Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Tlf. 72 20 50 00
E-mail [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Europaudvalget har i brev af 3. september 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(vedr. KOM(1998)0779)som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pia Olsen Dyhr (SF)
Sagsnr. 2010-0015105
Spørgsmål nr.3:
”Ministeren bedes redegøre for, hvornår og på hvilke betingelser, at en ikke-dansk
EU-borger har ret til sociale ydelser i Danmark efter ikrafttrædelsen af
EF-forordning nr. 883/2004.”
Endeligt svar:
EF-forordning nr. 883/2004 koordinerer de sociale sikringsordninger inden for
Unionen, på samme måde som EF-forordning nr. 1408/71 gjorde. Ligesom EF-
forordning 1408/71 hviler også EF-forordning 883/2004 på de 4 grundlæggende
principper om, at beskæftigelseslandets lovgivning om social sikring går forud for
bopælslandets lovgivning, at EU-statsborgere skal have ligebehandling med landets
egne statsborgere, at der sker sammenlægning af bopæls- og beskæftigelsesperio-
der for eventuel opfyldelse af karensperioder og at der kan udbetales kontantydel-
ser under bopæl i et andet EU-medlemsland (eksport af ydelser).
Det betyder, at en EU-borger som hovedregel er omfattet af dansk lovgivning om
social sikring, når han udøver sin beskæftigelse i Danmark, uanset om han bor i
Danmark eller i et andet EU – medlemsland. Personer, der ikke har erhvervsmæs-
sig beskæftigelse, er omfattet af bopælslandets lovgivning om social sikring. Dette
fremgår af artikel 11, stk.3 i EF-forordning nr. 883/2004.
Danske statsborgere og ikke – danske EU- statsborgere ligebehandles med hensyn
til retten til sociale sikringsydelser efter dansk lovgivning, hvilket fremgår af for-
ordningens artikel 4. Dette ligebehandlingsprincip var også gældende i EF-
forordning nr. 1408/71.