Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1552)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
17. juli 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om forslag til Kommissions direktiv
om ændring af Rådsdirektiv 1999/29/EF af 22. april 1999 om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer samt om forslag
til Kommissionens henstilling om reduktion af dioxiner i foderkæden, dokumenterne SANCO 0382/01 rev. 2 DA og
SANCO 0383/01 rev. 2 DA
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Foderstofkomité den 20. juli 2001.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om forslag til Kommissions direktiv om ændring af Rådsdirektiv 1999/29/EF af 22. april 1999 om uønskede stoffer
og produkter i foderstoffer samt om forslag til Kommissionens henstilling om reduktion af dioxiner i foderkæden
Dokumenterne SANCO 0382/01 rev. 2 DA og SANCO 0383/01 rev. 2 DA
Kommissionen har ved SANCO/0382/01 rev. 2 og SANCO 0383/01 rev. 2 den 27. juni 2001 fremsendt forslag om
henholdsvis forslag til Kommissionsdirektiv om ændring af Rådsdirektiv 1999/29/EF om uønskede stoffer og produkter i
foderstoffer og om forslag til Kommissionens henstilling om reduktion af dioxiner i foderkæden.
Foreløbige arbejdspapirer har været diskuteret i Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) den 29.- 30. maj 2001
og løbende i Den Stående Foderstofkomité. Forslagene er drøftet i Den Stående Foderstofkomité den 9. – 10. juli 2001.
Kommissionen har den 13. juli 2001 oplyst, at man ønsker forslaget SANCO/0382/01 rev. 2 sat til afstemning i Den
Stående Foderstofkomité den 20. juli 2001.