Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
1464747_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 47)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SOU, Alm. del - bilag 46
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor
1
400.C.2-0 N.1
19. oktober
1998
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 23. oktober 1998 - dagsordenspunkt rådsmøde (arbejds- og
socialministre) den
27. oktober 1998 - fremsendes vedlagt Arbejdsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen
for rådsmødet.
ARBEJDSMINISTERIET
16. oktober 1998
8. kontor
Sag nr. 7113-0001 Opgave nr. aktuelt.sam AM0053
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde for arbejds-, socialministre
den 27. oktober 1998 i Luxembourg
Dagsordenen forventes at se ud som følger:
1. Beskæftigelse
forberedelse af DER i Wien, december 1998
s. 3 (der bliver udarbejdet et tillæg til punktet)
2.Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse no. 70/532/EØF om nedsættelse af et
stående udvalg for beskæftigelse inden for de europæiske Fællesskaber som ændret af afgørelse no. 75/62/EØF.
statusrapport
s. 4
3. Udkast til Rådets direktiv om medarbejderindflydelse i Det Europæiske Selskab
debat og statusrapport
s. 7
KOM
(91) 174 endelig udgave
4. Kommissionens ændringsforslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til forbedring af
sundhedsbeskyttelse og sikkerhed for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv
atmosfære
statusrapport
s. 11
KOM (97) 123 endelig udgave
5. Forslag til ændring af forordning nr. 1408/71 (udvidelse med studerende)
statusrapport
s. 15
KOM (91) 528
endelig udgave
6. Kommissionens meddelelse om Social Handlingsplan for 1998-2000
åben debat s.
16
KOM (98) 259 endelig
udgave
7.Forslag til Rådets afgørelse om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram inden for
erhvervsuddannelse - Leonardo da Vinci.
orientering fra formandskabet
s. 20
KOM (98) 330 endelig udgave
8. Konference den 12. -13. oktober 1998, om et samfund for alle generationer
orientering fra formandskabet
s. 24
Dagsordenens punkt 1:
Beskæftigelse
- forberedelse af DER i Wien, december 1998.
Kommissionen forventes at præsentere følgende:
- Kommissionens forslag til retningslinier for beskæftigelsen 1999,
- Udkast til fællesrapport om beskæftigelse (Bl.a om gennemførelsen af retningslinier for beskæftigelsen 1998)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464747_0002.png
udarbejdet af Rådet og Kommissionen,
- Kommissionens rapport om beskæftigelsesfrekvenser.
Det forventes endvidere, at formandskabet præsenterer
- formandskabsnote om lige muligheder på basis af det uformelle ministermøde i Innsbruck.
Der forventes alene en orientering om alle rapporterne og formandskabsnoten og altså ikke en egentlig diskussion på
mødet den 27. oktober, selvom formandskabet i relation til retningslinier for beskæftigelse, gerne ser en foreløbig
reaktion fra ministrene. Den egentlige drøftelse af retningslinierne og fællesrapporten vil finde sted på et Rådsmøde (20.
november) på grundlag af ELC's behandling.
Strukturen i beskæftigelsesretningslinjerne for 1998 (de fire søjler) fastholdes i de nye retningslinier og at der er kun
mindre ændringer og nye forslag. Blandt de nye forslag kan nævnes reform af skatte og overførselsindkomstsystemet,
mainstreaming (ligestilling af mænd og kvinder) i alle politikker, informationssamfundet, og fremme af lokal udvikling.
I formandskabsnoten understeges bl.a. nødvendigheden af integration og styrkelse af ligestillingsaspektet i
beskæftigelsesretningslinierne.
Dagsordenens punkt 2:
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse no. 70/532/EØF om nedsættelse af et stående
udvalg for beskæftigelse inden for de europæiske Fællesskaber som ændret af afgørelse no. 75/62/EØF.
- statusrapport KOM (98) 322 endelig udgave
1. Baggrund
Forslaget er udsendt sammen med Kommissionens meddelelse om tilpasning og fremme af den sociale
dialog på fællesskabsplan KOM (1998) 322 endelig udgave.
Ændringsforslaget har som afgørelse no. 70/532/EØF hjemmel
i artikel 145 i Traktat om oprettelse af de Europæiske Fællesskaber. Forslaget skal vedtages med simpelt flertal uden
inddragelse af Europa-Parlamentet.
2. Indhold
Det stående udvalg for beskæftigelsen er et forum for dialog mellem Rådet, Kommissionen og
arbejdsmarkedets parter. Baggrunden for Kommissionens forslag er et ønske om at effektivisere trepartsdrøftelserne i
Det Stående Udvalg for Beskæftigelse. Det er ikke mindst inkluderingen af et beskæftigelsesafsnit i Amsterdam-
traktaten, og parternes vigtige rolle heri, som gør en sådan strømlining tiltrængt.
For at effektivisere udvalgets arbejde foreslås antallet af partsdeltagere reduceret fra i alt 36 til 16 (8 fra arbejdstagerside
og 8 fra arbejdsgiverside). På arbejdsgiverside foreslås det, at UNICE, CEEP, UEAPME, EUROCOMMERCE og
COPA fremover skal deltage i udvalget og tilsvarende på arbejdstagerside ETUC og CEC. Det beskrives endvidere, at
udpegelsen af arbejdstagerdelegationen koordineres af ETUC og udpegelsen af arbejdsgiverdelegationen af UNICE.
Den foreslåede indskrænkelse af størrelsen af parternes delegationer medfører, at de europæiske partsorganisationer ved
udpegelsen af repræsentanter, der skal deltage i arbejdet i det stående udvalg, ikke længere skal drage omsorg for at sikre
de nationale organisationer en rimelig repræsentation.
Endelig indebærer ændringsforslaget også, at Rådet fremover i udvalget kan lade sig repræsentere ved troikaen af stats-
og regeringschefer.
3. Danske regler
Der er ingen danske regler på området.
4. Høring
Forslaget er sendt til høring i EF-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold.
Organisationerne havde følgende bemærkninger:
Akademikernes Centralorganisation (AC)
støtter Kommissionens ønske om at gøre drøftelserne i udvalget mere
operationelle og effektive. Sammensætningen af udvalget bør imidlertid afspejle en repræsentativ og effektiv deltagelse
af arbejdsmarkedets parter, hvorfor AC ikke finder det acceptabelt at indskrænke partsdelegationernes størrelse. AC
finder det endvidere problematisk, at Den Europæiske Sammenslutning af Virksomhedsledere (CEC) i Kommissionens
forslag nævnes på linje med ETUC, mens EUROCADRES, som er væsentlig mere repræsentativ inden for gruppen af
akademikere og ledere, ikke er nævnt.
Amtsrådsforeningen
og
KL
bemærker, at UNICEs koordination af udpegelsen af arbejdsgiverdelegationen ikke må
begrænse CEEPs ret til selv at afgøre, hvem det vil lade sig repræsentere af i udvalget. Amtsrådsforeningen og KL stiller
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464747_0003.png
endvidere forslag om en formulering, hvoraf det fremgår, at koordineringen på arbejdsgiversiden som hidtil foretages af
UNICE.
DA
er ikke enig i Kommissionens forslag om at nedskære antallet af medlemmer i Det Stående Udvalg for
Beskæftigelse. Arbejdsmarkedspolitikken besluttes nationalt, og derfor bør de nationale parter have mulighed for at
deltage på lige fod med deres regeringer. Derimod kan DA godt tilslutte sig et forslag om, at såfremt regeringssiden er
repræsenteret ved trojkaen, at parterne så er repræsenteret ved en mindre delegation.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
er enig i DAs betragtninger. Derudover mener FA, at der ved
sammensætningen af udvalget også bør være mulighed for repræsentation af europæiske brancheorganisationer så som
CEA (Den Europæiske Forsikringskomité).
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
mener ikke at udvalgets hidtidige mangel på effektivitet er
begrundet i antallet af medlemmer, men snarere i manglende lovgivningsmæssig baggrund for arbejdet samt den
hidtidige prioritering af beskæftigelsen i EU-samarbejdet.
Hvis EU-systemet ønsker at få tilbagemeldinger fra medlemsstaterne - samt diskussioner medlemsstaterne imellem - om
erfaringerne med omsættelsen af retningslinjerne til nationale handlingsplaner, må udvalgets sammensætning ifølge FTF
også afspejle dette ved, at alle medlemsstater sikres mindst 1 repræsentant i udvalget for hver af arbejdsmarkedets parter.
Udpegningen til udvalget bør derfor også være et nationalt anliggende.
Ledernes Hovedorganisation
støtter Kommissionens forslag. Lederne finder det positivt, at der med forslaget lægges
op til, at gøre udvalget mere manøvredygtigt ved at reducere antallet af medlemmer fra 36 til 16, samtidig med, at der
sikres repræsentation fra et bredt udsnit af arbejdsmarkedets parter.
Ligestillingsrådet
foreslår, at der fra dansk side arbejdes på at indføje en bemærkning om at parterne bør tilstræbe en
ligelig repræsentation af begge køn i delegationerne.
LO
har som udgangspunkt en positiv holdning til forslaget og dets formål om at styrke den sociale dialog og i
overensstemmelse med Det europæiske Råds møde i Luxembourg
i november 1997 at involvere arbejdsmarkedets parter på alle niveauer og alle stadier af den fælles strategi for
beskæftigelsen.
LO mener, at eftersom beskæftigelsespolitikken fortsat primært er et nationalt anliggende, bør udvalgets i sin
sammensætning afspejle både nationale og europæiske aspekter, hvilket forudsætter at parterne får mindst 15
repræsentanter hver.
Efter LOs opfattelse bør udvalget mødes i passende tid inden Rådet (arbejds- og socialministre samt Ecofin) vedtager at
oversende nye retningslinjer til Det Europæiske Råd. LO noterer samtidig med tilfredshed, at forslaget ikke lægger op til,
at udvalget kan vedtage formelle konklusioner, idet en adgang for trepartskonklusioner ikke ville være i
overensstemmelse med parternes autonomi.
Ifølge LO bør det være udgangspunktet, at parterne mødes med Rådet. Afgørelsen bør ikke regulere nærmere, om Rådet
vil lade sig repræsentere ved trojkaen, ved stats- og regeringscheferne eller ved Ecofin-ministrene.
5. Tidligere forelæggelser
Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser.
Dagsordenens punkt 3:
Udkast til Rådets direktiv om medarbejderindflydelse i Det Europæiske Selskab
- debat og statusrapport
1. Baggrund
Kommissionen har endnu ikke taget stilling til valg af hjemmel.
2. Indhold
Forslaget er oversendt til Rådets arbejdsgruppe for sociale spørgsmål den 22. juli 1997. Ifølge forslaget er det
en betingelse for oprettelse af et SE-selskab, at der enten oprettes et repræsentationsorgan eller etableres procedurer
vedrørende information og høring samt at der gives adgang til medbestemmelse i selskabets øverste ledelsesorganer.
I forbindelse med etablering af et SE-selskab skal de øverste ledelsesorganer i de stiftende selskaber underrette de ansatte
om planerne om oprettelse af et SE-selskab. Til at repræsentere de ansatte nedsættes der et særligt forhandlingsorgan
(SFO), der alene består af arbejdstagere. SFO'et træffer som udgangspunkt afgørelse med simpelt flertal. Særlige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464747_0004.png
vidtrækkende afgørelser, fx fravalg af medbestemmelse eller beslutning om ikke at påbegynde eller afbryde
forhandlingerne skal dog træffes med skærpet kvalificeret flertal. I tilfælde af, at forhandlingerne er annulleret eller
aldrig er påbegyndt, kan forhandlingerne genoptages tidligst 2 år efter, hvis mindst 10% af de ansatte skriftligt anmoder
herom. Bryder forhandlingerne igen sammen, træder referencebestemmelser vedrørende medbestemmelse ikke i kraft.
Ledelsen og SFO'et skal forhandle om indgåelse af en aftale om information, høring og medbestemmelse i SE-selskabet.
Der er forhandlingsfrihed under forhandlingerne. Det vil sige, at der kan indgås en aftale, der udelukker et eller flere
elementer, fx medbestemmelse, eller alle tre elementer (en 0-aftale).
Såfremt parterne ikke kan blive enige om en model for medarbejderindflydelse i SE-selskabet, finder direktivets
referenceregler anvendelse. Referencereglerne fastsætter regler om information, høring og medbestemmelse. For så vidt
angår medbestemmelse, hviler referencereglerne på et princip om beskyttelse af allerede erhvervede rettigheder til
medbestemmelse.
Medbestemmelse defineres som den indflydelse i SE'ens sager, som de ansattes repræsentanter har, ved retten til at
vælge, udpege, anbefale eller forkaste bestyrelsesmedlemmer.
Hvis de nationale regler om medbestemmelse, der har været anvendt i de deltagende selskaber forud for stiftelsen af
SE'et ikke er umiddelbart sammenlignelige, fx det hollandske system (et indirekte medbestemmelsesystem) og det
danske system (et direkte medbestemmelsessystem) foreslås, at SFO'et ved simpelt flertal kan vælge, hvilket nationalt
regelsæt, der skal være referenceregelsæt. Hvis der i ingen af de deltagende selskaber forud for stiftelsen af SE'et har
været anvendt regler om medbestemmelse, fx fordi de medlemslande, hvori de deltagende selskaber er beliggende, ikke
har regler om medbestemmelse, indgår medbestemmelse ikke i referencereglerne.
Det østrigske formandskabs forslag bygger videre på principperne fra de tidligere formandskabsforslag. Dog har
formandskabet valgt at lade en yderligere stiftelsesform være omfattet af forslaget, nemlig omdannelse af et nationalt
selskab.
Formandskabet har endvidere foreslået indførelse af en tærskel for, beskyttelse af mindretallets interesser. Endvidere har
formandskabet foreslået, at tærskelen skal være forskellig afhængig af, om der er tale om stiftelse ved fusion eller
stiftelse ved holding/fælles datterselskab. I sidstnævnte situationer fortsætter eksisterede medarbejderindflydelse
strukturer, hvorimod de ved fusion ophører.
3. Danske regler
Der er ingen gældende dansk ret vedrørende et Europæisk Selskab. Den danske selskabsretlige
regulering er i et vist omfang baseret på EF-direktiver. Disse direktiver er
i vidt omfang indarbejdet i forordningsforslaget enten direkte i form af en gengivelse af direktivernes regler eller
indirekte ved en bestemmelse, ifølge hvilken national ret subsidiært finder anvendelse.
I henhold til aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven har medarbejdere i aktieselskaber og anpartsselskaber ret til ved
direkte valg at vælge medlemmer til bestyrelsen svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer og mindst to,
hvis selskabet har bestået i mindst 3 år, og det i gennemsnit inden for de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35
medarbejdere og mindst halvdelen af medarbejderne ønsker medarbejderrepræsentation. De medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer er i enhver henseende ligestillet med de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvad
angår rettigheder, pligter og ansvar.
Reglerne om information og høring reguleres af arbejdsmarkedets parter. Der eksisterer en række samarbejdsaftaler, og
principperne svarer stort set til den særlige samarbejdsaftale, som er indgået mellem hovedorganisationerne, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) fra 1970.
Lov om europæiske samarbejdsudvalg gennemfører direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller
procedurer
i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne.
4. Høring
Forslaget har været sendt til høring i specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale spørgsmål og
specialudvalget for etablering og tjenesteydelser.
Organisationerne tager forbehold overfor det oprindelige forslag af følgende grunde:
-
Kommissionen bør tage initiativ til, at arbejdsmarkedets parter på europæisk plan høres i henhold til Maastricht-
proceduren, således at parterne får mulighed for forhandling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464747_0005.png
-Referencereglerne opfylder ikke betingelserne i henhold til dansk lov og praksis.
KL finder, at forslaget skal sættes i bero indtil proceduren omkring spørgsmålet om national information og høring er
afsluttet. Organisationerne finder, at det foreliggende forslag ikke bør danne præcedens for andre initiativer om
information, høring og medbestemmelse.
Organisationerne er fortsat positive overfor en statut om SE af hensyn til effektiviteten af det indre marked og EU's
konkurrencedygtighed, men det må ikke ske på bekostning af den tradition for medarbejderindflydelse, der er i Danmark.
DA kan acceptere, at direktivet om europæiske samarbejdsudvalg skal finde anvendelse for statutten for SE men
foretrækker, at der både for så vidt angår medbestemmelse og for information og høring tages udgangspunkt i de
nationale systemer. En løsning med flere ligeværdige referencemodeller vil sikre mod risikoen for, at en bestemt model
får afsmittende virkning på øvrige EU-regler om medarbejderindflydelse. DA er imod forhandlingstvang, idet det bør
være op til den ene eller begge parter at bede om at regler og/eller en forhandling skal iværksættes. DA og FA finder, at
forhandlingsfristen er for kort.
DA, FA og Rederiforeningen kan ikke tilslutte sig de foreslåede definitioner af information og høring. FA minder i den
forbindelse om problematikken i forhold til børsetiske regler.
DA finder, at virksomheder under en vis størrelse bør være undtaget.
DA og Rederiforeningen finder, at besætningsmedlemmer i handelsflåden bør kunne undtages.
LO finder, at der skal være ensartede procedurer i alle SE'er. LO er endvidere imod, at der kan vælges mellem et
repræsentationsorgan og indførelse af informations- og høringsprocedurer.
Lønmodtagerorganisationerne finder ikke, at det skal være muligt at forhandle sig frem til en ringere aftale end de
i referencereglerne angivne.
LO finder, at proceduren omkring nedsættelse af forhandlingsorgan bør strammes op.
Rederiforeningen finder ikke, at medbestemmelse bør være omfattet.
SALA er bekymret for, at nærværende forslag får afsmittende virkning på de foreslåede statutter for det europæiske
andelsselskab.
5. Tidligere forelæggelser
Rådets forslag til forordning om indførelse af en europæisk statut for aktieselskaber (SE) og
direktivforslaget om indførelse af medarbejderindflydelse
i SE'et er gentagne gange behandlet i Europaudvalget (tidligere Folketingets Markedsudvalg), senest den 15. maj 1998
(O) og 12. juni 1992 (FO). Davignon-gruppens rapport blev forlagt Europaudvalget den 3. juni 1997 (O) og det
luxembourgske formandskabs forslag blev forelagt Europaudvalget den 3. oktober 1997, den 27. november 1997
(forinden Rådsmødet i indre marked) (O), den 12. december 1997 (O). Det britiske formandskabs forslag er blevet
forelagt Europaudvalget den 3. april 1998 (O) og den
15. maj 1998 (indre marked) (O) og den 29. maj 1998 (FO).
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget griber ikke ind i de danske samarbejdsaftaler, men
svarer til loven om europæiske samarbejdsudvalg, der giver lønmodtagerne supplerende rettigheder i transnationale
sammenhænge. For så vidt angår information og høring i danske datterselskaber kan det ikke udelukkes, at spørgsmål
som idag behandles af danske samarbejdsudvalg
i stedet skal behandles i de fora, som foreslås indført.
Forslaget griber heller ikke ind i de nationale regler om medbestemmelse. Såfremt et SE samtidigt er omfattet af reglerne
direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, finder nærværende forslags regler ikke anvendelse.
Forslaget vil medføre lovgivning inden for selskabsretten under forudsætning af, at forordningen om SE tillige vedtages,
men der kan ikke på indeværende tidspunkt siges noget om omfanget. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at
vurdere eventuelle statsfinansielle konsekvenser.
Dagsordenens punkt 4:
Kommissionens ændringsforslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til forbedring af
sundhedsbeskyttelse og sikkerhed for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv
atmosfære
- statusrapport KOM (97) 123 endelig udgave
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464747_0006.png
1. Baggrund
Den 18. september 1995 blev Kommissionens oprindelige forslag oversendt til Rådet KOM (95) 310
endelig udgave.
Europa Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse hhv. den 20. juni 1996 og den 28. - 29.
februar 1996.
Herefter forelagde Kommissionen den 11. april 1997 et ændret forslag KOM (97) 123.
På møde i Rådets socialgruppe i juli 1998 præsenterede Kommissionen ændringsforslaget. Samtidig præsenterede
formandsskabet deres ændringsforslag til Kommissionens ændringsforslag.
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 118A, og kan derfor vedtages med kvalificeret flertal efter
samarbejdsproceduren i artikel 189C. Der er tale om et minimumsdirektiv, der tillader de enkelte lande at fastlægge et
højere beskyttelsesniveau, end det, direktivet foreskriver.
Forslaget er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk.
1 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet).
Forslaget opfylder den forpligtigelse, der fremgår af den
10. betragtning til direktiv 94/9/EF om materiel og sikringsudstyr til brug i eksplosionsfarlig atmosfære, hvoraf fremgår,
at der er planer om at udarbejde et supplerende direktiv på grundlag af Traktatens artikel 118A. Dette direktiv vil blandt
andet omfatte eksplosionsfare i forbindelse med brug og/eller installationsmåde eller -metode.
2. Indhold
Forslaget har til formål at sikre arbejdstagerne i medlemsstaterne et ensartet minimum af beskyttelse blandt
andet under hensyntagen til, at der er store forskelle på medlemsstaternes eksisterende retsforskrifter på området.
Forslaget er dels et supplement til udstyrsdirektivet 94/9/EF, og dels en præcisering af bestemmelserne i direktiv
89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
(rammedirektivet) i områder, hvor arbejdstagerne kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære.
Forslaget er udarbejdet som et generelt direktiv, således at det omfatter industrien som sådan. Det er derfor bredere
formuleret end de rammer, der er fastsat for den mineraludvindende industri, jf. direktiv 92/91/EØF om
minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri
samt direktiv 92/104/EØF om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i
udvindingsindustrien over eller under jorden (begge er særdirektiver i henhold til rammedirektivet).
Forslaget indeholder foruden områdebestemmelse og definition, bestemmelser vedrørende forebyggelse af og beskyttelse
mod eksplosioner samt dokumentation af planerne herfor i et eksplosionssikringsdokument, klassificering af områder,
hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme, særlige forskrifter for arbejdsudstyr og arbejdssteder.
Herudover er indeholdt bestemmelser vedrørende tilpasning af bilagene, udarbejdelse af vejledninger om arbejdets
udførelse i områder hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme samt afsluttende bestemmelser (ikrafttræden m.v.).
Bilagene til forslaget vedrører
- klassificering af områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfærer,
- minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat
for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære,
- kriterier for valg materiel og sikringssystemer i områder, hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme,
- skiltning i områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære.
I forslaget er implementeringsfristen foreslået fastsat til 30. juni 2003, svarende til den der er anført i udstyrsdirektivet
94/9/EF.
3. Danske regler
- Arbejdsmiljøloven samt en række bestemmelser fastsat i regler udstedt i henhold til loven.
- Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel samt Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer,
1993, udstedt af Elektricitetsrådet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464747_0007.png
-
Beredskabsloven samt en række tekniske forskrifter udstedt af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen).
Forebyggelse af eksplosionsfare i forbindelse med arbejde er omfattet af arbejdsmiljølovens generelle krav til arbejdets
planlægning, tilrettelæggelse og udførelse.
Herudover indeholder arbejdsmiljølovgivningen i bekendtgørelsesform mere specifikke bestemmelser på området
herunder blandt andet i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse, om kloakarbejde, arbejde vedrørende gasfyldte
ledninger og arbejde på fartøj med tank for olie.
I Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer, 1993, findes bestemmelser vedrørende elektriske installationer
til brug i eksplosionsfarlige områder, samt regler for klassificering af eksplosionsfarlige områder i zoner, hvis
gennemførelse er henlagt til brandmyndighederne, nu redningsberedskabet.
Med hjemmel i Beredskabsloven tidligere Brandloven er fastsat regler om forebyggende foranstaltninger på
virksomheder, hvor der anvendes eller opbevares brandfarlige stoffer der i forbindelse med brand eller anden skade kan
medføre risiko for personer, ejendom eller miljøet.
Disse regler, der er indeholdt i bekendtgørelser og tekniske forskrifter, indeholder dels bestemmelser om klassificering af
områder, hvor eksplosionsfarlig atmosfærer kan forekomme dels bestemmelser om foranstaltninger, der skal forebygge
eksplosioner i sådanne områder samt begrænse konsekvenserne heraf.
4. Høring
Forslaget har været behandlet i EF-Specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold den 15.
april 1996. Der var blandt organisationerne en generel positiv holdning til forslaget.
5. Tidligere forelæggelse
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændring, men ændringer på
bekendtgørelses- og regelniveau på Bolig-, Indenrigs- og Arbejdsministeriernes områder, idet der vil blive behov for
mere detaljerede regler. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Dagsordenens punkt 5:
Forslag til ændring af forordning nr. 1408/71 (udvidelse med studerende)
- statusrapport
1. Baggrund
Efter at forslaget om udvidelse af forordningernes personkreds med særlige ordninger for tjenestemænd
blev vedtaget ved forordning (EF) nr 1606/98 af 29. juni 1998, resterer af Kommissionens oprindelige forslag til
udvidelse af personkredsen fra 1991 de to persongrupper, de studerende og andre ikke erhvervsaktive.
Det forventes, at formandskabet for hurtigt at få de studerende med i forordningen vil udarbejde et begrænset forslag,
som kun omfatter studerende, og desuden i dette forslag begrænse det saglige anvendelsesområde ved helt at fjerne
kapitlerne om sociale pensioner.
Forslaget forventes baseret på Traktatens artikel 51 og
235.
2. Indhold
Formandskabet vil på Rådsmødet orientere om sine planer med hensyn til forslaget om de studerende,
herunder hvilke rettigheder studerende efter forordningen skal have. Det forventes, at kapitlerne om social pension helt
udgår af forslaget, så at der for studerende hovedsalig bliver tale om koordinering af sygesikringen.
3. Høring
Det oprindelige forslag har været forelagt Specialudvalget vedr. Arbejdsmarkedet og Sociale Spørgsmål i
marts 1992 og
i september 1997. Der forekom ingen kommentar til den del der vedrører studerende.
4.Tidligere forelæggelse
Det tidligere forslag har den 12. december 1997 været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Afhænger af forslagets ordlyd.
Dagsordenens punkt 6:
Kommissionens meddelelse om Social Handlingsplan for 1998-2000
- åben debat KOM (98) 259 endelig udgave
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464747_0008.png
1. Baggrund
Kommissionen vedtog den 29. april 1998 det sociale handlingsprogram 1998-2000 KOM(1998)259
endelig udg., der afløser handlingsprogram 1995-1997.
2. Indhold
Handlingsprogrammet 1998-2000 er opbygget omkring fire brede hovederklæringer:
- Forbedring af beskæftigelsesmuligheder,
- Ændring i arbejdets organisering,
- Videreudvikling af en europæisk model med social beskyttelse,
- Østeuropæiske landes gradvis inddragelse i EU's sociale- og arbejdsmarkedspolitik.
Det er Kommissionens hensigt, at målene for de fire erklæringer skal nås ved hjælp af; en intensiveret politisk, social og
civil dialog indenfor Unionen; inddragelse af strukturfondene især Den Europæiske Socialfond (ESF) til at støtte
tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsespolitikker.
Endvidere vil Kommissionen støtte medlemsstaternes handlingsplaner for beskæftigelse med finansiel støtte gennem en
række aktiviteter og projekter.
Kommissionen vil efter ratificering af Amsterdam-traktaten fremsætte hensigtsmæssige aktioner inden for de rammer
budgetmyndigheden fastlægger. Endvidere vil Kommissionen lægge vægt på drøftelse af ikke færdigbehandlede forslag
på det sociale område, hermed lægger Kommissionen op til få nye konkrete lovforslag, medens der lægges op til mere
generelle initiativer som statusredegørelser, iværksættelse og stimulering af debat og støtte forbedring af
arbejdsmarkeds-, social- og undervisningspolitik indenfor de fire hovederklæringer.
Blandt de vigtige konkrete tiltag kan nævnes at Kommissionen vil;
- fremlægge en meddelelse om tilrettelæggelse af arbejdet og tilpasningsevne i slutningen af 1998 ved at; konsultere
arbejdsmarkedets parter om en mulig rammeaftale om arbejdstilrettelæggelse, herunder blandt andet fleksibel arbejdstid;
afdække de spørgsmål, der skal behandles på EU-plan med henblik på at tilpasse de juridiske rammer og fremme mere
tilpasningsvenlige kontraktlige aftaler, herunder forbindelsen mellem social beskyttelse og arbejdsmønstre under
forandring.
- forelægge en meddelelse medio 1998 om tilpasning og fremme af den sociale dialog på fællesskabsplan
- fremlægge forslag medio 1998 for at beskytte arbejdstagere, der p.t. ikke er omfattet af arbejdstidsdirektiver.
Kommissionen vil endvidere støtte den grundlæggende omstrukturering virksomhederne i Europa gennemgår, ved at
fremme drøftelser mellem arbejdsmarkedets parter og gennem støtte i henhold til Socialfonden. Den vil fortsat opfordre
til, at der sikres passende information og høring af arbejdstagerne med hensyn til beslutninger, der påvirker dem og
fastholde en sammenhængende politik om statsstøtte og om strukturfondene. Endvidere har Kommissionen nedsat en
ekspertgruppe, der skal undersøge de økonomiske og sociale følger af industriel forandring.
Kommissionen vil; følge op på ekspertgruppens anbefalinger, når den udvikler fremtidige politikker på dette område;
søge at få vedtaget minimumsstandarder for national information og høring; fremlægge en rapport i 1999 om, hvordan
direktivet om europæiske samarbejdsudvalg fungerer.
Herudover har Kommissionen en række hensigtserklæringer om; en fælles europæisk debat om tilpasning af Europas
sociale beskyttelsessystemer, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, bekæmpelse af diskrimination på grund af
køn, race, etnisk baggrund, religion eller tro, handicap, alder og seksualitet, fremme af et højt niveau af menneskelig
sundhedsbeskyttelse samt støtte ansøgerlandene i gradvis inddragelse i socialpolitiske programmer og aktiviteter.
3. Høring
Kommissionens handlingsprogram 1998-2000 har været behandliet i EF-Specialudvalget for arbejdsmarkedet
og sociale spørgsmål.
DA
hilser velkommen, at Kommissionen i sin handlingsplan tager udgangspunkt i at styrke beskæftigelsen, mener dog at
det er overordentligt vigtigt i samme åndedrag at understrege vigtigheden af, at en forbedret europæisk konkurrenceevne
er en forudsætning for at skabe beskæftigelse.
DA finder det positivt, at Kommissionen peger på behovet for at styrke strukturreformerne på arbejdsmarkedet og
fremme reformer af de sociale beskyttelsessystemer, så de bliver mere beskæftigelsesvenlige og generelt øger Europas
beskæftigelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464747_0009.png
DA finder det vigtigt at pointere nødvendigheden af til stadighed at sikre balancen mellem EU's koordinerede indsats på
det sociale- og arbejdsmarkedspolitiske område og medlemsstaternes kompetence.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
finder det tilfredsstillende,
- at handlingsprogrammet understreger arbejdsmarkedets parters indflydelse på udviklingen af det europæiske
arbejdsmarked,
- at der i handlingsprogrammet er få konkrete direktivforslag, og
- at der samtidig sættes fokus på behovet for at højne uddannelsesniveauet og øge beskæftigelsen.
Landsorganisationen i Danmark (LO)
er positiv overfor Kommissionens meddelelse og de initiativer der foreslås,
men anbefaler at Kommissionen også overvejer, hvordan tiltagene indenfor hvert af de politiske områder kan
koordineres bedre. LO nævner eksempelvis forholdet mellem arbejdsmiljøpolitikken på den ene side og
sundhedspolitikken, socialpolitikken og arbejdsmarkedspolitikken på den anden side. Det er LO's opfattelse, at disse
politiske områder ville have gavn af, at få indarbejdet arbejdsmiljøperspektiver, således at forebyggelse bliver helt
central.
LO bifalder Kommissionens høje ambitionsniveau med hensyn til at fremme beskæftigelsen, og foreslår at der tages
inititativ til at overveje et adfærdskodeks for selskabsskatten og kvantitative målsætninger i retningslinierne.
LO støtter Kommissionens initiativer indenfor "Ændring i arbejdets organisering", men mener at Kommissionen også
bør inddrage:
- Revision af direktiver om gravide, herunder undersøge mulighederne for at udvide denne del af
arbejdsmiljøreguleringen til også at omfatte mænds reproduktionsevne.
- Udvidelse af kræftdirektiver til også at omfatte asbest, mineraluld og de kemiske forbindelser som IARC klassificeret
som mulige kræftfremkaldende.
- Gennemførelse af direktivet om fysiske agenser.
Herudover anbefaler LO, at der tages mere konkrete skridt til at sikre at de nye ansøgerlande kan leve op til initiativerne
og handlingsplanerne på det sociale område. LO mener
at Kommissionen bør fremlægge en hvidbog om den sociale og beskæftigelsesmæssige situation i ansøgerlandene, og at
Hvidbogen bla. bør indeholde overvejelser om, hvordan de europæiske strukturfonde kan fremme ansøgerlandenes
parathed til at overtage det sociale acquis. LO mener endvidere, at det bør undersøges, om den sociale dialog i
ansøgerlandene kan understøttes yderligere. Arbejdsmarkedets parter fra ansøgerlandene bør desuden have
observatørstatus i relevante udvalg og programkomitèer i EU.
LO foreslår endvidere at lægge kvatitative målsætninger ind i retningslinjerne og støtter, at der bliver udformet et fælles
adfærdskodeks for beskatning af virksomheder.
Ledernes Hovedorganisation (LH)
støtter de fire hovederklæringer i handlingsprogrammet og mener, at det er vigtigt,
at ændringerne i arbejdets organisering indgår med samme vægt i handlingsprogrammet som de øvrige tre
hovederklæringer, samt at der fortsat fokuseres på, at arbejdskraftens mobilitet ikke hæmmes via barrierer i de nationale
lovgivninger.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at have
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Dagsordenens punkt 7:
Forslag til Rådets afgørelse om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram inden for
erhvervsuddannelse - Leonardo da Vinci.
- orientering fra formandskabet KOM (98) 330 endelig udgave
1. Baggrund
Forslaget er forelagt af Kommissionen i en foreløbig udgave den 27. maj 1998 og dets nummer er KOM
(1998)330. En endelig udgave modtoges den 1. september 1998.
Forslaget er baseret på traktatens art. 127 og skal vedtages efter samarbejdsproceduren med Parlamentet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464747_0010.png
2. Indhold
Leonardo-programmet er et transnationalt støtteprogram, der har til formål via udvekslingsordninger og
pilotprojekter at fremme mobiliteten i og kvaliteten af erhvervsuddannelserne i medlemslandene. Forslaget drejer sig om
fortsættelse af programmet i perioden 2000 -2005. Kommissionen foreslår hertil anvendt 1 milliard ECU, men i øvrigt
fastsættes budgettet årligt.
Videregående uddannelser tilrettelagt som vekseluddannelse er omfattet af programmet.
Leonardo II har tre mål (hvor Leonardo I havde nitten):
-
at forbedre og styrke integrationen imellem arbejdsmarked og erhvervsuddannelse, navnlig gennem
vekseluddannelsesprincippet,
- at udvide og udbygge adgangen til efteruddannelse og livslang uddannelse på et kvalitativt højt niveau, og
- at fremme udvikling af metoder til genindslusning af grupper, der er særligt udsatte som følge af manglende
kvalifikationer.
Målene skal søges nået gennem seks typer aktioner:
a) støtte til fysisk mobilitet for unge under erhvervsuddannelse,
b) fremme af virtuel mobilitet på erhvervsuddannelsesområdet, især forbedret adgang til multimedier til
undervisningsbrug,
c) udvikling af samarbejdsnetværk for udveksling af erfaringer og god praksis,
d) fremme af erhvervsmæssige sprogkundskaber,
e) nyskabende pilotprojekter sigtende på kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne,
f) analyser og undersøgelser på sammenlignende europæisk grundlag af erhvervsuddannelserne i medlemslandene.
Visse af aktionerne vil blive gennemført fælles med de to øvrige uddannelsesprogrammer, Socrates og Ungdom for
Europa, der opererer med lignende aktionsformer.
Det fremgår af Kommissionens forslag, at der fortsat er krav om deltagelse af mindst tre partnerskabslande i projekterne.
Programmet skal styres af en komité bestående af repræsentanter for medlemslandene, hvori arbejdsmarkedets parter har
observatørstatus. Kommissionen er formand for komiteen og tilrettelægger dens arbejde.
Projektforslag indkaldes efter to procedurer ligesom i Leonardo I. Det foregår dels via en decentral procedure, hvor
projektforslag for alle seks aktionsformer prioriteres på nationalt plan, hvorefter den endelige prioritering foretages af
Leonardo-kommitéen, dels via en centraliseret procedure, hvorefter projektforslag til særlige, såkaldte
demonstrationsaktioner, indgives direkte til Kommissionens administrationskontor.Leonardo-kommitéen høres herefter
om Kommissionens prioritering af disse forslag.
De vigtigste forskelle på Leonardo I og Kommissionens forslag til videreførelsen er en væsentlig forenkling af
programmets mål og aktionsformer samt en større vægt på udvekslingsordninger, hvor udvælgelsen sker på nationalt
plan. Hertil kommer en foreslået udvidelse af den økonomiske ramme for programmet på mere end 50 pct.
3. Danske regler
Der er tale om et transnationalt program, der primært via økonomiske tilskud til udveksling af personer
og viden og gennemførelse af pilotprojekter søger en række mål for udviklingen af erhvervsuddannelserne og
arbejdsmarkedet opfyldt. Programmet påvirker således ikke direkte indholdet af danske erhvervsuddannelser.
4. Høring
Forslaget har været behandlet i både EF-specialudvalget vedrørende uddannelse og EF-specialudvalget
vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold.
DA
er enig i prioriteringen af øget mobilitet, netværkssamarbejde og pilotprojekter. Der er dog en risiko for, at
programmet mere får karakter af et socialpolitisk hjælpeprogram med fremhævelsen af grupper, som er særligt udsatte
som følge af utilstrækkelige eller utidssvarende kvalifikationer. DA finder, at programmet primært skal satse på øget
internationalisering for at sikre virksomhederne medarbejdere, der er i stand til at operere
i et internationalt miljø. Der er behov for en forenkling og afbureaukratisering af programmet og specielle
overvågningscentre vil være overflødige. Endelig bør den nationale prioritering inden for programmet fremmes, og man
ser gerne kravet om tre partnerskabslande reduceret til to.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464747_0011.png
FA
er positiv overfor forslaget og de foreslåede aktioner. Specielt finder man den større vægt på udvekslingsordninger
væsentlig.
Dansk Handel & Service
ønsker administrationen afbureaukratiseret og gjort mere brugervenlig. Kravet om tre
partnerskabslande finder man er en barriere, specielt for de mindre virksomheders deltagelse.
LO
finder, der er tale om en klar forbedring gennem forenklingen af målene, og man finder de foreslåede 6
indsatsområder relevante. Det er positivt, at man sigter mod at gøre uddannelsesindsatsen beskæftigelsesorienteret, idet
man dog fortsat bør tilse, at programmet også bidrager til et bredere kompetenceudviklingsperspektiv. LO ønsker et
7-årigt program og er positiv overfor den foreslåede udvidelse af den finansielle ramme.
FTF
er positiv overfor forenklingen af programmet, men ønsker de uddannelsespolitiske målsætninger styrket. Svage
grupper på arbejdsmarkedet bør snarere tilgodeses via struktur-fondene. De vægtede temaer finder FTF centrale, idet
særlig mobilitet, netværk, fremme af sprogkundskaber og udbredelse af god praksis er vigtige. Endelig er der behov for
en afbureaukratisering af programmet.
Amtsrådsforeningen og Frie Grundskolers Fællesråd
har ingen bemærkninger til forslaget.
Dansk Teknisk Lærerforbund
finder det positivt, at forslaget bygger på en erkendelse af, at grænsen mellem faglig og
almen uddannelse udviskes mere og mere, men samtidig vil man dog pege på vigtigheden af at fastholde og tage hensyn
til forskellighederne mellem uddan-nelsesområderne for så vidt angår mål og elevgrupper
m.v. Man finder derudover, at aktionerne "Virtuel Mobilitet" og "Nyskabende Pilotprojekter" til en vis grad overlapper
hinanden, og at der er behov for en præcisering. Endelig finder man, at
det er vigtigt at lærerne opprioriteres som målgruppe, og at en større lærergruppe inddrages og deltager i EU-
programmer på erhvervsuddannelsesområdet.
Rektorkollegiet
finder forenklingen og den tilstræbte koordination mellem de tre uddannel-sesprogrammer positiv. Der
er dog en række uklarheder i forslaget. Man er skeptisk overfor om universitetsstuderende vil blive vægtet tilstrækkeligt.
Man ønsker mulighed for, at pilotprojekterne kan blive treårige. Endelig finder man en fælles europæisk deadline
væsentlig.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. I lighed med det nuværende Leonardoprogram må der dog forventes afholdt udgifter i
forbindelse med den nationale administration af programmet
Dagsordenens punkt 8:
Konference den 12.-13. oktober 1998, om et samfund for alle aldre"
- orientering fra formandskabet
1. Baggrund og indhold
Formandskabet arrangerede et symposium den 12.-13. oktober 1998 under titlen "Et samfund
for alle aldre - beskæftigelse, sundhed, pensioner og solidaritet i lyset af de demografiske forandringer.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om udkommet af konferencen.
(Løbenr. 735)