Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1555
Offentligt
1464593_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1555)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
27. september 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat om besvarelse af Europa-Kommissionens
begrundede udtalelse vedrørende gennemførelsen i dansk ret af direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i
forbrugeraftaler.
NOTAT
til
Folketingets Europaudvalg
Besvarelse af Europa-Kommissionens begrundede udtalelse vedrørende gennemførelsen i dansk ret af direktiv
93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler
Europa-Kommissionen har den 8. juni 2000 sendt en begrundet udtalelse vedrørende gennemførelsen i dansk ret af direktiv
93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.
Kommissionen henviser til åbningsskrivelsen af 4. februar 1999 samt Danmarks svar herpå ved skrivelse af 30. april 2000.
Notat om besvarelsen af åbningsskrivelsen er sendt til Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2000.
Kommissionens åbningsskrivelse vedrørte tre punkter: 1) gennemførelse af direktivets artikel 5, 2) gennemførelse af
direktivets artikel 7 og 3) gennemførelse af den vejledende liste i direktivets bilag over aftalevilkår, der kan være urimelige.
Af den begrundede udtalelse fremgår, at Kommissionen har til hensigt at frafalde klagepunkterne vedrørende ukorrekt
gennemførelse af direktivets artikel 5 og 7. Tilbage står herefter alene spørgsmålet om gennemførelsen i dansk ret af den
vejledende liste i direktivets bilag.
Det er fortsat Kommissionens opfattelse, at medlemsstaterne har pligt til at lade den vejledende liste indgå i
gennemførelsesretsaktens tekst. Den vejledende liste er optrykt som bilag til forslaget til den danske gennemførelseslov (lov
nr. 1098 af 21. december 1994 om ændring af aftaleloven), hvilket imidlertid efter Kommissionens opfattelse ikke er en
korrekt måde at gennemføre direktivet på.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464593_0002.png
I svaret redegøres der for baggrunden for, at Danmark har valgt den nævnte lovtekniske løsning, som efter Danmarks
opfattelse er en korrekt måde at gennemføre den vejledende liste i dansk ret. Det skyldes navnlig, at den vejledende liste ikke
har et selvstændigt retligt indhold, men alene giver en række eksempler af vejledende og ikke-udtømmende karakter på vilkår,
der kan være urimelige. Listen skaber således ikk e rettigheder eller pligter, hvorfor der ikke består en pligt for
medlemsstaterne til at optage listen i teksten til den nationale gennemførelseslov.
Sammenfattende anføres det, at det er Danmarks opfattelse, at direktivet i sin helhed er gennemført i dansk ret på en sådan
måde, at direktivet effektivt virker i overensstemmelse med sit indhold og formål, og at Danmark herved har opfyldt sine
forpligtelser i henhold til EU-retten.<DOCUMENT_START>
Det tilføjes, at den danske gennemførelseslov er blevet til i et nært samarbejde med de øvrige nordiske lande, og at
Kommissionen allerede har indledt traktatkrænkelsessag ved EF-Domstolen mod Sverige. Danmark er indtrådt i denne sag til
støtte for Sverige.