PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 204
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 204)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

PØU, Alm. del - bilag 22

SAU, Alm. del - bilag 135

ERU, Alm. del - bilag 111

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor

400.C.2-0 N.1

23. november

1998

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og

finansministre) den

1. december 1998 - fremsendes vedlagt Økonomiministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på

dagsordenen for rådsmødet.

Oversigt over aktuelle notater til mødet i Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998 vedrørende

ECOFIN den 1. december 1998

ECOFIN 1. december 1998

1. Beskatning Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning)

- Interimsrapport fra adfærdskodeks-gruppen

- Rapport fra Kommissionen

- Meddelelse fra Kommissionen om statsstøtte Beskatning af opsparing, ekstern dimension Energibeskatning

Fremskridtsrapport til Det Europæiske Råd om skattepolitik Momskomité Punktafgiftsudvalget (Evt.) Standard

momssats (Evt.) Rejsegodsbestemmelser, undtagelsesbestemmelser for Tyskland og Østrig

2. Forberedelse af tredje fase af ØMU Ekstern repræsentation Styrkelse af det internationale finansielle system Behov

for statistisk information i ØMU Sammensætningen af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg Fastlæggelse af

omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemslande, der indfører euroen: Procedure og udkast til

forordning

3. (Evt.) Gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten Hollands stabilitetsprogram Danmarks konvergensprogram

4. Agenda 2000 Rapport til Det Europæiske Råd i Wien Finansforordning for Transeuropæiske Netværk (TEN)

5. Beskæftigelse Forberedelse af fællesmøde med arbejds- og socialministrene

=dG:\ECOFIN\011298\NSKA

10.kontor OEM0103

Notat til Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998 vedr. ECOFIN den 1. december 1998

Dagsordenspunkt 1: Beskatning

- Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning)

Den særlige adfærdskodeks-gruppe, som ECOFIN-Rådet har nedsat til at overvåge gennemførelsen af kodeksen, vil give

en fremskridtsrapport til Rådet, ligesom Kommissionen vil fremsætte en rapport om kodeksen. Desuden vil

Kommissionen give en meddelelse om statsstøtte.

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

EU-staterne vedtog den 1. december 1997 en adfærdskodeks for

erhvervsbeskatning. Formålet er at imødegå skadelig skattekonkurrence, hvor en stat nedsætter sin erhvervsbeskatning

for enkelte sektorer eller områder på en måde, så skattebegunstigelsen ikke medfører et provenutab af betydning for den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pågældende stat, men kan tiltrække udenlandske investeringer, og hvor ordningen har skadelige virkninger for andre

stater.

Adfærdskodeksen medfører, at medlemsstaterne forpligter sig til ikke at indføre ny skatteord- ninger i strid med

kodeksen og til at ophæve gældende ordninger i strid med kodeksen.

Rådet har nedsat en særlig adfærdskodeks-gruppe, der overvåger gennemførelsen af kodeksen.

ECOFIN godkendte den 9. marts 1998 en række Rådskonklusioner om etableringen af adfærdskodeks-gruppen og den 6.

juli 1998, at gruppen kunne nedsætte en eller flere undergrupper til at foretage en første gennemgang af

medlemsstaternes skatteordninger.

Fremskridtsrapport

Formanden for gruppen vil give en rapport til Rådet om arbejdet i gruppen. Efter kodeksens punkt

N skal Kommissionen hvert år også give Rådet en rapport om gennemførelsen af denne.

Kommissionen har udarbejdet en liste over medlemsstaternes skatteordninger, som kan falde inden for kodeksens

anvendelsesområde. Adfærdskodeks-gruppen besluttede at inddele ordningerne i fem kategorier, nemlig intra group

services, finansielle og off shore selskaber, andre sektor-specifikke ordninger, regionale ordninger og andre ordninger.

Gruppen var enig om at give prioritet til ordninger i de to førstnævnte kategorier.

Adfærdskodeks-gruppen har herefter gennemført en foreløbig undersøgelse af disse ordninger, herunder udarbejdet en

beskrivelse af ordningerne, samt påbegyndt en bedømmelse af ordningerne, set i forhold til de kriterier, som er opstillet i

adfærdskodeksen for, hvornår en skattemæssig ordning i en medlemsstat kan anses for at have skadelig virkning for

andre stater.

Gruppen vil fortsætte arbejdet, så den kan forelægge dens endelige rapport til ECOFIN i november 1999. Gruppen vil

derfor forelægge en ny foreløbig rapport for ECOFIN i maj 1999.

Meddelelse om statsstøtte

Det indgik også i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, at Kommissionen påtog sig en

streng anvendelse af statsstøttereglerne og bl.a. tage hensyn til de negative virkninger.

Kommissionen har udarbejdet en meddelelse om statsstøtte i form af skattebegunstigelse. Kommissionen omtaler heri

kriterierne for dens politik med at tillade statsstøtte i særlige tilfælde, fx for at fremme den økonomiske udvikling i

bestemte områder. Det understreges, at støtten skal stå i forhold til og være rettet mod de formål, som den skal opfylde.

Hvis formålet er at støtte regional udvikling, vil etableringen af off shore centre normalt ikke yde tilfredsstillende støtte

til den lokale økonomi. Hvis formålet er at opveje regionale handicaps, vil støtte være overflødig for aktiviteter, for

hvilke transport omkostninger er uden betydning, som finansielle aktiviteter, der kan udnyttes til skatteomgåelse.

Formålet skal også ses i en Fællesskabssammenhæng, og Kommissionen vil derfor også tage hensyn til negative

virkninger

i andre lande, især hvis de vil betyde et væsentligt provenutab.

Kommissionen vil på baggrund af de retningslinier, der er nævnt i meddelelsen, gennemgå både notificerede

skatteordninger og skatteordninger, som illegalt er gennemført i medlemsstaterne.

Tidligere forelæggelse

Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest den 3. juli 1998.

Notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998 vedrørende ECOFIN den 1.decmber 1998

Dagsordenspunkt 1: Beskatning af opsparing - Ektern dimension

Under forhandlingerne om EUs skattepakke om adfærdskodeks og kapitalbeksatning m.v. lagde flere medlemslande

vægt på, at EU på disse områder nåede til en forståelse med relevante tredjelande. Det skyldes, at en mere effektiv

kapitalbeskatning i EU kan føre til skattebetingende kapitaloverførsler til disse tredjelande. For at mindske denne effekt

var det en del af aftalen fra 1. december 1997, at der skal tages kontakt til tredjelande.

Kommissionen foreslår nu, at der indledes sonderinger med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino

samt måske USA og Japanmed henblik på at få en aftale, der vil mindske flytningen af opsparing.

ECOFIN skal tage stilling til, hvornår kontakten med tredjelandene skal tages. Da forhandlingerne om direktivet stadig

pågår, vil kontakterne til landene have form af sonderinger af mulighederne for at opnå fælles forståelse med henblik på

en senere aftale.

Sagen om beskatning af opsparing har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juni 1998.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.kontorJ. nr. 8.97-260-30 =dG:\ECOFIN\011298\NSKENERG OEM0103

Notat til Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998 vedr. ECOFIN den 1.december 1998.

Dagsordenspunkt 1: Beskatning

- Beskatning af energiprodukter

Baggrund

Kommissionens forslag til et rammedirektiv for beskatning af energiprodukter af 17. marts 1997, kom (97) 30 har ikke

været genstand for forhandlinger i finansgruppen siden slutningen af 1997, hvor der blev konstateret betydelig uenighed

om såvel indholdet som behovet for direktivet. På det uformelle ECOFIN- møde den 26. september 1998 blev det

besluttet, at finansgruppen skulle forelægge en situationsrapport til ECOFIN- Rådet den 1. december 1998.

Status

Indholdet af Kommissionens forslag fremgår af et grundnotat, som er fremsendt til Europaudvalget den 15. april 1997.

På rådsmødet forventes formandskabet at fremlægge en situationsrapport med henblik på, at få et mandat til at

finansgruppen fortsætter arbejdet med behandlingen af direktivforslaget.

Rapporten, der endnu ikke er modtaget, forventes at indeholde en redegørelse om at der er et flertal for hovedprincippet i

forslaget

i direktivforslaget, herunder udvidelse af beskatningsområdet til at omfatte alle energiformer og en forhøjelse af de

eksisterende minimumssatser for mineralolieprodukter. Der er dog et mindretal, som har haft problemer med såvel

indholdet af forslaget som behovet for det.

Formandsskabet ønsker at få Rådet til at tage stilling til om der vil være udsigt til et resultat, hvis der kan findes en

løsning på følgende centrale områder:

I. Lempelser for de energiintensive virksomheder. II. Lempelser af sociale årsager for andre produkter end mineralolier

til privat brug. III. Nulsatser eller fleksible gennemførelsesfrister for nye produkter som f.eks. naturgas. IV. Særregler for

visse medlemslande med hensyn til gennemførelsen af forhøjelsen af de eksisterende minimumssatser for mineralolie.

Det bemærkes, at der også vil være behov for løsninger på andre spørgsmål, der har været behandlet i finansgruppen.

Formandskabet vil formentlig derfor foreslå ECOFIN, at finansgruppen undersøger de nævnte spørgsmål med henblik på

en ny situationsrapport i løbet af foråret 1999.

10. kontor =dG:\ECOFIN\011298\NSKFRSPO OEM0103

Notat til Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998 vedr. ECOFIN den 1. december 1998

Dagsordenspunkt 1: Beskatning

- Fremskridtsrapport til Det Europæiske Råd om skattepolitik (Adfærdskodeks mv.)

På det Europæiske Råd's møde i Cardiff den 15.-16. juni 1998 konkluderede formandskabet følgende:

Det Europæiske Råd

I. bekræfter på ny sit ønske om at fremme skatteeffektivitet og eliminere skadelig skattekonkurrence. Det Europæiske

Råd ser med tilfredshed på den nye Gruppe vedrørende en Adfærdskodeks for Erhvervsbeskatning og dens intention om

at sende Rådet en foreløbig rapport inden årets udgang.

Der skal således afleveres en rapport til Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998.

Formandskabet vil benytte lejligheden til at give en lidt bredere statusrapport om ECOFIN's arbejde på skatteområdet.

Det er derfor hensigten, at ECOFIN-Rådet skal afgive en statusrapport, der bl.a. indeholder spørgsmål såsom

adfærdskodeks, den eksterne dimension af beskatning af opsparing samt energibeskatning.

Der foreligger dog på nuværende tidspunkt endnu ikke noget udkast til rapport.

5.kontorJ. nr. 5.97-221-4 =dG:\ECOFIN\011298\NSKMOK. OEM0103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat til Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998 vedr. ECOFIN den 1. december 1998.

Dagsordenspunkt 1: Beskatning

- Forslag til ændring af momskomitéen

Indledning

I 1997 fremsatte Kommissionen to forslag til ændring af henholdsvis bestemmelserne om Kommissionens

punktafgiftskomité og Kommissionens momskomité (KOM(97)325).

Forslaget om punktafgiftskomitéen er færdigforhandlet på embedsmandsniveau. Forslaget om momskomiteen har det

været sværere at samle enighed om. Dette skyldes, at det ikke har været muligt i samme omfang som på

punktafgiftsområdet at udskille tekniske spørgsmål til komitéprocedure. Det østrigske formandskab er forholdsvis

interesseret i momsforslaget, og har derfor prøvet at fremme det.

Kommissionens forslag

Efter Kommissionens forslag skal foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre 6. momsdirektivs

bestemmelser, med undtagelse af bestemmelserne om momssatserne, vedtages efter en komitéprocedure. Hermed vil

momskomitéen overgå fra at være et rådgivende udvalg til et forskriftskomité. Kommissionen har foreslået den såkaldte

procedure III a. Dette er af formandskabet dog ændret til procedure III b, jf. notatet om punktafgiftskomitéen, hvor denne

procedure nærmere er beskrevet.

I præamblen til forslaget er det anført, at baggrunden for forslaget er, at der er et behov for en mere ensartet anvendelse

af EU-lovgivningen, især for at undgå dobbeltbeskatning eller ingen beskatning. Kommissionen anfører endvidere, at

momskomitéen i sin nye rolle også skal bistå Kommissionen i forbindelse med forslag om tekniske justeringer af det

fælles momssystem af hensyn til hurtig teknologisk eller økonomisk udvikling, når Rådet eksplicit har uddelegeret

sådanne spørgsmål.

Momskomitéen behandler i dag konkrete spørgsmål vedrørende fortolkning af direktivet. Komitéen vedtager

retningslinier vedrørende de konkrete spørgsmål, som medlemslandene eller Kommissionen forelægger. Det fremgår af

retningslinien, om der er enighed om retningslinien, eller om kun et flertal af landene har tilsluttet sig denne.

Medlemslandene er ikke retligt bundet af retningslinierne.

Den juridiske tjeneste er blevet bedt om at undersøge, om artikel

99 i traktaten var til hinder for at vedtage visse bestemmelser med kvalificeret flertal. Rådets juridiske tjeneste er

kommet til, at der ikke er noget til hinder for, at Rådet overlader visse nærmere fastsatte bestemmelser på et område til

vedtagelse efter en forskriftsprocedure, uanset at der gælder enstemmighed på området.

Formandskabet har fremlagt et nyt kompromisforslag, som det lægges op til, at ECOFIN-Rådet skal tage stilling til den

1. december 1998 ved at besvare de nedenfor anførte spørgsmål.

Hensigten med spørgsmålene er at undersøge, om medlemslandene er parate til at vedtage

gennemførelsesforanstaltninger ved en komitéprocedure med kvalificeret flertal, hvis et medlemsland ligesom har en

nødbremse over for forslag, der har særlig betydning for medlemslandet.

Spørgsmålene lyder som følger:

I. Kan De gå ind for, at der skal vedtages gennemførelsesforanstaltninger med kvalificeret flertal i et forskriftsudvalg,

når det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning eller ingen beskatning? II. Anser De det for nødvendigt, at

komitéproceduren ikke finder anvendelse, når forslaget vil have budgetmæssige konsekvenser for mindst ét

medlemsland - med den forståelse, at Kommissionen i stedet for komitéprocedure fremsætter forslag til rådsdirektiv, når

denne betingelse er opfyldt.

Forslaget ses ikke direkte at have lovgivningsmæssige eller provenumæssige konsekvenser.

Grundnotat blev den 3. oktober 1997 oversendt til Europaudvalget. Forslaget har ikke tidligere været drøftet i

Europaudvalget.

J. nr. 6.97-242-3 =dG:\ECOFIN\011298\NSKPAKOM

6.kontor OEM0103

Notat til Folketingets Europaudvalg den 27.november 1998 vedr. ECOFIN den 1.december 1998

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Beskatning

- Ændring af Punktafgiftskomitéens kompetence

1. Indledning

Kommissionen fremlagde den 27. juni 1997 et forslag til ændring af cirkulationsdirektivet, Dir 92/12/EØF og de såkaldte

strukturdirektiver vedrørende tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolier med henblik på at udvide

Kommissionens beslutningsbeføjelser, jf. kom (97)326.

2. Baggrund

Det oprindelige forslag blev fremlagt som led i Kommissionens forsøg på at harmonisere fællesskabets

punktafgiftssystem undtagen afgiftssatserne.

Målet er at sikre en mere ensartet fortolkning og anvendelse af fællesskabslovgivningen. Dette mål skulle opnås ved at

udvide Kommissionens beføjelser til at træffe beslutninger med bistand fra Punktafgiftskomitéen. Denne komité skulle

overgå fra at være en rådgivende komité til at være en forskriftskomité for mange flere spørgsmål end blot visse af de

teknisk-administrative, det får forelagt i dag.

Som forskriftskomité vil komitéen, når Kommissionen forelægger et forslag skulle afgive en udtalelse inden for en vis

frist. Denne udtalelse skal vedtages med kvalificeret flertal og ikke ved enstemmighed. Efter afgivelsen af udtalelsen

vedtager Kommissionen forslaget, hvis dette er i overensstemmelse med udtalelsen. Er udtalelsen ikke i

overensstemmelse med forslaget, eller er der ikke afgivet en udtalelse sendes forslaget til Rådet. Rådet kan herefter

træffe en afgørelse med kvalificeret flertal. Har Rådet ikke handlet inden for en periode på 3 måneder efter forelæggelsen

for Rådet, vedtager Kommissionen sit forslag, medmindre Rådet med simpelt flertal har udtalt sig mod de nævnte

foranstaltninger. Ovennævnte beslutningsprocedure, som er en 3 B procedure, følger af cirkulationsdirektivets artikel 24.

Der var bred enighed blandt medlemslandene om, at dette forslag var for vidtgående, og at en udvidelse af

Kommissionens beføjelser kun kan overvejes i enkelte konkret afgrænsede tilfælde i alene cirkulationsdirektivet. Så efter

en række møder i Finansgruppen er der pr. 1. april 1998 fremlagt et kompromisforslag.

3. Indhold

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, der opfylder et af de væsentlige krav stillet på møderne, nemlig at

specificere de konkrete tilfælde, hvor Punktafgiftskomitéen skal have kompetence til at fastsætte de nærmere regler.

De kompetencer, der med de foreslåede ændringer i cirkulationsdirektivet lægges ud til Punktafgiftskomitéen, er alle af

mindre teknisk art. Som et af de centrale områder overgår proceduren for udveksling af oplysninger vedrørende

forsendelse af punktafgiftspligtige varer mellem medlemsstaterne til komité-proceduren. Det betyder blandt andet, at

Punktafgiftskomitéen skal fastsætte detaljerede regler for, hvorledes udveksling af oplysninger om den stillede garanti

skal foregå, hvorledes de kompetente myndigheder i afgangsmedlemsstaten skal underrettes og hvorledes oplysninger

skal meddeles mellem myndighederne i medlemsstaterne. Ligeledes skal udvalget fastsætte reglerne for indsamling og

udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af stikprøvekontroller.

Punktafgiftskomitéen får også kompetence til at fastlægge reglerne for håndtering af oplysninger i forbindelse med

uregelmæssigheder eller overtrædelser.

I forbindelse med ledsagedokumentet overgår reglerne for elektronisk fremsendelse af oplysninger, der er indeholdt i det

nævnte dokument ligeledes til komitéproceduren.

Som en sidste ændring til cirkulationsdirektivet får komitéen kompetence til at angive reglerne for, hvorledes

beregningsgrundlaget for punktafgiften skal angives og til at fastlægge proceduren for anmodning om afgiftsgodtgørelse.

4. Høring

Det oprindelige forslag har været sendt til høring hos Tobaksindustrien og Bryggeriforeningen, som begge i deres svar

skriver, at de ikke har nogle bemærkninger til forslaget.

Ligeledes har både Europaparlamentet og Det Økonomiske og Sociale udvalg afgivet udtalelse om det oprindelige

forslag.

5. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af det ovenfor beskrevne, angår de nye kompetencer til Punktafgiftskomitéen stort set kun reglerne for

udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem. Det betyder, at komitéen øgede kompetence i forbindelse med

cirkulationsdirektivet kun er af teknisk-administrativ karakter. De nye kompetencer påvirker derfor ikke på nogen måde

de enkelte medlemsstaters fiskale kompetence. Disse ændringer er derimod med til at sikre, at udvekslingen af

oplysninger mellem medlemslandene bliver mere ensartet og effektiv. Dette skulle, bl.a. som et led i bekæmpelsen af

svig gøre det lettere i tide at spore svindel og andre uregelmæssigheder i forbindelse med forsendelserne af

afgiftspligtige varer.

6. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Den 18. september 1997 blev et grundnotat om punktet oversendt til Europaudvalget. Punktet har ikke tidligere været

forelagt i Folketingets Europaudvalg.

5. kontorJ. nr. 5.98-221-33 =dG:\ECOFIN\011298\NSKSTMS OEM0103

Notat til Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998

vedr. ECOFIN den 1.december 1998.

Dagsordenspunkt 1: Beskatning - Standardmomssats

Regler om standardmomssatsen blev indføjet i 6. momsdirektiv i 1992 forud for gennemførelse af det indre marked, jf.

direktiv 92/111/EØF.

På daværende tidspunkt kunne der imidlertid kun skabes enighed om, at standardsatsen fra den 1. januar 1993 og indtil

den 31. december 1996 ikke måtte være mindre end 15 pct. Kommissionen skulle herefter på baggrund af en rapport

komme med et forslag for normalsatsen, der skal anvendes efter den 31. december 1996, jf. art. 12, stk. 3 i 6.

momsdirektiv.

Med direktiv 96/95 EF blev denne bestemmelse forlænget frem til den 31. december 1998. Samtidig blev der optaget

følgende erklæring

i Rådets mødeprotokol:

"Medlemsstaterne

forpligter sig til fra den 1. januar 1997 til den

31. december 1998 at bestræbe sig på så vidt muligt ikke at forøge det nuværende interval på 10 procentpoint over den

laveste normalsats, der på nuværende tidspunkt anvendes i medlemsstaterne."

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke noget nyt forslag fra Kommissionens side. Det forventes dog, at

Kommissionen på ECOFIN vil orientere om et kommende forslag. Det skal tilføjes, at punktet kun sat på dagsordenen

som et evt. punkt.

Oversigt over medlemslandenes momssatser:

Medlemslande Standard sats Reducerede satser Belgien 21% 1,6 & 12% Danmark 25% - Tyskland 16% 7% Grækenland

18% 4 & 8% Spanien 16% 4 & 7% Frankrig 20,6% 2, 1 & 5,5% Irland 21% 0 & 12,5% Italien 20% 4 & 10%

Luxembourg 15% 3, 6 & 12% Holland 17,5% 6% Østrig 20% 10 & 12% Portugal 17% 5 & 12% Finland 22% 8 & 17%

Sverige 25% 6 & 12% England 17,5% 0 & 5%

5.kontorJ. nr. 5.98-221-31 =dG:\ECOFIN\011298\NSKMURGB OEM0103

Notat til Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998 vedr. ECOFIN den 1.december 1998.

Dagsordenspunkt 1: Beskatning- Forlængelse af den midlertidige undtagelse fra rejsegodsreglerne for Tyskland

og Østrig

Kommissionen har med KOM(1998)473 fremsat forslag om ændring af Rådets direktiv 94/4/EF af 14. februar 1994

(rejsegodsdirektivet for tredjelande) samt ændring af Rådets forordning (EF) nr. 355/94 af 14. februar 1994

(toldfritagelsesforordningen) om forlængelse af den midlertidige undtagelse for Tyskland og Østrig.

Efter de generelle rejsegodsregler kan privatrejsende, der kommer fra tredjelande told- og afgiftsfrit medtage varer,

såfremt varernes samlede værdi ikke overstiger 175 ECU pr. person. Efter §§

99 og 100 i toldbehandlingsbekendtgørelsen udgør den tilsvarende danske værdi 1.350 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 1994 var dette beløb blevet forhøjet fra 45 ECU (ca. 200 kr.) til

175 ECU. I forbindelse med denne forhøjelse, blev der indsat en særlig undtagelse for Tyskland til at anvende en lavere

grænseværdi for afgiftsfritagelse for varer, der indføres af rejsende, der kommer ind på deres område via en landegrænse

til andre lande end de andre medlemsstater og EFTA-landene eller som ankommer med skib

i kystsejlads fra andre lande. Dvs rejsende fra lande som Tjekkiet, Ungarn, Polen etc.

Da Østrig tiltrådte Fællesskabet fik Østrig tilladelse til at anvende tilsvarende regler som Tyskland. Grænseværdien blev

i den forbindelse sat til 75 ECU (ca. 560 kr.) for Tyskland og Østrig.

Baggrunden for denne undtagelse er, at der er meget store forskelle

i priserne på deres nationale markeder og på de østeuropæiske nabomarkeder, og at der findes tax-frie butikker i

umiddelbar nærhed af deres landegrænser op til disse lande.

Da baggrunden for undtagelsen fortsat eksisterer, har Kommissionen foreslået, at Tyskland og Østrig indtil 1. januar

2003 kan fortsætte med at anvende en lavere beløbsgrænse end grænsen på 175 ECU, men at den gældende grænse på 75

ECU pr. 1. januar 1999 skal sættes op til mindst 100 ECU (ca. 750 kr.) Hvorefter de to lande ved en gradvis forhøjelse

den 1. januar 2003 skal være på niveau med den grænse der gælder i EU.

Europa Parlamentet har afgivet udtalelse den 20. oktober 1998.

Forslagene har ingen lovmæssige eller negative provenumæssige konsekvenser for Danmark.

Grundnotat blev oversendt til Europaudvalget september 1998.

Sagen har ikke tidligere været behandlet i Folketingets Europaudvalg.

Aktuelt notat til møde i Folketingets Europaudvalg 27. november 1998 vedrørende ECOFIN-rådsmøde den 1.

december 1998

Dagsordenspunkt 2: Forberedelse af tredje fase af ØMU

1. Ekstern repræsentation af ØMU

Det er endnu ikke helt klart, hvordan dette punkt kommer op på mødet den 1.

december, da det forventes drøftet på mødet i ECOFIN den 23. november 1998.

Der vil derfor efterfølgende blive oversendt et supplerende notat om ekstern repræsentation af ØMU til Folketingets

Europaudvalg i lyset af ECOFIN-mødet på mandag den 23. november 1998.

2. Styrkelse af det internationale finansielle system

Afspejlende EU's rolle i verdensøkonomien og euroområdets

øgede vægt i monetære spørgsmål vil den eksterne dimmension af det økonomiske samarbejde blive opprioriteret. På

ECOFIN-rådsmødet den

1. december vil der således være en drøftelse af en styrkelse af det internationale finansielle system i lyset af den

økonomiske og finansielle krise.

Baggrund

Den økonomiske og finansielle krises forløb viser, at den kun kan overkommes ved en vifte af initiativer, der

sigter mod genopretning af sunde økonomiske politikker i de berørte lande og stærk international håndtering af krisen,

herunder aktive bidrag fra det internationale samfund.

Sunde økonomiske politikker lægger grunden til bæredygtig vækst og øget beskæftigelse. Erfaringerne fra den

nuværende krise må anvendes til at skabe en bedre kriseforebyggelse, der kan mindske risikoen for og dybden af

fremtidige kriser. Det vil dog ikke være muligt fuldstændig at forhindre økonomiske og finansielle kriser i at opstå.

EU har en rolle at spille i håndteringen og inddæmning af den nuværende krise. EU's koordination af medlemslandenes

økonomiske politik bidrager til, at EU fungerer som en økonomisk enhed. Det skaber et solidt grundlag for, at EU og

dets medlemslande kan medvirke til krisens løsning ved at værne om stabilitet, bevare stærke valutaer og spille en aktiv

rolle i hjælpen til kriseramte økonomier. EU kan samtidig medvirke i udformningen af tiltag til at styrke det

internationale finansielle system med det formål at styrke forebyggelsen af kriser.

De mulige tiltag til bedre krisehåndtering og kriseforebyggelse blev drøftet under mødet i Den Internationale Valutafond

i oktober 1998. Siden mødet i i Den Internationale Valutafond er G-7 landene den 31. oktober 1998 kommet med en

erklæring om at styrke håndteringen og forebyggelsen af økonomiske og finansielle kriser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Håndtering af kriser

Krisehåndteringen er blevet styrket ved en ny nødfacilitet i IMF for lande, som bliver truet af en

international økonomisk og finansiel krise. Faciliteten skal kunne anvendes som et forebyggende værn, der i givet fald

kan aktiveres hurtigt. Den nylige pakke til Brasilien gør netop brug af denne facilitet.

Selv om nødfaciliteten ikke indebærer yderligere midler til IMF og altså ikke er på linje med det nye, udvidede

lånearrangement NAB (New Arrangements to Borrow), er den på to punkter et fremskridt. Dels er der muligheden for

bilateral støtte i tilknytning til den nye kreditlinie samt deltagelse af den private sektor. Dels vil lånene kunne udbetales

hurtigere, have kortere løbetid og bære højere rente end IMF's normale stand-by arrangementer.

Et yderligere element til en styrket krisehåndtering er en stærkere involvering af den private sektor. Der er behov for at

etablere rammer for, at private kreditorer kan deltage i en koordineret gældsomlægning og -eftergivelse. Det bør ske

sideløbende med de bilaterale forhandlinger i Paris-klubben og i forbindelse med IMF's assistance, herunder anvendelsen

af nødfaciliteten.

G-7 har i den forbindelse opfordret IMF til at tage yderligere skridt til at øge långivningen til lande, der er i

betalingsstandsning på udlandslån fra private kreditorer (det såkaldte "lending into arrears"). Formålet er at skabe tid og

råderum til at inddrage private kreditorer i en velordnet og frivillig gældsomlægning. Forslaget kan øge tilskyndelsen til

at fastholde sine investeringer i et land, der viser svaghedstegn.

Forebyggelse af økonomiske og finansielle kriser

En række tiltag kan på længere sigt styrke forebyggelsen af fremtidige

kriser.

Styrket international rådgivning og overvågning Den internationale rådgivning og overvågning skal styrkes, herunder at

IMF's løbende rådgivning og overvågning bliver effektiviseret. Fonden har iværksat en ekstern evaluering af sin

rådgivning med henblik på, at den bliver mere effektiv. IMF overvejer også, hvordan man i højere grad kan anspore

medlemslandenes beslutningstagere til at opfylde deres forpligtelser til at genoprette sunde økonomiske politikker.

Med hensyn til overvågningen, vil IMF øge sin overvågning af økonomier, som viser svaghedstegn. Det kræver blandt

andet bedre økonomiske data. Standarder og adfærdskodeks, som de internationale institutioner og medlemslandene kan

forholde sig til, er også midler til større åbenhed i det internationale finansielle system.

I IMF er vedtaget adfærdskodeks, der fremmer gennemsigtighed omkring, hvordan det offentlige budget tilrettelægges

og gennemføres, og gennemsigtighed i relationerne mellem offentlige institutioner og det private erhvervsliv. Det

skyldes, at krisen viste et behov for klare relationer mellem virksomheder og mellem bank og virksomhed. Det foreslås,

at IMF gennemgår anvendelsen af standarder og adfærdskodeks som et led i sine overvågning af medlemslandenes

økonomier (artikel IV-konsultationer), og at IMF jævnligt udgiver en rapport om udviklingen på dette felt.

Det foreslås endvidere, at IMF, Verdensbanken og OECD samt andre internationale myndigheder, såsom BIS, arbejder

tæt sammen i rådgivning af deres respektive medlemslande om anvendelsen af standarder og adfærdskodeks

Der opfordres samtidig til, at OECD færdiggør arbejdet omkring en adfærdskodeks for god forretningskultur ("good

corporate governance") og, at den internationale komité omkring regnskabsførelse (International Accounting Standard

Committee) færdiggør en række internationalt accepterede standarder for god regnskabsførelse i det tidlige forår 1999.

Styrket regulering og tilsyn med den finansielle sektor Et andet element er at styrke tilsynet med de finansielle

institutioners risikostyring og sikkerhed. EU vil opfordre til at alle medlemmer af de internationale finansielle

institutioner følger de alment accepterede standarder og at samarbejdet mellem de internationale finansielle institutioner

og de nationale myndigheder styrkes.

I flere lande i Asien og i Rusland var der ikke ordentlige rammer for den finansielle sektor. Det har bidraget til at

forværre krisen, fordi den finansielle sektor var skrøbelig og fordi risikobetonede kortsigtede investeringer blev

utilstrækkeligt begrænset af tilsyn og lovgivning. På baggrund af de ikke særlig gode erfaringer i Asien er der også

behov for at styrke regnskabsførelse, indberetningspligt og offentliggørelser for de finansielle institutioner.

I EU er der bred enighed om, at der bør være overvågning af de finansielle institutioner i alle finansielle centre, inklusiv

off-shore centre. Det gælder ikke kun almindelige institutionelle investorer, men også de såkaldte "hedge funds". I det

omfang et land ikke etablerer et effektivt finanstilsyn kunne man opnå en bedre kontrol med sådanne fonde ved, at de

finansielle institutioner som låner til fondene skal have en høj risikovægtning for lånene. Det er en markedsbaseret

løsning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Centralbankernes samarbejdsorganisation BIS (Bank for International Settlements) opfordres til i samarbejde med

nationale myndigheder og internationale finansielle institutioner undersøge spørgsmålet om offentliggørelse af data

vedrørende private kapitalbevægelser, herunder institutionelle investorer.

Gradvise og velordnede kapitalliberaliseringer Et tredje element er, at kapitalliberaliseringer skal være gradvise og

velordnede. Der er bred enighed om, at finansielle liberaliseringer bidrager positivt til vækst og beskæftigelse. Det

foreslås, at IMF og Verdensbanken i fællesskab udarbejder en køreplan for det enkelte medlemslands forberedelse og

trinvise overgang til frie kapitalbevægelser.

Frie kapitalbevægelser indeholder nogle af de samme fordele som fri handel, det vil sige effektiv udnyttelse af (kapital)

ressourcer og derved højere investeringsniveau. Adgangen til udenlandsk kapital var en af grundene til årtier med mange

nye investeringer og høje vækstrater i Asien. Tilsvarende har de central- og østeuropæiske lande draget fordel af

udenlandske investeringer i deres omstillingsproces.

Krisen har samtidig understreget, at såfremt landene ikke har et tilstrækkeligt sundt økonomisk grundlag, herunder

forsvarligt tilsyn med de finansielle institutter, så kan for hurtig åbning af de finansielle markeder give problemer. I visse

asiatiske lande var fremgangsmåden i kapitalliberaliseringer ikke balanceret nok og i Rusland har udviklingen vist, at der

ikke blev gennemført tilstrækkelige reformer.

Yderligere overvejelser

Det bliver blandt EU's medlemslande tillagt betydning at udviklingslandes valg af

valutakurspolitik sker i lyset af deres udvikling og konkurrenceevne. Flydende valutakurser kan medvirke til ustabilitet i

udviklingslandenes udvikling. Euroen vil i fremtiden kunne fungere som referencepunkt for udviklingslandenes

valutapolitik.

Ligeledes er det vigtigt at undgå overdreven ustabilitet imellem hovedvalutaerne i det internationale finansielle system,

hvilket samordning af de makroøkonomiske politikker i videst mulig udstrækning skal medvirke til at undgå.

Europa er den største bidragyder af officiel udviklingsbistand og spiller derved en stor rolle for strukturelle og sociale

reformer i udviklingslandene. Et tilstrækkkeligt niveau for udviklingsbistanden og initiativer fra de internationale

finansielle institutioner, såsom gældslettelsesprogrammet HIPC og den udvidede strukturudviklingsfacilitet ESAF, er af

betydning for landenes økonomiske og sociale udvikling.

Verdensbanken og de multilaterale udviklingsbanker må gøre mere til at styrke udviklingen af medlemslandenes

infrastruktur og må have større opmærksomhed omkring de sociale konsekvenser for de svageste grupper i samfundet af

krisen. Herunder opfordres Verdensbanken til at udarbejde en adfærdskodeks for gode socialpolitikker og oprette en

nødfacilitet, som fokuserer sin indsats på at imødegå de negative konsekvenser på de svageste grupper af en økonomisk

og finansiel krise.

Der er endvidere behov for at vurdere behovet for en styrkelse af IMF's Interimskomité med henblik på at styrke den

internationale koordination. En større inddragelse af andre internationale organisationer, såsom Verdensbanken og BIS, i

forbindelse med forberedelse af møderne i Interimskomitéen kunne også bidrage til at styrke den internationale

koordination.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om reformer af det internationale finansielle system er berørt i

de to notater "Den globale økonomiske situation og EU's rolle" og "Mødet i Den Internationale Valutafonds

Interimskomité den 4. oktober 1998" tilstillet Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 1998.

3. Behov for statistisk information i ØMU

En arbejdsgruppe under Den Monetære Komité har udarbejdet en rapport

om informationsbehovet i ØMU'ens tredje fase.

Effektiv overvågning og koordination af økonomiske politikker er af afgørende betydning for et velfungerende indre

marked og ØMU. Til det formål har beslutningstagerne behov for omfattende informationer og økonomiske statistikker,

som man kan træffes beslutningerne på grundlag af.

På denne baggrund fik arbejdsgruppen til opgave, at undersøge:

- informationskravene i lyset af behovet for koordination af den økonomiske politik i 3. fase, samt

- hvilke handlinger, som er nødvendige for at fremskaffe denne information.

Rapporten ambefaler især, at:

- Det anbefales, at der arbejdes hurtigt med at etablere kvartalvise nationalregnskaber og kvartalsvise statistikker, som

dækker offentlige finanser og arbejdsmarkedet.

- Det samme gælder betalingsbalance- og handelsstatistik, idet det ville være nyttigt, hvis der skete en genvurdering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

prioriteterne med hensyn til detaljeringsniveau, hypighed og kvalitet.

- Der bør gives høj prioritet til statistikker for offentlige finanser. Målet er produktion af kvartalsvise

nationalregnskabsopgørelser og finansielle konti for hele den offentlig sektor. Disse statistikker ventes tidligst færdige i

2001.

- Medlemslandene bør fremskynde iværksættelsen af kontinuerte arbejdskraftundersøgelser på kvartalsbasis og være

klar med disse senest i år 2000.

- Rådsfordningen af 19. maj 1998 vedrørende kortsigtede statistikker inden for fremstillingserhverv, bygge- og anlæg

og detailomsætning bør iværksættes hurtigt og fuldt ud i år 2001. Derfor bør landenes undtagelser fra rådsfordningen

revurderes.

- Data for betalingsbalance og handel inden for euro-området skal vurderes i lyset af 3. fases start. Det eksisterende

intrastat-system bør forenkles og andre besparende metoder overvejes til at producere passende statistik.

- Offentliggørelsen af statistikkerne bør ske hurtigt på forud fastsatte tidspunkter både nationalt og EU-niveau og

hovedlevereandørerne bør garantere for elektronisk adgang og fordeling af data til alle brugere.

- Der skal sikres tilstrækkelige ressourcer til arbejdet med forbedringen af statistikkerne og lovgrundlag for arbejdet

- Gruppen foreslår, at fremskridtene skal vurderes i efteråret 1999.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Status for Den Økonomiske og Finansielle Komité

I henhold til traktatens artikel 109 C, stk. 2, oprettes ved starten af tredje fase en Økonomisk og Finansiel Komité, og

Den Monetære Komité opløses. På denne baggrund har Kommissionen fremsendt et forslag til en rådsafgørelse, der

fastlægger de nærmere bestemmelser for sammensætningen af den nye komité. Komitéens opgaver er allerede fastlagt i

traktatens artikel 109 C.

Kommissionens forslag går ud på, at medlemslandene, Kommissionen og ECB hver skal udpege to medlemmer af

komitéen. Bortset fra ECB's medlemskab svarer reglerne til dem, der i dag gælder for Den Monetære Komité. Komitéens

medlemmer og suppleanter udvælges blandt eksperter med særlig kompetence på det økonomiske og finansielle område.

De medlemmer, der udpeges af medlemslandene, udvælges blandt højtstående embedsmænd i administrationen og

centralbanken.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. april 1998 til

forhandlingsoplæg samt den 20. november til orientering.

5. Fastlæggelse af omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemslande, der indfører euroen:

Procedure og udkast til forordning

Den 2. maj besluttede Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringschefer, at

Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxemborg, Holland, Østrig, Portugal og Finland deltager i tredje

fase af ØMU fra den 1. januar 1999 med den fælles valuta, euro.

Når euroen introduceres den 1. januar 1999, skal den erstatte ECU'en i forholdet 1:1. De nationale valutaer ophører med

at eksistere som selvstændige valutaer og bliver underopdelinger af euroen. Dette er fastlagt i forordningerne "Om visse

bestemmelser vedrørende indførelsen af euroen" vedtaget den 17. juni 1997 og "Om indførelsen af euroen" vedtaget den

3. maj 1998. Forordningerne fastlægger endvidere blandt andet, hvorledes omregningen mellem de deltagende landes

valutaer og euro skal foregå, herunder afrunding, antal betydende cifre, metoder mv.

I henhold til Maastricht-Traktatens artikel 109L(4) fastsætter Rådet på datoen for indledningen af tredje fase de

omregningskurser, som vil gælde mellem euro og de detagende landes valutaer.

På den baggrund er der nu fremkommet et foreløbigt forslag til Rådsforordning om omregningskurserne mellem euroen

og euro-landenes valutaer.

Forordningen består af to artikler.

Artikel 1 vil indeholde de faste omregningskurser mellem euroen og de deltagende medlemslandes valutaer. De

omregningskurser, der rent faktisk bliver gældende, vil blive beregnet, når markederne lukker den 31. december 1998.

De kendes endnu ikke, idet de udregnes på baggrund af den etablerede procedure for udregning af daglige, officielle

ECU-kurser for de deltagende medlemslande. Omregningskurserne vil indeholde 6 betydende cifre og kun være

defineret i forhold til euroen - ikke bilateralt landene imellem.

Artikel 2 påpeger, at forordningen træder i kraft den 1. januar 1999. Der er enighed om, at forordningen vil blive

offentliggjort så hurtigt som muligt den 1. januar 1999, så den finansielle sektor og virksomhederne kan nå at forberede

sig inden markederne åbner den 4. janaur 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er ikke omfattet af denne forordning, da Danmark ikke deltager i euroen. Desuden pålægger forordningen

ingen nye forpligtelser for Danmark. Forordningen fastlægger imidlertid de omregningskurser, der refereres til i Rådets

forordning "Om visse bestemmelser vedrørende indførelsen af euroen", som Danmark er omfattet af.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

<<TEKST UDELADT - BILAGET I FULD TEKST KAN REKVIRERES>>

UDENRIGSMINISTERIET

N.1, j.nr. 400.A.19 Nordgruppen Den 20. november 1998 OEM0103

NOTAT

Møde i Folketingets Europaudvalg den 27. november 1998.

Rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 1. december 1998.

Dagsordenspunkt: Dagsorden 2000.

Rapport til Det Europæiske Råd i Wien.

1. På rådsmødet den 1. december 1998 ventes en drøftelse af Rådets (økonomi- og finansministre) rapport til Det

Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998. Et udkast til rapporten foreligger endnu ikke, men drøftelserne vedr.

Dagsorden 2000 på rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 23. november 1998 ventes at udstikke rammerne for

rapporten. I lyset heraf kan der blive udarbejdet et supplerende notat til Folketingets Europaudvalg.

2. Drøftelserne på rådsmødet den 23. november 1998 forventes at omhandle udgifterne til den fælles landbrugspolitik,

udgifterne til strukturfondene samt budgetdisciplin, herunder det samlede udgiftsniveau i 2000 og den årlige

stigningstakt i perioden 2000-2006. For så vidt angår Kommissionens rapport om EU's finansiering forventes en

drøftelse af de tre optioner i rapporten; overgang til BNI-baseret finansiering kombineret med en udfasning af

Storbritanniens kompensationsordning, en generel korrektionsmekanisme samt delvis national medfinansiering af

landbrugspolitikken.

3. Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (økonomi- og

finansministre) den 23. november 1998 og forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10. november 1998. Herudover

har Folketingets Europaudvalg modtaget et notat af 19. oktober 1998 om Kommissionens rapport om EU's finansiering

samt et notat af 3. april 1998 om oversigt over Kommissionens konkrete forslag og dokumenter vedr. Dagsorden 2000.

Endelig er der oversendt grundnotat den 6. april 1998 om Kommissionens meddelelse vedr. forslag til årlige finansielle

overslag (udgiftslofter) for EU's budget for perioden år 2000-2006.

N.1, den 20. november 1998

Dagsordenspunkt 4: Dagsorden 2000 Finansiel støtte inden for transeuropæiske

netværk

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 18. marts 1998 et forslag (KOM (1998)

172) til Rådets forordning (EØF) om ændring af forordning nr. 2236/95 vedrørende retningslinjer for finansiel støtte til

etablering af transeuropæiske netværk (TEN).

Forslagets retsgrundlag er Maastrichttraktatens (TEU) artikel 129D. Forslaget skal vedtages efter samarbejdsproceduren

(artikel 189C i

TEU), men vedtages forordningen efter ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten vil det være nødvendigt at ændre

beslutningsproceduren til fælles beslutningstagen (artikel 189B i

TEU).

Forordningen revideres nu, da den gældende forordning (EØF nr. 2236/95) forudsætter en revision i 1999 på basis af de

erfaringer, der er indhøstet siden 1995. Herudover er der et tidsmæssigt sammenfald med forslagene på struktur- og

samhørighedsfondenes område samt om skabelsen af et strukturpolitisk før-tiltrædelsesinstrument (IPSA). Forslaget

indgår således i Dagsorden 2000, og forvaltningen af TEN-støtten foreslås ændret efter "SEM 2000"-principperne om

finansiel styring, evaluering og løbende opfølgning.

2. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU prioriterer udviklingen af transeuropæiske netværk (TEN). Betydningen anerkendtes første gang i

Maastrichttraktaten, idet der blev indføjet et særligt afsnit om TEN. Herefter pegede Kommissionen i Hvidbogen fra

1993 på TEN som et nøgleinstrument til fremme af vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. For nylig er deres

betydning og højt prioriterede stilling blevet bekræftet i Dagsorden 2000, idet det her understreges, at TEN både har

fremmet en bæredygtig udvikling i Det Indre Marked og styrker den interne samhørighed i EU, incl. de kommende

medlemslande i Øst- og Centraleuropa.

Vedtagelse af en ny finansiel forordning vil bidrage til videreførelse af den økonomiske støtte til TEN-projekter i

perioden 2000-2006. Set i lyset af de hidtige erfaringer foreslår Kommissionen, at den reviderede finansielle forordning

skal give ændrede muligheder for økonomisk støtte på navnlig tre punkter:

Der skal være mulighed for, at Kommissionen giver tilsagn til visse projekter om et samlet flerårigt

økonomisk støtteprogram. De flerårige indikative budgetter kan være en forudsætning for, at langsigtede

infrastrukturprojekter overhovedet sættes i værk. Der ændres dog ikke ved det forhold, at der hvert år skal opnås

tilslutning til årets betalingsbevillinger.

Der skal være mulighed for, at Kommissionen i særligt begrundede tilfælde kan yde økonomisk støtte på

op til 20% af anlægsinvesteringen (mod det nuværende loft på 10%). Særlige projekter kan i denne sammenhæng være

grænseoverskridende forbindelser, der forbinder netværk i to eller flere medlemsstater, herunder projekter med vigtige

miljømæssige dimensioner.

For at forøge muligheden for at bidrage til finansieringsløsninger af investeringer i det transeuropæiske

netværk organiseret i form af offentlig-private partnerskaber eller som rent privatorganiserede investeringer foreslår

Kommissionen:

at der skal gives adgang til at bidrage med risikovillig indskudskapital til investeringsfonde eller tilsvarende, der har som

formål at skaffe risikovillig kapital til transeuropæiske netprojekter. at der skal gives adgang til at yde tilskud i form af

ansvarlig indskudskapital i forbindelse med brugerfinansierede infrastrukturprojekter, der er organiseret som private

selskaber Inden for rammerne af de tre sektorer under transeuropæiske net arbejder Kommissionen på at opstille

specifikke indikatorer til evaluering af programmernes virkninger. Det er hensigten, at denne generelle evaluering senere

skal supplere den løbende overvågning og evaluering, de enkelte projekter er underkastet.

I bemærkningerne til forslaget angives det ydermere, at den fremtidige udvidelse af EU vil nødvendiggøre en yderligere

ændring af forordningen. Den

finansielle ramme

for 1995 til 1999 var på 2.345 MECU. I Kommissionens forslag

lægges der i den syvårige periode fra år 2000 til år 2006 op til en finansiel ramme på 5.500 MECU, hvor

transportsektoren fortsat vejer tungest jvf. nedenfor. Den forudsete geografiske koncentration af strukturfondsmidlerne

fra flere til færre områder vil betyde, at TEN-projekter i udfasede områder vil være henvist til den finansielle ramme

under TEN. Omvendt burde den udvidede ramme generelt i højere grad åbne op for støtte til projekter udover de 14 højt

prioriterede projekter, som Det Europæiske Råd udpegede på mødet i Essen i december 1996. TEN-midlerne ydes til

projekter inden for følgende sektorer:

Transport

(4.992 MECU) - I lighed med indeværende periode foreslås det, at en

stor del af støtten indenfor området fortsat ydes til de 14 højt prioriterede projekter. I den nuværende fase (1995-99) er

der hovedsageligt tale om projekter af forberedende karakter, hvorimod de projekter, der forventes finansieret i den

kommende fase, i højere grad vil have karakter af egentligt byggeri. Eksempler på TEN-projekter inden for transport er

etablering og udbygning af banestrækninger til høj hastighed, blandt andet PBKAL-projektet (højhastighedsbanen Paris-

Bruxelles-Köln/Frankfurt-Amsterdam-London), skibssikkerhed i Finland og miljøundersøgelser af den faste forbindelse

over Øresund. Øresundsforbindelsen, der er blandt de højtprioriterede projekter, forventes i øvrigt at modtage i

størrelsesordenen 115 MECU i perioden 1995-99 fordelt på studier og rentestøtte til lån optaget med henblik på at

finansiere anlægsinvesteringer.

Telekommunikation

(328 MECU) - Projekter på dette område er udviklingsprægede

(studie- og pilotprojekter) end egentlig opbygning af fysisk infrastruktur. Eksempler på TEN-projekter inden for

telekommunikationsområdet er internetbaserede løsninger, satellitbaserede systemer og mobilkommunikation.

Energi

(180 MECU) - Færdiggørelse af studier og indledning af egentligt byggeri vil stå centralt inden for dette område i

kommende periode. Eksempler på energiprojekter er elektricitets- og naturgasnetværk.

3. Danske erfaringer med TEN på transportområdet

Der er i årene 1995-98 givet TEN-støtte til en række danske

projekter på transportområdet. Den samlede støttetildeling i form af forpligtelsesbevillinger udgør i perioden et beløb på

ca. 65 millioner ECU, hvoraf Øresundsprojektet (danske landanlæg og den danske andel af kyst-til-kyst forbindelsen)

udgør de 52 millioner ECU. Den samlede støttetildeling til den danske andel af de igangværende undersøgelser

vedrørende eventuel etablering af en fast Femer Bælt forbindelse vil udgøre et beløb i størrelsesorden 3,5 millioner ECU.

Støtten til især studier i forbindelse med infrastrukturprojekter på transportområdet - hvor den finansielle forordning

giver mulighed for at støtte med 50% af udgifterne, - har muliggjort forbedrede tekniske, miljømæssige og finansielle

undersøgelser. Generelt er det dog vurderingen, at støtten set i et europæisk perspektiv, gives til for mange

enkeltprojekter, hvorved mulighederne for styring og kontrol, som kunne opnås ved en større grad af koncentration på

store eller særligt vigtige projekter, ikke altid er tilfredsstillende. Samtidig er det erfaringen, at visse projekter

tidsmæssigt har opnået tilsagn om støtte, hvor planlægningsfasen ikke i fornødent grad har dokumenteret de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samfundsmæssige gevinster såvel som den finansielle pakke, der ligger til grund for at tildele projektet støtte fra

fællesskabet. Danmark vil fortsat arbejde for, at budgetmidlerne prioriteres således, at baneprojekter tilgodeses. Dette

betyder blandt andet, at den for det samlede europæiske net anerkendte vigtighed af et moderniseret og udbygget dansk

banenet efter alt at dømme fortsat vil kunne opnå støtte.

4. Gældende danske regler

Der er ingen danske regler på området.

5. Høring

Forlaget sendes til høring i specialudvalget for økonomisk politik, og høringen afsluttedes ved udgangen af

oktober 1998.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der forventes ingen direkte lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser af forslaget. Det er for nærværende ikke muligt at give et skøn over de

samfundsøkonomiske konsekvenser. Afhængig af støttens omfang må der dog forventes en positiv effekt på

beskæftigelsen. Der er oversendt et grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg dateret den 16. juni 1998, og der

er oversendt et identisk aktuelt notat - med en mindre ændring vedrørende høring -

i forbindelse med mødet i Folketingets Europa-udvalg den 20. november 1998 vedrørende ECOFIN den 23. november

1998.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den

27. november 1998

Dagordenspunkt 5: Beskæftigelse

Det ventes, at der under dette punkt vil være en drøftelse af forberedelsen af det fælles rådmøde mellem Arbejds- og

Socialministrene og ECOFIN senere samme dag. På fælles rådsmødet vil der ske en udveksling af synspunkter

vedrørende den fælles rapport om beskæftigelse samt Kommissionens forslag til retningslinier for beskæftigelsen for

1999.

Det er forventningen, at der til brug for drøftelserne på det fælles rådsmøde vil foreligge en fælles udtalelse fra

Beskæftigelsesudvalget (ELC) og Den Økonomisk Politiske Komité (EPC).

Fællesmødet har til formål at opnå enighed mellem ECOFIN-ministrene og social- og arbejdsministrene om en udtalelse

om den fælles beskæftigelsesrapport og forslaget til retningslinier for beskæftigelse for 1999, der herefter vil kunne blive

sendt til Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998.

Sagen vedrørende den fælles rapport har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23.

oktober 1998, 13. november 1998 samt den 20. november 1998. Kommissionens forslag til retningslinier for

beskæftigelsen har været forelagt til forhandlingsoplæg den 13. november 1998 samt til orientering den

23. oktober og 20. november 1998.

(Løbenr. 3765)