Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1518
Offentligt
1464609_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1518)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
19. september 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. september 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 29. september 2000 - vedlægges Økonomiministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt
notat
vedrørende
forelæggelserne
af
Rådsmøde
(økonomi-
finansministre) den 29. september 2000 i Folketingets Europaudvalg den
september 2000
og
22.
Hermed vedlægges følgende aktuelle notater til brug for mødet i Folketingets
Europaudvalg
1. Hvidvaskning af penge (s 1-7)
1.
S Orienterende drøftelse om direktivforslaget (KOM (1999) 352)
S Forberedelse af det fælles rådsmøde mellem ECOFIN og Rådet (retslige og indre
anliggender)
2. Finansielle konsekvenser af administrative reformer i Kommissionen
-orienterende debat (s 8-9)
3. Iværksættelse af konklusionerne fra ØMU-statistikgruppen (s 10-11)
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. september
2000 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 29. september 2000
Dagsordenspunkt 1: Hvidvaskning - fælles holdning.
Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/308/E ØF af 10. juni
1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system
til hvidvaskning af penge (KOM (1999) 352)).
Nyt notat
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464609_0002.png
Baggrund
Kommissionen har den 14. juli 1999 fremsat forslag til ændring af direktiv
91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvaskning af penge (hvidvaskdirektivet). Forslaget er fremsat med
henvisning til hjemlen i Traktatens artikel 47, stk. 2, jf. artikel 251,
hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det gældende hvidvaskdirektiv pålægger den finansielle sektor en række pligter
med henblik på at få kendskab til og efterfølgende underrette politiet om
transaktioner, der kan have tilknytning til hvidvask af penge. Med henblik på at
lette politiets efterforskning er der i direktivet bl.a. fastsat krav om
kundeidentifikation.
Set i lyset af udviklingen i kriminaliteten siden 1991 har Europa-Parlamentet i
to rapporter anmodet Kommissionen om at ajourføre og udvide hvidvaskdirektivets
anvendelsesområde. Det Europæiske Råd har den 16.-17. juni 1997 godkendt en
handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der bl.a. indeholder
en henstilling om yderligere initiativer til bekæmpelse af hvidvask af penge.
Kommissionen har på denne baggrund fremsat forslag til et ændringsdirektiv, der
bl.a. udvider hvidvaskdirektivets anvendelsesområde til at omfatte virksomheder
og personer udenfor den finansielle sektor. Forslaget er udtryk for en
minimumsharmonisering på området.
Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen
ændringsforslag til direktivforslaget.
den
5.
juli
2000
en
række
På ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000 fremlagde det franske formandskab udkast
til rådskonklusioner vedrørende en række uafklarede spørgsmål. Blandt disse
spørgsmål indgik fastlæggelse af kriminalitetsbegrebet og fastlæggelse af i
hvilket omfang advokater og andre juridiske erhverv samt revisor og andre
regnskabskyndige skal omfattes af hvidvaskdirektivet. Formandskabet måtte
imidlertid konstatere, at det ik ke var muligt at vedtage de foreliggende
rådskonklusioner. Dette skyldtes især uenighed om, i hvilket omfang de nævnte
rådgivergrupper skulle medtages under hvidvaskdirektivet.
På ECOFIN-Rådsmødet den 29. september 2000 forventes det franske formandskab at
fremlægge et direktivforslag indeholdende et nyt kompromisforslag vedrørende
følgende spørgsmål:
S Fastlæggelse af kriminalitetsbegrebet.
S
S I hvilket omfang advokater og andre juridiske erhverv skal omfattes af
hvidvaskdirektivet.
S
S I hvilket omfang revisorer og andre regnskabskyndige skal omfattes af
hvidvaskdirektivet.
S
S Samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder og EU-Kommissionen
vedrørende udveksling af oplysninger om ulovlige handlinger, som er til skade
for eller vil kunne skade De Europæiske Fællesskabers interesser.
På den baggrund stiler det franske formandsskab mod, at ECOFIN-rådet vedtager
fælles holdning til direktivforslaget på dets møde den 29. september 2000.
Direktivforslagets formål og indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464609_0003.png
Direktivforslaget
indeholder
bestemmelser,
der
anvendelsesområde dels ajourfører direktivet på
erfaringer med dets anvendelse.
dels
udvider
direktivets
baggrund af de hidtidige
Ifølge forslaget udvides bestemmelsen om, hvilken kriminalitet der er relevant i
hvidvasksammenhæng og derfor skal indberettes. Det gældende direktiv foreskriver
alene en pligt til at indberette ved mistanke om hvidvask af udbytte fra
narkotikakriminalitet, medens forslaget udvider indberetningspligten til også at
omfatte kriminelle handlinger, der kan henføres til organiseret kriminalitet
samt svig m.m. med EU-midler.
Endvidere udvider forslaget kredsen af virksomheder og personer, der omfattes af
en pligt til at foretage indberetning ved mistanke om hvidvask. Da der i dag
allerede er fastsat en indberetningspligt for den finansielle sektor, vedrører
udvidelsen den ikke-finansielle sektor. Følgende foreslås tillige omfattet:
revisorer og eksterne regnskabskyndige, ejendomsmæglere, advokater, forhandlere
af ædelmetaller, personer eller selskaber, der forestår v&aeli g;rditransporter,
samt kasinoindehavere og personer eller selskaber, der forestår driften og/eller
ledelsen af kasinoer.
Som udgangspunkt skal der gælde de samme pligter med hensyn til f.eks.
kundeidentifikation og interne uddannelsesprogrammer for den udvidede kreds, som
der i dag gælder for den finansielle sektor. Dog er der foreskrevet særregler
for advokater med henvisning til den særlige rolle, som disse varetager som
forsvarer i straffesager.
Også for kasinoer er der foreslået særregler, idet kravet om kundeidentifikation
alene skal finde anvendelse på kunder, der køber eller indløser spillemærker til
en værdi, der modsvarer eller overstiger 1000 euro.
I et nyt bilag til hvidvaskdirektivet foreslår Kommissionen, at der for kredit-
og finansieringsinstitutter fastsættes nærmere regler for identifikation af
kunder i de situationer, hvor der ikke er direkte kundekontakt.
For så vidt angår den finansielle sektor har Kommissionen endvidere foreslået,
at der fastsættes klarere regler for, hvortil filialer af kredit- og
finansieringsinstitutter med hjemsted i EU skal foretage underretning om
hvidvask.
Herudover foreslås det, at der ved svig m.m. med EU-midler skabes grundlag for
et samarbejde - herunder udveksling af oplysninger om mistænkelige transaktioner
- mellem Kommissionen og de nationale politimyndigheder på hvidvaskområdet.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Det gældende hvidvaskdirektiv er gennemført ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge. Denne lov regulerer den
finansielle sektors indberetningspligt. Herudover er der ved lov nr. 1096 af 22.
december 1993 om bl.a. ændring af lov om spillekasioner indsat visse
bestemmelser om forebyggelse og opdagelse af hvidvask af penge i kasinoloven.
Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer i den gældende
hvidvaskregulering bl.a. med henblik på at regulere den kreds af virksomheder og
personer uden for den finansielle sektor, som nu foreslås omfattet af en
indberetningspligt.
Der vil endvidere være behov for at foretage justeringer i afgrænsningen af,
hvilken kriminalitet den finansielle og den ikke-finansielle sektor skal
foretage indberetning om. Ifølge hvidvaskloven skal der foretages indberetning
ved mistanke om, at der hvidvaskes udbytte, der stammer fra en overtrædelse af
straffeloven, men afhængig af forhandlingsresultatet kan der blive behov for at
udvide indberetningspligten til også at omfatte visse alvorlige over trædelser
af særlovgivningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464609_0004.png
Endelig er der hverken ved lov eller bekendtgørelse fastsat bestemmelser
svarende til de i bilaget til direktivforslaget optagne bestemmelser om
kundeidentifikation. Kommissionen har oplyst, at bilaget er en del af direktivet
og derfor forudsættes gennemført i den nationale lovgivning.
Det må forventes, at den foreslåede udvidelse af indberetningspligten til dele
af den ikke-finansielle sektor vil resultere i flere indberetninger om hvidvask
til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, hvorunder det danske
hvidvasksekretariat hører. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt
at angive, hvor mange nye indberetninger der vil blive indgivet på årsbasis.
Administrative byrder forbundet med en udvidel se af kredsen af underretnings-
pligtige skal dog sammenholdes med det øgede provenu for staten, der vil kunne
opnås ved konfiskation af udbytte fra den indberettede kriminalitet.
Som
Kommissionens
forslag
er
udformet
vil
det
have
samfundsmæsssige
konsekvenser, idet de erhverv, der foreslås inddraget under direktivet, vil
skulle
udarbejde
interne
regler
om
betryggende
kontrol-
og
kommunikationsprocedurer
samt
uddannelses-
og
instruktionsprogrammer
for
medarbejderne. Endvidere skal disse regler efterleves ved i praksis bl.a. at
kræve kundelegitimation og efterfølgende opbevare disse identitetsoplysninger
samt dokumenter og registreringer ve drørende de foretagne transaktioner i
mindst 5 år.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionens forslag er fremsat under 1. søjle, idet det fastsætter en række
specifikke forpligtelser for den finansielle sektor og dele af den ikke-
finansielle sektor med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge. Den
strafferetlige behandling af hvidvaskning af penge, som henhører under 3. søjle,
omfattes derimod ikke.
Da kriminalitet udøves såvel nationalt som grænseoverskridende, er det
hensigtsmæssigt, at nye tiltag med henblik på at bekæmpe hvidvask af penge
indføres på grundlag af fællesskabsretlige regler. En effektiv indsats mod
hvidvask af penge - herunder hvidvask af penge, der hidrører fra EU-svig -
forudsætter en fælles-europæisk indsats, der både har udgangspunkt i et udvidet
kriminalitetsbegreb og forplig ter flere erhverv til at foretage indberetning
ved mistanke om hvidvask.
Kommissionen har vedrørende udvidelsen af hvidvaskdirektivets anvendelsesområde
som udgangspunkt forudsat, at de forpligtelser, der i dag påhviler den
finansielle sektor, skal finde tilsvarende anvendelse på de nye erhverv.
Kommissionen har ikke nærmere begrundet, hvorfor disse forpligtelser skal gælde
fuldt ud for disse erhverv. Der synes heller ikke at være behov for at anvende
samtlige regler pålagt den finansielle sektor for at opfylde det overordnede
sigte med direktivforslaget.
Høring
Direktivforslaget blev i slutningen af september 1999 sendt i høring hos en
række ministerier og organisationer. Det generelle indtryk af hø ringen er, at
man af kriminalpræventive grunde støtter det overordnede sigte i Kommissionens
forslag om dels at udvide underretningspligtens omfang til at omfatte flere
kriminelle handlinger end efter det gældende direktiv dels at udvide den kreds,
der skal foretage indberetning ved mistanke om hvidvask.
Dog
findes
udvidelsen
af
underretningspligtens omfang,
præcisering.
begrebet
"kriminel
handling",
der
afgrænser
for uklar. Det foreslås, at der foretages en
Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til at omfatte en række nye erhverv
har især givet anledning til bemærkninger fra Advokatrådet, revisorforeninger og
Dansk Ejendomsmæglerforening. For samtlige af disse erhvervsgrupper gælder det,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464609_0005.png
at
de
principielt
er
modstandere
af
at
blive
omfattet
af
hvidvaskningsdirektivet. I relation til advokat- og revisorhvervet henvises
bl.a. til det særlige fortrolighedsforhold mellem erhvervets udø ;ver og dennes
klient og de beskyttelsesværdige hensyn bag denne fortrolighed, som grundlag
for, at man ikke skal omfattes af direktivet. Såfremt man måtte blive omfattet
af direktivet ønsker Advokatrådet, at denne erhvervsgruppes inddragelse under
hvidvaskdirektivet begrænses til køb og salg af fast ejendom samt transaktioner
i forbindelse med forvaltning af klientmidler. Revisorforeningerne ønsker -
under hensyntagen til, at der ikke sker en forskelsbehan dling for
sammenlignelige rådgivningsydelser mellem erhvervene - at denne erhvervsgruppes
inddragelse under hvidvaskdirektivet begrænses til lovpligtig revision.
For samtlige nye erhvervsgrupper er det mere generelt blevet fremført, at
såfremt disse skal omfattes af direktivet, bør det ske på en sådan måde, at de
ikke pålægges unødige administrative byrder, og at der ikke sker en
uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning mellem erhvervene.
Særligt for så vidt angår spillekasioner har Casinoforeningen bemærket, at man
af praktiske grunde ikke kan tilslutte sig Kommissionens forslag om, hvornår der
skal ske identifikation af kunderne. Man henholder sig i stedet til de gældende
regler i lov om spillekasioner, hvorefter der skal ske identifikation allerede
ved kundens indtræden i kasinoet.
Finansrådet og Forsikring & Pension har haft bemærkninger til bilaget om
legitimation ved transaktioner uden direkte kundekontakt. Organisationerne
finder under henvisning til nærhedsprincippet, at dette område skal reguleres
nationalt.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget faktuelt notat af 21. september 1999 samt
aktuelle notater til brug for møder i Folketingets Europaudvalg den 31. maj og
14. juli 2000 vedrørende ECOFIN-rådsmøder henholdsvis den 5. juni og 17. juli
2000.
UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.D.9
Nordgruppen Den 13. september 2000
Bidrag til aktuelt notat til Rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 29.
september 2000: Finansielle konsekvenser af Kommissionens reformprogram.
Dagsordenspunkt 2 - Finansielle
Kommissionen - orienterende debat
Nyt notat
Baggrund
Der ventes en første orienterende drøftelse af de finansielle konsekvenser af
Kommissionens administrative reformprogram, som blev fremlagt i januar 2000.
Kommissionen har endnu ikke fremlagt en samlet vurdering af de finansielle
konsekvenser.
Kommissionens handlingsplan for gennemførelsen af de administrative reformer
indeholder 84 forslag navnlig vedrørende hovedområderne: 1) fremme af en mere
serviceorienteret kultur, 2) styrkelse af Kommissionens evne til at prioritere
konsekvenser
af
administrative
reformer
i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464609_0006.png
og fordele ressourcer, 3) personalepolitik og 4) finanskontrol og bekæmpelse af
svig. Der er tale om en reformproces, som vil komme til at strække sig frem til
midten af 2002.
Kommissionen fremhæver, at man er nået langt i reformprocessen fsva.
finansforvaltning,
strategisk
planlægning
og
personalepolitik.
Mht.
finansforvaltning er der oprettet en intern revisionstjeneste og 20 revisorer er
blevet udpeget. Tilsvarende er den centrale finanstjeneste under etablering og
der er igangsat efteruddannelse af personalet. En styrkelse af den strategiske
planlægning omfatter aktivitets baseret ledelse, hvor bl.a. de nødvendig e IT-
systemer er etableret, ligesom Kommissionen i år i forbindelse med det
foreløbige budgetforslag for 2001 fremlagde et budgetforslag, hvor også de
administrative
udgifter
var
opdelt
på
hovedaktiviteter.
Vedr.
personalepolitikken bemærker Kommissionen, at det forberedende arbejde skrider
planmæssigt frem, herunder vedrørende løn og pensioner samt indsamling af
arbejdsbeskrivelser. Der er desuden gennemført en række omstruktureringer f or
at tilpasse personaleressourcer og hovedprioritetsområder, herunder den interne
revision, finanstjenesten, generalsekretariatet, og en række linie-enheder,
bl.a. vedr. udvidelsen.
Kommissionen har fremlagt en ændringsskrivelse til det foreløbige budgetforslag
for 2001, som omhandler yderligere personaleressourcer i forbindelse med
reformen. Ændringsskrivelsen vil blive behandlet som led i budgetproceduren.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Drøftelsen af de finansielle konsekvenser af Kommissions reformprogram har ingen
umiddelbare lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke foretaget vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om de
finansielle konsekvenser af de administrative reformer, men modtog aktuelt notat
om reformerne forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 14.-15. februar 2000.
Europaudvalget har herudover modtaget den danske regerings kommentarer til
Kommissionens reformprogram (10. februar 2000) samt grundnotat vedrørende
Kommissionens hvidbog og handlingsplan for reformerne (4. maj 2000).
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. september
2000 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 29. september 2000
Dagsordenspunkt 3 - Iværksættelse af konklusionerne fra ØMU-statistikgruppen
Nyt notat
Baggrund og indhold
ECOFIN-rådet godkendte den 18. januar 1999 en rapport om informationsbehovet i
ØMU'ens tredje fase, som en arbejdsgruppe under Den Økonomiske og Finansielle
Komité, EFC, havde udarbejdet. Rapporten indeholdt en række anbefalinger til
udformning af statistikker, der er værdifulde for et velfungerende indre marked
og ØMU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464609_0007.png
Arbejdsgruppen fremlagde sin anden fremskridts-rapport til mødet i ECOFIN-rådet
den 5. juni 2000. På baggrund af rapportens vurdering af gennemførelsen af disse
anbefalinger, besluttede ECOFIN-rådet at anmode landene om en status for deres
fremskridt og planer på de enkelte statistikområder, som er nævnt i
fremskridtsrapporten.
Kommissionen (Eurostat) har i forlængelse heraf nu udarbejdet et udkast til
handlingsplan, som afdækker de mest påtrængende behov for fremskridt i de
enkelte landes statistikker.
Udkastet til handlingsplan viser, at ingen EU-lande fuldt ud lever op til
anbefalingerne i udkastet til handlingsplanen. Der er primært behov for
forbedringer i form af, at nogle af de eksisterende statistikker udarbejdes
hurtigere
end
nu.
For
Danmark
drejer
det
sig
om
kvartalsvise
nationalregnskabstal, arbejdsmarkedsda
ta og hovedtal for udenrigshandelsstatistikken.
Endvidere nævner handlingsplanen behovet for en korttidsindikator for det præsterede antal arbejdstimer og for, at
produktionsindekset for fremstillingsvirksomhed bliver korrigeret for antal arbejdsdage.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En fuld efterlevelse af anbefalingerne vil stille yderligere ressourcekrav til
Danmarks Statistik.
Ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Samarbejde om forbedret statistik i form af handlingsplaner bidrager til et mere
velfungerende
indre
marked
og
ØMU,
og
kan
derfor
bedst
udføres
på
fællesskabsplan i et samarbejde med de nationale myndigheder.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget notat vedrørende sagen forud for ECOFIN-
rådsmøderne den 18. januar 1999, 12. juli 1999 og 5. juni 2000.