Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1488
Offentligt
1464610_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1488)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
13. september 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets grundnotat om forslag til direktiv om
adgang for el fra vedvarende energikilder til det indre elmarked, KOM (2000) 279 af 10. maj 2000.
GRUNDNOTAT
ENERGISTYRELSEN11.
kontor J.nr. 22242-0001
ENS 0026Ref. SVF/OO
Den 8. september 2000
Forslag til direktiv om adgang for el fra vedvarende energikilder til det indre elmarked
KOM(2000) 279 af 10. maj 2000
Resumé
Kommissionens forslag til direktiv om fremme af vedvarende energi i det indre elmarked kræver af medlemslandene, at de
skal opstille nationale målsætninger for andelen af vedvarende energi i elforbruget. Landene skal endvidere indføre et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464610_0002.png
certificeringssystem for el fra vedvarende energi med henblik på at lette handelen med vedvarende energi over grænserne, og
der skal gøres en indsats for at strømline de administrative procedurer for etablering af anlæg for vedvarende energi.
Direktivforslaget stiller derimod ikke forslag om harmonisering af støttesystemerne. De forskellige støttesystemer - for
eksempel fastprissystemer og grønne certifikatmarkeder - får lov at fortsætte uændrede i fem år, og Kommissionen vil så ved
udløbet af denne periode indsamle erfaringerne og om nødvendigt foreslå et harmoniseret støttesystem.
Forslaget har været sendt i høring og fået en generel positiv modtagelse fra næsten samtlige de parter, der har svaret.
1. Status
EU-Kommissionen tog første skridt til en strategi for vedvarende energi (VE) ved hvidbogen for vedvarende energi (KOM
(97)599), som blev fremlagt den 26. november 1997. Hvidbogens mål er at fordoble andelen af VE til 12 pct. af
energiforbruget i år 2010. Rådet erklærede sig i sin resolution fra 8. juni 1998 enig i, at der var behov for denne betydelige
vækst i VE-produktionen.
I Kommissionens "Rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om harmoniseringsbehovene" (KOM(98)167 endelig udgave) af
16. marts 1998 giver Kommissionen udtryk for, at der er behov for et decideret VE-direktiv til at understøtte VE-
udviklingen. Rådet noterede sig Kommissionens rapport med interesse i ovennævnte resolution af 8. juni 1998, og Europa-
Parlamentet anmodede i sin resolution af 17. juni 1998 Kommissionen om at fremlægge et forslag om fælles EU-r egler. Det
tyske formandskab fremlagde den 22. januar 1999 et oplæg, hvori der lægges op til en debat om, hvorvidt der bør fastlægges
særlige EU-regler om VE's adgang til det indre elmarked, og hvordan disse i givet fald bør udformes. På Rådsmødet (energi)
den 2. december 1999 præsenterede Kommissionen et kort non-paper, indeholdende en række principielle problemstillinger i
et kommende direktiv. Alle medlemslandene har efterfølgend e kommenteret skriftligt på dette non-paper.
På de seneste rådsmøder (energi), herunder den 11. maj 1999 og den 2. december 1999, er der blevet vedtaget
Rådskonklusioner, som opfordrer Kommissionen til snarest at fremlægge et forslag til fællesskabsregulering af VE's adgang
til det indre elmarked.
Kommissionen sendte den 5. juni 2000 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 95 og artikel 175, stk. 1, i
TEF (tidligere artikel 100A og 130S, stk. 1) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren med
fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).
Der er indledt forhandlinger i rådsregi i rådets arbejdsgruppe for energipolitiske spørgsmål. Sagen var på dagsordenen for
rådsmødet den 30. maj 2000 med henblik på en første orienterende drøftelse. Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu
ikke.
2. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at formålet er at skabe en ramme, som vil gøre det lettere på mellemlangt sigt at opnå en betydelig
vækst i VE-baseret elektricitet inden for EU. Direktivet er en væsentlig del af de instrumenter, der skal bidrage til at reducere
drivhusgasemissionerne og dermed indfri Kyoto-forpligtelserne. Desuden må direktivet ses i lyset af EU's indikative
målsætning om en fordobling af VE's andel fra de nuvæ rende 6% til 12% af bruttoenergiforbruget i EU i 2010, fremlagt i
Hvidbogen om vedvarende energi fra december 1997 og godkendt af Rådet i maj 1998.
Direktivet kræver, at medlemslandene skal udmelde nationale målsætninger for VE-andelen af elproduktionen, som skal være
i overensstemmelse med deres klimaforpligtelser og med Hvidbogen om vedvarende energi. Kommissionen vil efterfølgende
vurdere de udmeldte målsætninger, og hvis Kommissionen konkluderer, at de ikke er i overensstemmelse med
klimaforpligtelserne/VE-hvidbogen vil Kommissionen fremlægge forslag om individuelle og bindende m&a ring;lsætninger,
som så skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.
Til forskel fra tidligere (lækkede) direktivudkast kræver forslaget ikke en harmonisering af medlemslandenes VE-
støttesystemer, men udskyder stillingtagen hertil i 5 år fra ikrafttrædelsestidpunktet. Landene får med andre ord en "grace
period", hvor der vil kunne indhøstes erfaringer med de forskellige støttesystemer, som medlemslandene anvender. Navnlig
erfaringer med støttesystemer baseret på grønne certifikatmarkede r vil være i fokus.
Inden 5 år efter ikrafttrædelsestidspunktet skal Kommissionen fremlægge en rapport om erfaringerne med de forskellige
støttesystemer og heri om nødvendigt foreslå et harmoniseret regelsæt, baseret på en række principper, der allerede defineres
i direktivudkastet. Det hedder således, at et sådant eventuelt kommende regelsæt for VE-støtte skal:
•
være i overensstemmelse med statsstøttereglerne
•
være i overensstemmelse med principperne for det indre elmarked
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464610_0003.png
•
tage hensyn til de forskellige VE-teknologiers karakteristika
•
være effektivt og enkelt
•
rumme overgangsregler der sikrer investortillid og som forhindrer "stranded costs"
I perioden indtil direktivets ikrafttrædelse gælder rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelsesformål.
Rapporten skal - ud over virkningerne af støtte til VE - også vurdere virkningerne af støtten til konventionel elproduktion
(kul og kernekraft).
Direktivforslaget kræver, at medlemslandene skal etablere et certificeringssystem for oprindelsesgaranti (som ikke må
forveksles med det grønne certifikat-system). Oprindelsesgaranti-certifikaterne skal anerkendes gensidigt af medlemslandene
(men det indebærer ikke, at der hermed åbnes op for grænseoverskridende adgang til støtteordninger, baseret på grønne
certifikater i forbindelse med obligatoriske kvoter for grøn el).
El fra store vandkraftværker over 10 MW
el
er inkluderet i certificeringssystemet for oprindelsesgaranti og kan også indgå i
beregningen af opfyldelsen af den national målsætning. Derimod vil disse store vandkraftværker ikke kunne deltage i
støttesystemer, baseret på grønne certifikater, hvilket fremgår af bemærkningerne til direktivforslaget.
Ud over disse nøglebestemmelser rummer forslaget en række bestemmelser om administrativ forenkling, strømlinede
procedurer for etableringstilladelser og om VE-strømmens prioriterede adgang til nettet mv. samt for netforstærkning.
3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har tidligere peget på, at der er et klart behov for en ramme af regler på fællesskabsniveau om VE's adgang til
elmarkedet, jf. Kommissionens første rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om harmoniseringsbehovene, KOM(98)167
af 16.3.98.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Området er reguleret af elforsyningsloven og Lov om tilskud til vedvarende energi. Forslaget forventes ikke at ville kræve
lovændringer.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for forbrugerne eller for offentlige myndigheder. Det kan give
anledning til en vækst i EU's anvendelse af VE og dermed muligheder for øget dansk eksport af VE-teknologi. Der forventes
ingen administrative konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
Forslaget forventes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, idet det ikke vil føre til øgede krav til
dansk VE-politik. Derimod kan det få en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU, idet det kan medvirke til en øget
udbredelse af VE i flere andre medlemslande.
5. Høring
Forslaget blev sendt i høring den 27. juli 2000 til 68 høringsparter med svarfrist den 18. august 2000. Energistyrelsen har
modtaget 15 høringssvar, hvoraf de 11 indeholdte kommentarer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464610_0004.png
Definition af VE
Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) fremfører, at definitionen af VE udelukker animalsk affald fra eksempelvis
fødevareindustrien. Da fiskeolieaffald og lignende anvendes til fremstilling af biogas, bør definitionen af VE justeres.
Nationale målsætninger for VE-strøm
Danmarks Vindmølleforening (DV), Danske Energiselskabers Forening (DEF), Energimiljørådet (EMR), Forbrugerrådet
(FR), Kommunernes Landsforening (KL), Det Økologiske Råd (DØR), Vindmølleindustrien (VI) og OVE fremfører alle, at
de nationale målsætninger for andelen af VE-el skal være bindende. Indikative målsætninger er ikke tilstrækkeligt til at si kre
opnåelsen af EU's samlede målsætning, eller at landenes aktører har samme økonomiske vilkår, anføres det.
Handelskammeret nævner, at omkostningerne skal fordeles ligeligt imellem landene, således at danske virksomheder ikke
stilles dårligere end andre landes virksomheder. Elkraft System (ES) fremfører, at der bør være en særlig ordning for de lande,
som overholder de nationale målsætninger.
VI, DV og DØR fremfører, at EU's samlede målsætning for VE-el bør øges. DV og VI nævner, at EU's Hvidbog om VE
forudsætter 23,5 % VE-el for at opnå en fordobling af VE-andelen i EU, men de indikative målsætninger kan maksimalt sikre
en VE-el andel på 22,1 %. DØR finder, at der skal stilles krav om øget anvendelse af VE inden for også varme og transport.
Oprindelsescertifikater for VE-el
VI, DV, DEF, OVE, EMR, KL, FR og DØR fremfører, at certificering efter fælles standarder er nødvendigt og en betingelse
for generel forbrugertillid. DØR, OVE, DV og VI finder, at alle former for el certificeres, således at forbrugerne også oplyses
om el fra fossile brændsler og a-kraft m.v.
Nationale støtteordninger
OVE, DØR og DV fremfører, at en harmonisering af nationale støtteordninger efter 5 år er en for kort tidshorisont. Der kan
ikke indhøstes reelle erfaringer med denne tidsfrist, anføres det, og DV foreslår en længde på 10 år. DEF og ES finder, at der
er behov for en hurtigere afklaring af, hvordan den fremtidige harmonisering kunne forventes at tage form. ES nævner, at
enkelte lande bør kunne indlede et samarbejde inden for 5 års perioden, hvis enkelte landes støttesystemer harmoniseres. ES
ønsker i den forbindelse en afklaring af grønne certifikaters juridiske status, således at handel med VE-beviser mellem
enkeltlande kan finde sted inden 5 år.
VI, OVE og DØR fremfører, at der ved harmonisering af VE-støtte skal tages hensyn til, at støtten ikke er et subsidie, men
en kompensation til udligning af de fossile brændslers miljøomkostninger.
Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) finder, at VE-direktivudkastet ikke sikrer den kombinerede el- og
varmeproduktion og vil forringe de små kraftvarmeværkers økonomi i betydelig grad. Det vil få økonomiske konsekvenser
for varmeforbrugerne, anføres det.
Regler og administrative procedurer
DV, OVE, DØR,ES, DEF og VI fremfører, at det er væsentligt at etablere fælles regler og administrative procedurer for VE-
strøm. VI, DV og OVE finder, at de danske regler for deling af omkostninger ved nettilslutning og netforstærkning bør
danne model for et EU-regelsæt på området. DEF og ES finder, at regler for udpegning af VE-områder og VE-str&
oslash;ms garanterede adgang til elnettet bør sikres og harmoniseres.
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været nævnt i Folketingets Europaudvalg, senest ved møde i udvalget den 26. maj 2000 vedrørende
Rådsmødet (energi) den 30. maj 2000. Udvalget blev orienteret med aktuelt notat af 23. maj 2000, sendt til udvalget den 23.
maj 2000.