Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1574
Offentligt
1464579_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1574)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
2. oktober 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (miljøministre) den 10.
oktober 2000 - vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for
rådsmødet.
Samlenotat for Rådsmøde (miljø) den 10. oktober 2000
Indholdsfortegnelse
1. Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om luftens indhold af ozon
Fælles holdning........................................................ ........................................s.1-6
2. Fællesskabets klimastrategi - rådskonklusioner
Orienterende debat........................................................... ................................s. 6-8
3. a - Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr..........................................................
............................... s. 8-15
b - Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer
i elektrisk og elektronisk udstyr
Statusrapport................................................... ................................................s. 15-19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0002.png
4. Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj
Orienterende debat........................................................... ..............................s. 19-25
5. Miljøforvaltning på verdensplan
Information fra formandskabet................................................... ...................s. 25-26
6. Mærkning og sporbarhed af GMO´er
Statusrapport................................................... ..............................................s. 26
S A M L E N O T A T
MILJØSTYRELSEN6.
kontor /EJJJ.nr.
M.111/17-0208 Den
28. september 2000
VEDRØRENDE RÅDSMØDE (MILJØ) DEN 10. OKTOBER 2000
Ad punkt 1 - Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om luftens indhold af ozon
KOM(99) 0125-99/0068
1. Status
Kommissionen oversendte den 16. juli 1999 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk 1, i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om
fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.
Forslaget har baggrund i Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af luftkvalitet (96/62/EF). Nærværende forslag er
også en opfølgning på artikel 8 i direktiv 92/72/- EF om luftforurening med ozon.
Grundnotat til sendt til Folketingets Europa-udvalg den 30. september 1999.
Folketingets Europaudvalg har fået forelagt sagen den 8. oktober 1999, den 10. december 1999 og den 17. marts 2000 til
orientering forud for Rådsmøderne (miljø) den 12. oktober 1999, den 13.december 1999 og den 30. marts 2000.
Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 17. marts 2000.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på at opnå en fælles holdning.
2. Formål og indhold
2.1 Kommissionens forslag
Formålet med direktivet er:
1.
at opstille langsigtede målsætninger, "målværdier" samt en tærskelværdi for alarmering og en tærskelværdi for
underretning af befolkningen med henblik på at undgå, forebygge eller mindske skadelige virkninger af ozon på miljø
og sundhed,
2.
at sikre anvendelse af fælles målemetoder og vurderingsgrundlag for luftens indhold af ozon, og ozonforløberne i
medlemsstaterne,
3.
at sikre, at der indhentes fyldestgørende oplysninger om ozonniveauerne og at disse oplysninger gøres tilgængelige
for offentligheden, samt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0003.png
4.
at sikre opretholdelse af eksisterende god luftkvalitet hvad angår ozon og forbedring i andre tilfælde.
Luftens indhold af ozon angives primært i mg/m
3
, dvs. "mikrogram ozon pr. kubikmeter luft".
Det foreliggende direktivforslag er fremsat af Kommissionen sammen med et forslag til direktiv om nationale lofter for
emissionen af svovldioxid (SO
2
), kvælstofoxider (NO
x
), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH
3
). Der er
en nøje sammenhæng mellem emission af NOx og VOC og dannelse af ozon Der er derfor en nøje afstemt balance mellem
de forslåede grænseværdier for ozon og emissionsloftet for NOx og VOC.
Mens emissionslofterne skal sikre, at ozonproblematikken er effektivt overvåget på det regionale niveau, er formålet med
målværdierne at sikre den nødvendige overvågning på lokalt niveau. Direktivet kan også bruges som en indikator for
fremskridt i forbedring af de regionale ozonniveauer. Implementering af både direktivet om nationale emissionslofter og
målværdierne i nærværende direktiv om luftens indhol d af ozon skal sikre, at målsætningerne kan overholdes.
Målsætningen med direktivet er bl.a. en reduktion - på det samlede EU-plan - på mindst 2/3 af overskridelserne i 1990 af
langtidsmålsætningen for sundhed og en reduktion på mindst 1/3 af overskridelserne af målsætningen for vegetation.
I modsætning til ozonlaget højt oppe i stratosfæren, der beskytter mod farlig UV-B-stråling, er ozon i troposfæren nær
jordoverfladen en væsentlig forureningskomponent. Den troposfæriske ozon er en såkaldt sekundær forurening, der dannes
ved en fotokemisk proces i atmosfæren ud fra såkaldte ozonforløbere, primært kvælstofoxider (NO
x
) og flygtige organiske
forbindelser (VOC'er). En betin gelse for processen, der ofte betegnes som smog, er rigeligt sollys og høje temperaturer. De
højeste ozonniveauer forekommer derfor i sommerhalvåret.
De naturlige kilder til ozon i luften er transport fra stratosfæren og lyn, der tilsammen antages at bidrage med omkring 20%
af gennemsnitsniveauerne ved jordoverfladen. Det globale baggrundsniveau i Europa for ozon i troposfæren ligger omkring
60 - 70 mg/m
3
om sommeren.
Ozon og dens forløbere kan transporteres over meget lange afstande og fotokemisk luftforurening er derfor også et regionalt
problem, hvor kilder også uden for EU bidrager til ozonforureningen i EU.
Ozon er en meget reaktiv forurening, der kan reagere med både biologisk materiale og andre materialer som f.eks. metaller,
gummi og papir. For mennesker er det især luftvejssystemet, der angribes ved høje ozonniveauer og flere studier tyder på, at
der kan forekomme et forhøjet antal dødsfald ved smog-episoder. Ozonforureningen resulterer ligeledes i tab af afgrøder,
som i Danmark er skønnet til omkring 1 mia. dkr. pr. år.
Det centrale element i direktivet er et sæt målværdier til beskyttelse af både sundhed og vegetation. De angivne værdier skal
være opfyldt senest for kalenderåret 2010:
Parameter
Højeste 8-timers gennemsnit i
løbet af en dag, beregnet som
løbende gennemsnit.
AOT40, beregnet ud fra 1 times
værdier fra maj til juli
Målværdi
120 mg/m
3
må ikke overskrides
i mere end 20 dage pr. år regnet
som gennemsnit over 3 år
17000 mg/m
3
x timer, regnet
som gennemsnit over 5 år.
1. Værdimål for beskyttelse af
sundhed
2. Værdimål for beskyttelse af
vegetation
En målværdi er i direktivet defineret som en målsætning for luftkvalitet, der så vidt muligt skal opnås inden for en given
periode. AOT40 er summen af forskellen mellem de målte timemiddelværdier større end 80 mg/m
3
og 80 mg/m
3
over en
given sommerperiode idet, der kun medregnes timemiddelværdier, der er målt mellem kl. 08.00 og 20.00 for hver dag.
Medlemslandene skal ud fra angivne retningslinier udarbejde oversigter over de områder, hvori niveauerne er højere end de
angivne målværdier, og udarbejde programmer, der sikrer overholdelse af målværdierne fra og med år 2010.
Desuden indeholder direktivforslaget et sæt langsigtede målsætninger:
Parameter
1. Langsigtet målsætning for
beskyttelse af sundhed
Højeste 8-timers gennemsnit i
løbet af et kalenderår, regnet
som løbende gennemsnit
Langsigtet målsætning, der ikke
må overskrides
120 mg/m
3
6000 mg/m
3
x timer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0004.png
2. Langsigtet målsætning for
beskyttelse af vegetation
AOT40, regnet ud fra 1 times
værdier fra maj til juli
Der er ikke angivet nogen dato for, hvornår den langsigtede målsætning skal være overholdt.
Direktivets langsigtede målsætning for så vidt angår sundhedsbeskyttelsen og vegetation er i overensstemmelse med WHO's
nye retningslinier.
Forslaget indeholder også tærskelværdier for hhv. underretning og alarmering af befolkningen samt angivelse af indholdet i
orienteringen:
Parameter
1 times gennemsnit
1 times gennemsnit
Tærskelværdi
180 mg/m
3
240 mg/m
3
Underretningstærskel
Alarmeringstærskel
Forslaget indeholder desuden en række bestemmelse om målenettets etablering, landenes analyse af de indsamlede data,
landenes rapporteringsforpligtelser over for Kommissionen, Kommissionens forpligtelser over for Rådet og Parlamentet
samt andre bestemmelser af administrativ art, herunder at landene inden den 1. januar 2001 skal have implementeret
direktivet nationalt.
2.2 Europarlamentets udtalelse.
Parlamentets forslag til ændringer sigter mod tre områder:
1. En yderligere sikring af, at alle relevante befolkningsgrupper - fx miljø- og forbrugerorganisationer
- får information om ozonniveauerne,
2. at medlemslandene udarbejder korttids-handlingsplaner (med henblik på begrænsning af "smog-
episoder") og disse gøres tilgængelige for interesseorganisationer samt
3. at langtidsmålsætningen skal være opfyldt i 2020.
Kommissionen har accepteret de to første punkter, som begge er blevet indarbejdet i det foreliggende forslag. Med
hensyn til at sætte et konkret mål for opfyldelse af den langsigtede målsætning finder Kommissionen, at der på
nuværende tidspunkt ikke foreligger tilstrækkelig data eller viden til at fastsætte et tidspunkt.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Kommissionen vurderer, at principperne er overholdt, da ozon er et sekundært forureningsstof og stærkt
grænseoverskridende, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at udarbejde en strategi på EF-plan. Det anføres endvidere, at
forslaget opstiller generelle EF-dækkende luftkvalitetsmålsætninger, samtidig med at medlemsstaterne er ansvarlige for at
afgøre, hvilke foranstaltninger, der egner sig bedst til de lokale forhold.
Forslaget er en udfyldning af Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af luftkvalitet (96/62/EF). Det er tanken, at
forslaget skal erstatte direktiv 92/72/EF om luftforurening med ozon.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0005.png
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Regulering vedrørende luftkvalitet i Danmark sker ved miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelser med hjemmel heri.
Overvågningen af luftens indhold af ozon er reguleret af bekendtgørelse nr. 184 af 11. marts 1994. Implementering af dette
direktivforslag vil ske ved en ændring af denne bekendtgørelse.
Økonomiske konsekvenser:
Luftkvaliteten måles i Danmark under det "landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram" (LMP), som udføres i samarbejde
mellem Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og frivilligt deltagende kommuner. En ny version af LMP (LMP IV) er
udarbejdet med henblik på at opfylde de krav, der følger af direktivforslaget om grænseværdier for svovldioxid,
kvælstofdioxid, partikler og bly, direktivforslaget om benzen og CO sa mt nærværende forslag. I år 2000 er det samlede
budget for måleprogrammet 6,5 mio. kr., hvor Miljøstyrelsen bidrager med 4.5 mio. kr., Danmarks Miljøundersøgelser med
1.5 mio. kr. og de involverede kommuner med 0.5 mio. kr. For så vidt angår de kommunaløkonomiske konsekvenser er der
truffet aftale mellem Miljøstyrelsen og de involverede kommuner.
Beskyttelsesniveau:
Gennemførelse af reduktionsforslagene på europæisk plan af NO
x
- og VOC-emissionerne som angivet i direktivforslaget om
emissionslofter vil medføre et forbedret beskyttelsesniveauet hvad angår høje ozonkoncentrationer - såvel i EU som i
Danmark.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Sundhedsstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Forskningscenter for Skov og
Landskab samt Botanisk Institut, Københavns Universitet. DMU har herudover deltaget i forberedelsesarbejdet af direktivet.
Forslaget har ligeledes være i høring i EF-specialudvalget for miljø d. 22. september 1999, hvor Det Økologiske Råd
fremførte, at Danmark bør være klar til at skærpe grænseværdien på 120 mikrogram/m3. På mødet i EF-
specialudvalgsmøderne den 24. november 1999 og den 8. marts 2000 fremkom der ingen bemærkninger til forslaget.
På Specialudvalgsmøde (miljø) den 20. september 2000 fremkom ingen bemærkninger til punktet.
Ad punkt 2 Fællesskabets Klimastrategi
1. Status.
Formandsskabet har fremsendt udkast til Rådets konklusioner om fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger i EU.
2. Formål og indhold.
Med baggrund i listen over prioriterede initiativer, som Kommissionen har opstillet i sin meddelelse af 8. marts 2000 om
EU's politikker og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne, "Mod et europæisk klimaændringsprogram",
peger Rådet på en række spørgsmål, der har særlig betydning for EU's og medlemsstaternes klimaændringsstrategi, og som
bør drøftes meget snart, så der ka n opnås reelle resultater i perioden 2008-2012.
En aktiv indsats i EU for fælles virkemidler vil desuden være et vigtigt signal i forbindelse med de internationale
klimaforhandlinger på den 6. partskonference (COP 6) i november 2000 i Haag.
Rådet støtter udviklingen af et europæisk klimaændringsprogram (ECCP) og det tilslutter sig, at der gennemføres prioriterede
initiativer inden for transport, energi og industri.
Rådet tilskynder Kommissionen til at arbejde videre med disse spørgsmål inden for rammerne af det europæiske
klimaændringsprogram.
Rådet understreger, at der er behov for en effektiv europæisk politik på transportområdet og anmoder Kommissionen om at
overveje og udarbejde foranstaltninger indenfor transportsektoren. Specifikt nævnes indsats overfor CO2-emissionerne fra
lette erhvervskøretøjer, mobile airconditionanlæg og fra luftfartssektoren samt ved fremme af udviklingen af
jernbanegodstransport.
På energiområdet anmoder Rådet om, at Kommissionen udvikler politikker og foranstaltninger, der kan fremme vedvarende
energikilder og kraftvarmeproduktion samt øge energieffektiviteten for bygninger, udstyr, apparater og industriprocesser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0006.png
Rådet understreger endvidere betydningen af foranstaltninger, der kan begrænse emissionerne af fluorgasser.
Rådet mener desuden, at også landbruget og affaldssektoren fortjener særlig opmærksomhed og anmoder Kommissionen om
at medtage disse sektorer i klimaændringsprogrammet.
Med hensyn til økonomiske virkemidler understreger Rådet sammenhængen mellem klimaændringspolitikken og "miljø- og
statsstøtteretningslinierne" samt betydningen af at fremme energibesparende produkter og tjenester i forbindelse med
revisionen af bilag H til momsdirektivet.
Rådet tilskynder endvidere
klimaændringsprogrammet.
Kommissionen
til
at
fremme
handlingsplanen
for
energieffektivitet
gennem
Endelig understreger Rådet behovet for hurtigt at træffe afgørelse om de allerede forelagte forslag, navnlig forslaget til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for
elektricitet, rammerne for energibeskatning og de foranstaltninger, der drøftes med hensyn til godstransport.
3. Konsekvenser for Danmark
Rådskonklusionerne har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for Danmark, ej heller kommunaløkonomiske.
4. Høring
På specialudvalgsmødet den 20. september 2000 gav Dansk Industri udtryk for, at økonomiske virkemidler bør anvendes
internationalt, og at Danmark ikke unilateralt bør anvende f.eks. afgifter. Desuden nævnte DI, at økonomiske virkemidler
kun bør anvendes, hvor de har en nyttig adfærdsregulerende virkning. Det Økologiske Råd foreslog med hensyn til
Industrielle flourgasser, at man - som i Danmark - foreslår 2 006 som konkret udfasningsdato.
I forbindelse med specialudvalgsmødet den 20. september kom Greenpeace med følgende bemærkninger. Med hensyn til
mobile airkonditionanlæg som indeholder HCFC bør man være opmærksom på, at der her er tale om en kombineret effekt,
idet HCFC er en drivhusgas, samt at airkonditionanlæg øger brændstofforbruget i bilerne. Greenpeace støtter, at Danmark og
Østrig arbejder for en mere ambitiøs indsats under Klimaændringsprogrammet, men at dette kunne udtrykkes klarere i dansk
holdning. I relation til flourgasser ser Greenpeace gerne, at man anvender udtrykket "afvikling af flourgasser", hvilket
stemmer overens med den danske handlingsplan på området. I øvrigt bemærker Greenpeace, at man i forbindelse med VE-
direktivet bør arbejde for, at husholdningsaffald ikke går til forbrænding dels fordi husholdningsaffald er biomasse, dels fordi
affaldet indeholder store mængder af plast, som giver miljømæssige problemer ved forbrænding.
Ad punkt 3 a - Forslag til EuropaParlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr
KOM ( 2000 ) 347 endelig udgave, 2000/0158 (COD)
1. Status
Kommissionen fremsendte den 28. juli 2000 ovennævnte forslag til Rådet.
Som et element i det samlede forslag KOM(2000)347 har Kommissionen samme dato fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af anvendelse af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, Dok.
KOM (2000) 347 endelig udgave, 2000/0159 (COD), til Rådet.
Nærværende forslag til direktiv om affald af elektriske og elektroniske produkter (2000/158) har hjemmel i artikel 175 i TEF
og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.
Baggrunden for forslaget er bl.a. Rådets resolution af 7. maj 1990 om affaldspolitik, hvor Kommissionen opfordres til at
opstille handlingsprogrammer for specifikke affaldstyper. I sin resolution af 24. februar 1997 om en fællesskabsstrategi
for affaldshåndtering opfordrede Rådet Kommissionen til hurtigst muligt at sørge for en passende opfølgning af
initiativet for affald af elektrisk og elektronisk udstyr.Endelig anmodede Europaparlamentet i sin beslutning af 14.
november 1996 (A4-0364/96) Kommissionen om at fremsætte direktivforslag om en række prioriterede affaldsstrømme,
herunder elektrisk og elektronisk affald, og basere disse forslag på princippet om producentansvar.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0007.png
Forslaget, der ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg, er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 10.
oktober med henblik på indledende drøftelser.
2. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at forslaget tilsigter at bidrage til beskyttelse af jord, vand og luft mod forurening forårsaget af den
nuværende håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, at minimere affaldsmængden til bortskaffelse, og at gøre
affaldet mindre skadeligt. Som andre mål angives bevarelsen af værdifulde ressourcer, herunder energi. Endelig skal direktivet
bidrage til mere ensartede grundvilk&ar ing;r for håndteringen af elektronikaffald for herigennem at medvirke til en mere
effektiv genvindingspolitik. Kommissionen anfører, at forslaget er i god tråd med traktatens bestemmelser om
forbrugerrettigheder, og at det supplerer eksisterende lovgivning om bortskaffelse af affald (dvs. deponering og forbrænding),
lovgivningen om særlige affaldsstrømme, såsom batterier, lovgivningen om klimaændringer og lovgivningen om
ozonlagsnedbrydende stoffer.
De anførte målsætninger skal nås gennem en bred vifte af foranstaltninger, bl.a. vedrørende produktdesign og særskilt
indsamling, behandling og nyttiggørelse af affaldet.
Som et centralt element indebærer forslaget, at ansvaret for behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af elektrisk og
elektronisk affald, samt ansvaret for finansieringen heraf pålægges producenterne af produkterne. Kommissionen lægger til
grund, at en sådan ansvarsoverdragelse vil give producenterne et økonomisk incitament til at tilpasse udformning og
konstruktion af elektriske og elektroniske produkter efter de krav til miljømæ ;ssigt forsvarlig affaldshåndtering, som
direktivet fastlægger.
I praksis skal medlemstaterne implementere producentansvaret ved, med virkning fra 30. juni 2004 (eller 18 måneder
efter forslaget vedtagelse), at gennemføre nationale regler som pålægger producenterne ansvaret for håndteringen af
affald fra elektriske og elektroniske produkter fra private husholdninger og virksomheder, der kun i begrænset omfang
anvender elektriske produkter. Senest 5 år efter forslagets vedtagelse pålægges elektronikproducen ter og importører
ansvaret for at finansiere håndteringsomkostningerne.
Ansvaret for at finansiere håndteringen af affald fra produkter, der er markedsført inden finansieringsforpligtigelsens
ikrafttræden (historisk affald) skal deles af alle producenterne.
For elektronisk affald fra virksomheder, der i stort omfang anvender elektronikprodukter skal Medlemsstaterne træffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at finansieringen af affaldshåndteringen omfattes af kontraktlige aftaler, der
indgås på købstidspunktet mellem producent og bruger.
Udover finansieringsforpligtelsen omfatter producentansvaret følgende hovedelementer:
•
Ansvar for indsamling af elektronikaffald, der ikke hidrører fra husholdninger
•
Ansvar for behandling af alt elektronikaffald jf. bestemmelserne i affaldsrammedirektivets art. 4 og efter
retningslinierne i nærværende forslags bilag II, dvs. udtagning og særskilt behandling af en række specificerede stoffer
og komponenter.
•
Ansvar for nyttiggørelse af alt indsamlet affald, hvilket indebærer at en række nærmere angivne nyttiggørelses,
genbrugs og genvindingsmål for specificerede produktgrupper jf forslagets bilag IA skal være opfyldt senest pr. 31.
december 2005.
•
Herudover pålægges producenterne at mærke husholdningselektronik således at det ikke ender i skraldespanden samt
at levere oplysninger om identifikation af komponenter og materialer i det elektriske udstyr til brug for behandlingen
og oparbejdningen af affaldet.
Medlemsstaterne skal sikre at det er muligt for private husholdninger at returnere brugte produkter gratis, enten i
detailleddet ved køb af nye tilsvarende produkter eller på et, set i forhold til befolkningstætheden, rimeligt antal let
tilgængelige indsamlingssteder. Medlemsstaterne skal endvidere stræbe efter at der fra husholdninger senest den 31.
december 2005 som mindsteniveau, indsamles 4 kg affald af elektrisk og elektronisk udstyr pr, indbygger pr. år.
Direktivforslagets sondring mellem elektrisk og elektronisk affald fra husholdningerne og fra indehavere, der ikke er private
husholdninger indebære således at den første type affald kan indsamles via kommunale afleveringsordninger eller
producentetablerede ordninger i detailleddet, medens producenterne skal forestå indsamlinger fra indehavere der ikke er
private husholdninger. Endvidere skal producenterne have mulighed for på frivilligt og individuelt grund lag at indføre og
drive tilbagetagningsordninger for husholdningsaffaldet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0008.png
Medlemsstaterne skal sikre, at behandlingsvirksomhederne skal indhente tilladelse fra medlemsstaten, før oparbejdning
kan foretages.
Medlemsstaterne skal hvert år forelægge Kommissionen oplysninger om mængden og kategorierne af elektrisk og
elektronisk udstyr, der er markedsført, indsamlet og genvundet i medlemslandet, anført både i antal og vægt.
Direktivforslaget omfatter ikke udstyr, der er bestemt til brug ved spænding over 1000 Volt vekselspænding og 1500 Volt
jævnspænding.
Endvidere er medicinsk udstyr, overvågnings- og reguleringsinstrumenter ikke omfattet af direktivets regler for
indsamling, nyttiggørelse, finansiering og forbrugeroplysninger, men kun omfattet af tilbagetagningspligt ved køb af nyt
udstyr.
Direktivforslaget om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr vil bidrage til
de samme målsætninger ved at sikre, at de stoffer, der skaber de alvorligste problemer i affaldshåndteringsfasen, som
f.eks. bly, kviksølv, cadmium og visse bromerede flammehæmmere, erstattes med andre stoffer.
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at miljøbeskyttelsesforanstaltninger og foranstaltninger med konsekvenser for det indre marked
henhører både under Fællesskabets og medlemmernes kompetence. Foranstaltninger vedrørende elektrisk og elektronisk
affald er et klart eksempel på denne kompetencedeling. I overensstemmelse med nærhedsprincippet (traktatens artikel 5)
handler Fællesskabet på de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den
påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings
omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan:
•
Forurening forårsaget af håndtering af elektrisk og elektronisk affald er af grænseoverskridende art. Dette gælder
navnlig for forurening af luft og vand som følge af forbrænding, deponering eller ukorrekt genvinding.
•
For visse typer elektrisk og elektronisk affald er genvinding kun økonomisk rentabel, når der er tale om store
mængder. Ifølge princippet om skalaøkonomi vil kun nogle få centraliserede anlæg i Europa derfor behandle dette
affald. Som eksempel nævner Kommissionen billedrør, som kun vil kunne behandles i tilstrækkelige mængder, hvis de
indsamles i flere europ&a elig;iske lande.
Kommissionen anfører videre, at der ved udformningen af indsamlings-, behandlings- og finansieringsordninger for
håndtering af elektrisk og elektronisk affald skal tages hensyn til de nationale og regionale forhold. Kommissionen skønner,
at der med dette initiativ gives medlemsstaterne tilstrækkeligt råderum til at tilgodese disse aspekter. Forslaget opstiller kun de
vigtigste principper for finansiering og håndtering af elektrisk og elektronisk affal d, der er nødvendige på EU-plan for at
undgå forvridning af det indre marked.
I relation til proportionalitetsprincippet anfører Kommissionen, at forslaget udelukkende fokuserer på de vigtigste
indsatsområder i forbindelse med håndtering af elektrisk og elektronisk affald, såsom indsamling, behandling, -nyttiggørelse
og finansiering. Herudover fastsættes kun de forpligtigelser, der ifølge proportionalitetsprincippet er nødvendige til at nå
miljømålsætningerne.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Den danske bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998, om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter,
bygger på det eksisterende affaldssystem, hvor kommunerne er ansvarlig for indsamling og oparbejdning. Kommunerne
skulle således senest den 1. juni 1999 have fastsat regler om indsamling og videre håndtering af elektrisk og elektronisk affald
i et regulativ. Langt den overvejende del af oparbejdningen sker hos private virksomheder på ; baggrund af licitation.
Bekendtgørelsens §6 åbner mulighed for, at producenter og importører kan indsamle egne eller lignende produkter med
henblik på oparbejdning til genanvendelse og bortskaffelse. Det er således op til den enkelte distributør om man vil deltage i
indsamlingen af det elektriske og elektroniske affald.
Betaling for indsamling og oparbejdning af affaldet fra husholdningerne sker via det kommunale renovationsgebyr, medens
virksomhederne enten betaler via gebyr eller særskilt ved aflevering til det kommunale indsamlingssystem.
Kommunerne eller affaldsproducenten er ansvarlig for at oparbejdningen foretages i henhold til de i bekendtgørelsen anførte
retningslinier, også selv om oparbejdningen sker i en anden stat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0009.png
Vedtagelse af direktivforslaget i sin nuværende udformning vil medføre, at den danske bekendtgørelse skal ændres på i hvert
fald følgende områder:
•
Der skal indføres regler om producenternes ansvar for indsamling behandling og nyttiggørelse af elektrisk og
elektronisk affald.
•
Der skal indføres regler om producenternes ansvar for finansiering af affaldshåndteringen.
•
Distributører skal forpligtes til ved salg af nyt udstyr at tage lignende affald retur.
•
Det skal sikres at elektrisk og elektronisk affald fra bl.a. vaske-/opvaskemaskiner, komfurer, små
husholdningsapparater, legetøj og lysarmaturer indsamles og oparbejdes.
•
Der skal fastsættes regler om udtagning af tonerkassetter og asbestaffald.
•
Der skal indføres mærkningsregler der forebygger at mindre elektroniske produkter havner i affaldssækken.
•
Producenterne skal pålægges informationsforpligtigelse overfor forbrugerne, samt mhp. at informere
oparbejdningsvirksomhederne om de materialer der findes i produkterne.
Endvidere skal der fastsættes regler, der sikrer at nyttiggørelsesmålene kan nås.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Omkostninger for producenterne:
Ved indførelse af producentansvar skal producenterne forestå finansiering af såvel indsamlings- som
oparbejdningsomkostninger. Kommissionen har vurderet at hvis de samlede producent omkostninger, der knytter sig til
gennemførelse af direktivets bestemmelser overvæltes på produktpriserne vil det føre til en gennemsnitlig prisstigning på 1%
for de fleste elektriske og elektroniske produkter og muligvis 2-3% for visse produktkategorier, som f.eks. køleskabe, TV
apparater og monitorer.
Det historiske affald udgør ved en gennemsnitlig levetid på 10 år en mængde på ca. 1.000.000 tons, svarende til
håndteringsomkostninger over en ti årig periode på ca. 300 millioner kr. årligt, hvis håndteringsomkostningerne som et groft
gennemsnit fastsættes til 3 kr. pr. kg. Nye producenter, vil i henhold til direktivforslaget, blive pålagt at betale en del de
økonomiske omkostninger ved bortskaffelse af det historiske affald, selv om de ikke har markedsført produkter i denne
periode.
Omkostninger for kommunerne og amter:
Etablering af en producentbaseret indsamlings- og oparbejdningsordning vil medføre forøgede tilsynsopgaver for
kommunerne. De heraf følgende forøgede administrationsomkostninger vurderes at være marginale, da kommunerne også i
dag skal føre tilsyn med oparbejderne, bl.a. for at kontrollere om de indgåede kontrakter efterleves
Spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser for amter og kommuner i forbindelse med miljømæssig forsvarlig indsamling
og oparbejdning af kommunalt og amtskommunalt ejet elektrisk og elektronisk affald, blev forhandlet på plads i forbindelse
med udarbejdelsen af den danske bekendtgørelse. Såfremt finansieringen af selve behandlings- og nyttiggørelsesopgaven
pålægges producenterne vil de kommunale udgifter hertil bortfalde .
Omkostninger for staten: Gennemførelsen af forslaget forventes ikke at medføre nævneværdige særskilte statslige
meromkostninger.
Beskyttelsesniveau:
I forhold til den eksisterende danske regulering af affald fra elektriske og elektroniske produkter indføres der med forslaget
skærpede bestemmelser for så vidt som der opstilles krav om særskilt behandling af asbest og tonerkassetter fra elektriske
produkter ligesom forslaget fordrer indsamling og håndtering af affald fra hårde hvidevarer, små husholdningsapparater,
legetøj og lysarmaturer. Hertil kommer forslagets krav om oplysninger fra producenterne til brug for affaldsbehandlingen,
samt kravet om forbrugermærkning om hvorledes mindre husholdningsapparater skal bortskaffes.
De i forslaget fastsatte minimumskrav til nyttiggørelse, genbrug og genvinding i forhold til de enkelte indsamlede
produktkatagorier er udtryk for en skærpelse af det danske beskyttelsesniveau, da der i Danmark kun er lovgivet herom for
enkelte affaldsfraktioner som f.eks. for displays og metaller i printkort.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0010.png
På en række områder lever forslaget ikke op til beskyttelsesniveauet i den eksisterende danske regulering: F.eks. bør det
fremhæves, at kravene til komponenters specialbehandling er mindre specifikke end i den danske bekendtgørelse, samt at
direktivforslaget ikke omfatter en række udstyrstyper som er omfattet af den danske regulering. Disse forhold påvirker ikke
det danske beskyttelsesniveau, da der er tale om et minimumsdirektiv.
Samlet set må en gennemførelse af direktivet under opretholdelse af de ovenfor nævnte skærpede danske bestemmelser
således vurderes at hæve det danske beskyttelsesniveau.
Forslaget vurderes endvidere at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU, da kun halvdelen af
medlemstaterne har eller er ved at indføre regler på området/NREF/FN101/i/. Affald af elektriske og elektroniske
produkter bliver i de øvrige medlemstater oftest deponeret, ført til forbrænding eller genanvendt uden nødvendig
forbehandling.
5. Høring
Forslaget er udsendt i høring den 27. juli 2000 til 51 interessenter med svarfrist senest 1. september 2000.
Der er indkommet bemærkninger fra 19 interessenter, herunder fra kommunale og statslige institutioner, Dansk Industri,
GenvindingsIndustrien, en del elektronikbrancher, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og distributørerne.
En række af de industrielle organisationer ønsker direktivforslaget vedtaget med hjemmel i artikel 95, medens de
kommunale organisationer lægger vægt på, at direktivet får hjemmel i artikel 175.
På indsamlingsområdet lægger de kommunale organisationer og elektronikbrancherne vægt på, at de nuværende danske
regler for indsamling af affald fra elektriske og elektroniske produkter kan opretholdes, medens der på distributørsiden er
delte meninger. BrancheorganisationenForbrugerElektronik (BFE) anbefaler at der arbejdes for en brancheorganiseret
indsamlingsordning, medens Dansk Handel & Service og Radiobranchen ønsker den danske ordning opre tholdt.
På det finansielle område er der forholdsvis få kommentarer, men generelt finder interessenterne det vanskeligt at få øje
på det miljømæssige aspekt i den foreslåede finansieringsmodel. De kommunale institutioner og IT-branchen finder, at
den eksisterende danske ordning er at foretrække frem for den i forslaget indeholdte producentansvarsmodel. Dansk
Industri har, uden i øvrigt at kommentere finansieringsmodellen, markante indvendinger mod den foreslåede finansiering
af historisk affald, som man finder er producenterne uvedkommende. BFE og Danmarks Naturfredningsforening støtter
det foreslåede producentansvar, uden at kommentere den foreslåede finansieringsmodel.
De i direktivforslagets artikel 11 anførte oplysningskrav finder specielt forhandlerne er alt for omfattende.
Ved behandlingen af forslaget i miljøspecialudvalget den 20. september 2000 fremkom der bemærkninger fra Danmarks
Naturfredningsforening, Dakofa, Renosam og Kommunernes Landsforening. DN bemærkede, at den danske holdning i
forhold til finasieringssiden af producentansvaret forekom uklar. Renosam spurgte til om den danske holdning indebar,
at den danske- kommunalt baserede- model skal kunne opretholdes, ligesom man betonede at en EU regulering af
området burde forkusere på de miljømæssige fremfor de finansieringsmæssige kriterier for en sådan regulering. I
tilknytning hertil erklærede KL sig som tilhængere af en regulering på EU-plan, men fandt at Danmark burde modsætte
sig en omlægning efter producentansvarskriterier, hvis en sådan omlægning ikke indebærer en miljømæssig gevinst.
Ad punkt 3 b Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige
stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.
KOM (2000) 347 endelig udgave, 2000/0159 (COD).
1. Status
Kommissionen sendte den 28. juli 2000 ovennævnte forslag til Rådet.
Som et element i det samlede forslag KOM (2000) 347 har Kommissionen samme dato fremsendt forslag til direktiv om
affald af elektrisk og elektronisk udstyr, Dok. 2000/0158 (COD), til Rådet.
Nærværende forslag til direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
(2000/159) har hjemmel i traktatens indre markeds bestemmelser (artikel 95 TEF) og skal derfor vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).
Baggrunden for forslaget er bl.a. Rådets resolution af 7. maj 1990 om affaldspolitik, hvor Kommissionen opfordres til at
opstille handlingsprogrammer for specifikke affaldstyper. Europa-Parlamentet anmodede med sin beslutning af 14.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0011.png
november 1996 (A4-0364/96) Kommissionen om at fremsætte direktivforslag om en række prioriterede affaldsstrømme,
herunder elektrisk og elektronisk affald, og at basere disse forslag på principperne for producentansvar. Senest har
Rå ;det d. 24. februar 1997 opfordret Kommissionen til hurtigst muligt at sørge for en passende opfølgning af initiativet
for affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
Forslaget, der ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg, er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 10.
oktober med henblik på indledende drøftelser.
2. Formål og indhold
Det overordnede mål med forslaget er, at forebygge, mindske og så vidt muligt eliminere forurening afstedkommet af
elektronisk og elektrisk udstyr. Forslaget skal derfor ses i tæt sammenhæng med forslaget om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr, som har hjemmel i artikel 175 EF. Nærværende forslag har hjemmel i artikel 95 EF omhandlende foranstaltninger for
det indre marked, hvilket Kommissionen begrunder med, at forslaget skal harmonisere eller afvikle afvigelser i
medlemslandenes konkurrencevilkår.
Kommissionen anfører, at forslaget er i tråd med meddelelsen om revisionen af Fællesskabets affaldsstrategi fra 1996,
idet forslaget indeholder bestemmelser om reduktion af indholdet af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk affald.
I den henseende ligger forslaget på linje med principperne i den gældende EU-affaldsregulering, som allerede indeholder
restriktioner for markedsføring af farlige stoffer. Eksempler herpå er direktivet om emballage og emba llageaffald og
direktivet om batterier og blyakkumulatorer, der indeholder farlige stoffer.
Ifølge forslaget skal anvendelsen af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom og de bromerede flammehæmmere PBB
(polybromerede biphenyler) og PBDE (polybromerede diphenylethere) være substitueret i elektrisk og elektronisk udstyr
den 1. januar 2008.
Kravet til substitution gør sig ikke gældende for elektrisk og elektronisk udstyr inden for medicinsk udstyr,
overvågnings- og reguleringsinstrumenter og salgsautomater.
Endvidere indeholder direktivet et bilag, hvori der er angivet en række elektroniske og elektriske produkter og
komponenter, som er undtaget fra substitutionskravet.
Af direktivet fremgår, at Kommissionen i lyset af den tekniske udvikling ved anvendelse af komitéproceduren kan:
•
Opstille koncentrationsgrænser for indholdet af de pågældende stoffer i specifikke materialer og komponenter i
elektrisk og elektronisk udstyr.
•
Undtage materialer og komponenter fra kravet om substitution for elektrisk og elektronisk udstyr, såfremt det
ikke er videnskabeligt muligt eller miljø- og sundhedsforsvarligt at substituere med andre stoffer.
•
Ophæve specifikke tekniske undtagelse i direktivets bilag, såfremt det ikke betyder en miljøforringelse.
Kommissionen skal senest den 31. december 2003 revidere direktivet herunder bilaget, hvori undtagelser er anført.
3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at miljøbeskyttelsesforanstaltninger og foranstaltninger med konsekvenser for det indre marked
henhører både under Fællesskabets og medlemmernes kompetence. Foranstaltninger vedrørende elektrisk og elektronisk
affald er et klart eksempel på denne kompetencedeling. I overensstemmelse med artikel 5 EF handler Fællesskabet på de
områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, hvis målene for den p&ar ing;tænkte handling ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller
virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan. Dette anses for at være tilfældet i forbindelse med nærværende
forslag til regulering.
I relation til proportionalitetsprincippet anfører Kommissionen, at den mest effektive udvej til at mindske mængden af disse
farlige stoffer i affaldsstrømmen er at substituere dem. I de tilfælde, hvor substitution ikke er mulig, fordi der ikke findes
passende alternativer, bør der gives mulighed for undtagelser fra dette krav.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser: Direktivet skal implementeres i dansk lovgivning ved udstedelse af bekendtgørelser. Da
der allerede eksisterer danske regler, der generelt begrænser anvendelsen af enkelte tungmetaller, vil det være nødvendigt at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0012.png
tilpasse disse regler for så vidt angår deres anvendelsesregulering af elektronisk og elektrisk udstyr. Det drejer sig konkret om
de danske regler for kviksølv og cadmium, samt de formodede kommende danske regler om bly.
Det er uklart, hvilken harmoniseringsmæssig virkning direktivets forbuds- og gennemførelsesbestemmelser har i den periode
på 3�½ år fra direktivets gennemførelse til substitutionsterminen den 1. januar 2008.
Enten kan direktivforslaget forstås som en harmonisering, hvor den danske anvendelsesregulering af bly, kviksølv og den
forventede regulering af bly for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr bortfalder ved gennemførelsen af nærværende
direktiv den 1. juni 2004.
Alternativt kan direktivforslaget forstås således, at medlemsstaterne frem til substitutionsterminen den 1. januar 2008 kan
opretholde nationale regler, der berører anvendelsesreguleringen af de pågældende stoffer for så vidt angår elektrisk og
elektronisk udstyr.
Økonomiske og administrative konsekvenser: Som følge af, at de regulerede stoffer skal være substituerede den 1. januar
2008, vurderes producenterne at have tilstrækkelig tid til at omstille deres produktionsprocesser og produktionsapparat uden
særlige meromkostninger. Endvidere giver direktivforslaget mulighed for at lempe eller undtage for substitutionskravet for de
pågældende stoffer, såfremt det ikke er teknisk, videnskabeligt e ller miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt at anvende andre
substitutter.
Direktivforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner.
Beskyttelsesniveau: Ifølge direktivforslagets ordlyd, skal medlemslandene efterkomme direktivet 18 måneder efter
vedtagelsen, hvilket direktivforslaget anslår til at være den 30. juni 2004.
I lyset af uklarheden om, hvorvidt den danske regulering vedrørende cadmium kviksølv og bly kan opretholdes frem til
substitutionsterminen den 1. januar 2008, er det ikke muligt at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i
overgangsperioden fra direktivets gennemførelse til substitutionsterminen.
Såfremt direktivet medfører, at de danske regler for kviksølv, cadmium og de forventede regler for bly for så vidt angår
elektrisk og elektronisk udstyr bortfalder ved implementeringen af direktivet, vil der blive tale om en forringelse af
beskyttelsesniveauet i perioden fra implementeringen til substitutionsterminen. Hvis de danske regler derimod kan
opretholdes frem til substitutionsterminen, vil virkningen på beskyttelsesniveauet i denne overgangsp eriode være neutral.
Uanset usikkerheden i tilknytning til overgangsperioden, indebærer forslaget, at det vil det være nødvendigt at ophæve de dele
af de danske regler, der omfatter elektronisk og elektrisk udstyr, som er strengere end direktivets bestemmelser. Det drejer sig
primært om anvendelsen af kviksølv, cadmium og bly i medicinsk udstyr, måle- og reguleringsinstrumenter og
salgsautomater. Dette indebærer en forringelse af beskyttelsesniveauet.
Denne forringelse af beskyttelsesniveauet modsvares af, at forslaget fra 1. januar 2008 indebærer en skærpelse af de
nuværende danske regler for kviksølv, idet anvendelsen af kviksølv bl.a. forbydes i filmafbrydere- og relæer,
kompaktlysstofrør og blinkanordninger. Endvidere vil anvendelsen af bly blive begrænset i forhold til den forventede danske
regulering af bly, idet direktivforslaget forbyder anvendelsen af bly i varmestabilisatorer i gummi, elkabler, udladningslamper,
glas i optik, glasur på tændrør elektroniske produkter (undtagen elektronisk keramik). Regulering af anvendelsen af cadmium
vil ligeledes blive skærpet i forhold til de nuværende danske regler idet anvendelsen af cadmium generelt forbydes i
elektronisk og elektrisk udstyr.
Samlet set vurderes forslaget således fra 1. januar 2008 at indebære en forbedring af beskyttelsesniveauet.
5. Høring
Forslaget er udsendt i høring den 27. juli 2000 til 51 interessenter med svarfrist senest 1. september 2000.
Ved udløbet af høringsfristen var der modtaget 4 høringssvar fra Det Danske Handelskammer, Forbrugerrådet, ITEK
(IT, Tele, elektronik og kommunikation - En del af Dansk Industri) og IT-brancheforeningen.
Forbrugerrådet anfører blandt andet, at listen over bromerede flammehæmmere ikke er udtømmende, og ønsker bl.a. den
bromerede flammehæmmer TBBP A skal reguleres. Herudover anfægter de substitutionsterminen, og ønsker at
Kommissionen løbende skal revidere direktivet i forbindelse med nye videnskabelige data.
ITEK anfører blandt andet, at der bør foreligge risikovurderinger af de pågældende stoffer i direktivet før en regulering af
stofferne træder i kraft. Samtidig mener ITEK, at såfremt det vurderes nødvendigt at forbyde de pågældende stoffer, burde et
generelt forbud af stofferne træde i kraft. ITEK mener ligeledes, at de miljømæssige konsekvenser ved anvendelsen af
substitutterne bør undersøges til bunds.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0013.png
IT-brancheforeningen ønsker, at produkter inden for IT- og teleudstyr samt forbrugerudstyr jf. bilagsmaterialet til direktivet,
bør friholdes for reguleringen. Endvidere bør anvendelsen af loddetin friholdes for regulering.
Ved behandlingen af forslaget i miljøspecialudvalget den 20. september 2000 fremkom der bemærkninger fra Dakofa og
Økologisk Råd. Begge organisationer fandt at Danmark burde arbejde for, at ikke kun PBE og PBDE men alle bromerede
flammehæmmere burde omfattes af direktivets substitutionskrav.
Ad punkt 4 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om vurdering og styring af ekstern støj
KOM (2000) 468 endelig
1. Status
Rådet modtog den 26. juli 2000 ovennævnte forslag fra Kommissionen.
Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, TEF og skal behandles efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251
TEF.
Kommissionen oversendte den 5. november 1996 til Rådet en grønbog om fremtidens støjpolitik, KOM (96) 540 endl.
Kommissionen havde oprindelig i det 5. miljøhandlingsprogram satset på udarbejdelse af et direktivforslag, der bl.a. skulle
omfatte foranstaltninger til sikring af, at udendørs støjbelastning skulle beskrives i ens støjenheder, at information om
støjbelastning skulle gøres tilgængelig for offentligheden, a t der trinvist skulle tages midler i brug til reduktion af
støjbelastningen samt at der skulle fastsættes grænseværdier for udendørs støj. I 1996 besluttede Kommissionen, at der i
første omgang skulle udarbejdes en grønbog i stedet for det påtænkte direktivforslag.
Grønbogen opregner forskellige muligheder til reduktion af ekstern støj og fandt, at der grundlæggende er to kategorier af
muligheder for handling på EU-niveau. Den ene mulighed er forbedring af data om støjbelastning og information til
offentligheden om støjniveauer, at fastlægge grænseværdier og forpligtelser til at handle på passende niveauer, hvis
grænseværdierne overskrides. Den anden mulighed er virkemidler til reduktion af støjen fra kilderne, som ofte kommer fra
sektorerne transport og industri. Direktivforslaget er primært baseret på den førstnævnte mulighed.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en orienterende debat.
2. Formål og indhold
Forslaget har som formål at definere en fælles fremgangsmåde for at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på
menneskers sundhed forårsaget af eksponering for ekstern støj ved at:
a) vurdere ekstern støj i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder
b) sørge for, at oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden.
Endvidere er det anført, at der skal træffes foranstaltninger til at reducere støj, hvor det er nødvendigt, og til at opretholde
støjkvaliteten, hvor den er god
Ekstern støj, som defineret i forslaget, er lyd fra vejtrafik, jernbaner, flytrafik, industri m.v., som belaster mennesker i og nær
deres bolig, i offentlige parker, skoler m.v. Forslaget omfatter ikke støj, der forårsages af den udsatte person selv, støj fra
hjemlige gøremål, fra naboer, støj på arbejdspladsen og støj i transportmidler.
Kommissionen henviser til, at hidtil har lovgivning om ekstern støj været opdelt i to større kategorier, nemlig EU-
lovgivning om støjemission fra produkter (biler, lastbiler, fly og industriudstyr) og medlemsstaternes lovgivning om
tilladelige støjniveauer i boligmiljøet. Med henvisning til konklusionerne i grønbogen om fremtidens støjpolitik og de
underbyggende undersøgelser anfører Kommissionen, at effekten af den hidtidige lov givning er utilfredsstillende.
Forslaget er udtrykkelig koncentreret om vejtrafikstøj, jernbanestøj, flystøj omkring lufthavne samt industristøj.
Kommissionen opererer i forslaget med følgende elementer:
- Harmonisering af støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj
- Indsamling af oplysninger om støjeksponering i form af støjkortlægning
- Handlingsplaner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0014.png
- Rapportering af de indsamlede oplysninger samt orientering af borgerne
Der foreslås to forskellige indikatorer for den støjgene, som mennesker udsættes for i deres hjemmemiljø: L
den
(day-evening-
night værdi) og L
night (night værdi). Lden
-værdien bestemmes efter en særlig formel, hvor der tages højde for den særlige gene, som
støjen medfører om aftenen og om natten. For aftenperioden lægges der således 5 dB til det aktuelle støjniveau, og for
natperioden udgør tillægget 10 dB. L
night
-værdien bestemmes som det gennemsnitlige støjniveau alene i natperioden.
Efter de nuværende danske regler bestemmes støjen for de af forslaget omfattede former for støj efter følgende
retningslinier:
- Støj fra veje og jernbaner bestemmes som det gennemsnitlige støjniveau over et døgn. Der tages ikke hensyn til aften-
og natperioden. Desuden bestemmes det maksimale støjniveau ved enkelte togpassager.
- Flystøj bestemmes som en L
den
-værdi. Reglerne omfatter ikke bestemmelse af L
night
-værdien, men der bestemmes
maksimalværdier for natperioden.
- Industristøj bestemmes særskilt for både dag-, aften- og natperioden og hensynet til den særlige gene om aftenen og
om natten varetages gennem strengere grænseværdier for disse perioder. Desuden bestemmes det maksimale
støjniveau om natten.
De nævnte to støjindikatorer skal anvendes til støjkortlægning/handlingsplaner og fysisk planlægning.
Forslaget søger ikke at fastsætte fælles europæiske støjgrænser. Medlemsstaterne skal inden 18 måneder efter
ikrafttrædelsesdatoen for direktivet meddele Kommissionen de forventede, nationale grænseværdier for de to
støjindikatorer.
Efter forslaget skal der inden 3 år efter direktivets ikrafttrædelsesdato gennemføres støjkortlægning for
- alle byområder med over 250.000 indbyggere
- regionale, nationale eller internationale veje, hvor der passerer over 3 millioner køretøjer om året (svarende til 8.000
køretøjer pr. døgn)
- jernbaner, hvor der passerer over 30.000 tog om året (svarende til 80 togpassager pr. døgn)
- lufthavne, hvor der tilsammen afvikles over 50.000 starter og landinger om året
Støjkortlægninger skal 5 år senere omfatte alle byområder med over 100.000 indbyggere. Kortlægninger skal revideres hvert 5
år
Der skal udarbejdes handlingsplaner inden et år efter fristen for støjkort. Der er angivet en række mindstekrav til disse
handlingsplaner. Blandt de væsentligste krav kan nævnes indkredsning af problemer, allerede indførte eller planlagte
støjbekæmpelsesforanstaltninger, aktiviteter i de følgende 5 år, godkendt budget til aktiviteterne, strategien på langt sigt,
referat af høringer af offentligheden og eventuelle omkostni ngseffektivitets- og lønsomhedsanalyser. Desuden skal
handlingsplanerne rumme de foranstaltninger, som myndighederne har til hensigt at træffe på deres ressort, f.eks.
trafikplanlægning, fysisk planlægning, tekniske foranstaltninger ved kilden (herunder vejbelægninger og jernbanespor),
reduktion af støjen gennem støjdæmpende foranstaltninger og oplysningskampagner.
Der er i forslaget ikke fastsat en frist for gennemførelse af handlingsplanerne.
Direktivforslaget indeholder ikke bestemmelser, der forpligter medlemslandene til at gribe ind over for overskridelser af de
nationale grænseværdier.
Medlemsstaterne skal sikre, at støjkortene offentliggøres på Internettet, andre on-linefaciliteter eller på en anden passende
måde inden 2 måneder efter deres godkendelse af de ansvarlige myndigheder. Samtidig skal medlemsstaterne sikre, at der
foretages en offentlig høring og resultaterne tages i betragtning, inden handlingsplanerne godkendes. Handlingsplanerne skal
offentliggøres på en tilsvarende måde.
Medlemsstaterne indsamler resultaterne af støjkortlægningen og handlingsplaner. Støjkort og resuméer af handlingsplaner
skal sendes til Kommissionen senest 3 måneder efter deres godkendelse.
Komitologi
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0015.png
I forslaget gives der mulighed for tilpasning af bilagene til direktivforslaget gennem vedtagelse i en forskriftskomité (jf
art. 5 i Rådets afgørelse nr. 468/1999/EF).
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Kommissionen har anført, at forslaget skal beskytte menneskers sundhed og velvære mod skadelige virkninger af
miljøforurening, og som sådan bidrager det til traktatens målsætninger - artikel 175. Kompetencen på området er delt mellem
Fællesskabet og medlemsstaterne.
Endvidere anføres, at fælleskabsdimensionen af bekæmpelsen af ekstern støj indebærer indførelse af fælles indikatorer,
beregningsmetoder og målemetoder for støjpåvirkning, overvågning af støjforurening i EU og udarbejdelse af en
fællesskabsstrategi for at forbedre situationen, informationsudveksling og lovgivning om støjemission.
Forslaget giver kun mindstekrav, retningslinjer eller generelle målsætninger for fastsættelse af støjkort, handlingsplaner,
oplysninger til offentligheden og anvendelse af supplerende indikatorer, og det påhviler medlemsstaterne at anvende eller
udvikle deres metoder og fremgangsmåder.
Nugældende EU-lovgivning om ekstern støj er begrænset til støjemission ved kilden og omfatter vejkøretøjer, fly, traktorer
og forskellige typer udstyr. Der er i øjeblikket forslag til yderligere lovgivning under drøftelse i Rådet og Europa-Parlamentet.
I det omfang der kræves produktstandarder for at begrænse ekstern støj, er fælles måle- og vurderingsmetoder nødvendige
for effektivt at kunne udforme sådanne foranstaltninger.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Regulering af støj fra større trafikanlæg herunder lufthavne og flyvepladser og industri varetages primært i
Miljøbeskyttelsesloven og Lov om planlægning, de fleste anlægslove og i boliglovgivningen. Gennem denne lovgivning
og de tilhørende vejledninger sikres, at der tages støjhensyn i forbindelse med nye trafikanlæg, byudvikling og ved
godkendelse af virksomheders støjbelastning.
Den nuværende støjregulering i Danmark, som omfatter de fleste former for ekstern støj, er baseret på andre støjindikatorer
end der er lagt op til i direktivforslaget og findes i en lang række vejledninger.
Det vurderes, at der i henhold til direktivforslaget er behov for at udstede en bekendtgørelse, der bemyndiger ministeren til at
udpege de ansvarlige myndigheder eller organer, der skal forestå de relevante opgaver vedrørende støjkort, handlingsplaner,
mv.
Det vurderes, at forslaget medfører behov for, at Miljøstyrelsen udarbejder vejledninger til myndigheder eller organer, der er
gjort ansvarlige for de pågældende opgaver.
Det vurderes endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en revision af visse vejledninger fra Miljøstyrelsen om
trafikstøj og ekstern støj fra virksomheder.
En sådan revision vil primært omfatte harmonisering af støjindikatorer og fastsættelse af nye støjgrænser, baseret på de nye
indikatorer. Det forudsættes, at de nuværende danske støjindikatorer i videst muligt omfang bibeholdes som supplerende
støjndikatorer.
Det vurderes, at direktivforslaget herudover vil medføre behov for mindre justeringer af det administrative grundlag i de
øvrige styrelser under Miljø- og Energiministeriet og i andre ministerier. Dette vil blive nærmere afklaret, når
høringssvar fra disse foreligger.
I øvrigt skal det bemærkes, at Danmark allerede har igangsat en række initiativer vedrørende støj. Således har
Miljøstyrelsen på vej-støjområdet sammen med Trafikministeriet allerede påbegyndt et arbejde med opfølgning af
målsætningen i regeringens trafikplan "Trafik 2005" om inden år 2010 at reducere antallet af boliger belastet med mere
end 65 dB fra ca. 140.000 til højst 50.000. Som et led i udarbejdelse af en handlingsplan på dette område er der
gennemført en undersøgelse af effekten af en række virkemidler og der er igangsat en omfattende støjkortlægning samt
en nærmere undersøgelse af mulighederne for anvendelse af mulige virkemidler. Det forventes, at handlingsplanen vil
foreligge inden udgangen af 2001.
Økonomiske og administrative konsekvenser: Direktivforslaget vurderes at kunne få økonomiske konsekvenser for stat,
amter og kommuner. På længere sigt vurderes forslaget også at få konsekvenser for erhvervslivet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0016.png
Det vurderes, at det vil være nødvendigt at gennemføre supplerende undersøgelser af støjens virkninger på befolkningen
(dosis/effekt-forholdet).
Hvis forslagets krav til indhold og detaljeringsgrad i kortlægninger og handlingsplaner gennemføres fuldt ud, skønner
Kommissionen, at omkostningerne vil være mellem 2-30 kr. pr. indbygger.
For Danmarks vedkommende skønner Miljøstyrelsen, at forslaget vil berøre 1 - 2,0 mio. indbyggere.
Hvis der gennemføres en støjbeskyttende indsats, som reducerer støjbelastningen i Danmark i væsentligt omfang vil dette
indebære betydelige omkostninger. For at belyse en størrelsesorden kan nævnes, at det i "Trafik 2005" er skønnet, at
omkostningerne til beskyttelse af alle boliger belastet med mere end 65 dB (ca. 140.000 boliger) vil være af størrelsesordenen
3,5 milliarder kr.
Beskyttelsesniveau: Direktivforslaget i sig selv vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.
5. Høring
Forslaget er udsendt i høring den 7. september 2000 til 48 interessenter med frist til 2. oktober. Ved mødet i EF-
specialudvalget (miljø) den 20. september 2000 blev der ikke afgivet bemærkninger.
Ad punkt 5 - Miljøforvaltning på verdensplan
1. Status
Spørgsmålet om en revision af den globale organisering af miljøsamarbejdet er et spørgsmål, som i forbindelse med FN's
særlige generalforsamling om miljø- og udvikling i 1997 blev bragt frem af Helmuth Kohl. Der var på det tidspunkt ikke
klangbund for en stor diskussion om dette emne og forslaget blev heller ikke fulgt op fra tysk side.
I foråret 2000 har den franske regering i en række taler lanceret en ide om at etablere en ny verdens miljøorganisation. Den
hollandske Miljøminister har parallelt hermed udtalt, at der var behov for en global tvistbilæggelsesmekanisme for
miljøspørgsmål, som i sig selv lægger op til en revision af eksisterende strukturer. Fra fransk side har forslaget primært været
begrundet med, at der mangler et globalt modspil til h andelsinteresserne i WTO og at den økonomiske globalisering på
globalt plan skaber behov for en globaliseret miljøpolitik.
Det franske formandskab tog spørgsmålet op på det uformelle miljøministermøde i Paris den 14.-16. juli 2000. Drøftelserne
resulterede i etablering af en mindre arbejdsgruppe indenfor EU kredsen bestående af Formandskabet, Sverige, Italien,
Holland og Kommissionen, som skulle arbejde videre med spørgsmålet med henblik på en rapportering tilbage til Rådet
(miljø).
Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmødet med henblik på en orientering fra formandskabet.
Der foreligger ikke dokumenter til punktet.
2. Formål og indhold
Formandskabets formål med at bringe spørgsmålet om styring af den globale miljøindsats på dagsordenen er at etablere en
fællesskabsposition til dette spørgsmål, som under alle omstændigheder vil optræde i forbindelse med konferencen 10 år efter
Rio i 2002.
På mødet i UNEP's ministerforum i Malmø (United Nations Environment Programme) i maj 2000 var der enighed blandt
miljøministrene om, at konferencen i 2002 skal vurdere kravene til en væsentlig styrket institutionel struktur for
miljøspørgsmål. Der var endvidere enighed om at dette skal baseres på en vurdering af behovet for en fremtidig international
arkitektur, der har kapaciteten til effektivt at adressere vidtrækkende mil jøtrusler i en globaliseret verden. UNEP's rolle i den
forbindelse skal styrkes og det finansielle grundlag skal udbredes og gøres mere forudsigeligt.
3. Konsekvenser for Danmark
Diskussionen om en ny institutionel struktur har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark, hverken administrativt,
økonomisk eller i forhold til beskyttelsesniveau.
4. Høring
Da der endnu ikke foreligger dokumenter, har spørgsmålet ikke været i høring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464579_0017.png
Ad punkt 6 -Mærkning og sporing af genetisk modificerede organismer
Der foreligger ingen dokumenter til punktet.
1. Status
Kommissionen vil præsentere nogle initiativer om mærkning og sporing som opfølgning på Kommissionens udmelding den
13. juli 2000 om, at den inden udgangen af efteråret 2000 vil forelægge dels et omfattende regelsæt om mærkning af
genmodificerede organismer (GMO) og afledte GMO-produkter, og dels et initiativ til et sporingssystem for GMO.
Spørgsmålet om mærkning og sporing er endvidere sat i fokus via den erklæring som Frankrig, Danmark, Italien, Grækenland
og Luxembourg afgav på Rådsmødet (miljø) den 24. - 25. juni 1999. Erklæringen "... påpeger, at det er nødvendigt, at
Kommissionen omgående forelægger et komplet udkast til regler, der sikrer en effektiv mærkning og sporbarhed af GMO'er
og GMO-afledte produkter, og erklære r, at de indtil sådanne regler er vedtaget, vil tage skridt til at få nye tilladelser til at
dyrke og markedsføre GMO'er suspenderet i overensstemmelse med forebyggelses- og forsigtighedsprincipperne."