Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 902
Offentligt
1464695_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 902)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
N.1
10. maj 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Miljø- og Energiministeriets grundnotat vedrørende
forslag til Rådets direktiv om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften, KOM (1998) 591 endelig udg.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
MILJØstyrelsen
10. maj 1999
Transportkontoret PBS/GT/BWR/17
l.nr. MEM0198-MST
Grundnotat
Forslag
luften.
til
Rådets
direktiv
om
grænseværdier
for
benzen
og
carbonmonoxid
i
KOM(1998) 591 endelige udg.
Resume: Direktivet er en del af en samlet pakke af foranstaltninger til
bekæmpelse af luftforureningsproblemer. Forslaget fastsætter grænseværdier og
overholdelsestidspunkter for Benzen og CO, opstiller forskrifter for vurdering
af koncentrationerne af dem og indeholder bestemmelser for videregivelse af
oplysninger om dem til offentligheden De foreslåede grænseværdier bygger på
WHO´s seneste sundhedsrelaterede anbefalinger for luftkvalitet f ra 1996. Med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464695_0002.png
den klart faldende tendens i luftkoncentrationerne af benzen og carbonmonoxid i
Danmark forventes det ikke at ville kræve ekstra tiltag at opfylde direktivet i
målårene henholdsvis 2010 og 2005.
1. Status
Kommissionen
oversendte
medlemsstaterne.
den
22.
januar
1999
ovennævnte
forslag
til
Forslaget er baseret på artikel 175 TEF (tidligere traktatens artikel 130S, stk.
1) og skal derfor behandles efter proceduren om fælles beslutningstagen art. 251
TEF (tidligere samarbejdsproceduren i artikel 189C).
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.
2. Formål og indhold
Det foreliggende direktiv er en del af en samlet pakke af foranstaltninger til
bekæmpelse af luftforureningsproblemer.
Forslagets baggrund er Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af
luftkvalitet (96/62/EF). Bilag I til rammedirektivet indeholder en liste over
luftforurenende stoffer, som skal tages i betragtning ved vurdering og styring
af luftkvaliteten.
Benzen og carbonmonoxid står opført på listen i bilag I. Dette forslag
fastsætter grænseværdier og overholdelsestidspunkter for disse to forurenende
stoffer, opstiller forskrifter for vurdering af koncentrationerne af dem og
indeholder
bestemmelser
for
videregivelse
af
oplysninger
om
dem
til
offentligheden.
De
foreslåede
grænseværdier
bygger
anbefalinger for luftkvalitet fra 1996.
på
WHO´s
seneste
sundhedsrelaterede
Benzen er en flygtig organisk forbindelse med en meget stabil kemisk
ringstruktur (C6H6). Biltrafik er den betydeligste kilde til benzen i
udendørsluften.
Benzen
forekommer
på
nuværende
tidspunkt
i
benzin
i
koncentrationer fra 1% til 5% (i Danmark dog under 1%) og udsendes i atmosfæren
på grund af fordampning i forbindelse med brændstofpåfyldning og transport og
ved ufuldstændig forbrænding i motorkøretøjer. Benzen er et kemikalie, man også
kan blive udsat for i nærheden af bestemte industriarbejdspladser.
Benzen er et genotoksisk kræftfremkaldende stof. Det klassificeres af det
internationale kræftforskningscenter (IARC) i klasse I. De alvorligste skadelige
virkninger ved længere tids udsættelse for benzen er haematoxiske (skadelig
påvirkning af blodets bestanddele), genotoxiske (skadelig påvirkning af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464695_0003.png
arveanlæggene) og kræftfremkaldende. Der er navnlig blevet påvist øget
dødelighed på grund af leukæmi hos arbe jdstagere, der udsættes for benzen i
deres erhverv. Sundhedsbeskyttelsen er derfor en særlig vigtig begrundelse for
at opstille en grænseværdi for benzen i luften.
Nuværende og foreslået lovgivning i Den Europæiske Union, især lovgivning om
motorkøretøjsemissioner
og
brændstofstandarder,
vil
føre
til
betydelige
formindskelser af benzenemissionerne i de kommende år.
Der findes ingen tærskel for, hvornår benzen kan antages ingen virkninger at
have. Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen under WHO at nå til
enstemmighed om at anbefale en grænseværdi. Der var imidlertid enighed om, at
princippet "så lavt som muligt" skulle følges.
Grænseværdi for benzen
Midlingstid
Grænseværdi
Tolerancemar-gen
Grænseværdiens
overholdelse
1. januar 2010*
Grænseværdi i
Et kalenderår
forbindelse med
sundheds-beskyttelse
5 mikrogram/m3
5 mg/m3 (100%) v.
ikrafttrædelse,
derefter
indskrænkning pr. 1
jan. 2003 og siden
hver 12. måned med
samme årlige
procentdel, indtil 0%
nås den 1.1. 2010.
*
Undtagen i zoner og byområder, hvor fristen er blevet forlænget i henhold til art. 3, stk. 2 - dvs. i områder, hvor Kommissionen har godkendt
forlængelse af fristen, idet medlemsstaten kan påvise, at foranstaltninger, der træffes for at overholde grænseværdien, vil medføre alvorlige
socioøkonomiske problemer.
Carbonmonooxid
(CO(kulilte))
er
et
af
de
mest
almindelige
giftige
luftforurenende stoffer. Det udledes hovedsagligt til atmosfæren som produkt af
ufuldstændig forbrænding. For EU's vedkommende er den største kilde til CO-
emissioner landevejstransporten, der tegner sig for to tredjedele. Derudover
bidrager bl.a. afbrænding af skov, savanne og landbrugsaffald.
CO-emissionerne følger en nedadgående retning, om end ikke i alle medlemsstater.
CO påvirker sundheden ved at formindske blodets ilttransportevne og dermed også
den
iltforsyning,
der
står
til
kroppens
rådighed.
Ved
meget
høje
koncentrationer, som kan opstå indendørs, er CO dødbringende. De udendørs
koncentrationer er langt mindre. Virkningerne af små koncentrationer kan omfatte
forringet
koordinationsevne,
orienteringsevne,
køreevne
opmærksomhed
og
tænkeevne samt hovedpine og kvalme.
Da CO er en forløber for ozon, bidrager CO indirekte til den globale opvarmning
og direkte til ozons indvirkning på vegetation og materialer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464695_0004.png
Grænseværdi for CO (kulilte)
Midlingstid
Grænseværdi
Tolerancemar-gen
Grænseværdiens
overholdelse
1. januar 2005
Grænseværdi i
8 timer (i
forbindelse med
sammenhæng)
sundheds-beskyttelse
10 mg/m3
5 mg/m3 (50%) v.
ikrafttrædelse,
derefter
indskrænkning pr. 1
jan. 2003 og siden
hver 12. måned med
samme årlige
procentdel til 0% nås
den 1.1. 2010.
Luftkvalitetsvurdering og øvre og nedre vurderingstærskel
Luftkvalitetsvurdering er et udtryk, der omfatter alle metoder, hvormed der
skaffes oplysninger om luftkvaliteten (herunder måling, udarbejdelse af
emissionsregistre og modelberegning af luftkvaliteten). Forslaget indeholder en
øvre og nedre vurderingstærskel for luftkalitetsvurdering for henholdsvis benzen
og
carbonmonoxid.
Den
øvre
og
nedre
forureningstærskel
er
to
forureningsniveauer,
der
benyttes
som
udgangspunkt
for
at
sætte
vurderingskravene i e t byområde eller en anden zone i forhold til risikoen for
at grænseværdien er overskredet. Formålet med en øvre og nedre vurderingstærskel
er at sikre,
•
at de strengeste krav til luftkvalitetsvurdering gælder i de byområder og
andre zoner, hvor risikoen for overskridelse af en grænseværdi er størst, og
•
at de mindre strenge krav kun gælder der, hvor forureningsniveauerne er
tilstrækkeligt lave til, at der praktisk talt ikke er nogen risiko for
overskridelse.
Antal målestation
Forslaget indeholder kriterier for beregning af det mindste antal målestationer
i byområder og andre zoner, hvor måling er obligatorisk, hvor faste målinger er
den eneste oplysningskilde.
Datakvalitetsmålsætninger, referencemetoder
Der
opstilles
i
referencemetoder.
forslaget
kriterier
for
datakvalitetsmålsætninger
og
3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen oplyser at det foreliggende forslag indfører EF-lovgivning om
benzen og carbonmonoxid og opfylder derved forpligtelserne i henhold til
direktiv 96/62/EF. Begrundelsen til det pågældende direktiv (KOM(94) 104 endelig
udg.) gør rede for baggrunden for de nye rammer for foranstaltninger for
luftkvaliteten og for deres rækkevidde. Det foreliggende forslag følger
rammedirektivets
principper
ved
at
opstille
brede
luftkvalitetsmåls&ae
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464695_0005.png
lig;tninger for hele Fællesskabet, men overlader det til medlemsstaterne at
træffe og udføre de foranstaltninger, som er mest hensigtsmæssige under de
lokale forhold.
Det foreslåede direktiv er et led i en række sammenhørende foranstaltninger, som
skal bekæmpe luftforureningsproblemerne, og skal desuden ses i sammenhæng med
den
igangværende
ændring
af
Fællesskabets
politik
for
byudvikling
og
strukturfonde.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Regulering vedrørende luftkvalitet i Danmark sker ved miljøbeskyttelsesloven med
opfølgende bekendtgørelser, men benzen og carbonmonoxid har ikke tidligere været
reguleret. Dette direktivforslag vil blive implementeret i form af en ny
bekendtgørelse.
Økonomiske konsekvenser
Luftkvaliteten
måles
i
Danmark
under
det
"landsdækkende
luftkvalitetsmåleprogram" (LMP), som udføres i samarbejde mellem Danmarks
Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og frivilligt deltagende kommuner. Programmet
tjener til at opfylde såvel rent nationale behov for data om luftkvalitet som
det, der følger af internationale krav. Årlige driftsudgifter under det
nuværende program er 3,8 mio. kr., mens anlægsudgiftern e totalt set for
perioden 1992-1997 var 1,7 mio. kr. Udgifterne har været afholdt i fællesskab
mellem Miljø- og Energiministeriet og de deltagende kommuner.
En ny version af LMP (LMP IV) er udarbejdet med henblik på at opfylde de krav,
der
følger
af
direktivforslaget
om
grænseværdier
for
svovldioxid,
nitrogendioxid, partikler og bly samt nærværende forslag. Udgifterne i LMP IV er
anslået til mellem 4 og 4,7 mio. kr. i nyanskaffelser (over 2 år) og 4,5 mio.
kr. i årlig drift. Hertil kommer udgifter til referencelaboratorium, øvrige
driftsomkostninger m.v. ca. 2,1 mio. om året . DMU forventes også at blive
Nationalt Laboratorium for det kommende program. De anførte udgifter for det nye
LMP er baseret på denne forudsætning.
Benzen er blevet målt regelmæssigt i København fra 1994. På det tidspunkt var
benzenindholdet i benzin 3-4% og man fandt relativt høje niveauer i, fx
københavnske gader, i forhold til WHO's anbefalinger. Der blev endvidere fundet
en meget klar korrelation mellem koncentrationen i gadeluft af benzen, toluen og
carbonmonoxid, som alle især stammer fra benzindrevne biler.
Katalysatorer medfører reduktion af bl.a. benzen- og carbonmonoxidindholdet i
udstødningen fra biler. I de senere år er der sket et markant fald i
luftkoncentrationen som følge af flere katalysatorbiler og bedre teknik. Lavere
indhold af benzen i motorbenzin har medført yderligere reduktioner i
benzenkoncentrationen. Det lavere indhold af benzen i benzin har medført, at
benzenkoncentrationen er faldet kraftigere end carbonmonoxid-koncentrationen, h
vor faldet udelukkende skyldes katalysatorerne. I dag er benzenindholdet i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464695_0006.png
motorbenzin nede på under 1%, som vil være kravet i EU fra år 2000. Fremover må
det derfor forventes, at faldet i carbonmonoxid og benzen vil følges ad.
Med
den
klart
faldende
tendens
i
luftkoncentrationerne
af
benzen
og
carbonmonoxid forventes det, at det ikke vil kræve ekstra tiltag at opfylde
direktivet i målårene henholdsvis 2010 og 2005.
Beskyttelsesniveau
Forslaget svarer til de danske regler, og er derfor neutralt.
5. Høring
Rammenotatet har været forelagt EF Specialudvalget for miljøspørgsmål. SID har
den 26. april 1999 oplyst, at de finder det meget vigtigt, at både benzen og CO
udfases hurtigst muligt, og støtter derfor den foreslåede udfasning, men tager
afstand fra undtagelsen for benzen i visse byområder.