Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 568
Offentligt
1464728_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 568)
forskningsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
N.1
11. februar 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt
Forskningsministeriets notat vedrørende status over resultaterne indenfor henholdsvis informationsteknologi og
telekommunikation under det østrigske EU-formandskab i 2. halvår af 1998 samt kommende initiativer under det tyske EU-
formandskab i 1. halvår af 1999.
Status over resultaterne
indenfor henholdsvis
informationsteknologi og
telekommunikation under
det østrigske EU-
formandskab i 2. halvår
af 1998 samt kommende
initiativer under det
tyske EU-formandskab i
1. halvår af 1999
Forskningsministeriet10.
februar 1999Kontoret for IT
og TelereguleringJ.nr.
ITR1249FSKT0052
A.
Resultater under det østrigske formandskab i 2. halvår af 1998
1. Forslag om direktiv om elektronisk signaturer
Forslag til direktiv om en fælles europæisk ramme for elektroniske signaturer -
KOM (98) 297
Direktivforslaget sigter mod at etablere en europæisk fælles ramme for, at man kan foretage juridisk bindende dispositioner
via åbne net, som for eksempel Internet, uden at afsender og modtager først skal aftale, hvordan man gør. Brug af elektronisk
kommunikation til bindende juridiske dispositioner forudsætter, at der kan kommunikeres med sikkerhed for afsenders
identitet og for, at indholdet ikke er blevet ændret.< /P>
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464728_0002.png
På Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998 var der en politisk drøftelse af forslaget. Drøftelsen vedrørte
udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt en elektronisk signatur - for at opfylde krav i lovgivningen om underskrift i relation til
elektroniske meddelelser - skal være afgivet ved hjælp af udstyr, der opfylder visse mindstekrav. Der kunne på Rådsmødet
ikke opnås enighed om at stille min imumskrav til brugerudstyret som betingelse for at tillægge en elektronisk signatur
retsvirkning som en underskrift.
Sagen drøftes på ekspertniveau i rådsregi, og det tyske formandskab satser på, at der vil kunne opnås politisk enighed om
forslaget i Rådet i februar/marts 1999. Europa-Parlamentet vedtog den 13. januar 1999 sin 1. udtalelse om sagen.
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 57, artikel 66 og artikel 100 A, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal efter samarbejdsproceduren med Europa-Parlamentet.
Direktivforslagets anvendelsesområde er elektroniske signaturer. Der lægges således vægt på, at direktivet ikke alene skal
omfatte digitale signaturer.
Hovedformålet med direktivforslaget er at lette anvendelsen af elektroniske signaturer samt at medvirke til deres juridiske
anerkendelse. Forslaget skal tilvejebringe en ramme for elektroniske signaturer og de tilknyttede certificeringstjenester m.v.
med henblik på at sikre det indre markeds funktion.
Drøftelserne af forslaget har særligt centreret sig om følgende 2 forhold:
For det første fastlæggelse af retsvirkningerne af elektroniske signaturer og for det andet fastlæggelse af
erstatningsansvarsreglerne for nøglecentre (dem, der bekræfter identiteten af afgiveren af elektronisk signatur, hvilket de gør i
form af udstedelse af et certifikat).
2. IDA II
Forslag til beslutning om en række retningslinier, herunder fastlæggelse af
projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk
dataudveksling mellem administrationerne (IDA) og Forslag til afgørelse om en
række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet
mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem
administratio nerne (IDA) KOM (97) 661
På Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998 blev der opnået politisk enighed om forslaget, og Rådet
fastlagde formelt fælles holdning den 21. december 1998. Forslagenes hjemmel er artikel 129 D (transeuropæiske net),
hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
IDA programmet er et teknologi program, der har til formål at fremme udbygningen af kompatible edb-systemer til
elektronisk udveksling af data mellem de europæiske administrationer, de europæiske institutioner og Kommissionen.
IDA programmet omfatter primært samarbejdet mellem medlemsstaternes administrationer, de europæiske institutioner og
Kommissionen. Programmets sigte er at fremme anvendelsen af effektive, billige og ikke mindst interoperable løsninger samt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464728_0003.png
at undgå, at medlemslandene og de europæiske institutioner uafhængigt af hinanden installerer en mangfoldighed af
forskellige edb-værktøjer og -produkter, som ikke kan kommunikere med hinanden.
Under det hidtidige IDA program (1995-1998) er der bl.a. etableret sektor projekter indenfor områderne: told og afgifter,
fiskeri, landbrug, social sikring, offentlige aftaler, statistik, handelspolitik, konkurrencepolitik og kultur. Anden fase (IDA 2) af
programmet har en varighed på 5 år fra programmets vedtagelse.
3. Konvergensgrønbogen
Kommissionens Grønbog om konvergens i forbindelse med telekommunikation, medier
og informationsteknologi og følgerne for lovgivningen: Mod en strategi for
informationssamfundet
KOM (97) 623
Grønbogen blev første gang drøftet på Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998, og er siden også blevet drøftet
på et uformelt Rådsmøde (AV- og kultur) den 6. - 8. april samt på det ordinære Rådsmøde (AV- og kultur) den 28. maj 1998.
Der har siden været afholdt en række konferencer og høringer om emnet, senest den 3. november 1998 i Wie n, hvor der ud
over EU-landene også var deltagere fra EFTA-landene og en række central- og østeuropæiske lande. På Rådsmødet
(telekommunikation) den 27. november 1998 redegjorde formandskabet for resultatet af Wien-høringen.
Baggrunden for Grønbogen er, at de tre sektorer (tele, audiovisuelle tjenester og IT) i dag reguleres meget forskelligt, selv om
tjenesterne indholdsmæssigt kan være identiske og teknologisk kan fremføres på samme måde og over ét og samme net.
Denne udvikling forventes at fortsætte, og tjenesterne vil i stadig større grad komme til at ligne hinanden. Dette betyder, at
det bliver stadig vanskeligere at opretholde en differentieret r egulering for hvert område. Grønbogens sigte er at skabe en
bred debat, bl.a. om de regulatoriske konsekvenser af konvergensen.
Kommissionen forventes i februar 1999 at fremlægge en ny meddelelse med konklusionerne fra høringen og en aktionsplan
med anbefalinger til de fremtidige skridt på området.
Den nye meddelelse forventes at indeholde dels konklusionerne over høringen dels en aktionsplan med anbefalinger til de
fremtidige skridt på området
4. Informationssamfundet
Globaliseringen og Informationssamfundet: Behovet for styrkelse af international
koordination
a. Udviklingen vedrørende elektronisk handel
På Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998 blev der redegjort for resultaterne af Ottawa konferencen 7. - 9.
oktober 1998 om elektronisk handel.
Konferencen havde 4 hovedtemaer, der vedrørte elektronisk handel omfattende: 1) beskyttelse af personoplysninger og af
privatlivets fred, 2) forvaltning og håndhævelse af regler om beskatning, 3) forbrugernes rettigheder og forpligtelse og 4)
mekanismer til fremme af brugen af elektroniske signaturer til autentificering af elektroniske dokumenter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464728_0004.png
På konferencen blev der opnået enighed om ministererklæringer for den fremtidige udvikling af elektronisk handel på
områderne forbruger-beskyttelse, digital signatur og privatliv på nettet. Desuden blev der vedtaget en handlingsplan for
OECD's fremtidige arbejde inden for elektronisk handel.
b. Internet forvaltning og domæne navne
På Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998 redegjorde Kommissionen for sagen.
Forvaltningen af Internet domænenavne har indtil 1. oktober 1998 været underlagt den amerikansk regering. Ansvaret har
været uddelegeret til en offentlig organisation med forkortelsen IANA (Internet Assigned Number Authority). Den 30.
januar 1998 udsendte de amerikanske myndigheder en grønbog med forslag til den fremtidige forvaltning af Internet domæne
navne. Dette initiativ har resulteret i etableringen af en ny forvaltningsstruktur, hvor en privat non-pro fit organisation har
fået overført kompetencen på området. Denne organisation (ICANN - Internet Corporation for Assigned Names and
Numbers) ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter fra Internettets forskellige interesserede parter. EU har i den
forbindelse arbejdet for, at den nye forvaltningsstruktur tager tilstrækkeligt hensyn til, at Internet er et globalt net samt, at alle
interesserede parter får medindflydelse på forvaltningen.
Formanden for Rådet og Kommissionen sendte den 16. marts 1998 et fælles svar til amerikanske myndigheder, om at
løsningerne burde findes i globalt regi snarere end at basere sig på en amerikansk løsning. Kommissionen redegjorde på
Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998 for, at flere af de europæiske synspunkter er blevet tilgodeset i den
nye struktur - men at den nye organisation stadig ikke er fuldt etableret, og at de r stadig udestår en del problemer, som skal
løses.
5. Fjerde implementeringsrapport
Kommissionens meddelelse vedrørende den fjerde rapport om implementering af
telekommunikationsreguleringen
KOM (98) 594
Kommissionens meddelelse blev præsenteret på Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998. I meddelelsen har
Kommissionen undersøgt, om reglerne om et liberalt telemarked også i praksis er effektive. (I de tre forudgående
implementeringsrapporter har Kommissionen primært koncentreret sig om, hvorvidt reglerne formelt var implementerede i
den enkelte medlemsstat.)
Kommissionen har undersøgt situationen i alle medlemsstaterne ved hjælp af en række indikatorer, som baserer sig på
liberaliseringsgraden og situationen på telemarkedet i den enkelte medlemsstat. Konklusionen er, at udviklingen i
medlemslandene generelt er opmuntrende, men at den europæiske teleliberalisering dog stadig er af så ny dato, at
markedssituationen endnu ikke har undergået de store ændringer. Der er ikke opstået marka nte fald i forbrugertaksterne, og
de nye teleoperatører har kun fået begrænsede markedsandele.
6. Frekvensgrønbogen
Kommissionens Grønbog om radiospektrumpolitik
set i sammenhæng med Fællesskabets politik inden for områderne
telekommunikation, radio-/tv-spredning, transport og FTU
KOM (98) 596
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464728_0005.png
Grønbogen blev præsenteret på Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998.
Formålet med grønbogen er at igangsætte en vidtspændende diskussion af den
nuværende administration af frekvensressourcerne, idet særligt følgende hensyn
inddrages:
•
Påvirkning af den teknologiske udvikling.
•
Medvirken til økonomisk vækst og beskæftigelse.
•
Sikring af konkurrence.
•
Mulighed for udvikling af nye tjenester.
Grønbogen stiller en række spørgsmål vedrørende åbenhed og gennemsigtighed i frekvenspolitik, fastsættelse af kriterier til
brug for frekvensharmonisering og i tilknytning hertil behov for indførelse af retsmidler til sikring af harmoniseringen, krav
til frekvensplanlægning, handel med frekvenser og relationen til de internationale radiokommunikationsorganisationer.
7. Teleterminaldirektivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om radio- og teleterminaludstyr samt
gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse
Direktivet blev endeligt vedtaget i Rådet den 25. januar 1999. På Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998 blev
der opnået politisk enighed om forslaget, og den 8. juni 1998 fastlagde Rådet formel fælles holdning. Den 6. oktober 1998
vedtog Europa-Parlamentet sin 2. udtalelse indeholdende 15 ændringsforslag til Rådets fælles holdning. Da Rådet og
Kommissionen ikke kunne godkende Europ a-Parlamentets forslag, blev direktivet behandlet i forligsudvalget, hvor man
nåede til enighed den 8. december 1998.
Direktivet ophæver de eksisterende to direktiver på området. Endvidere forenkler direktivet anvendelsen af to andre
rådsdirektiver. Direktivet fastlægger rammerne for fri bevægelighed og markedsføring af teleterminaludstyr og radioudstyr.
Direktivet medfører en betydelig lempelse af reglerne for markedsføring og fri bevægelighed for såvel radioudstyr som
teleterminaludstyr. Ifølge det nuværende system skal radioudstyr således forudgående godkendes i samtlige de medlemslande,
hvor udstyret skal markedsføres. Direktivet vil betyde, at radioudstyr vil kunne markedsføres i hele EU alene på baggrund af
en kontrol, som kan foretages af fabrikanten selv i de tilfælde, hvor der foreligger harmoniserede standarder. I modsat fald vil
et bemyndiget organ skulle udpege de væsentligste radioprøvningssæt for udstyret.
For teleterminaludstyr betyder direktivet, at udstyret umiddelbart må tages i brug, mens der for radioudstyr nationalt kan
stilles krav om tilladelser før det må tages i brug.
En forudsætning for fri bevægelighed, markedsføring og ibrugtagning af udstyr er, at udstyret overholder en række
"væsentlige krav".
Visse væsentlige krav gælder generelt for alt udstyr, mens andre krav kan udvælges for den specifikke udstyrstype. Af
generelle krav kan nævnes beskyttelseskrav i lavspændingsdirektivet og EMC-direktivet og effektiv udnytte frekvensspektret.
De specifikke væsentlige krav er udformet som nogle generelle hensyn til beskyttelse mod beskadigelse af nettet og dets
funktion, beskyttelse mod misbrug af netværksressourcer, hensyn til abonnenterne, databeskyttelse og funktioner som brug af
nødtjenester og handicapfunktioner. Disse specifikke krav vil blive udformet af Kommissionen efter godkendelse af
medlemsstaterne i et udvalg benævnt "TCAM".
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464728_0006.png
8. UMTS (det Universelle Mobile Telekommunikations System)
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om
koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af
tredje generation i Det Europæiske Fællesskab
Beslutningen blev endeligt vedtaget på Rådsmøde (transport) den 30. november 1998. På Rådsmødet (telekommunikation)
den 19. maj 1998 blev der fastlagt principiel politisk enighed om forslaget. Europa-Parlamentet vedtog sin første udtalelse
den 18. juni 1998. Den fælles holdning blev vedtaget den 24. september 1998. Europa-Parlamentet meddelte den 18.
november, at det kunne godkende Rådets fælles ho ldning.
UMTS er den næste generation af mobilkommunikation. UMTS er endnu under udvikling. UMTS forventes at blive en
overbygning eller eventuelt afløseren til GSM-mobiltelefoni.
Beslutningen indeholder følgende hovedelementer:
•
Definition af, hvad UMTS omfatter. Det slås fast, at UMTS som et minimum skal omfatte adgang til
multimedietjenester, herunder Internet. Adgangen skal kunne etableres mobilt, via satellit eller over fastnettet og med
en talegengivelse, som svarer til fastnettelefoni.
•
Medlemslandene forpligtes til at tillade harmoniseret udbud af UMTS-tjenester på deres territorium fra den 1. januar
2002, og medlemslandene forpligtes til at etablere et system for tilladelsesudstedelser for UMTS senest den 1. januar
2000.
•
Medlemslandene skal fremme, at UMTS-netoperatører indgår aftaler om roaming med andre UMTS-netoperatører
for at sikre ubrudt dækning i fællesskabet.
•
Det skal sikres, at der afsættes tilstrækkeligt med radiofrekvenser til UMTS.
Medlemslandene skal sikre, at de UMTS-tjenester, der gives tilladelser til, opererer inden for de frekvensbånd, som
internationalt er afsat til dette formål, samt at de forskellige UMTS-tjenester så vidt muligt bliver kompatible
(sammenkoblelige) over hele EU samt endelig, at de følger den europæiske standard for UMTS, der nu er opnået enighed om
i Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI) og kommende ETSI-standarder for UMTS.
9. Internet handlingsplan
Afgørelse om en flerårig EF-handlingsplan til fremme af sikker anvendelse af
Internet
Afgørelsen om handlingsplanen blev endeligt vedtaget på Rådsmødet (miljø) den 21. december 1998. På Rådsmødet
(telekommunikation) den 19. maj 1998 blev der opnået principiel politisk enighed om forslaget. Europa-Parlamentet afgav sin
første udtalelse den 2. juli 1998. Rådet vedtog fælles holdning den 24. september 1998. Europa-Parlamentet foreslog i sin
udtalelse nr. 2 fire små ændringer, som Rådet godkendte den 19. november 1998.
Handlingsplanen dækker en 4-årig periode fra 1. januar 1999 til 31. december år 2002. Det samlede budget er på 25 mio.
ECU.
Handlingsplanens udgangspunkt er, at Internet primært anvendes til harmløse, legitime formål, men kan misbruges til
spredning af ulovligt og anstødeligt materiale. Der sondres mellem ulovligt og anstødeligt materiale. De to kategorier skal
behandles forskelligt. Ulovligt materiale skal således overgives til de retshåndhævende myndigheder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464728_0007.png
Handlingsplanen indeholder bl.a. følgende aktioner:
a) at skabe sikre rammer, bl.a. ved at etablere et europæisk net af centre (hotlines), som skal påvise det ulovlige
materiales eksistens og begrænse udbredelsen af det. Oprettelsen af hotlines er ikke obligatorisk. Internetbrugerne kan
anmelde indhold, de finder på nettet, og som de anser for at være ulovligt, til centrenes hotlines. De retshåndhævende
myndigheder er ansvarlige for at retsforfølge og straffe de personer, der er ansvarlig e for det ulovlige indhold.
b) at udvikle filtrerings- og klassificeringssystemer, hvor filtreringssystemer vil give brugerne mulighed for at fravælge
eller blokere for uønsket indhold, og hvor klassificeringssystemer kan tjene som en slags varedeklaration, som oplyser
brugeren om karakteren af det specifikke indhold på web-steder m.v.
c) at tilskynde til oplysningsaktiviteter
10. Adgangsstyrede tjenester (piratdekodere)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF
adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester
om
retlig
beskyttelse
af
Direktivet blev endeligt vedtaget den 20. november 1998. På Rådsmødet (indre marked) den 18. maj 1998 blev der opnået
politisk enighed om forslaget. Den 29. juni 1998 fastlagde Rådet formel fælles holdning.
Direktivet fastsætter regler, der giver retlig beskyttelse mod erhvervsmæssig omsætning af piratdekodere til tjenester, som er
kodede eller på anden måde adgangsstyrede med henblik på, at der skal ske betaling for deres modtagelse. Desuden skal selve
den tjeneste at adgangsstyre tjenester være retligt beskyttet.
Baggrunden for direktivet er, at en stadigt voksende del af vort behov for information og underholdning dækkes via en række
spredningstjenester (dvs. tjenester, der spredes til et grundlæggende passivt publikum) og interaktive tjenester. Det drejer sig
blandt andet om traditionelt betalings-tv, video-on-demand, elektronisk udgivelse og on-line-tjenester. For den kommercielle
del af disse tjenester er det et fælles træk, at kodning/kryptering eller anden adgan gsstyring af tjenesten skal sikre udbyderen
betaling for tjenesten. Tjenesterne tilbydes således offentligheden mod betaling for brug.
En del af disse tjenester har imidlertid været udsat for, at man uretmæssigt har skaffet sig adgang til deres indhold ved hjælp
af pirat-dekodere.
Direktivets anvendelsesområde er radio- og tv-spredning, informationssamfundets tjenester samt selve den tjeneste at tilbyde
adgangsstyring med henblik på at sikre betaling. De beskyttede tjenester er underlagt adgangsstyring.
Direktivet pålægger medlemsstaterne at forbyde erhvervsmæssig omsætning af piratdekodere, der har til formål at skaffe
uretmæssig adgang til beskyttede tjenester. Direktivet indeholder ikke bestemmelser om privat brug eller omsætning af
piratdekodere. Regler i forhold til privat brug overlades dermed til den enkelte medlemsstat. Medlemsstaterne pålægges
endvidere i henhold til direktivet at indføre sanktioner for erhvervsmæ ;ssig omsætning af piratdekodere.
B. Nye og kommende initiativer under det tyske formandskab i 1. halvår af 1999
Prioriteterne for det tyske formandskab i 1. halvdel af 1999 er nedennævnte, idet punkterne 1-3 har det tyske formandskabs
hovedprioritet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464728_0008.png
1. Forslag om direktiv om elektronisk signaturer
Det er det tyske formandskabs sigte, at der kan fastlægges politisk enighed om fælles holdning som et a-punkt på et
Rådsmøde inden Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999. (Se beskrivelsen af forslaget under afsnit A.1).
2. Postliberalisering
Kommissionen forventes i februar/marts at offentliggøre et udkast til ændringsdirektiv af direktiv 97/67/EF om fælles regler
for udviklingen af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet. Ændringsdirektivet
forventes særligt at vedrøre spørgsmålet om en yderligere liberalisering af posttjenesterne i Europa - dvs. en yderligere
indskrænkning af eneretten på postområde t. Formandskabet sigter mod at få en orienterende debat på Rådsmødet
(telekommunikation) den 22. april 1999.
3. Konvergensgrønbogen
Kommissionen forventes i februar 1999 at offentliggøre en opfølgning på Kommissionens Grønbog om konvergens i
forbindelse med telekommunikation, medier og informationsteknologi og følgerne for lovgivningen. Den nye meddelelse
forventes at indeholde dels konklusionerne over høringen dels en aktionsplan med anbefalinger til de fremtidige skridt på
området. Det tyske formandskab ønsker en diskussion af meddelelsen på R&ari ng;dsmøde (telekommunikation) den 22.
april 1999.
4. År 2000 problematikken
Det tyske formandskab ønsker, at der på rådsmødet den 22. april 1999 vedtages en rådsresolution eller et sæt
rådskonklusioner, hvor vigtigheden af problematikken understreges - initiativet skal mere være et politisk signal end en
detaljeret teknisk stillingtagen til problemet.