Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1306
Offentligt
1464537_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1306)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
6. juli 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosttilskud, KOM (2000) 222
endelig udg.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Departementet
J.nr.: 2000-4113-0041
Den 5. juli 2000
MS - Fdir - LFA - dept.
LFM 0406
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464537_0002.png
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om kosttilskud
KOM (2000) 222 endelig udg.
Resumé
Forslaget har til hensigt at harmonisere reglerne for kosttilskud tilsat vitaminer og mineraler. Forslaget indeholder to bilag
med lister over de tilladte næringsstoffer, og der skal efterfølgende fastsættes en øvre og nedre grænse for tilsætningen af de
enkelte vitaminer og mineraler i kosttilskud. Kommissionen lægger i direktivet op til, at maksimumsgrænsen for de enkelte
vitaminer og mineraler skal sættes i forhold til et sikk erheds-/farlighedsniveau ("safe-level"), og ikke i forhold til et anerkendt
ernæringsmæssigt behov (ADT-værdi) for det enkelte næringsstof (vitamin/mineral). Det vurderes derfor, at forslaget vil
medføre en svækkelse af beskyttelsesniveauet.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2000) 222 endelig udg. af 8. maj 2000 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosttilskud. Forslaget er oversendt til Rådet den 15.
maj 2000.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF
artikel 251.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at der er stor forskel i medlemslandenes regler for kosttilskud. Dette har ført til handelshindringer
inden for Fællesskabet, som anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse ikke har kunnet fjerne, hvilket
nødvendiggør harmonisering af hensyn til det indre markeds funktion.
Formål og indhold
Formålet med direktivet er at harmonisere lovgivningen om visse kosttilskud i Fællesskabet. Direktivet omfatter således
kosttilskud tilsat vitaminer og mineraler. Kosttilskud defineres som levnedsmidler, der er koncentrerede kilder til
næringsstoffer, som har til formål at supplere indtagelsen af disse næringsstoffer fra almindelig kost. Direktivet omfatter
således ikke kosttilskud tilsat andre næringsstoffer end vitaminer og mineraler, levnedsmidler til særlig ernæring eller
lægemidler.
Forslaget indeholder to bilag med lister over de tilladte næringsstoffer, og der skal efterfølgende fastsættes en øvre og nedre
grænse for tilsætningen af de enkelte vitaminer og mineraler i kosttilskud. Disse grænseværdier, ændringer i listerne over
tilladte næringsstoffer samt renhedskriterier herfor foreslås vedtaget i forskriftkomitéprocedure efter de nye regler herom.
Kommissionen har anmodet Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om en udtalelse om øvre sikkerhedsgrænser for
vitaminer og mineraler. Ved fastsættelsen af de øvre grænser skal der ligeledes tages hensyn til tilførsel af vitaminer og
mineraler fra andre kilder. Den nedre grænse for tilsætning skal sættes på et niveau, der retfærdiggør formålet med produktet,
nemlig at supplere kosten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464537_0003.png
Kommissionen vil med direktivet sikre, at forbrugeren frit kan vælge produkter, som kan indtages uden sundhedsrisiko.
Samtidig skal direktivet sikre, at forbrugeren via en supplerende mærkning på produktet bliver oplyst om:
-
den af producenten anbefalede daglige dosis
-
en mulig helbredsrisiko ved indtagelse af en højere dosis end de anbefalede daglige dosis
-
at kosttilskud ikke bør anvendes til at erstatte en varieret kost.
Mærkningen må ikke indeholde sundhedsanprisninger, og det må ikke anføres eller antydes, at en almindelig varieret kost
ikke giver forbrugeren tilstrækkelige næringsstoffer. Hvis et produkt markedsføres i en form, der minder om lægemidler, skal
det anføres på etiketten, at det ikke er et lægemiddel.
Forslaget indeholder en sædvanlig sundhedsklausul, hvorefter medlemsstaterne ved fremkomst af nye oplysninger eller nye
videnskabelige vurderinger af foreliggende data kan gribe ind over for markedsføringen af et produkt, som er tilladt ifølge
direktivet. I så fald skal Kommissionen notificeres, og sagen undersøges med bistand af Den Stående Levnedsmiddelkomité,
hvorefter Kommissionen træffer passende foranstaltninger.
Af hensyn til kontrollen med produkterne er det foreslået, at produkter fremstillet i tredjelande ved markedsføring skal
anmeldes til den kompetente myndighed - et krav, som kan frafaldes af den enkelte medlemsstat, hvis det anses for
overflødigt.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
-
Bekendtgørelse om kosttilskud (Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 860 af 25. september 1996)
-
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kosttilskud (Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 482 af 6.
juni 1997)
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan implementeres ved bekendtgørelser. Vedtagelsen har således ikke lovgivningsmæssige
konsekvenser og vil ikke have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet:
De gældende kosttilskudsbekendtgørelser fastsætter minimums- og maksimumsgrænser for de enkelte vitaminer og mineraler i kosttilskud. Fastsættelsen er sat i relation til det ernæringsmæssige behov
(den anbefalede daglige dosis kaldet ADT-værdi) af de enkelte vitaminer og mineraler. Maksimumsgrænsen kaldes også lægemiddelgrænsen, og overstiger tilsætningen af et eller flere vitaminer og/eller
mineraler i et prod ukt denne grænse, betragtes produktet som et lægemiddel.
Kommissionen lægger i direktivet op til, at maksimumsgrænsen for de enkelte vitaminer og mineraler skal sættes i forhold til et sikkerheds- farlighedsniveau ("safe-level"), og ikke i forhold til et
anerkendt ernæringsmæssigt behov (ADT-værdi) for det enkelte næringsstof (vitamin/mineral).
Ved at ændre maksimumsgrænsen fra at være relateret til et anerkendt ernæringsmæssigt behov til at være relateret til et
sikkerheds- farlighedsniveau, vil maksimumsgrænsen for en række af vitaminer og mineraler hæves betydeligt i forhold til
gældende regler. Konsekvensen af indtag af forskellige vitaminer og mineraler, som er højere end de ernæringsmæssige
behov, er ikke videnskabel igt afklaret, og derfor vurderes en fravigelse af princippet om ernæringsmæssig relevans ved
tilsætning af næringsstoffer som en svækkelse af beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring i en bred kreds af organisationer m.m.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464537_0004.png
Dansk Industri
ønsker, at det mere klart skal fremgå af direktivet, at de omhandlede kosttilskud, produkter tilsat vitaminer
og/eller mineraler, kun udgør en del af de samlede kosttilskud. DI mener desuden, at der er behov for at harmonisere
lovgivningen vedrørende anvendelse af mælkesyrebakterier med probiotisk effekt i kosttilskud.
Ernæringsrådet
er skeptisk over for tiltag, som vil øge udbredelsen og anvendelsen af kosttilskud. Rådet oplyser, at der er
flere og flere rapporter, der drager nytten af kosttilskud i tvivl - ikke kun beta-karoten, men også vitamin C og vitamin E.
Flere studier peger endog på, at tilskuddene kan være skadelige, idet der er rapporter om, at kosttilskud med vitamin C kan
fremme åreforkalkning, og at vitamin E kan forårsage hjern eblødning. På baggrund af ovennævnte risici og fordi der ikke er
bevis for, at høje indtag af næringsstoffer er forbundet med ernæringsmæssige eller sundhedsmæssige fordele, er det
Ernæringsrådets vurdering, at maksimumsgrænserne bør fastsættes på grundlag af ADT-værdier og ikke på såkaldte sikre
maksimumsgrænser.
FDB
mener, at udkastet lider af en alvorlig mangel, idet der ikke fremgår oplysninger om minimums- og maksimumsgrænser
for tilsætning af vitaminer og mineraler. Samtidig mener FDB, at produkterne som et led i beskyttelse af forbrugerne mod
forkert anvendelse skal mærkes med påskrifterne: "Opbevares utilgængeligt for børn" og "Bør kun efter aftale med læge eller
sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn und er 1 år".
Foreningen af Kliniske Diætister
stiller sig tvivlende over for behovet for direktivet, idet der er stor forskel på bl.a.
kostvaner og ernæringsstilstand hos de forskellige EU-landes indbyggere. Foreningen gør opmærksom på, at eksempelvis
danskere har brug for tilskud af jern, jod og vitamin D, mens andre landes indbyggere har brug for helt andre næringsstoffer.
Behovet for køb/salg af de forskellige produkter på tværs a f landegrænserne synes derfor minimal.
Helsebranchens Leverandør Forening
efterlyser en nærmere redegørelse for, hvordan den i direktivet omtalte
"positivliste"(liste over de vitaminer og mineraler, der er tilladt at tilsætte) skal administreres - hvorledes nye næringsstoffer
kan komme på listen. Ligeledes efterlyser foreningen en beskrivelse af, hvordan Den Videnskabelige Komité for
Levnedsmidler vil fastsætte ADT-værdierne for de enkelte næringsstoffer.
Lægemiddelindustriforeningen
stiller sig undrende over for valget af essentielle næringsstoffer i direktivets bilag, idet
valget ikke afspejler, hvad der for tiden findes på markedet. Foreningen mener, at alle forbindelser, som er sikre og
tilgængelige, skal kunne tilsættes kosttilskud. Foreningen er tilfreds med forslaget om, at maksimumsgrænser skal relateres til
et sikkerhedsniveau, men mener kun, at det er n&oslas h;dvendigt at sætte maksimumsgrænser for de stoffer, hvor grænsen
er tæt ved den anbefalede daglige tilførsel. I den sammenhæng støtter foreningen en revurdering af de anbefalede daglige
tilførsler og mener også, at der bør anføres værdier for specielle befolkningsgrupper, eksempelvis børn, hvilket dog vil kræve
specifik mærkning af produkter henvendt til den pågældende befolkningsgruppe.
Forslaget har desuden været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg.
FDB
har oplyst, at man henholder sig til de tidligere afgivne bemærkninger, men at man derudover finder, at
maksimumsgrænserne skal fastsættes ud fra anerkendte ernæringsmæssige behov, som det er tilfældet i dag i Danmark.
Nærings-og Nydelsesmiddelarbejderforbundet
henviser til, at forslaget på grund af mulig forhøjelse af
maksimumsgrænsen for vitaminer og mineraler indebærer en svækkelse af det danske beskyttelsesniveau. Forbundet finder, at
man bør udforme regler efter det højeste niveau i EU og kan derfor ikke støtte forslaget.
Dansk Industri
har henholdt sig til sit tidligere høringssvar, og
Danske Slagterier
og
Landbrugsraadet har meddelt, at
man ingen bemærkninger har til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464537_0005.png