1, nr. 2. punkt 6 og 7
- at et stof, der kan klassificeres som et mutagen i kategori 1 eller 2 eller et præparat, der er sammensat af et eller flere af
de i punkt 6 omhandlede stoffer omfattes af direktivet.
Artikel 1, nr. 3
- at grænseværdien for vinylchloridmonomer videreføres uændret
- at der fastsættes en grænseværdi for træstøv fra eg og bøg på 5 mg/m
3
.
Artikel 2
- at direktiv 78/610 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om
sundhedsbeskyttelse af arbejdstagere, der er udsat for påvirkning fra vinylchloridmonomer, ophæves.
Artikel 3
- at der inden for en frist på 5 år kan fastsættes ændrede grænseværdier for vinylchloridmonomer og træstøv fra eg og
bøg.
Europa Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet deres udtalelser henholdsvis d. 22. oktober og d.
2. juli 1998. Parlamentet har i sin udtalelse fremsat 10 ændringforslag; 5 vedrører betragtningerne, 5 vedrører det
materielle indhold. De væsentligste ændringer er:
at
det præciseres i betragtningerne, at træ ikke skal substitueres med
andre materialer,
at
anvendelsesområdet udvides til træstøv fra hårde træsorter (løvtræ) samt
at
revisionsklausulen for
grænseværdier ændres fra 5 år til 2 år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0006.png
Kommissionen har endnu ikke officielt fremlagt sit ændringsforslag, men har tilkendegivet, at man helt eller delvist vil
medtage alle parlamentets ændringsforslag. Dette medfører bl.a., at direktivets anvendelsesområde udvides til støv fra
hårde træsorter (løvtræ) samt at grænseværdien for træstøv skal revurderes/revideres om 2 år, såfremt dette fastholdes.
4. Danske regler på området.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til
forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 485 af
16. juni 1995.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 1017 af 17. december 1997.
Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 7 af 15. december 1992 om sikkerhed og sundhed for arbejde på skibe.
Søfartsstyrelsens tekniske forskrift A nr. 2 af 26. august 1996 om arbejdets udførelse om bord i skibe og
Søfartsstyrelsens Bekendtgørelse nu. 784 af 22. september 1995 om stoffer og materialer, der anvendes om bord i skibe.
Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 633 af 27. juli 1993 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde
med stoffer og materialer m.v. på havanlæg og nr. 798 af 30. august 1994 om grænseværdier for stoffer og materialer på
havanlæg.
5. Høring
Forslaget er behandlet i EF-Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale spørgsmål den 11. maj 1998.
Organisationerne støttede ændringsforslaget.
DA
bemærkede dog, at der kunne være en risiko for en uhensigtsmæssig fortolkning af direktivet, der kunne føre til
umuliggørelse af al arbejde med træsorterne og til krav om substitution med fx metal eller plastik, som ikke er ønskelig. I
forbindelse med indtagelse af en positiv holdning til forslaget bør man være opmærksom på denne problemstilling.
DA
anbefalede endvidere, at man skulle arbejde for en note, hvor det klart fremgår, at meningen med ændringsforslaget ikke
er at substituere træsorterne med andre produkter, fx plast og metal.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vil ikke kræve lovændringer, men vis forslaget
vedtages
i sin nuværende form, vil der skulle foretages ændringer i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997
om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv., idet bekendtgørelsen
ikke omfatter alle gruppe 1 og 2 mutagener.
For så vidt angår træstøv bemærkes, at den danske regulering gælder for alle former for træstøv ved arbejdsprocesser,
som indebærer udsættelse for træstøv i høje koncentrationer gennem længere tid. Grænseværdien for træstøv er p.t. 2
mg/m
3
og er varslet nedsat til 1 mg/m
3
på Arbejdstilsynets varslingsliste over revision af grænseværdier. Endvidere kan
det blive nødvendigt at foretage ændringer i bilaget for så vidt angår træstøv, såfremt direktivet alene regulerer træstøv
fra eg og bøg.
Forslaget skønnes ikke at ville medføre statsfinansielle konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er sendt
grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 7. maj 1998.
Dagsordenens punkt 4:
Ændret forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til forbedring af sundhedsbeskyttelse og sikkerhed
for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv atmosfære
KOM (95) 310 endelig udgave
og KOM (97) 123
- politisk enighed
1. Baggrund
Den 18. september 1995 blev Kommissionens oprindelige forslag oversendt til Rådet (Dok. KOM (95) 310 endelig
udgave).
Europa Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse hhv. den 20. juni 1996 og den 28. - 29.
februar 1996.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0007.png
Parlamentet havde 14 ændringsforslag hvoraf Kommissionen har forkastet fire accepteret ti helt eller delvist. De
accepterede ændringsforslag var hovedsageligt formuleringsændringer for tydeliggørelse og forbedring af teksten. Der
var således ikke tale om væsentlige indholdsmæssige ændringer.
Herefter forelagde Kommissionen den 11. april 1997 et ændret forslag (KOM (97) 123.
På møde i Rådets socialgruppe i juli 1998 præsenterede Kommissionen ændringsforslaget. Samtidig præsenterede
formandskabet deres ændringsforslag til Kommissionens ændringsforslag.
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 118A, og kan derfor vedtages med kvalificeret flertal efter
samarbejdsproceduren i artikel 189C. Der er tale om et minimumsdirektiv, der tillader de enkelte lande at fastlægge et
højere beskyttelsesniveau, end det, direktivet foreskriver.
Forslaget er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse
af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet).
Forslaget opfylder den forpligtigelse, der fremgår af den 10. betragtning til direktiv 94/9/EF om materiel og
sikringsudstyr til brug i eksplosionsfarlig atmosfære, hvoraf fremgår, at der er planer om at udarbejde et supplerende
direktiv på grundlag af Traktatens artikel 118A. Dette direktiv vil blandt andet omfatte eksplosionsfare i forbindelse med
brug og/eller installationsmåde eller metode.
2. Indhold
Forslaget har til formål at sikre arbejdstagerne i medlemsstaterne et ensartet minimum af beskyttelse blandt
andet under hensyntagen til, at der er store forskelle på medlemsstaternes eksisterende retsforskrifter på området.
Forslaget er dels et supplement til udstyrsdirektivet 94/9/EF, og dels en præcisering af bestemmelserne i direktiv
89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
(rammedirektivet) i områder, hvor arbejdstagerne kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære.
Forslaget er udarbejdet som et generelt direktiv, således at det omfatter industrien som sådan. Det er derfor bredere
formuleret end de rammer, der er fastsat for den mineraludvindende industri, jf. direktiv 92/91/EØF om
minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri
samt direktiv 92/104/EØF om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i
udvindingsindustrien over eller under jorden (begge er særdirektiver i henhold til rammedirektivet).
Forslaget indeholder foruden områdebestemmelse og definition, bestemmelser vedrørende
*
forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner samt dokumentation af planerne herfor i et
eksplosionssikringsdokument,
* klassificering af områder, hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme,
*
særlige forskrifter for arbejdsudstyr og arbejdssteder.
Herudover er indeholdt bestemmelser vedrørende tilpasning af bilagene samt afsluttende bestemmelser (ikrafttræden
m.v.).
Bilagene til forslaget vedrører
*
klassificering af områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære,
*
minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat
for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære,
*
kriterier for valg materiel og sikringssystemer i områder, hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme,
*
skiltning i områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære.
I forslaget er implementeringsfristen foreslået fastsat til 30. juni 2003, svarende til den der er anført i udstyrsdirektivet
94/9/EF.
3. Danske regler
Arbejdsmiljøloven samt en række bestemmelser fastsat i regler udstedt i henhold til loven.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0008.png
Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel samt Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer,
1993, udstedt af Elektricitetsrådet.
Beredskabsloven samt en række tekniske forskrifter udstedt af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen).
Forebyggelse af eksplosionsfare i forbindelse med arbejde er omfattet af arbejdsmiljølovens generelle krav til arbejdets
planlægning, tilrettelæggelse og udførelse.
Herudover indeholder arbejdsmiljølovgivningen i bekendtgørelsesform mere specifikke bestemmelser på området
herunder blandt andet i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse, om kloakarbejde, arbejde vedrørende gasfyldte
ledninger og arbejde på fartøj med tank for olie.
I Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer, 1993, findes bestemmelser vedrørende elektriske installationer
til brug
i eksplosionsfarlige områder, samt regler for klassificering af eksplosionsfarlige områder i zoner, hvis gennemførelse er
henlagt til brandmyndighederne, nu redningsberedskabet.
Med hjemmel i Beredskabsloven tidligere Brandloven er fastsat regler om forebyggende foranstaltninger på
virksomheder, hvor der anvendes eller opbevares brandfarlige stoffer der i forbindelse med brand eller anden skade kan
medføre risiko for personer, ejendom eller miljøet.
Disse regler, der er indeholdt i bekendtgørelser og tekniske forskrifter, indeholder dels bestemmelser om klassificering
af områder, hvor eksplosionsfarlig atmosfærer kan forekomme dels bestemmelser om foranstaltninger, der skal
forebygge eksplosioner
i sådanne områder samt begrænse konsekvenserne heraf.
4. Høring
Kommissionens oprindelige forslag blev behandlet på EF-specialudvalgets møde den 15. april 1996, hvor
arbejdsmarkedets parter deltog. Der var en generel positiv holdning til forslaget.
Endvidere blev formandskabets reviderede forslag behandlet på møde i EF-Specialudvalget den 11. november 1998. Der
blev ikke fremsat bemærkninger til forslaget.
5. Tidligere forelæggelse
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Rådsmødet (arbejds- og socialministre)
den 27. oktober 1998. Der er sendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 21. februar 1996.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændring, men ændringer på bekendtgørelses- og regelniveau på Bolig-, Indenrigs- og
Arbejdsministeriernes områder. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Dagsordenens punkt 5:
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse no. 70/532/EØF om nedsættelse af et stående
udvalg for beskæftigelse inden for de europæiske Fællesskaber som ændret af afgørelse no. 75/62/EØF.
KOM (98) 322 endelig udgave.
- Punktet udgår.
Dagsordenens punkt 6:
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige inden for fællesskabet, og af forordning (EØF) nr. 574/72 om
regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 med henblik på at udvide dem til at omfatte studerende
- politisk enighed
1. Baggrund
Efter at forslaget om udvidelse af forordningernes personkreds med særlige ordninger for tjenestemænd blev vedtaget
ved forordning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0009.png
(EF) nr. 1606/98 af 29. juni 1998. resterer af Kommissionens oprindelige forslag fra 1991 til udvidelse af personkredsen
i de to forordninger de studerende og andre ikke-erhverv saktive.
For hurtigt at få de studerende med i forordningen har formandskabet udarbejdet et begrænset forslag, som på det
personelle område kun omfatter studerende og på det saglige område ikke omfatter pension.
Forslaget forventes baseret på Traktatens artikel 51 og 235. Forslaget skal vedtages med enstemmighed.
2. Indhold
De studerende optages ved forslaget i forordningens personkreds og dermed i ligebehandlingsbestemmelsen i
forordningens artikel 3. Det saglige område, hvoraf studerende bliver omfattet, er begrænset til visse bestemmelser i
forordningens afsnit III, kapitel 1, om sygesikring, bestemmelserne om arbejdsskadeforsikring, om begravelseshjælp og
om sammenlægning af perioder for at åbne ret til familieydelser. Under behandlingen i Rådets arbejdsgruppe er en
bestemmelse om, at en studerende kunne forblive omfattet af enkelte sikringsgrene af hjemlandets lovgivning under
studier i et andet land, udgået. Der er således ingen lovvalgsregler i forslaget.
3. Høring
Det oprindelige forslag har været forelagt EF-specialudvalget vedr. Arbejdsmarkedet og Sociale Spørgsmål i marts 1992
og i september 1997, hvor der ingen kommentarer var til det, der vedrører studerende.
4. Danske regler og lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke betydning for den danske sygesikring, idet denne dækker enhver person, som har bopæl her i landet,
og forslaget tillægger ikke umiddelbart danske studerende rettigheder under studier i udlandet. Forslaget giver de
studerende sammenlægning af perioder for at opnå ret til familieydelser - retten til børnefamilieydelse efter dansk
lovgivning er ikke betinget af en forudgående bopælsperiode.
Forslaget vil kun medføre ubetydelige udgiftsforøgelser.
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
6. Tidligere forelæggelser
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med orienteringen fra formandskabet
om dette forslag på rådsmødet den 27. oktober 1998.
Dagsordenens punkt 7:
Ændret forslag til Rådets beslutning om fremme af ophold i andre europæiske lande som led i vekseluddannelse,
herunder lærlingeuddannelse
KOM (1998) 342 endelig udgave
- politisk enighed
1. Baggrund
Kommissionen har den 13. januar 1998 fremsendt forslaget til Rådet (KOM (97) 572). Europa-Parlamentet forelagde den
30. april sin udtalelse under førstebehandlingen af sagen, hvorefter Kommissionen den 29. maj fremsendte sit første
ændringsforslag til Rådet. Den 29 juni 1998 vedtog Rådet sin fælles holdning hertil. Europa-Parlamentet vedtog den 5.
november 1998 sin udtalelse ved andenbehandlingen. Kommissionen har herefter fremlagt et genbehandlet forslag for
Rådet.
Forslaget har hjemmel i traktatens art. 127 (kvalificeret flertal og samarbejdsprocedure).
2. Indhold
I det følgende beskrives Rådets fælles holdning efterfulgt af en beskrivelse af Kommissionens ændringsforslag.
Beslutningen har som formål at indføre et dokument, der benævnes "Europass-uddannelse." Dokumentet skal på
fællesskabsplan tjene som dokumentation for, at en person, der følger en vekseluddannelse, herunder en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0010.png
lærlingeuddannelse, har tilbragt en eller flere uddannelsesperioder i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende
er under uddannelse.
Kommissionens formål med at lancere Europasset hænger sammen med det forøgede antal mobilitetsudvekslinger man
forventer i forbindelse med fornyelse af EU-erhvervsuddannelsesprogrammet Leonardo da Vinci med virkning fra 2000.
Dokumentation hverken erstatter eller udvider det nationale uddannelsesbevis, men er alene en supplerende
dokumentation for et udenlandsk praktikophold, hvis udstedelse udtrykkeligt er frivillig.
Opholdet i et andet europæisk land indgår i oprindelseslandets uddannelse efter den lovgivning, de procedurer eller den
praksis, der gælder dér. Der er ikke tale om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelsen.
Passet gælder ikke kun for lærlingeuddannelser, men for alle personer, der uanset alder og niveau følger en
erhvervsuddannelse, som omfatter praktikperioder. Passet gælder uanset den pågældende person er omfattet af en
arbejdskontrakt eller lærlingekontrakt eller har status af elev eller studerende.
Ifølge Rådets fælles holdning indfører beslutningen et finansielt referencegrundlag for gennemførelsen gældende for
perioden 1. januar 2000 til 31. december 2004. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndighederne inden for
rammerne af de finansielle overslag
i EU. Udgifterne er således 100% finansieret over Unionens budget.
Europa-Parlamentet
har foreslået 21 ændringer til Rådets fælles holdning. Kommissionen har i sit genbehandlede
forslag accepteret
19 af Europa-Parlamentets 21 ændringsforslag, hvoraf de fleste er af redaktionel karakter. De ændringsforslag fra
Europa-Parlamentet, som Kommissionen ikke kunne acceptere, omhandler fjernelse af det af Rådet indsatte finansielle
reference-grundlag. De mere substantielle ændringsforslag omfatter
i øvrigt følgende:
Rådets fælles holdning indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne træffer foranstalninger med henblik på at
formidle de nødvendige oplysninger for at lette adgangen til europass-uddannelse. Kommissionen vil hertil tilføje, at de
pågældende personer, der skal i udenlandsk praktik, skal være passende forberedt på ophold i andre medlemsstater
gennem oplysninger om sundheds- og sikkerhedsrisici og procedurer i værtsvirksomheden.
Kommissionen finder, at EURES systemet kunne spille en vigtig rolle med hensyn til at lette informationssøgning og
-spredning om vekseludannelsesmuligheder i andre medlemsstater.
Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at Kommissionen skal koordinere kontrol- og evalueringsforanstaltninger
for de tiltag, der gennemføres i henhold til denne beslutning, og at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger med
henblik på at muliggøre en kvalitetskontrol af de gennemførte aktioner.
3. Danske regler for området
Det er i Danmark uddannelsesmyndigheden, der fastlægger de nærmere mål, indhold og slutstatus for den enkelte
uddannelse og det enkelte udlandsophold og dermed sikrer godkendelsen af den opnåede kompetence for
udlandsopholdet. Forslaget griber ikke ind heri.
4.Tidligere forelæggelse
Der er sendt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg 24. april 1998 samt Aktuelt Notat forud for Rådsmødet (arbejds-
og socialministre) den 4. juni 1998.
Forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg forud for Rådsmødet (arbejds- og
socialministre) den 4. juni.
5. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Dagsordenens punkt 8:
Midtvejsrapport om fællesskabsprogrammet for sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (1996-2000)
KOM (1998) 511 endelig udgave
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0011.png
- debat
1. Baggrund
Kommissionen har i KOM(95) endelig udg. påtaget sig at udarbejde en rapport om aktiviteterne under
fællesskabsprogrammet for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 1996-2000.
Programmet blev forelagt efter vedtagelsen af omfattende fællesskabsbestemmelser på området baseret på artikel 118A.
Programmets formål var at støtte implementeringen og anvendelsen af eksisterende lovgivning samt at lægge større vægt
på ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger.
2. Indhold
Midtvejsrapporten er midtvejs evaluering af programmet og perspektiverne for kommende periode (1998-2000).
Der redegøres kort for perioden 1996-1998, heri nævnes
* etableringen af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao, som har til formål at levere informationer af
videnskabelig, teknisk og økonomisk art til alle interesserede.
* SAFE-programmet, der omfatter ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden
på arbejdspladser blev forelagt for Rådet af Kommissionen. Trods drøftelse ved flere lejligheder i Rådets arbejdsgruppe
er programmet endnu ikke vedtaget.
Kommissionen er utilfreds med at programmet stadig ikke er vedtaget og ønsker at drøfte dette og andre forslag under
udarbejdelse inden for arbejdsmiljøområdet med Europa-Parlamentet og Rådet.
* Der er sket betydelig forbedring af indkorporeringsniveauet.
De vedtagne direktiver:
* Direktivet om kemiske agenser er vedtaget.
* Ændring af direktiv89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
brug af arbejdsudstyr under arbejdet udvidet til at gælde for mobilt arbejdsudstyr der anvendes til løft af byrder.
* Direktiv 96/94/EF om etbalering af supplerende liste over vejledende grænseværdier.
* Direktiv 97/42/EF om første ændring af Rådets direktiv 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for
under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer.
For perioden 1998-2000 er Kommissionens prioriterede områder:
* At sikre en effektiv lovgivning, bla. via obligatoriske implementeringsrapporter, inddragelse af de 9000
arbejdsinspektører i medlemsstaterne, sikre at Udvalget af Arbejdstilsynschefer /SLIC) medvirker aktivt i evaluering af
håndhævelsen af fællesskabslovgivningen, inddragelse af arbejdsmarkedets parter i evalueringen.
Kommissionen har i den forbindelse til hensigt at undersøge mulighederne for i samarbejde med de nationale
myndigheder at udvikle fællesskabsindikatorer, der kan identificere den mest effektive politik.
Kommissionen vil endvidere støtte initiativer fra medlemsstaterne, der går i retning af etablering af den nødvendige
sikkerhedskultur hos den enkelte menneske fra så tidlig en alder som muligt. I den forbindelse vil Kommissionen
udersøge mulighederne for at forbedre udvekslingen af informationer med medlemsstaterne om foreslået national
lovgivning på arbejdsmiljøområdet.
Kommissionen agter i samarbejde med medlemsstaterne at foretage en undersøgelse af fællesskabslovgivningens
indvirkning på virksomhedsniveau for dermed at kunne vurdere, i hvor høj grad det har været medvirkende til at forbedre
arbejdsmiljøet i virksomhederne.
Endvidere agter kommissionen at undersøge fællesskabspolitikkers
- såsom transport og miljø - indflydelse på arbejdsmiljøet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0012.png
* Kommissionen vil gennem tiltrædelsespartnerskaber vurdere i hvilket omfang ansøgerlandene efterkommer
fællesskabrettens regler, og samtidig yde disse lande støtte i deres bestræbelser indenfor rammerne af en forstærket før-
tiltrædelsesstrategi gennem blandt andet PHARE og TAIEX.
* Kommissionen har til hensigt at indlede debat for at sikre bla. forebyggelse af ulykker og sygdomme, og forbedre
handicappedes beskæftigelsesevne og -muligheder.
* Kommissionen vil lægge op til en debat om ændrede arbejdsvilkår med det formål at øge bevidstheden om
konsekvenserne for arbejdsmiljøet og at fremme udviklingen af politikker til forbedring af arbejdsvilkårene.
3. Høring
Midtvejsrapporten har været til skriftlig høring med svarfrist til den 16. november 1998 i EF-specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der var ingen bemærkninger til midtvejsrapporten udover DA og LO, derhenholder
sig til den fælles udtalelse fra de europæisk arbejdsmarkedets parter i Det rådgivende Udvalgs (ACSHH) plenarmøde
den 5. november 1998.
Det Rådgivende Udvalg er generelt enige i Kommissionens prioriteringer i den kommende periode (1998-2000): effektiv
logivning, udvidelsen, beskæftigelsesevne (employability) og nye vilkår på arbejdsmarkedet.
Udvalget er enig med Kommissionen i at udvidelsen uundgåeligt vil medføre flere ressourcer fra Kommissionen til
ansøgerlandene med henblik på at forbedre og vedligeholde deres sikkerheds- og sundhedssystem. Og at manglende
støtte til ansøgerlandene kan resultere i forringelse af standarden i hele EU. I den forbindelse foreslår udvalget at
ansøgerlandene kan få observatørstatus i Det Rådgivende Udvalg.
I relation til Kommissionens planer om at igangsætte debat om ændrede arbejdsvilkår mener Udvalget, at der er behov
for objektiv undersøgelse af det ændrede arbejdsvilkårs omfang for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Udvalget
bemærker hertil at forbedring af arbejdsmiljø sikres bedst ved samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og deres
repræsentanter.
Dagsordenens punkt 9:
Opfølgning af kvindekonferencen i Beijing
- rapport fra formandskabet
1. Baggrund
Efter verdenskvindekonferencen i Beijing i 1995 besluttede Rådet i Madrid den 15.-16. december 1995 årligt at foretage
en gennemgang af medlemsstaternes gennemførelse af opfølgning af Beijings slutdokument platform for action. Det er
foreløbig sket i 1996 og 1997.
I 1996 blev der foretaget en almindelig gennemgang af slutdokumentet. I 1997 udvalgte Rådet et par, men særligt vigtige
områder, nemlig: Mainstreaming, positiv særbehandling og vold mod kvinder.
2. Indhold
Formandskabet foreslår, at Rådet fremover skal overveje at få en mere homogen opfølgning af Beijingdokumentet. Det
er derfor formandskabets ønske, at Rådet har almindelig erfaringsudveksling om vigtigheden af indikatorer og
benchmarking for opfølgningsprocessen til Beijingdokumentet.
Da det forekommer vanskeligt at gøre det på alle områder på én gang, har formandskabet valgt kvinder i
beslutningsprocessen.
Man bygger her på erfaringer fra en arbejdsgruppe under det rådgivende udvalg for ligestilling, der har drøftet disse
spørgsmål den 15. oktober 1998.
Desuden vil EU's opfølgning af verdenskvindekonferencen blive drøftet på en konference i Madrid den 23.-24.
november 1998.
3. Danske regler
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0013.png
Valg til Folketing, amter og kommuner er reguleret i valglove. Den hidtidige udvikling i Danmark har medført, at
kvinderepræsentationen i Folketinget udgør 37 %, og at Danmark er det land, der ligger næsthøjst placeret i EU.
Lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige
udvalg, kommissioner og lignende har til formål at fremme en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den
statslige forvaltning har tilsvarende formål inden for sit område.
4. Høring
Forslaget til debat har ikke været forelagt for EU-Specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold, men
Ligestillingsrådet har været hørt.
Ligestillingsrådet kan fuldt ud tilslutte sig en politisk beslutning gående ud på at de nødvendige data skal fremskaffes i
medlemslandene, således at der kan etableres en ensartet ramme for vurderingen af implementeringen af Platform for
Action (PfA). Det er nødvendigt med politisk og administrativ opbakning i al ligestillingsarbejde, især i forbindelse med
mainstreaming strategien men også i forbindelse med nye initiativer såsom etableringen af nye metoder.
Ligestillingsrådet er generelt enig med indholdet i notatet.
Ligestillingsrådet kan tilslutte sig de første tre forslag. Når det drejer sig om kvinders repræsentation i det politiske liv
ligger Danmark i toppen i EU. Der er således ikke stort aktuelt behov for i Danmark at udarbejde kampagner med
henblik på at få flere kvinder valgt. Danmark bør dog ikke modsætte sig kampagner anvendt som metode til at opnå en
mere ligelig kønsfordeling, hvor og når der er behov for det.
5. Tidligere forelæggelse
Som nævnt indledningsvist har Rådet siden 1995 drøftet opfølgningen af Beijingkonferencen i december måned hvert år.
Sagen har følgelig været forelagt for Europaudvalget til orientering i forbindelse med disse forhandlinger, senest den 12.
december 1997.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ingen.
Dagsordenens punkt 10:
Forslag til Rådets afgørelse om iværksættelse af anden fase af fællesskabets handlingsprogram inden for
erhvervsuddannelse Leonardo da Vinci
KOM (98) 330 endelig udgave
- mundtlig orientering fra formandskabet
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 1. september 1998 forslaget, der har nummer KOM (98)330 endelig udgave.
Som hjemmel for forslaget har Kommissionen henvist til art. 127 (kvalificeret flertal) i Traktaten om Det Europæiske
Fællesskab, som ændret ved Traktaten om Den Europæiske Union.
Ifølge art. 127 vedtager Rådet efter fremgangsmåden i art. 189 C og efter høring af Det Økonomiske og sociale Udvalg
foranstaltninger, som kan bidrage til virkeliggørelsen af de mål, der er anført i artiklen, men uden at der er tale om nogen
form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
Da forslaget er baseret på disse artikler, skal samarbejdsproceduren med Europaparlamentet desuden anvendes.
2. Indhold
Programmet foreslås vedtaget for en femårig periode fra 1. januar 2000 til 31. december 2004.
Forslaget skal ses som en videreførelse af Rådets afgørelse nr. 94/819/EF om Leonardo I-programmet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0014.png
Det er hensigten med forslaget at bidrage til en vidensorienteret politik på fællesskabsplan ved at opbygge et europæisk
uddannelsesområde for at fremme erhvervsuddannelse, herunder livslang erhvervsuddannelse.
Forslaget har til formål at støtte og supplere de foranstaltninger og aktioner, der gennemføres i medlemsstaterne, og tager
primært sigte på følgende:
- forbedring og styrkelse af unges integration i samfundet såvel som på arbejdsmarkedet, især ved hjælp af
vekseluddannelse og lærlingeuddannelse,
- udvidelse af udbygning af adgangen til efteruddannelse og mulighederne for at tilegne sig færdigheder hele livet
igennem,
- fremme udvikling af metoder til genindslusning af grupper, der er særligt udsatte som følge af manglende
kvalifikationer.
Leonardo I-programmet havde i modsætning hertil nitten mål.
Til at opfylde disse mål kan der ydes støtte til
- mobilitet for personer under erhvervsuddannelse,
- fremme af virtuel mobilitet på erhvervsuddannelsesområdet,
- samarbejdsnetværk på europæisk plan, som giver mulighed for erfaringsudveksling,
- fremme af erhvervsmæssige sprogkundskaber,
- støtte til nyskabende pilotprojekter, og
- analyser og undersøgelser af erhvervsuddannelserne i medlemslandene.
Kommissionen har foreslået, at finansieringsrammen til gennemførelse af programmet fastsættes til 1.000 mio. ECU (7,4
mia. kr) for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2004. Kommissionen forudsætter herved, at der i femårsperioden
anvendes 524,7 mio. ECU (3,9 mia. kr) til mobilitet, 103,4 mio. ECU (0,8 mia. kr) til virtuel mobilitet, 168,0 mio. ECU
(1,2 mia. kr) til pilotprojekter og 203,9 mio. ECU (1,5 mia. kr) til øvrige aktiviteter, herunder sprogindlæring og
ledsageforanstaltninger.
Endvidere fremgår det af forslaget, at det udvalg, som skal bistå Kommissionen med at gennemføre programmet, skal
bestå af repræsentanter fra medlemsstaterne og have Kommissionens repræsentant som formand for udvalget.
Repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter deltager som observatører i udvalget. I lighed med Leonardo I skal nationale
forvaltninger sikre den praktiske gennemførelse af programmet i den pågældende medlemsstat.
De vigtigste forskelle på Leonardo I og forslaget til videreførelse er en væsentlig forenkling af programmets mål og
aktionsformer samt en større vægt på udvekslingsordninger, hvor udvælgelsen sker på nationalt plan.
Europaparlamentet har den 5. november 1998 udtalt sig positivt om forslaget og stillet 66 ændringsforslag.
Parlamentet peger på, at programmets varighed burde være syv år, og at finansieringsrammen forøges tilsvarende.
Desuden foreslås det, at rapporterne om gennemførelsen af programmet skal indeholde en redegørelse for de
foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe alle former for forskelsbehandling.
Herudover har Parlamentet foreslået, at bevillingerne til fysisk mobilitet ikke må overstige 40 pct. af det samlede
årsbudget. Bevillinger til de nyskabende pilotprojekter skal derimod udgøre mindst 25 pct. af årsbudgettet.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg har udtalt sig positivt om forslaget, men fremhævet at administrationen af
programmet er meget kostbar.
3. Danske regler
Der er tale om et transnationalt program, der primært via økonomiske tilskud til udveksling af personer og viden og
gennemførelse af pilotprojekter søger en række mål for udviklingen af erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet
opfyldt. Programmet påvirker således ikke direkte indholdet af danske erhvervsuddannelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464740_0015.png
4. Høring
EU-specialudvalget vedrørende uddannelse og EF-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold har
skriftligt været hørt om forslaget. Den 10. september 1998 og den 5. oktober 1998 har der desuden været afholdt møder i
specialudvalgene om forslaget.
DA
er enig i prioriteringen af øget mobilitet, netværkssamarbejde og pilotprojekter. Programmet bør ikke få karakter af
et socialpolitisk hjælpeprogram, og der bør primært satses på øget internationalisering for at sikre virksomhederne
internationalt tænkende medarbejdere. Både DA og
Dansk Handel og Service
ønsker administrationen
afbureaukratiseret og gjort mere brugervenlig. Kravet om tre partnerskabslande finder man er en barriere, specielt for de
mindre virksomheders deltagelse.
LO
og
FTF
er tilfreds med forenklingen af programmets mål og de foreslåede indsatsområder. Man ønsker et syv-årigt
program og ønsker den finansielle ramme udvidet. Der er behov for en mere enkel administration af programmet.
På specialudvalgsmødet den 16. november 1998 i udvalget vedrørende uddannelse gav Rektorkollegiet, Danske
Studerendes Fællesråd, FTF, Danmarks Lærerforening, Foreningen for Folkehøjskoler og Gymnasieskolernes
Lærerforening udtryk for, at Kommissionens forslag til finansieringsramme burde gennemføres. LO foreslog, at
repræsentanterne for arbejdsmarkedets parter skulle deltage som egentlige medlemmer i det udvalg, som skal bistå
Kommissionen med at gennemføre programmet.
5. Tidligere forelæggelse
Der er oversendt et grundnotat til Folketingets Europaudvalg den
3. november 1998. I forbindelse med Rådsmødet for arbejds- og socialministre den 27. oktober 1998 er der den 16.
oktober oversendt et aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg til orientering.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser. I lighed med Leonardo I må der dog forventes
afholdt udgifter i forbindelse med den nationale administration af programmet.
(Løbenr. 3763)