Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 664
Offentligt
1464712_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 664)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
PØU, Alm. del - bilag 74 (Løbenr. 12056)
SAU, Alm. del - bilag 349 (Løbenr. 12202)
FIU, Alm. del - bilag 124 (Løbenr. 12274)
Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
N.1
5. marts 1999
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. marts 1999 fremsendes vedlagt Økonomiministeriets tillæg
vedrørende punkterne 2, 6 og 7, til Økonomiministeriets notat over punkter, der forventes optaget på dagsordenen for
rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 15. marts 1999.
Aktuelt notat til mødet i Folketingets
vedrørende ECOFIN den 15. marts 1999
Europaudvalg
den
12.
marts
1999
Dagsordenspunkt
2:
Implementering
stabilitets- og vækstpagten
af
ECOFIN ventes på mødet den 15. marts 1999 at drøfte Spaniens,
Tysklands, Frankrigs og Luxembourgs stabilitetsprogrammer, der
særskilt nedenfor.
Belgiens,
gennemgås
I
ECOFIN-ministrenes
erklæring
fra
den
1.
maj
1998
forpligter
alle
medlemslandene sig til senest med udgangen af 1998 at fremlægge et nationalt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0002.png
stabilitets- eller konvergensprogram. I opfølgning af drøftelsen af både
stabilitets- og konvergensprogrammer udarbejder ECOFIN-rådet en udtalelse om
hvert EU-lands program, herunder om overensstemmelsen med stabilitets- og
vækstpagtens mellemfristede mål om tæt på balance eller oversku d på de
offentlige budgetter.
Dagsordenspunkt 2A: Spaniens stabilitetsprogram
Det overordnede mål i det spanske stabilitetsprogram er at fremme en ikke-
inflationær beskæftigelsesorienteret vækst via budgetmæssig konsolidering og
strukturelle reformer.
Programmet lægger op til, at Spanien vil efterleve stabilitets- og vækstpagtens
mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance eller overskud.
Således ventes det offentlige budgetoverskud i 2002 at være 0,1 pct. af BNP.
Tabel 1 giver en samlet oversigt over programmets økonomiske nøgletal.
Tabel 1. Makroøkonomiske nøgletal for Spanien
2002
1998
1999 2000 2001
1)
1)
1)
- Pct.v is ændri ng i f.t. året før -
BNP, realt Inflation
2)
Beskæftigelse
3,8 2,4 3,8 2,1 3,3 1,9 3,3 1,9
3,5
2,8
2,3
2,3
18,7
- Pct.
af BNP
-
17,1
12,8
12,8
3,3 1,9
2,3
12,8
Ledighed (pct. af arb.).
Offentlig budgetsaldo Offentlig gæld
-1,9
67,4
-1,6
66,4
-1,0
64,3
0,1
-0,4 61,9 59,3
1) Tallene for BNP-vækst, inflation, beskæftigelsesvækst og ledighed er i programmet gengivet som gennemsnit for årene 2000-2002.
2) BNP-deflatoren. HICP vurderes at have været knap 2 pct. i 1998.
Det spanske stabilitetsprogram peger på, at det offentlige budget i 1998 har
udvist et underskud på 1,9 pct. af BNP. Underskuddet ventes at blive reduceret
gradvist frem mod år 2002.
Spanien har gennemført en skattereform rettet mod personlig indkomst, der er
trådt i kraft fra starten af 1999. Hovedelementerne i reformen er en sænkning af
minimums- og marginalskattesatsen med henholdsvis 2 pct.point og 8 pct.point til
18 pct. og 48 pct. Desuden ændres nogle fradragsordninger. Det vurderes i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0003.png
programmet, at reformen
skatteindtægter.
i
1999
og
2000
koster
ca.
0,6
pct.
af
BNP
i
Den budgetmæssige position i 2002 vurderes at være tilstrækkelig til at sikre,
at budgetunderskuddet vil kunne holdes inden for referenceværdien på 3 pct. af
BNP under et normalt konjunkturforløb. Kommissionen har vurderet, at underskud
på mindre end 0,4 pct. af BNP i 2002 vil efterlade nok plads på budgettet til at
undgå budgetunderskud på mere end 3 pct.af BNP under et normalt økonomisk
tilbageslag.
Det er vurderingen, at prognosens vækstforudsætninger er ambitiøse, men ikke
urealistiske. Den seneste tids afmatning i EU bevirker, at der er en risiko for,
at væksten i 1999 bliver mindre end 2 pct. Programmet forudsætter endvidere en
BNP-vækst i Spanien på 3,8 pct. i 1999. OECD's seneste skøn på BNP-væksten i
Spanien i 1999 er 3,4 pct. Set i lyset af den seneste vækstafmatning er der
yderligere nedadgående risic i forbundet med skønnet.
Kommissionen vurderer, at den - set i forhold til EU - høje vækst i Spanien ikke
giver anledning makroøkonomiske ubalancer. Strukturelle ændringer, højere
investeringsrater og den gennemførte skattereform vurderes at bidrage til at
holde inflationspresset i ave.
Dagsordenspunkt 2B: Belgiens stabilitetsprogram
Programmet lægger op til, at Belgien vil efterleve stabilitets- og vækstpagtens
mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance eller overskud.
Således ventes den offentlige budgetsaldo i 2002 at være -0,3 pct. af BNP.
Tabel 2 giver en samlet oversigt over programmets økonomiske nøgletal, herunder
den offentlige budgetsaldo og gæld i Belgien for årene 1998-2002.
Tabel 2. Makroøkonomiske nøgletal for Belgien
2002
1998
1999 2000 2001
- Pct.v is ændri ng i f.t. året før -
BNP,
realt
Beskæftigelse
2)
Inflation
1)
2,8 1,4
1,1
9,3
- Pct. af
BNP -
2,4 1,4
1,0
8,6
2,3 1,1
0,6
8,1
2,3 1,1
0,5
-
2,3 1,1
0,5
-
Ledighed (pct. af arb.).
-0,3
Offentlig budgetsaldo Offentlig -1,6117,5 -1,3114,5 -1,0112,2 -0,7109,6 106,8
gæld
1)BNP-deflatoren. Ifølge HICP vurderes inflationen i 1998 at have været tæt på 1 pct.
2) Egne skøn baseret på stabilitetsprogrammet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0004.png
Det belgiske stabilitetsprogram peger på, at det offentlige budget i 1998 har
udvist et underskud på 1,6 pct. af BNP. Underskuddet ventes at blive reduceret
gradvist frem mod år 2002 til et underskud på 0,3 pct. af BNP.
Den ventede konsolidering på de offentlige budgetter frem mod år 2002 består af
en stigning på udgiftssiden, der er mindre end væksten i det nominelle BNP
således, at de offentlige udgifter falder fra 48,5 pct. af BNP i 1998 til 46,2
pct. af BNP i 2002. Indtægtssiden ventes også at vokse med mindre hastighed end
det nominelle BNP, så offentlige indtægter falder fra 47,0 pct. af BNP i 1998
til 45,9 pct. af BNP i 2002. Det er v&ael ig;rd at bemærke, at den primære
budgetsaldo i hele perioden er i overskud med 6,0 pct. af BNP.
Den finanspolitiske konsolidering skal ifølge programmet ske sideløbende med den
beskæftigelsespolitik, der blev lanceret i den første 'National Plan for
Employment". Den går dels ud på gradvist at reducere arbejdsgiverbidrag til det
gennemsnitlige niveau for Belgiens tre største handelspartnere. I perioden 1999-
2005 skulle dette give en reduktion i lønomkostningerne på 3,4 pct. Dels går den
ud på at begrænse l&o slash;nstigningerne i Belgien, så de ikke overstiger den
forventede gennemsnitlige lønstigning i Belgiens tre største handelspartnere.
Den budgetmæssige position i 2002 vurderes at være tilstrækkelig til at sikre,
at budgetunderskuddet vil kunne holdes inden for traktatens referenceværdi på 3
pct. af BNP under et normalt konjunkturforløb.
Det er vurderingen at prognosens vækstforudsætninger for 1999 er ambitiøse, men
dog realistiske. Rammer den seneste tids afmatning i EU også Belgien, er der en
reel risiko for, at væksten i 1999 bliver mindre end de ventede 2,4 pct.
Følsomhedsanalyser i programmet tyder på, at den 'sneboldeffekt', der kan være
som følge af rentebetalinger på den store offentlige gæld, ikke vil gøre sig
gældende med mindre renten stiger meget. Kommissionen vurderer, at et primært
budgetoverskud på ca. 3 pct. i perioden 1999-2002 er nok til at gælden
stabiliserer sig på nuværende niveau.
Dagsordenspunkt 2C: Luxembourgs stabilitetsprogram
Ifølge Luxembourgs stabilitetsprogram, vil landet efterkomme stabilitets- og
vækstpagtens mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance eller
overskud. Således ventes det, at Luxembourg vil have overskud på det offentlige
budget på godt 1 pct. af BNP i alle årene fra 1999 til 2002. Luxembourgs samlede
offentlige gæld androg 6,7 pct. af BNP i 1997.
Tabel 3 giver en samlet oversigt over programmets økonomiske nøgletal, herunder
overskuddene på det offentlige budget i Luxembourg for årene 1998-2002.
Tabel 3. Makroøkonomiske nøgletal for Luxembourg.
2002
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0005.png
1998
1999 2000 2001
- Pct.v is ændri ng i f.t. året før -
3,7 1,8
-
3,1
BNP, realt Inflation
1)
Beskæftigelse
5,7 1,7
4,5
3,1
- Pct. af
BNP -
3,4 1,5
-
3,1
3,7 1,8
-
3,1
3,7 1,8
-
3,1
Ledighed (pct. af arb.).
1,7 -
Offentlig budgetsaldo Offentlig gæld
1)BNP-deflatoren.
2,1 6,7
1,1 -
1,2 -
1,3 -
Den offentlige budgetsaldo viste et overskud på 2,1 pct. af BNP i 1998, hvor der
var en høj økonomisk aktivitet med en real vækst i BNP på 5,7 pct. I perioden
1999-2002 forventes en årlig real vækst i BNP på ca. 3,7 pct. Budgetoverskuddet
vil i 1999 falde til 1,1 pct. af BNP, hvorefter det ventes gradvist at stige til
et overskud på 1,7 pct. af BNP i år 2002. Der vil således fortsat væ ;re et
meget lavt niveau for den offentlige gæld, der i 1997 udgjorde 6,7 pct af BNP.
I lyset af de usikre internationale konjunkturer er det hensigtsmæssigt, at Luxembourg opererer med en passende
sikkerhedsmargin for den økonomiske aktivitet i tilrettelæggelsen af finanspolitikken, således at man kan undgå underskud på
de offentlige budgettter på over 3 pct. af BNP, selv i en situation med ugunstige konjunkturer. Det er Kommisionens
vurdering, at den fortsatte konsolidering af de offentlige finanser i Luxembourg er i god overens stemmelse med dette.
Dagsordenspunkt 2D: Tysklands stabilitetsprogram
Programmet opererer med en reduktion af det offentlige budgetunderskud fra 2�½
pct. af BNP i 1998 til 1 pct. af BNP i 2002. Tyskland vurderer på den baggrund
selv, at programmet opfylder stabilitets- og vækstpagten.
Tabel 4 giver en samlet oversigt over programmets økonomiske nøgletal, herunder
det offentlige budget og gæld i Tyskland for årene 1998-2002. Det skal bemærkes,
at nogle af tallene for inflation, vækst og beskæftigelse ikke er opgjort for
hvert enkelt år. Ligeledes er der ikke angivet tal for arbejdsløsheden.
Tabel 4. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland
2002
1998
1999 2000 2001
- Pct.v is ændri ng i f.t. året før -
2�½ i gns.
BNP, realt
Inflation
Beskæftigelse
Ledighed (pct. af arb.).
3
1
0
- ikke
angiv
et -
2
2 i gns.
1
�½ i gns.
�½
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0006.png
- Pct.
af BNP
-
-1
Offentlig budgetsaldo
Offentlig gæld
-2�½
61
-2
61
-2
61
-1�½
59�½
60�½
Det tyske stabilitetsprogram opererer således med en beskeden reduktion af den
offentlige gæld i pct. af BNP fra 61 pct. i 1998 til 59�½ pct. i 2002. Det er
imidlertid bemærkelsesværdigt, at der de første år ikke reelt sker nogen ændring
i hverken budgetunderskud eller gældsrate. Da de automatiske stabilisatorer i
2002 vil kunne virke fuldt ud, uden at grænsen for det offentlige underskud på 3
pct. overskrides, vurderer Tyskland selv, at målet om et moderat underskud på 1
pct. af BNP er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav om en
efterlevese af en mellemfristet målsætning om en saldo tæt på balance eller i
overskud over et normalt konjunkturforløb.
Den planlagte konsolidering skal finde sted ved, at stigningen i de offentlige
udgifter begrænses til at vokse med højst 2 pct. hvert år. Med en forventet
stigning i det nominelle BNP på 4 pct. indebærer det en reduktion af den
offentlige gældsrate.
Den tyske regering erklærer direkte i programmer, at da et budgetunderskud på 1
pct. af BNP i 2002 allerede vil leve op til vækst- og stabilitetspagten,
forudses der ikke et budgetunderskud på mindre en 1 pct. af BNP. I tilfælde af
højere vækst end forventet vil det ekstra råderum primært blive benyttet til
skattenedsættelser o.l.
Tyskland afslutter stabilitetsprogrammet med en beskrivelse af tiltag, der kan
begrænse de offentlige udgifter og bidrage til vækst og beskæftigelse. Her gøres
det klart, at den tyske regerings primære mål er reduktion af den høje
arbejdsløshed ved brug af "alle mulige midler". Den økonomiske politik vil blive
baseret på en hensigtsmæssig kombination af udbuds- og efterspørgselspolitik.
De kommende år vil der ske reformer af sygesikring og af den offentlige sektor
generelt for at skabe plads til den forventede stigning i pensionsudgifterne i
fremtiden.
Dagsordenspunkt 2E: Frankrigs stabilitetsprogram
Formålet med det franske program (som kaldes "Flerårigt program for de
offentlige finanser") er for det første, at det skal fastlægge det ønskede reale
niveau af offentlige udgifter, der er nødvendigt for at finansiere regeringens
prioriteter. For det andet skal det gradvist reducere det offentlige lånebehov i
det omfang den økonomiske vækst tillader det. For det tredje skal skatter og
sociale bidrag reduceres for at skabe væ ;kst og beskæftigelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0007.png
Det vurderes i programmet, at målet for den offentlige sektors underskud i 2002
overholder stabilitets- og vækstpagten. Kravet om overskud eller tæt på balance
bliver afspejlet i, at et forventet underskud på ca. 1 pct. af BNP i 2002 vil
være tilstrækkelig til at sikre, at de automatiske stabilisatorer kan virke
fuldt ud uden, at underskuddet overskrider grænsen på 3 pct. af BNP.
Kommissionen vurderer, at den mellemfristede budgetm&ar ing;lsætning er i
overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten - men at mere ambitiøse
budgetjusteringer ville have været velkomne.
Der opereres med to scenarier fra 2000 til 2002: Et højvækst-scenario, hvor
væksten antages at være 3,0 pct. p.a., og et lavvækst-scenario med en
vækstantagelse på 2,5 pct. p.a. Det offentlige budgetunderskud ventes i 2002 at
være 0,8 pct. af BNP i højvækstscenariet og 1,2 pct. af BNP i lavvækstscenariet.
Tabel 5 giver en samlet oversigt over programmets økonomiske nøgletal, herunder
det offentlige budget og gæld i Frankrig for årene 1998-2002. Det skal bemærkes,
at flere af tallene for inflation og vækst ikke er opgjort for hvert enkelt år,
på trods af kravene til udformningen af stabilitetsprogrammet. Ligeledes er der
ikke angivet tal for beskæftigelsen og arbejdsløsheden.
Det franske stabilitetsprogram opererer med en reduktion af budgetunderskuddet
fra 2,9 pct. i 1998 til 0,8 pct. i 2002.
Begrundelsen for den relativt høje vækstantagelse er primært, at Frankrig længe
har haft en vækst under den potentielle vækstrate og derved har oparbejdet et
"vækstunderskud". Den potentielle vækstrate vurderes at være ca. 2¼ pct. p.a.
Vækstgennemsnittet for 80'erne var ca. 2¼ pct. p.a., mens det i 90'erne har
været ca. 1�½ pct. p.a. Væksten i 1998 har dog været højere end forventet med 3,1
pct.
Tabel 5. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig
2002
1998
1999 2000 2001
- Pct.v is ændri ng i f.t. året før -
3,0 i gns.
1)
BNP, realt
Inflation
3,1
- ikke
angiv
et -
- ikke
angiv
et -
- ikke
angiv
et -
- Pct.
af BNP
-
-0,8
1)
2,7
1,5 i
gns.
1)
Beskæftigelse
Ledighed (pct. af arb.).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0008.png
Offentlig budgetsaldo
Offentlig gæld
-2,9
58,2
-2,3
58,7
-1,7
1)
58,5
1)
-1,2
1)
57,1
1)
57,9
1)
1) Tallene er baseret på "best-case scenario", som iflg. programmet er "målet for den økonomiske politik". Det opstillede alternative scenario er
baseret på 2,5 pct. vækst i gennemsnit og medfører et budgetunderskud i 2002 på 1,2 pct. af BNP samt en offentlig gæld på 58,3 pct. af BNP.
Det private forbrug ventes at bidrage betydeligt til væksten. Desuden er der
behov for øgede investeringer efter det lave niveau de seneste år. Endelig
forventes der en mere positiv international økonomi fra 2000 og frem. Blandt
andet forventes de asiatiske lande at nå vækstrater på 7 pct. p.a.
Det nævnes direkte i programmet, at finanspolitikken vil skabe gode omgivelser
for holdbare lave renter. Der er nemlig ingen trusler mod prisstabiliteten,
budgettilpasningerne vil fortsætte, og med lave renter undgås det, at euroen
stiger i værdi. Det nævnes dog også, at såfremt pengepolitikken også tager højde
for situationen i andre euro-lande, vil den næppe kunne understøtte væksten i
Frankrig så meget som ønsket. Dog "virker det rimeligt at antage, at ECB's
pengepolitik fortsat vil være rettet mod vækst".
Det er formålet at reducere både skatter og sociale bidrag, og såfremt væksten
overstiger de lavest forventede 2,5 pct. p.a. vil en del af de forbedrede
finanser blive anvendt til at nedbringe skatterne.
Den franske regering ønsker at fastholde de offentlige udgifters reale niveau,
selv hvis væksten ikke lever op til forventningerne. Det kan umiddelbart skabe
komplikationer i forhold til stabilitets- og vækstpagten, da den forventede
vækst i forvejen formentlig ligger i overkanten af det realistiske.
Nærhedsprincippet
Fremlæggelse af nationale stabilitetsprogrammer i ECOFIN skal ses i lyset af den
gensidige påvirkning mellem medlemslandenes økonomier. Derved er der en gevinst
ved at samordne og koordinere medlemslandenes økonomiske politikker, som inden
for
rammerne
af
de
overordnede
økonomisk-politiske
retningslinier
og
stabilitets- og vækstpagten er de enkelte landes ansvar.
J. nr. 92-634-1
april/7/1999
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0009.png
OEM0130
Notat til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 1999.
vedr. ECOFIN den 15.marts 1999
Dagsordenspunkt 6: Det afgiftsfrie salg
1. Baggrund og indhold
På det Europæiske Råds møde i Wien den 11.-12. december 1998 blev det besluttet at anmode Kommissionen og Rådet
(økonomi og finans) om inden marts 1999 at undersøge, hvilke beskæftigelsesproblemer der kan opstå og på grundlag af
forslag fra Kommissionen drøfte, hvordan disse problemer kan løses, herunder muligheden af en begrænset forlængelse af
overgangsordningerne.
Kommissionen har som følge deraf udarbejdet en meddelelse om de beskæftigelsesmæssige aspekter ved ophøret af det
afgiftsfri salg.
Meddelelsen indeholder en økonomisk analyse, der i store træk er sammenfaldende med den danske analyse, både i
argumenter og resultater. Kommissionens argumenter og resultater kan sammenfattes i følgende:
Ordningen er konkurrenceforvridende
Det samlede tab i skatter og afgifter fra det afgiftsfri salg vurderes at være op til ca. 2 mia. euro i EU i 1996.
Et konservativt skøn er mindst 1 mia. euro. Kommissionen nævner, at dette beløb kan bruges til at
eksperimentere med nedsat moms på arbejdskraftintensive serviceydelser. Herudover nævnes, at en
sænkning af skatterne for de lavest lønnede med 1 mia. euro vil være endnu mere effektiv og vil kunne
skabe 20.000 jobs.
3. Der er ikke nogen alvorlige beskæftigelseseffekter på makroplan. Der kan dog være lokale
beskæftigelsesproblemer.
4. Det samlede umiddelbare tab af arbejdspladser baseret på landenes indberetninger er væsentlig lavere end
industriens opgørelse. De 11 lande, som har lavet skøn over tabte arbejdspladser, når frem til ca. 50.000 jobs,
heraf opgør Spanien antal tabte arbejdspladser til ca. 22.000. Sektorens opgørelse på 140.000 arbejdspladser
svarer til den samlede beskæftigelse i sektoren også ved salg til rejser ud af EU.
5. Med udfasningen af de forvridende effekter forventer Kommissionen på længere sigt en samlet positiv
beskæftigelseseffekt.
6. Der vil stadig være basis for beskæftigelse ved salg på færger, fly og i lufthavne som følge af
lokaliseringsfordele. De rejsende har et incitament til at handle, når de alligevel er på færgen eller i
lufthavnen og mange af de solgte varer er ikke billigere end uden for de afgiftsfri områder. Salget af de
mest beskattede varer (spiritus og tobak) udgør kun 49 pct. af det samlede afgiftsfri salg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0010.png
Meddelelsen indeholder ligeledes en analyse af konsekvenserne af en forlængelse af overgangsperioden, som kan tage flere
former: en forlængelse i en given periode, eller begrænset til visse sektorer eller visse produkter, eller gradvis indfasning af
moms og afgifter.
Der fremføres dog en række argumenter imod en forlængelse som kan sammenfattes i følgende:
1. Et forslag om forlængelse af det afgiftsfri salg vil medføre en konkurrenceforvridning, herunder mellem
forskellige transportformer f.eks. fly overfor tog. Der er derfor en ægte risiko for at de aktører der
rammes negativt af beslutningen (jernbaner og detailhandel) vil lægge sag an ved EU-domstolen. Et
forslag fra Kommissionen vil skulle være i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
2. Der er en risiko for at enhver forlængelse vil være i modstrid med EU-politikken på andre områder, f.eks.
sundhedspolitik ved at fremme adgangen til lavt beskattet tobak og spiritus.
3. Som et af sine vigtigste argumenter nævner Kommissionen tabet af troværdighed. En lang række af Fællesskabets
politiker er baseret på troværdighed og politisk commitment. Her nævner Kommissionen som eksempel
adfærdskodeksen for selskabsbeskatning, der indeholder overgangsperioder for afvikling af forvridende skatteordninger.
4. I forbindelse med analysen af konsekvenserne af en gradvis indfasning af moms og punktafgifter
argumenterer Kommissionen for at en forlængelse af det afgiftsfri salg vil stride mod
punktafgiftsdirektivet, der foreskriver, at der kun må være et afgiftsniveau i hvert land.
Meddelelsen indeholder desuden en analyse af hvilke politiske instrumenter, der er til rådighed for medlemslandene for at
afbøde de lokale beskæftigelsesmæssige konsekvenser:
1. Kommissionen henviser til allerede eksisterende strukturfonde og ordninger. Disse er beskrevet i
Kommissionens arbejdspapir, der blev cirkuleret på ECOFIN i december. Kommissionen henviser til de
ikke brugte strukturfondsmidler for den nuværende periode, der er opgjort i anneks 3.
2. I det tilfælde at kravene om statsstøtte fra art. 92 er opfyldt vil det være muligt at give statsstøtte i
specifikke lokalområder og industrier.
3. Sluttelig nævner Kommissionen muligheden for at gennemføre et specifikt initiativ til støtte for de mest
berørte regioner, hvis der er områder eller sektorer, som ikke er dækket af de nuværende ordninger.
Konkluderende indeholder meddelelsen således en fastholdelse af at konsekvenserne for beskæftigelsen er tidsbegrænset og
specifik både for så vidt angår geografiske områder og sektorer som bliver påvirket. På lidt længere sigt viser Kommissionens
analyse i lighed med den danske, at der kan ske en positiv effekt på beskæftigelsen.
Endvidere finder Kommissionen ikke, at en forlængelse af det afgiftsfrie salg vil kunne løse de begrænsede og specifikke
beskæftigelsesproblemer, som ophøret af det afgiftsfrie salg giver anledning til.
For at imødegå de begrænsede beskæftigelsesmæssige problemer henviser Kommissionen til de eksisterende instrumenter og
henstiller til medlemslandene at de i fuldt omfang udnytter strukturfondsmidlerne bl.a. i fremtiden. I tillæg, hvis Rådet finder
det hensigtsmæssigt, er der mulighed for at udforme en ny foranstaltning som svar på de begrænsede og specifikke
beskæftigelsesproblemer, der er blevet peget på, i form af en skræddersyet finansiel foranstaltning på EU-plan, som
Kommissionen vil være rede til at fremsætte forslag om, hvis Rådet ønsker det.
Sammenfattende vurderer Kommissionen i meddelelsen af 17. februar 1999, at de negative beskæftigelsesmæssige
konsekvenser er lokale og midlertidige, og at der på lang sigt kan blive en positiv effekt. Kommissionen vil ikke fremsætte et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0011.png
forslag om en generel forlængelse af det afgiftsfrie salg. Kommissionen er derimod villig til at fremlægge et forslag til
afbødning af de lokale beskæftigelsesmæssige konsekvenser i særligt ber&os lash;rte egne, hvis Rådet opfordrer dertil.
Det forventes, at det tyske formandskab på ECOFIN vil lægge op til konklusioner om en forlængelse af fritagelsen for
punktafgifterne med ca 2�½ år, og med indfasning af moms pr. 1. juli 1999.
2. Nærhedsprincippet
Da det afgiftsfrie salg foregår i trafikken mellem medlemslandene ses bestemmelser herom bedre at kunne fastsættes på
Fællesskabsplan end af medlemslandene enkeltvis.
3. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været oppe i Folketingets Europaudvalg i forbindelse med samrådet den 22. januar 1999 og var desuden
oppe i forbindelse med beslutningen i ECOFIN i november 1991.
J. nr. 92-634-1
april/7/1999
OEM0130
Notat til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 1999.
vedr. ECOFIN den 15.marts 1999
Dagsordenspunkt pkt 7: Beskatning
I. Beskatning af opsparing
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0012.png
- Interimsrapport fra Kommissionen om drøftelser med tredjelande
1. Baggrund
ECOFIN skal modtage en rapport fra formandskabet om kontakten med tredjelande vedr. direktivforslaget om sikring af en
reel minimumsbeskatning af renteindtægter fra opsparing i Fællesskabet.
Direktivforslaget omfatter tilfælde, hvor en fysisk person i et EU-medlemsland modtager renter fra en skyldner i et andet
EU-medlemsland eller andre renter, som betales gennem en betalingsagent i et andet EU-medlemsland. Efter forslaget skal
beskatningen af renterne sikres enten ved opkrævning af en kildeskat på mindst 20 pct. eller ved indberetning af udveksling af
oplysninger om betalingen.
Der er nærmere redegjort for forslagets indhold i notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.
Efter forslagets artikel 11 skal EU indlede forhandlinger med vigtige tredjelande for at sikre en reel beskatning af renter, som
betalingsagenter i disse lande udbetaler til personer i EU.
På ECOFIN's møde den 1. december 1998 fik formandskabet mandat til, at en trojka bestående af Østrig, Tyskland og
Finland tog kontakt med Schweiz, Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino for at høre disse lande, om de er
interesseret i at blive omfattet af direktivets system.
Kommissionen ventes at fremlægge en mundtlig redegørelse om status for kontakterne med tredjelande på ECOFIN den 15.
marts 1999.
2. Nærhedsprincippet
Forslaget om beskatning af opsparing har til formål at begrænse mulighederne for skatteunddragelse mellem EU. Disse tiltag
ses bedre at kunne gennemføres på Fællesskabsplan ved en fælles retsakt end af de enkelte medlemslande. I forhold til
gældende ret kræves i givet flad en EU-retsakt.
3. Tidligere forelæggelse
Forslaget om opsparing har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest den 27. november 1998.
II. Energibeskatning
-Interimsrapport
1. Baggrund og indhold
På det Europæiske Råds møde den 11.-12. december 1998 blev ECOFIN-rådet bedt om at fortsætte arbejdet med en ramme
for beskatningen af energi på grundlag af ECOFIN-rådets rapport til Det Europæiske Råd.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0013.png
Rapporten konkluderede, at et flertal blandt medlemslandene støtter den grundlæggende struktur i direktivforslaget, mens
enkelte medlemslande anser direktivforslaget for at give anledning til grundlæggende problemer. I rapporten foreslås, at
Rådet fortsætter arbejdet og blandt andet søger at afklare hvilke særlige grundlæggende problemer, herunder sociale
problemer, medlemslandene har med det foreliggende direktivforslag.
På møder i Rådsgruppen vedrørende finansielle spørgsmål i starten af 1999 undersøgtes medlemslandenes særlige og
grundlæggende problemer vedrørende hhv. beskatningen af nye energiprodukter, energiprodukter, der allerede beskattes, og
beskatningen af den energiintensive industri.
Ud over de enkelte landes egne løsningsforslag til enkelte særlige problemområder, er der nævnt følgende mere generelle
løsningsmuligheder for disse problemer:
· Reducerede satser i særlige geografiske områder
· Fleksible tidspunkter for forhøjelse af minimumssatserne i nogle medlemslande
· Mulighed for reducerede satser eller fritagelser af særlige politiske hensyn
Vedrørende den energiintensive industri enedes gruppen om, at der må gennemføres særlige lempelser eller lignende. Der må
dog gennemføres yderligere undersøgelser før dette spørgsmål kan gives videre til ECOFIN-Rådet.
Det er hensigten, at ECOFIN skal tage rapporten og de skitserede problemer til efterretning samt give mandat til på dette
grundlag at fortsætte de tekniske undersøgelser med henblik på at rapportere yderligere fremskridt til ECOFIN den 25. maj
1999.
2. Nærhedsprincippet
Af hensyn til det indre markeds funktion og for at sikre lige vilkår for erhvervslivet i hele Europa bør der gælde fælles
minimumssatser i EU. Uden fælles minimumssatser bliver lande, der søger at opfylde målsætningerne om reduktioner af
energiforbruget og de deraf følgende emissioner af CO
2
, svovl etc., udsat for en urimelig konkurrence fra lande uden afgifter.
Dette reducerer mulighederne for at forfølge mil jø- og energipolitiske målsætninger. Tiltag på dette område ses derfor med
fordel at kunne foretages på Fællesskabsplan ved en fælles retsakt fremfor af de enkelte medlemslande
3. Tidligere forelæggelse
Energibeskatning har senest været forlagt Europaudvalget den 27.november 1998.
III. Forslag om reduceret moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser
- Præsentation ved Kommissionen
1. Baggrund og indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0014.png
Det forventes, at Kommissionen på ECOFIN mødet den 15. marts 1999 vil præsentere sit nye forslag om en forsøgsordning
vedrørende nedsat moms for arbejdskraftintensive tjenesteydelser KOM(1999)62.
Baggrunden for forslaget er, at i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Wien i december 1998 siges der
følgende: " Kommissionen opfordres desuden til at tillade de medlemsstater, der måtte ønske det, at eksperimentere med
nedsatte momssatser på arbejdskraftintensive tjenesteydelser, som ikke er udsat for grænseoverskridende konkurrence."
Kommissionens forslag er en to-trins raket.
Det foreliggende forslag indeholder betingelserne for, at medlemslandene kan få tilladelse til at anvende ordningen i perioden
1. januar 2000 til 31. december 2002.
Det er hensigten, at disse grundlæggende elementer skal vedtages af Rådet med enstemmighed inden udgangen af juni 1999.
Medlemslandene skal herefter inden den 1. september 1999 komme med konkrete ønsker om ydelser, der ønskes omfattet af
en reduceret momssats i det pågældende land. Medlemslandene kan efter denne dato ikke fremsætte yderligere ønsker om at
anvende en reduceret sats i ovennævnte periode.
Kommissionen fremsætter herefter et forslag, der skal vedtages af Rådet med enstemmighed, der giver de enkelte lande
tilladelse til at anvende en reduceret sats for visse konkrete arbejdsintensive tjenesteydelser.
Hvis det efter Rådets godkendelse senere viser sig, at en nedsættelse medfører konkurrenceforvridning, kan Kommissionen
fremsætte forslag om ophør af ordningen. Et sådant ophør skal vedtages med kvalificeret flertal af medlemslandene.
Kriterierne for at en ydelse kan være omfattet af forsøgsordningen
For at en ydelse kan være omfattet af forsøgsordningen skal den opfylde følgende kriterier:
- være arbejdskraftintensiv,
- leveres direkte til den endelige forbruger,
- være hovedsagelig af lokal karakter, således
(grænseoverskridende) konkurrenceforvridning, samt
at
reduceret
moms
ikke
medfører
- anvendelse af en reduceret sats på tjenesteydelsen må ikke lægge hindringer i vejen for funktionen af
det indre marked.
For at Kommissionen kan undersøge om dette er opfyldt skal medlemslandene bl.a. indsende oplysninger, der nøje beskriver
ydelsen samt beskriver sammenhængen mellem momsnedsættelsen og øget efterspørgsel efter arbejdskraft.
På ECOFIN mødet den 15. marts 1999 forudses ikke nogen egentlig forhandling af forslaget, men kun en præsentation af
forslaget fra Kommissionen med enkelte kommentarer hertil fra medlemslandenes side.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464712_0015.png
3. Nærhedsprincippet
For at sikre at forsøgsordningerne ikke indebærer konkurrenceforvridning EU-landene imellem ses forsøgs-ordningen bedre
at kunne gennemføres på Fællesskabsplan ved en fælles retsakt end alene af de enkelte medlemslande. I forhold til gældende
ret kræves i givet fald en EU-retsakt.
4.Tidligere forelæggelse
Spørgsmålet om lavere moms på arbejdsintensive tjenesteydelser har senest været forelagt Europaudvalget den 13.februar
1998.