Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 996
Offentligt
1464687_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 996)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 907 (Løbenr. 19970)
Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
N.1
1. juni 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Indenrigsministeriets grundnotat vedrørende forslag til
Rådets direktiv om udvidelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser over grænserne til også at omfatte
tredjelandsstatsborgere, der er etableret inden for EF, KOM (1999) 3 endelig udgave.
Grundnotat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464687_0002.png
Forslag til Rådets direktiv om udvidelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser over
grænserne til også at omfatte tredjelands- statsborgere, der er etableret inden for EF.
(Kom (1999) 3 endelig udgave).
1. Resumé
Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktaten for de Europæiske Fællesskaber (TEF) artikel 49, 2. pkt. (tidl. artikel 59, 2.
pkt.).
Formålet med direktivforslaget er gennem en harmonisering af medlemsstaternes regler at sikre, at
tredjelandsstatsborgere, der er lovligt etableret som selvstændige erhvervsdrivende inden for EU, på midlertidigt
grundlag kan levere en tjenesteydelse uden at skulle etablere sig i en anden medlemsstat. Herved fremmes den fri
bevægelighed for tjenesteydelser inden for EU.
Direktivforslaget indebærer, at tredjelandsstatsborgere, som er bosat og har etableret egen virksomhed i en medlemsstat, får
mulighed for at udføre en tjenesteydelse i en anden medlemsstat. Udførelsen af en tjenesteydelse i en anden medlemsstat er
betinget af udstedelse af et såkaldt EF-tjenesteydelseskort med en begrænset gyldighedsperiode, hvorefter den selvstændigt
vender tilbage til bopælslandet.
Vedtages direktivforslaget, vil dette kræve ændringer i EF/EØS-bekendtgørelsen og i udlændingelovgivningen.
2. Indledning
Direktivforslaget finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som er bosat og har etableret en virksomhed i en EU-
medlemsstat, og som ønsker at rejse til en anden medlemsstat som led i udveksling af tjenesteydelser.
Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktaten for de Europæiske Fællesskaber (TEF) artikel 49, 2. pkt. (tidl. artikel 59, 2.
pkt.), hvorefter Rådet med kvalificeret flertal og efter høring af Europa-Parlamentet kan vedtage at udstrække anvendelsen af
bestemmelserne om tjenesteydelser til tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat indenfor Fællesskabet.
Efter TEF artikel 3(c) ( tidl. artikel 3(C) ) er afskaffelse af hindringer for den frie bevægelighed for tjenesteydelser mellem
medlemsstaterne et af målene i oprettelsen af det indre marked i Fællesskabet.
Formålet med direktivforslaget er at harmonisere medlemsstaternes regler på området for at fremme den frie bevægelighed
for tjenesteydelser indenfor EU.
3. Indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464687_0003.png
En tredjelandsstatsborger, som er etableret i en medlemsstat og som ønsker at udføre en tjenesteydelse i en anden
medlemsstat, skal i dag indhente tilladelse (visum, opholdstilladelse, arbejdstilladelse) hos myndighederne i den
medlemsstat, hvor pågældende ønsker at indrejse med henblik på at udføre tjenesteydelsen.
Ifølge EF-domstolens praksis indebærer TEF artikel 49 (tidl. artikel 59), at en medlemsstat ikke kan betinge levering af
en tjenesteydelse på den pågældende medlemsstats område af, at samtlige betingelser for etablering er opfyldt, idet
bestemmelserne i traktaten om fri udveksling af tjenesteydelser, herved bliver virkningsløse.
Direktivforslaget vil i sin nuværende form indebære, at tredjelandsstatsborgere, som er bosat og etableret i en medlemsstat,
har mulighed for efter forslagets nærmere bestemmelser at udføre tjenesteydelser indenfor EU. Den pågældende skal i den
forbindelse have udstedt et EF-tjenesteydelseskort af den stat, hvor vedkommende er etableret.
Direktivforslaget omfatter ikke tredjelandsstatsborgere, som er bosat i en EØS-stat.
Betingelser for udstedelse af et EF-tjenesteydelseskort
Det fremgår af direktivforslaget, at medlemsstaterne skal udstede et såkaldt EF-tjenesteydelseskort til selvstændige
tredjelandsstatsborgere, som ønsker at rejse til en anden medlemsstat end etableringsstaten med henblik på at levere en eller
flere tjenesteydelser.
En række betingelser skal være opfyldt herfor, herunder at tredjelandsstatsborgeren lovligt har etableret sin hovedvirksomhed
i den udstedende medlemsstat, hvorfra vedkommende som selvstændig erhvervsdrivende har haft faktisk og vedvarende
tilknytning til erhvervslivet i mindst 12 måneder. Den selvstændige tredjelandsstatsborger skal endvidere have legalt ophold i
etableringslandet, og den pågældende må ikke samtidig med driften af virksomhe den have lønnet beskæftigelse.
Kravet om, at tjenesteyderen ikke samtidig må have lønnet beskæftigelse, er indført for at undgå overlapning med reglerne
for lønmodtagere. Det markeres således, at direktivforslaget ikke under nogen omstændigheder kan indebære rettigheder til
fri bevægelighed for lønmodtagere fra tredjelande, der har lovlig bopæl i en medlemsstat.
Den pågældende tredjelandsstatsborgers indrejse til og ophold i en anden medlemsstat for at levere en tjenesteydelse skal ske
som led i tjenesteyderens ordinære aktiviteter.
Det skal endelig godtgøres, at arbejdstageren er tilsluttet den sociale sikringsordning i den kompetente medlemsstat med
hensyn til risici i forbindelse med sygdom og arbejdsulykker eller, hvis dette ikke er tilfældet, er forsikret mod risici i
forbindelse med sygdom og arbejdsulykker under udstationeringen i en eller flere andre medlemsstater.
EF-tjenesteydelseskortets gyldighedsperiode
Kortet udstedes med en gyldighedsperiode på 12 måneder.
Det er en forudsætning, at den medlemsstat, der udsteder EF-tjenesteydelseskortet, ikke anser ophold i en anden
medlemsstat med henblik på levering af tjenesteydelser som en afbrydelse af tjenesteyderens ophold og selvstændige
virksomhed på sit område. En tredjelandsstatsborgers ophold i en anden medlemsstat i henhold til direktivforslagets
bestemmelser må ikke medføre, at den pågældendes opholdstilladelse bortfalder i etableringsland et som følge heraf.
Der er tale om en ubetinget pligt for myndighederne i det land, som har udstedt EF-tjenesteydelseskortet, til at tage
tredjelandsstatsborgeren tilbage.
Direktivforslagets konsekvenser for medlemsstaternes regler for indrejse og ophold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464687_0004.png
Det følger af direktivforslagets bestemmelser, at en medlemsstat skal tillade indrejse og ophold for en selvstændigt
erhvervsdrivende tredjelandsstatsborger, som ønsker at levere en eller flere tjenesteydelser i landet, hvis denne person er i
besiddelse af et EF-tjenesteydelseskort samt et pas eller identitetskort, der er gyldigt i et tidsrum svarende til tjenesteydelsens
udførelse.
Medlemsstaterne kan ikke stille krav om visum, opholds- eller arbejdstilladelse eller tilsvarende betingelser over for den
selvstændige erhvervsdrivende tredjelandsstatsborger.
Medlemsstaterne kan dog kræve, at en tredjelandsstatsborger, som påtænker at indrejse med henblik på at udføre en eller
flere tjenesteydelser på dets territorium, meddeler dette til myndighederne i landet og i den forbindelse meddeler en række
oplysninger om varigheden og karakteren af tjenesteydelsen. Der er hermed mulighed for, at myndighederne kan bevare en
vis administrativ kontrol over antallet af tredjelandsstatsborgere, som indrejser i lan det som led i udveksling af
tjenesteydelser.
Medlemsstaterne skal udstede en midlertidig opholdstilladelse til indehaveren af et EF-tjenesteydelseskort, såfremt den
periode, der kræves til udførelse af tjenesteydelsen, overstiger 6 måneder inden for en 12 måneders periode.
De eksamensbeviser, certifikater og kvalifikationsbeviser, som er erhvervet indenfor EF, og som anerkendes hos EU-
statsborgere, skal ligeledes anerkendes hos selvstændige tredjelandsstatsborgere.
Ordningen skal sikre, at krav vedrørende faglige kvalifikationer ikke hindrer den selvstændige tjenesteyder i at gøre sin
ret til fri udveksling af tjenesteydelser gældende og udøve sine aktiviteter.
Direktivforslaget giver ingen adgang til familiesammenføring.
Undtagelsesbestemmelsen
Medlemsstaterne kan fravige direktivforslagets bestemmelser, når det er begrundet i hensynet til den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed.
4. Gældende dansk ret
Bestemmelserne i den danske bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af de Europæiske
Fællesskabers regler, bekg. nr. 761 af 22. august 1994, ændret ved bekg. nr. 690 af 17. august 1995 samt bekg. nr. 684 af 12.
juli 1996 (i det følgende EF/EØS-bekendtgørelsen) giver ikke adgang til at udstede opholdsbevis/opholdstilladelse til
tredjelandsstatsborgere med henblik på udfø ;relse af en tjenesteydelse.
Tredjelandsstatsborgere, der er bosat i et andet EF/EØS-land, og som ønsker at udføre en tjenesteydelse i Danmark, har
derfor alene adgang til indrejse og opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter de almindelige udlændingeretlige regler.
De pågældende tredjelandsstatsborgere er visumpligtige ved indrejse i Danmark i det omfang, statsborgere fra det
pågældende land er underlagt visumpligt, jf. udlændingelovens § 4, stk. 1.
Det fremgår af udlændingelovens § 13, at udlændinge skal have arbejdstilladelse blandt andet for med eller uden vederlag at
udføre tjenesteydelser her i landet.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til udlændinge, hvis væsentlige
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler herfor.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464687_0005.png
De personer, der leverer tjenesteydelser i Danmark, har adgang til familiesammenføring efter udlændingelovens almindelige
regler. Det vil sige, at der er adgang til ægtefællesammenføring efter 5 års lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.
2, litra d.
Udlændinge omfattet af direktivforslagene kan ikke folkeregistreres, hvis opholdet varer mindre end tre måneder. Dette
gælder, uanset at de pågældende har et EF-tjenesteydelseskort udstedt af et andet EU-land.
Varer opholdet mellem tre og seks måneder, vil de pågældende efter forslaget til lov om Det Centrale Personregister kunne
folkeregistreres, men ikke have pligt hertil. Efter de gældende regler vil de have pligt hertil. Det er en forudsætning, at
udlændingemyndighederne bekræfter, at de pågældende efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller
-bevis.
Varer opholdet over seks måneder, skal der efter direktivforslagene udstedes en midlertidig opholdstilladelse til de
pågældende udlændinge, der endvidere vil skulle folkeregistreres.
Den generelle ordning om anerkendelse af EU- og EØS-statsborgeres erhvervskompetencer, direktiverne 89/48/EØF og
92/51/EØF, indeholder det grundlæggende princip, at enhver erhvervsudøvende, der er kvalificeret til at udøve et
erhverv i en medlemsstat, har ret til at få anerkendt sit eksamensbevis fra en EU- eller EØS-medlemsstat med henblik på
at få adgang til at optage og udøve samme erhverv i en anden medlemsstat.
Det er alene EU- og EØS-statsborgere, der omfattes af ordningen - ikke tredjelandsstatsborgere. Ordningen omfatter
imidlertid eksamensbeviser fra tredjelande, når der er tale om en videregående uddannelse af mindst 3 års varighed, som
er anerkendt af en medlemsstat, og når den erhvervsudøvende har 3 års erhvervserfaring attesteret af denne medlemsstat.
Den generelle ordning er gennemført i dansk ret ved lov nr. 291 af 8. maj 1991 samt bekg. nr. 292 af 8. maj 1991 og nr.
52 af 19. januar 1995 (med senere ændringer).
De af direktivforslaget omfattede persongrupper vil være omfattet af den danske skattelovgivning herunder overenskomster
til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Enhver person, der flytter til Danmark og tildeles en opholdstilladelse, vil 6 uger efter tilflytningen være berettiget til ydelser
efter sygesikrings- og sygehuslovgivningen. Enhver person, der opholder sig her i landet, er dog berettiget til vederlagsfri akut
sygehusbehandling, hvilket også gælder i de 6 ugers ventetid.
Sygesikrings- og sygehuslovgivning regulerer borgernes adgang til hospitalsbehandling, lægebehandling m.v. i Danmark. Kun
under visse betingelser har borgerne ret til at få dækket udgifter ved sygebehandling i udlandet (akut sygdom under ferie i
Europa).
5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i den forstand, at det indeholder
bestemmelser, der er begrænset til udveksling af tjenesteydelser over grænserne.
Indførelsen af EF-tjenesteydelseskortet finder Kommissionen er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet
forslaget kun vedrører den kontrol, som går forud for leveringen af en tjenesteydelse over grænserne, men ikke berører den
efterfølgende kontrol, som foretages i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres. Der findes endvidere ikke i
medlemsstaterne et dokument, der dækker de forskellige forhold i forbindelse med udvekslin g af tjenesteydelser for
tredjelandsstatsborgere, herunder udstationering, og som kan danne grundlag for en vurdering af de berørte personers
forhold i etableringslandet.
EF-tjenesteydelseskortet vil ifølge Kommissionen udfylde dette tomrum.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464687_0006.png
6. Høring
Arbejdsministeriet har ved brev af 17. marts 1999 fremsendt en kopi af direktivforslaget til følgende organisationer m.v. med
anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger til direktivforslaget:
Amtsrådsforeningen i Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Ligestillingsrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder. Nævnet for Etnisk Ligestilling er endvidere blevet hørt ved brev af 29. marts 1999.
Foreløbigt har følgende organisationer m.v. afgivet bemærkninger til direktivforslaget:
Amtsrådsforeningen i Danmark
har ikke bemærkninger til forslaget, men tager forbehold for
optagelse af forhandlinger under henvisning til det udvidede totalbalanceprincip (DUT) for at sikre
amter kompensation for de forventede øgede sygesikrings- og sygehusudgifter.
Dansk Arbejdsgiverforening
finder, at dette forslag falder uden for foreningens virkefelt.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
er principielt enig i, at rammerne for udveksling af
tjenesteydelser skal gøres ubureaukratiske. Foreningen finder dog, at det fremsatte direktivforslag er
uhensigtsmæssigt henset til gældende dansk ret, og påpeger, at direktivet vil medføre merudgifter
samt kræve ændring i dansk lovgivning. Foreningen finder endvidere, at forslaget bør afvente
implementeringen af direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. 12.1996).
Ledernes Hovedorganisation
er positive over for forslaget.
Dansk Røde Kors, Det Danske Center for Menneskerettigheder og Akademikernes
Centralorganisation
har tilkendegivet, at man ikke har bemærkninger til det foreliggende
direktivforslag.
Nævnet for Etnisk Ligestilling
finder det afgørende, at der indføres bedre vilkår og muligheder
for tredjelandsstatsborgere med permanent ophold og bopæl indenfor EU. Nævnet er derfor som
udgangspunkt positivt indstillet overfor direktivforslagets formål og indhold.
Nævnet finder dog, at der i forbindelse med gennemførelsen af direktivforslaget vil være behov for
justeringer i europæisk og national lovgivning vedrørende adgangen til en række erhverv i form af
ophævelse af kravet om statsborgerskab.
Nævnet for Etnisk Ligestilling anbefaler på baggrund heraf, at man i direktivforslaget medtager
andre årsager til bevægelse indenfor EU end udvidelse af virksomhed, hvorved
tredjelandsstatsborgeres mulighed for at udøve erhverv i et andet EU-land udvides yderligere.
Landsorganisationen
i Danmark er positiv overfor forslaget, idet tredjelandsstatsborgeres
mulighed for udstationering med henblik på at udføre tjenesteydelser forbedres, hvilket kan bidrage
til at fremme den etniske ligestilling. LO er endvidere positiv overfor den omstændighed, at
medlemsstaterne har mulighed for at kræve oplysninger om udstationerede tjenesteyderes ophold,
herunder opholdets varighed samt type af tjenesteydelse.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedtages direktivforslaget, vil dette kræve ændringer i EF/EØS-bekendtgørelsen med henblik på at give de af
direktivforslaget omfattede personer ret til at opholde sig i Danmark - og i de første 6 måneder alene med et EF-
tjenesteydelseskort udstedt af en anden medlemsstat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464687_0007.png
Vedtages direktivforslaget, vil de omfattede persongrupper være fritaget for visum til Danmark, uanset om den pågældende
nationalitet efter de danske regler måtte være visumpligtig.
Direktivforslaget har som konsekvens, at der enten må gennemføres en ændring af udlændingelovens § 2, stk. 2, 2. pkt.,
således at det fremgår af loven, at de pågældende persongrupper er fritaget for kravet om visum inden indrejse i Danmark,
eller med hjemmel i udlændingelovens § 39, stk. 2, fastsættes regler i udlændingebekendtgørelsen om, at de pågældende
persongrupper er fritaget for kravet om visum ve d indrejsen i Danmark.
Lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske
Fællesskaber og de nordiske lande angår retten til anerkendelse af eksamensbeviser m.v. Anvendelsesområdet er i
medfør af tiltrædelsesloven udvidet til at omfatte EØS-statsborgere, jf. bekg. nr. 806 af 7. september 1994. Det
foreliggende direktivforslag forudsætter, at der gennemføres en lovændring med henblik på a t omfatte selvstændige
tredjelandsstatsborgere.
Såfremt de rettigheder vedrørende gensidig anerkendelse, som direktivforslaget fastlægger, ikke paralleliseres med EU-
og EØS-borgeres rettigheder, vil det være nødvendigt at ændre i bekg. nr. 292 af 8. maj 1991, der gennemfører 1.
generelle direktiv (89/48/EØF).
En sådan udvidelse af de gældende regler vil medføre, at en selvstændig tredjelandsstatsborger, der ansøger om adgang
til udøvelse af et lovreguleret erhverv, vil blive pålagt et gebyr på 500 kr. Gebyret, der vedrører administrative udgifter
ved behandling af ansøgninger, deles mellem den koordinerende og den kompetente myndighed i forholdet 1:2.
Endvidere forventes udstedelse af EF-tjenesteydelseskort at ville medføre en merudgift. Et konkret skøn over denne
merudgift kan endnu ikke gives.
Såfremt der vil skulle foretages en ændring af sygesikrings- og sygehusloven, således at denne også dækker udgifter til
sygehjælp under udstationering i en anden medlemsstat, vil dette kunne medføre visse merudgifter.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget skønnes at få betydning for bevægeligheden af personer over grænserne.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt. Sagen er tidligere nævnt til orientering den 19. februar 1999.
Aktuelt notat blev fremsendt den 12. februar 1999.