Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 127
Offentligt
(Alm. del - bilag 127)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 84 (Løbenr. 2251)
MPU, Alm. del - bilag 147 (Løbenr. 2284)
FLF, Alm. del - bilag 116 (Løbenr. 2285)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
2. november 1999
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 22. oktober 1999 (Alm. del - bilag 90) fremsendes
vedlagt Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 33-50.
UDENRIGSMINISTERIET N.4 j.nr. 97.A.40/Kina
Nordgruppen Den 2. november 1999
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1482909_0002.png
BESVARELSE AF SPØRGSMÅL NR. 33-50 af 22. oktober 1999
FRA FOLKETINGETS EUROPAUDVALG (ALM. DEL - BILAG 90)
Spørgsmål nr. 33:
"Idet der henvises til WTO-forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren oplyse om et investor-stat tvistbilæggelsessystem vil indgå i kommissionens
forhandlingsmandat på investeringsområdet, eller om et sådant tvistbilæggelsessystem på forhånd kan
udelukkes".
Svar:
Af de rådskonklusioner vedr. forberedelsen af WTO's ministerkonference i Seattle, der blev vedtaget
den 26. oktober 1999, fremgår det bl.a., at WTO bør indlede forhandlinger om at skabe en multilateral
ramme af regler for internationale investeringer med det formål at sikre et stabilt og forudsigeligt klima
for direkte udenlandske investeringer på verdensplan. EU's målsætning er således, at en
investeringsaftale indgås i WTO, hvis tvi stbilæggelsessystem alene giver WTO's medlemsstater
påtaleret.
Spørgsmål nr. 34:
"Udenrigsministeren bedes redegøre for resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen (dokument fra DG
1, den 17/2 99) blandt virksomheder i EU, bl.a. i Investment Correspondent-netværket, om
virksomhedernes prioriteter på det investeringspolitiske område i forhold til WTO og oplyse hvad de
resultater betyder for EU's forhandlingsposition på investeringsområdet, idet der henvises til WTO-
forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. novembe r 1999".
Svar:
Kommissionen har i 1999 iværksat en række spørgeskemaundersøgelser til belysning af ønskerne til en
WTO-aftale på investeringsområdet. Den omtalte undersøgelse af 17. februar 1999 var en
forundersøgelse, der sigtede mod at afdække den europæiske industris prioriteter vedrørende en
investeringsaftale i WTO. Svarprocenten for denne undersøgelse var imidlertid så begrænset, at
undersøgelse n ikke kunne siges at være repræsentativ. Undersøgelsen har derfor ingen status.
Kommissionen iværksatte efterfølgende en mere omfattende spørgeskemaundersøgelse med henblik på
bredt at afdække holdninger og prioriteter fra en bred kreds af virksomheder og NGO'er.
Spørgeskemaundersøgelsens udformning fremgår af http://www.europa.eu.int/cgi-
bin/dg1/invissuesform. pl. Resultatet af denne undersøgelse foreligger endnu ikke.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1482909_0003.png
Kommissionen har desuden engageret et konsulentfirma til at foretage en omfattende undersøgelse af
ca. 10.000 europæiske virksomheder med det formål at afdække, hvilke typer af investeringsbarrierer og
problemer, europæiske virksomheder møder i tredjelande. Resultatet af denne undersøgelse forventes at
foreligge primo år 2000.
Spørgsmål nr. 35:
"Idet der henvises til WTO-forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren oplyse, om EU's forslag på det konkurrencepolitiske område indebærer muligheder
for at imødegå transnationale selskabers brug af "transfer pricing" for bl.a. at undgå beskatning og for
at sikre sig konkurrencefordele".
Svar:
Af de rådskonklusioner vedr. forberedelsen af WTO's ministerkonference i Seattle, der blev vedtaget
den 26. oktober 1999, fremgår det bl.a., at WTO bør indlede forhandlinger om en grundlæggende
ramme af bindende hovedprincipper og regler om interne konkurrenceregler og -politik samt
håndhævelse heraf. WTO's principper om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling kan udgøre det
væsentlige grundlag for udvikling af sådanne hovedprinci pper og -regler. WTO bør også sigte imod at
udvikle fælles strategier over for konkurrencebegrænsende praksis med væsentlig indvirkning på
international handel og investering og for fremme af internationalt samarbejde.
Indholdet af en eventuel aftale vil afhænge af de konkrete forhandlinger.
Spørgsmål nr. 36:
"Udenrigsministeren bedes oplyse, hvorvidt indskrivelsen af UPOV-systemet i TRIPS-aftalen efter en
kommende forhandlingsrunde i WTO efter ministerens opfattelse vil komme i strid med princippet om
"farmers rights"".
Svar:
I henhold til TRIPS aftalens artikel 27, 3b, skal plantesorter beskyttes gennem patentering eller ved
hjælp af et effektivt sui generis-system (et til formålet etableret system). UPOV- konventionen danner
baggrund for plantenyhedsbeskyttelsen i en lang række lande og er således et eksempel på et sui generis-
system til immateriel beskyttelse af plantesorter. En indarbejdelse af principperne fra UPOV-
konventionen i TRIPS-aftalen udelukker ikke nødvendi gvis, at der indføres bestemmelser, der mere
direkte understøtter "farmers rights"-begrebet og Biodiversitetskonventionens bestemmelser om
adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling.
Det konkrete indhold af en eventuel revision af TRIPs-aftalen på ovennævnte område vil afhænge af
resultatet af de forestående forhandlinger.
Spørgsmål nr. 37:
"Idet der henvises til WTO-forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes ministeren
oplyse, om der i EU-oplægget foreslås en øget indsats for mærkningsordning og samtidig bebudes en
lavere prioritering af importforbud over for gensplejsede varer".
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1482909_0004.png
Svar:
Af de rådskonklusioner vedr. forberedelsen af WTO's ministerkonference i Seattle, der blev vedtaget
den 26. oktober 1999, fremgår det bl.a., at der i forhandlingerne bør inddrages en række spørgsmål, der
skal bidrage til en afklaring af forbindelsen mellem WTO-regler og ikke-produktrelaterede krav til
processer og produktionsmetoder med særligt henblik på miljømærkningsordninger.
Der prioriteres i rådskonklusionerne ikke mellem en mærkningsordning og importforbud over for
gensplejsede varer.
Spørgsmål nr. 38:
"Vil det efter regeringens opfattelse kunne tage årtier før gensplejsningsteknikkens konsekvenser er
fuldt videnskabeligt undersøgt, og at det derfor ikke er tilstrækkeligt med muligheden for midlertidige
handelsforanstaltninger i WTO-reglerne i tilfælde af indførelse af importforbud mod varer, der er
mistænkt for at være en risiko mod sundhed eller miljø?"
Svar:
Regeringen har ikke grundlag for at vurdere, hvor lang tid det vil tage, før gensplejsningsteknikkens
konsekvenser er fuldt videnskabeligt undersøgt.
Spørgsmål nr. 39:
"Idet der henvises til WTO-forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren bekræfte, at USA ønsker et system for "fælles godkendelse" af gensplejsede
organismer, samt at dette er en del af USA's forhandlingsposition ved WTO-ministerkonferencen i
Seattle, og vil ministeren i bekræftende fald kommentere det amerikanske ønske".
Svar:
USA har fremlagt et forslag om, at de forestående forhandlinger i WTO kommer til at omfatte
spørgsmålet om gennemsigtige, forudsigelige og betimelige regler for handel med bioteknologiske
landbrugsprodukter. Det amerikanske forslag er indeholdt i WTO-dok. WT/GC/W/288, som findes
på Internettet på WTO's hjemmeside på adressen: http://www.wto.org.
Såfremt det amerikanske forslag indgår i den kommende WTO forhandlingsrunde, vil regeringen tage
stilling hertil.
Spørgsmål nr. 40:
"Idet der henvises til WTO-forespørgelsesdebatten i folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren oversende dokumentation for den amerikanske holdning til den kommende WTO-
forhandlingsrunde".
Svar:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1482909_0005.png
Den amerikanske holdning til den kommende runde afspejles løbende i taler mv., senest i præsident Bill
Clintons tale til The Democratic Leadership Council den 13. oktober 1999. Denne tale, tillige med
andre, foreligger på Internettet på adressen: http://www.pub.whitehouse.gov.
Endvidere har USA fremlagt en række positionspapirer i WTO's generelle råd som led i drøftelserne af
indholdet af en kommende runde. Disse papirer foreligger på Internettet på WTO's hjemmeside på
adressen: http://www.wto.org.
Spørgsmål nr. 41:
"Idet der henvises til WTO-forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren redegøre for EU's forsøg på at finde en fælles position over for forhandlingerne i
WTO inden for Lomé-samarbejdet op til ministerkonferencen i Seattle".
Svar:
I AVS-EF-Ministerrådet den 29. juli 1999 drøftede man den kommende runde af multilaterale
handelsforhandlinger. AVS understregede, at de ønsker, at der tages hensyn til udviklingslandenes
interesser ved afgørelsen af, hvilke emner der skal drøftes under den nye runde, især i relation til særlig
og differentieret behandling. EU anførte, at den næste milleniumrunde efter dens mening bør have en
global og omfattende karakter m ed et stærkt udviklingselement, idet systemet skal kunne reagere på og
tage hansyn til de særlige økonomiske og sociale vilkår i udviklingslandene, især de mindst udviklede
lande.
AVS og EU besluttede at forsætte deres konsultationer forud for mødet i Seattle til forberedelse af de
nye forhandlinger.
Pressemeddelelsen fra mødet findes på Internettet på adressen: http://ue.eu.int/newsroom.
Spørgsmål nr. 42:
"Hvad kan udenrigsministeren oplyse om toldsatser på de mindst udviklede landes eksportvarer på EU-
markedet og om betydningen af anti-dumpingtiltag for disse varers adgang til EU-markedet?".
Svar:
Produkter fra mindst udviklede lande har som følge af EU's generelle toldpræferencesystem (GSP)
særlig gunstig markedsadgang til EU. Endvidere gælder der det særlige, at de mindst udviklede AVS-
lande i kraft af Lomé-samarbejdet inden for enkelte varekategorier har bedre markedsadgang end de
øvrige mindst udviklede lande.
For så vidt angår GSP-systemet fremgår toldnedsættelserne for de mindst udviklede lande af rådets
forordning (EF) nr. 2820/98 af 21. december 1998 om anvendelse af et flerårigt arrangement med
generelle toldpræferencer for perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001.
For så vidt angår Lomé-samarbejdet fremgår toldnedsættelserne for de mindst udviklede lande af den
reviderede Lomé IV-konvention fra 1995.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1482909_0006.png
EU's anti-dumpingtiltag er ikke specielt rettet mod eksport fra mindst udviklede lande, men derimod et
modtræk over for dumping fra tredje lande generelt.
Spørgsmål nr. 43:
"Idet der henvises til WTO-forspørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren oplyse, hvordan begrebet bæredygtig udvikling af EU forudses gjort operationelt i
WTO-sammenhæng".
Svar:
Af de rådskonklusioner vedr. forberedelsen af WTO's ministerkonference i Seattle, der blev vedtaget
den 26. oktober 1999, fremgår det, at den nye runde for at imødekomme de enkelte deltageres
handelsinteresser, især udviklingslandenes legitime interesser, og for at fremme bæredygtig udvikling
bør skabe maksimale muligheder for positive synergier mellem liberalisering af handelen,
miljøbeskyttelse og økonomisk udvikling.
Et eksempel på en positiv synergi-effekt er liberalisering af handel med miljøvenlige varer og
tjenesteydelser. En sådan liberalisering kan på samme tid føre til økonomisk vækst og fremme
miljøbeskyttelse.
Såfremt de miljøvenlige varer og tjenesteydelser produceres af udviklingslande, opnås foruden
økonomisk vækst og miljøbeskyttelse også direkte fremme af udviklingslandenes økonomiske situation
- en såkaldt win/win/win-situation. Udnyttelse af win/win/win-situationer understøtter bæredygtig
udvikling.
Spørgsmål nr. 44:
"Idet der henvises til WTO-forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren sende en oversigt over de multilaterale miljøaftaler, som Danmark har tiltrådt og
som indeholder handelsinstrumenter".
Svar:
Nedenfor angives en af Miljøstyrelsen udarbejdet oversigt over de væsentligste internationale
miljøaftaler med handelsrelaterede bestemmelser, som Danmark har tilsluttet sig:
•
Den internationale plantebeskyttelsesaftale, 1951
•
Den Europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport, 1968 med
efterfølgende protokol
•
Aftalen om beskyttelse af isbjørne, 1973
•
Konventionen om international handel med truede dyre- og plantearter, 1973 med
efterfølgende ændringer.
•
Konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter og naturlige levesteder, 1979
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1482909_0007.png
•
Protokol om substanser der ødelægger ozonlaget, 1988 med efterfølgende ændringer.
•
Konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og dets
bortskaffelse, 1989 med efterfølgende ændringer.
•
Konventionen om biodiversitet, 1992
•
Konventionen om en procedure om forudgående samtykke ved international handel med
visse farlige kemikalier og pesticider, 1998
•
Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer (endnu ikke ratificeret).
Spørgsmål nr. 45:
"Idet der henvises til WTO-forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren forklare, hvorfor den danske regering ikke vil arbejde for, at de multilaterale
miljøaftaler kommer til at stå over WTO-reglerne, men alene for at forholdet mellem WTO-reglerne og
de multilaterale miljøaftaler afklares".
Svar:
Regeringen arbejder i overensstemmelse med Folketingets Vedtagelse V81 af 11. maj 1999 for, at WTO
efter klare ikke-protektionistiske regler respekterer anvendelsen af handelsskridt efter bestemmelser i
multilaterale miljøaftaler.
Spørgsmål nr. 46:
"Idet der henvises til WTO-forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren forklare, hvad liberaliseringer af tjenesteydelser på miljøområdet betyder, og hvorfor
det er en dansk prioritet".
Svar:
Tjenesteydelser på miljøområdet er en af de 12 sektorer, der er omfattet af GATS-aftalen.
En sådan tjenesteydelse kan f.eks. være affaldshåndtering, forureningsbekæmpelse samt vedligeholdelse
af kloaksystemer. Liberalisering af tjenesteydelser på miljøområdet kan på samme tid føre til økonomisk
vækst og fremme af miljøbeskyttelse. Herudover er denne sektor i et dansk perspektiv særlig interessant
på grund af den betydelige ekspertise, som danske virksomheder gennem en årrække ha r opbygget på
dette område.
Spørgsmål nr. 47:
"Idet der henvises til WTO-forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren bekræfte, at EU ikke har til hensigt at arbejde for større åbenhed i
tvistbilæggelsessystemet, herunder offentlig indsigt i forhandlingerne samt muligheder for offentlige
høringer, samt bidrag fra ikke-kommercielle interesseorganisationer til bevismaterialet".
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1482909_0008.png
Svar:
Af de rådskonklusioner vedr. forberedelsen af WTO's ministerkonference i Seattle, der blev vedtaget
den 26. oktober 1999, fremgår, at Rådet var enigt om behovet for en fortsat forbedring af
gennemsigtigheden i WTO. EU arbejder herunder for større åbenhed i tvistbilæggelsessystemet.
Spørgsmål nr. 48:
"Idet der henvises til WTO-forespørgselsdebatten i Folketinget den 3. november 1999 bedes
udenrigsministeren redegøre for status i regeringens indsats for at sætte arbejdstagerrettigheder på
dagsordenen i WTO".
Svar:
Regeringen arbejder i overensstemmelse med Folketingets Vedtagelse V81 af 11. maj 1999 for, at de
fundamentale arbejdstagerrettigheder på grundlag af ILO-konventioner respekteres og fremmes, og at
der nedsættes en arbejdsgruppe herom i WTO.
Bl.a. som følge af den danske indsats indgår handel og arbejdstagerrettigheder i de rådskonklusioner
vedr. WTO's ministerkonference i Seattle, der blev vedtaget den 26. oktober 1999 (jf. afsnit 13 i
rådskonklusionerne).
Spørgsmål nr. 49:
"Udvalget anmoder udenrigsministeren om at redegøre for det hidtidige arbejde med sluterklæringen
for WTO-ministerkonferencen i Seattle, herunder for udkastet af 6. oktober samt udkastet af 7.
oktober".
Svar:
Forhandlingerne med sluterklæringen for WTO-ministerkonferencen i Seattle pågår løbende i Genève
frem til ministerkonferencen i Seattle. Forhandlingerne foregår formelt i WTO's Generelle Råd.
Kommissionen deltager i disse forhandlinger på EU's vegne på baggrund af de rådskonklusioner vedr.
WTO's ministerkonference i Seattle, der blev vedtaget den 26. oktober 1999.
Formanden for Det Generelle Råd fremlagde i begyndelsen af oktober 1999 et første udkast til
ministererklæring. Dette revideres løbende i lyset af forhandlingerne.
Spørgsmål nr. 50:
"Udvalget anmoder udenrigsministeren om at oversende dokumentation for de diskussioner i artikel
133-komiteen, som har relevans for EU's forhandlingsmandat til Kommissionen for næste WTO-
forhandlingsrunde i det omfang materialet ikke allerede er tilsendt Europaudvalget".
Svar:
Ifølge Traktatens art. 133, stk. 3 (EF), fører Kommissionen handelsforhandlinger "_ i samråd med et
særligt udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde". I forbindelse med forberedelsen
af WTO's ministerkonference i Seattle følger dette udvalg løbende forhandlingerne og forbereder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådets stillingtagen. Interne strategipapirer, som har været anvendt i artikel 133-komiteens arbejde med
rundeforberedelserne, er løbende blevet oversendt til Folketingets Europaudvalg.