PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1556
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1556)

retlige og indre anliggender ministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres

stedfortrædere

Bilag Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EU-sekr.

26. september 2000

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om forslag til Rådets afgørelser

vedrørende oprettelsen af Eurojust, herunder en midlertidig Eurojust-enhed.

Det bemærkes, at bilagsmaterialet ikke er produceret i centraladministrationen, og det forefindes ikke i elektronisk form.

Kære<DOCUMENT_START> udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg forslag til Rådets afgørelser om oprettelsen af Eurojust, herunder en midlertidig Eurojust-enhed, tillige

med et grundnotat om forslagene, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at materialet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

GRUNDNOTAT

om forslag til Rådets afgørelser vedrørende oprettelsen af Eurojust, herunder en midlertidig Eurojust-enhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

På sit møde i Wien i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan udarbejdet af Rådet og

Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed

og retfærdighed. Et af formålene med handlingsplanen er, at der gennem fælles handling inden for det politimæssige og

strafferetlige samarbejde skal ske en intensiveret indsats for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig

terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de retlige myndigheder.

Igennem de seneste år er der opbygget et stadig mere intensiveret samarbejde mellem de nationale politimyndigheder,

herunder Europol. Der er imidlertid ikke sket den samme udvikling i samarbejdet mellem medlemslandenes

anklagemyndigheder.

Derfor har man i EU-regi drøftet etableringen af et mere formaliseret samarbejde mellem medlemslandenes

anklagemyndigheder, og der er i den forbindelse præsenteret forskellige modeller for dette samarbejde.

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 blev det fremtidige samarbejde mellem

de nationale anklagemyndigheder konkretiseret, jf. pkt. 46 i konklusionerne fra mødet:

"For at styrke bekæmpelsen af grov organiseret kriminalitet har Det Europæiske Råd besluttet at oprette en

enhed (Eurojust) bestående af nationale offentlige anklagere, rets-embedsmænd eller polititjenestemænd med

tilsvarende kompetence, der udstationeres af hver enkelt medlemsland i henhold til dennes retssystem. Eurojust

skal have til opgave at lette den passende koordinering mellem medlemslandenes retsforfølgende myndigheder

og støtte e fterforskningen i kriminalsager vedrørende organiseret kriminalitet, især med udgangspunkt i

Europols analyser, og Eurojust skal endvidere arbejde tæt sammen med det europæiske retlige netværk, specielt

om forenkling af efterkommelse af retsanmodninger."

På denne baggrund er der nu fremsat to forslag til oprettelse af henholdsvis en Eurojust-stab og oprettelse af Eurojust.

Endvidere er der fremsat et forslag om oprettelse af en midlertidig juridisk samarbejdsenhed.

Forslaget om oprettelse af en Eurojust-stab er offentliggjort i EF-Tidende C 206/1 af 19. juli 2000. Forslagene om oprettelse

af Eurojust og oprettelse af en midlertidig juridisk samarbejdsenhed er offentliggjort i EF-Tidende C 243 af 24. august 2000.

Forslagene er endvidere forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

2. Indhold

2.1. Initiativet fra Tyskland om oprettelse af en Eurojust-stab

Forslaget, der er udarbejdet med hjemmel i artikel 31, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra c, i TEU,

indebærer, at der etableres et europæisk samarbejdsforum for retshåndhævelse - Eurojust - som vil få til opgave at bistå

medlemslandene i forbindelse med retsforfølgning i straffesager.

Efter artikel 1 skal medlemslandene udstationere en eller flere repræsentanter for de nationale anklagemyndigheder. Disse

forbindelsespersoner udgør Eurojust-staben.

I henhold til artikel 2 skal Eurojust efter behov bistå medlemslandene i forbindelse med efterforskningen og

retsforfølgningen af grovere kriminalitet samt af kriminalitet, som er til skade for EU's finansielle interesser.

De enkelte forbindelsespersoner skal bl.a. formidle oplysninger om national ret og retspleje i det medlemsland, der har

udstationeret dem. Endvidere skal forbindelsespersonerne i overensstemmelse med national ret udveksle oplysninger om

status for efterforskningen af konkrete sager samt formidle kontakt til de nationale efterforskningsmyndigheder. Herudover

skal forbindelsespersonerne bistå med henblik på gennemførelse af fælles efterforskning og efterforskning i sager, der

efterforskes af to eller flere medlemslande. Endelig skal Eurojust efter anmodning yde juridisk bistand i forbindelse med

Europols analysevirksomhed.

I henhold til artikel 3 skal der etableres et samarbejde mellem bl.a. det europæiske retlige netværk og Eurojust.

Efter artikel 4 opfordres Kommissionen og Europol til at udstationere forbindelsespersoner ved Eurojust.

Ifølge artikel 5 skal Eurojust fra det europæiske retlige netværk overtage ansvaret for løbende ajourføring og indsamling af

oplysninger om gældende retlige instrumenter vedrørende strafferetligt samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 6 skal det enkelte medlemsland sammenkøre nationale sags- og strafferegistre i et net, således at forespørgsler

om oplysninger fra disse registre gennem Eurojust kan videresendes til de myndigheder, som har ansvaret for de nationale

registre. Nationale regler om videregivelse af oplysninger fra disse registre berøres ikke af bestemmelsen. Eurojust skal

endvidere bistå medlemslandene i forbindelse med undersøgelse af, om der ska l oprettes et centralt europæisk sagsregister.

Ifølge artikel 7 kan Eurojust udveksle erfaringer med bl.a. internationale organisationer, og Rådet kan indgå aftaler med

tredjelande vedrørende Eurojusts samarbejde med disse landes efterforskningsmyndigheder.

Artikel 8 omhandler en række praktiske spørgsmål, herunder at Eurojusts personale skal stilles til rådighed af

Rådssekretariatet.

2.2. Initiativet fra Portugal, Frankrig, Sverige og Belgien om oprettelse af Eurojust med henblik på at styrke

bekæmpelsen af grov organiseret kriminalitet.

Forslaget til rådsafgørelse om oprettelse af Eurojust, der er fremsat med hjemmel i TEU artikel 31 og 34, stk. 2, litra c,

indeholder bl.a. bestemmelser om sammensætningen af Eurojust, de nationale medlemmers opgaver og kompetence,

Eurojusts organisation samt bestemmelser om databeskyttelse.

Efter artikel 1 er formålet med afgørelsen at etablere en europæisk retlig koordinations enhed, der benævnes Eurojust.

Det fremgår af artikel 2, at Eurojust - under hensyn til forfatningsretlige regler, retlige traditioner og interne strukturer i

medlemslandene - skal sammensættes af repræsentanter for de nationale anklagemyndigheder (nationale medlemmer).

Efter artikel 3 og artikel 7 kan hvert medlemsland udpege en eller flere nationale Eurojust-korrespondenter, der står for

fremsendelse af oplysninger til Eurojust og i øvrigt er forbindelsesled mellem Eurojust og de nationale myndigheder

(nationale korrespondenter).

Ifølge artikel 4 skal Eurojust i de sager, der berører to eller flere medlemslande, forbedre og lette samarbejdet mellem de

kompetente myndigheder i medlemslandene, der har ansvar for efterforskning og retsforfølgning af de lovovertrædelser, som

er omfattet af Eurojusts mandat (jf. artikel 5). Eurojust skal udføre sine opgaver i enighed under ledelse af formanden for

Eurojust.

I artikel 5 fastlægges Eurojusts mandat, idet Eurojust for det første skal have kompetence på de områder, der er omfattet af

Europols mandat. I medfør af Europol-konventionens artikel 2, stk. 2, har Europol mandat til at beskæftige sig med

bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring

(menneskesmugling), menneskehandel og ulovlig handel med stjålne k&osl ash;retøjer. Ved Rådets afgørelse af 3. december

1998 blev det endvidere pålagt Europol at beskæftige sig med strafbare handlinger, som er blevet begået, eller som det må

antages vil blive begået i forbindelse med terroristiske aktiviteter, der er rettet mod personers liv og legeme, mod den

personlige frihed eller mod ejendom. Desuden er Europols mandat ved Rådets afgørelse af 29. april 1999 blevet udvidet til at

omfatte bekæmpelse af fals kmøntneri og forfalskning af betalingsmidler.

Herudover skal Eurojusts mandat omfatte beskyttelse af Euroen, datakriminalitet, beskyttelse af EU's finansielle interesser,

hvidvask af penge generelt samt andre former for alvorlig kriminalitet, der har sammenhæng med de nævnte strafbare

handlinger.

Efter artikel 6 får Eurojust følgende beføjelser:

Eurojust kan anmode et medlemsland om at iværksætte efterforskning eller retsforfølgning i konkrete sager. Sådanne

anmodninger fra Eurojust er ikke bindende for medlemslandene.

Eurojust skal sikre, at der gives information til medlemslande, der kan være berørt af efterforskning, som foregår i

andre medlemslande.

Eurojust skal vurdere, om der er behov for at koordinere efterforskning, der er iværksat i flere medlemslande, og

Eurojust kan i givet fald anmode medlemslandene om at koordinere efterforskningen. Eurojust skal samtidig på

medlemslandenes anmodning bistå i forbindelse med koordineringen.

Eurojust skal medvirke til at forenkle gennemførelsen af anmodninger om gensidig retshjælp.

Eurojust skal i samarbejde med det europæiske retlige netværk forestå indsamlingen og opdateringen af

oplysningerne om medlemslandenes lovgivning og praksis.

Eurojust skal på anmodning fra Europol afgive udtalelser baseret på Europols analyser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 8 er de nationale medlemmer af Eurojust undergivet national ret i det medlemsland, der har udpeget dem. Hvert

medlemsland fastsætter selv karakteren og omfanget af de beføjelser, som tilkommer det nationale medlem. De øvrige

medlemslande skal acceptere og anerkende disse beføjelser. Det nationale medlem skal i overensstemmelse med reglerne i

national ret have adgang til kriminalregisteret i det land, der har udpeget medlemmet. Endvid ere skal de nationale

medlemmer have adgang til Schengen-informationssystemet.

Efter artikel 9 kan medlemslandene og Europol udveksle alle former for oplysninger med Eurojust, hvis disse oplysninger har

betydning for Eurojusts arbejde. Eurojust kan tilsvarende anmode medlemslandene og Europol om oplysninger. Endelig skal

medlemslandene informere Eurojust, når de anmoder om etablering af et fælles efterforskningshold i medfør af artikel 13 i

konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU's medlemslande.

I henhold til artikel 10 skal Eurojust behandle og analysere oplysninger, der vedrører sager, som falder indenfor Eurojusts

mandat. Oplysningerne skal vedrøre forhold, som udgør en strafbar handling, der er omfattet af Eurojusts kompetence, eller

vedrøre personer, der er mistænkt eller retsforfølges for sådanne handlinger. Der skal være tale om tilstrækkelige og relevante

oplysninger, der ikke må gå ud over, hva d Eurojust har behov for med henblik på at udføre sine opgaver.

Artikel 11 - 15 omhandler databeskyttelse, herunder sletningsregler, og tavshedspligt. Formålet med reglerne er at sikre et

højt databeskyttelsesniveau i Eurojust og samtidig sikre, at oplysninger, der ikke længere har betydning for Eurojusts arbejde,

slettes.

Efter artikel 11 er oplysninger, som modtages af Eurojust beskyttede, og oplysningerne må alene anvendes til brug for

efterforskning, og kun af autoriseret personale og nationale medlemmer.

Ifølge artikel 12 er medarbejderne hos Eurojust, de nationale medlemmer samt de nationale korrespondenter pålagt

tavshedspligt i forhold til oplysninger, der er videregivet til Eurojust. Tavshedspligten omfatter tillige alle personer og alle

organer, der samarbejder med Eurojust.

I artikel 13 er der fastsat regler om ændring, korrektion og sletning af personoplysninger. Eurojust skal således på anmodning

fra et medlemslands kompetente myndigheder, de nationale medlemmer eller de nationale korrespondenter ændre, korrigere

eller slette elektronisk behandlede personoplysninger, der er videregivet til Eurojust.

Ifølge artikel 14 skal personoplysninger alene opbevares af Eurojust, så længe Eurojust har behov for disse oplysninger.

Generelt skal opbevaring af personoplysninger vurderes senest to år efter oplysningerne er overgivet til Eurojust og herefter

hvert femte år. Medlemslandene og Eurojust kan beslutte at fortsætte opbevaringen af konkrete oplysninger frem til den

næste vurdering.

Artikel 15 indebærer, at Eurojust skal foretage de nødvendige foranstaltninger med henblik på at gennemføre afgørelsens

bestemmelser om datasikkerhed og databeskyttelse. Eurojust og medlemslandene skal således kunne garantere et

databeskyttelsesniveau, der svarer til det niveau, som er fastlagt i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om

databeskyttelse. I forhold til behandlingen af personoplysninger i Eurojust-regi vil der skulle træffes de nødvendige

forholdsregler med henblik på at sikre, at uautoriseret personale ikke har adgang til personoplysninger, at uautoriseret

personale ikke kan læse eller kopiere personoplysninger, og at uautoriseret personale ikke har adgang til at ændre, slette, bruge

eller manipulere personoplysninger.

Efter artikel 16 skal Eurojust etablere et tæt samarbejde med bl.a. Europol og det europæiske retlige netværk. Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter anmodning deltage i Eurojusts arbejde i konkrete sager.

Artikel 17 - 21 omhandler Eurojusts organisation, finansiering samt en række praktiske forhold.

Efter artikel 18 ledes Eurojust af en formand og to næstformænd, der vælges blandt de nationale medlemmer. De øvrige

medarbejdere udpeges af Rådssekretariatet.

I henhold til artikel 21 skal de nationale medlemmer aflønnes af de enkelte medlemslande, mens de øvrige udgifter finansieres

over Fællesskabets budget.

2.3. Initiativet fra Portugal, Frankrig, Sverige og Belgien om oprettelse af en midlertidig juridisk samarbejdsenhed

Formålet med forslaget om oprettelse af en midlertidig samarbejdsenhed for de nationale anklagemyndigheder er at etablere

en forløber for Eurojust, der vil kunne styrke samarbejdet mellem medlemslandene med henblik på at lette koordineringen af

efterforskning og retsforfølgning i straffesager. En midlertidig Eurojust-enhed skal således supplere det arbejde, der udføres i

det europæiske retlige netværk samt det arbejde, der udføres af de forbindelsespersoner, som en række medlemslande har

udvekslet med henblik på bilateralt at forbedre det retlige samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer, at hvert medlemsland skal udpege en national repræsentant i den midlertidige enhed, som i øvrigt bistås

af Rådssekretariatet.

Forbindelsespersonerne skal i tæt samarbejde med Rådssekretariatet samt det europæiske retlige netværk og i

overensstemmelse med national lovgivning bidrage til koordineringen af efterforskning og retsforfølgning i straffesager, der

involverer to eller flere medlemslande. Endvidere skal enheden bidrage til generelt at lette det strafferetlige samarbejde

mellem medlemslandenes kompetente myndigheder samt rådgive medlemslandene og Rådet med henblik på forhandlingerne

om oprettelse af Eurojust.

3. Dansk ret

Efter retsplejelovens regler iværksættes efterforskning og retsforfølgning i Danmark af politiet og anklagemyndigheden.

Udenlandske myndigheder kan som udgangspunkt ikke udøve myndighedsbeføjelser på dansk territorium. Udenlandske

myndigheder kan imidlertid være til stede og deltage, herunder have lejlighed til at stille spørgsmål til et vidne, i forbindelse

med efterforskning og retsforfølgning her i landet, der iv&aeli g;rksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter begæring

fra en udenlandsk myndighed

For så vidt angår udveksling af oplysninger i straffesager mellem danske og udenlandske myndigheder antages det for dansk

rets vedkommende, at danske myndigheder inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt er berettiget til også af egen

drift at videregive oplysninger til udenlandske myndigheder. Ved den konkrete vurdering af videregivelsens berettigelse

indgår blandt andet, om dette sker som led i et gensidigt samarbejdsforhold og dermed i denne forstand ogs&a ring; til

varetagelse af danske interesser. Endvidere skal der i det enkelte tilfælde foretages en vurdering af, hvorledes de pågældende

oplysninger kan forventes at blive anvendt.

Efter forskrifterne for Det centrale kriminalregister udsteder Rigspolitichefen efter begæring fuldstændige udskrifter af

kriminalregisteret til udenlandsk politi, anklagemyndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af

Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

4. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,

Datatilsynet, Erhvervsministeriet, Økonomiministeriet, Finansministeriet,

Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Advokatrådet,

Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Foreningen

Politimestre

Danmark,

Politifuldmægtigforeningen, Landsforeningen HK Politiet, Politiforbundet i Danmark og Dansk Told- og

Skatteforbund<DOCUMENT_START>

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslagene skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. For så vidt angår efterforskning og strafforfølgning

indebærer forslagene, at Eurojust alene skal have til opgave at bistå medlemslandene, ligesom Eurojust ikke kan rette

bindende anmodninger til medlemslandene som led i efterforskningen og retsforfølgningen i straffesager. Endelig vil det

enkelte medlemsland i overensstemmelse med national lovgivning skulle definere de nationale repræsentanters beføjelser.

Medlemslandene vil således ikke være forpligtet til at tillægge de nationale medlemmer kompetence for så vidt angår

efterforskning og strafforfølgning.

Med hensyn til videregivelse af oplysninger til Eurojust vil dette skulle ske i overensstemmelse med national ret.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at Eurojust efter forslagene skal være fællesskabsfinansieret, idet

de nationale repræsentanter dog skal aflønnes af de enkelte medlemslande. Derudover vurderes forslagene ikke at have

statsfinansielle konsekvenser.

<DOCUMENT_START>