Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 240
Offentligt
1464576_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 240)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 104 (Løbenr. 4179)
ERU, Alm. del - bilag 141 (Løbenr. 4213)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
22. november 1999
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. november 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 29. november 1999 - fremsendes vedlagt Økonomiministeriets notat vedrørende punkterne 2, 3, 6 og 8,
der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. november 1999 vedrørende ECOFIN-
rådsmødet den 29. november 1999
Dagsordenspunkt 1: Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd i
Helsinki
Nyt notat
a. Koordination af den økonomiske politik
Baggrund
Det Europæiske Råd i Wien i december 1998 lagde vægt på vigtigheden af en
styrket økonomisk-politisk samordning i ØMU'ens tredje fase. Det Europæiske Råd
gav derfor ECOFIN-rådet mandat til at udarbejde en rapport til Det Europæiske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0002.png
Råd i Helsingfors i december 1999, der vurderer samarbejdet om den økonomiske
politik i tredje fase af ØMU'en.
Formål
På mødet i ECOFIN den 29. november 1999 ventes en sidste drøftelse af det
foreliggende udkast til rapport om økonomisk-politisk samarbejde med henblik på
at sende den til Det Europæiske Råd i Helsingfors.
Indhold
Rapporten indeholder en gennemgang af principperne for samarbejde om den
økonomiske politik i ØMU, en beskrivelse af de hidtidige erfaringer samt forslag
til hvorledes samarbejdet kan gøres mere effektivt og åbent.
Rapporten konstaterer, at de eksisterende procedurer i forbindelse med
samarbejdet om den økonomiske politik er tilstrækkelige, men at der bl.a. er
behov for en
effektivisering af de eksisterende procedurer og deres indbyrdes afhængighed.
Hvad angår effektiviteten af samarbejdet foreslås fremskridt på 4 områder:
?
Øget gensidig forståelse for den økonomiske udvikling, herunder fortsætte udarbejdelsen og præsentationen af
nøglestatistikker både på nationalt plan og fællesskabsniveau
?
Øge effektiviteten og sammenhængen mellem procedurerne i relation til samarbejdet om den økonomiske politik. Der
foreslås:
?
3. Øget fokus på gennemførelsen af de overordnede retningslinier for de økonomiske politikker.
4. En mere striks efterlevelse af adfærdskodeks for format og indhold i stabilitets- og konvergensprogrammerne
?
afleveringen af den årlige opdatering af programmerne sker samtidig med eller lige efter vedtagelsen af de årlige
budgetforslag
?
bredere beskrivelse i programmerne af de offentlige finanser og mere vægt på mellem- og langsigtede emner
?
sikre konsistens mellem målene for finanspolitikken i de landespecifikke anbefalinger i de overordnede retningslinier
og de mål, der er nævnt i Rådets vurdering af stabilitets- og konvergensprogrammerne
5. Øget fokus på god praksis i forbindelse med gennemførelse af økonomiske reformer i medlemslandene
?
ECOFIN definerer hvert år prioritetsområder, som vil blive undersøgt yderligere
?
mere grundig overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke anbefalinger i de overordnede retningslinier for
de økonomiske politikker
6. Øget samspil mellem de overordnede retningslinier for de økonomiske politikker og retningslinierne for beskæftigelse
kan skabes gennem en mere målrettet fokus på arbejdsmarkedsrelaterede emner i retningslinierne for beskæftigelse
1. En forstærket makroøkonomisk dialog om den økonomiske situation og betingelserne for et velfungerende policy-mix
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0003.png
?
Øget fokus på regelmæssig overvågning af den økonomiske udvikling og medlemslandenes nationale politikker inden
for rammerne af den multilaterale overvågning. Især vil gennemførelsen af de overordnede retningslinier for de
økonomiske politikker blive fulgt på basis af en Kommissionsrapport. Rådet vil være parat til - hvis det skulle blive
nødvendigt - at tage henstillingsinstrume ntet i traktatens artikel 99 (4) i brug og om nødvendigt offentliggøre dem.
?
Sikre et bedre samspil i forhold til aktiviteterne i de øvrige ministerråd, herunder Rådet for Indre Marked og Rådet af
arbejds- og socialministre.
?
Det tilkendegives i rapporten, at euro-11 gruppen ønsker et styrket samarbejde med henblik på at
uddybe deres drøftelser af emner relateret til deres fælles ansvar for den fælles valuta.
?
Øget gennemsigtighed for herigennem bl.a. at skabe en opmærksomhed og forståelse for politikkoordination. Det er
vurderingen, at øget information og dialog med de nationale parlamenter om de overordnede retningslinier for de
økonomiske politikker kan være nyttig.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser:
Rapporten har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapporten
om
økonomisk-politisk
samarbejde
sigter
mod
at
forbedre
de
eksisterende procedurer til samordning og koordination af medlemslandenes
økonomiske politikker, som er de enkelte landes ansvar, inden for rammerne
traktaten, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, og
stabilitets- og vækstpagten.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget notat vedrørende sagen forud for ECOFIN-rådsmødet
den 8. november
1999.
b. Beskæftigelse
b.
b. a. Forslag til Beskæftigelsesretningslinier for 2000 (KOM (99)441) Udkast til
fælles rapport om beskæftigelse (KOM (99)1386)
c. Kommissionens henstilling vedrørende Rådets henstillinger om implementeringen
af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (KOM (99)445)
Punktet om beskæftigelse som led i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Helsinki er på dagsordenen den 29. november
1999 for såvel ECOFIN, Rådsmødet (arbejds- og socialministre) samt det fælles Rådsmøde for ECOFIN og arbejds- og
socialministre.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0004.png
For et notat om punktet henvises til dagsordenen for det fælles Rådsmøde ECOFIN og arbejds- og socialministre.
c. Styrket skattepolitisk samarbejde
Det Europæiske Råd i Helsinki den 10. - 11. december 1999 skal modtage en fremskridtsrapport fra ECOFIN om styrket
skattepolitisk samarbejde.
Baggrunden for arbejdet er, at den fælles valuta øger gennemsigtigheden på det indre marked samt øger mulighederne for
konkurrence og effektivitet. Gennemsigtigheden vil også fremhæve virkningerne af de tilbageværende forvridninger,
herunder vedr. skattesystemerne. ECOFIN vedtog den 1. december 1997 rådskonklusioner om:
1. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
2. direktivforslag om beskatning af renter fra opsparing samt
3. direktivforslag om rente/royaltybetalinger mellem selskaber i forskellige EU-lande.
ECOFIN har forelagt rapporter om disse tre punkter samt om energibeskatning for Det Europæiske Råd i Wien og i Køln.
Rådet har anmodet om en ny rapport til dets møde i Helsinki.
Hver af de fire punkter behandles i øvrigt på ECOFIN-mødet den 29. november 1999. Der henvises derfor til de respektive
notater.
a. Svigbekæmpelse
Baggrund og indhold
Kommissionens forventes at præsentere den 10. årsrapport om svig, der vedrører
året 1998. Rapporten ventes at indeholde en redegørelse for omfanget af svig og
uregelmæssigheder i forbindelse med såvel udgifts- som indtægtssiden af EU's
budget. Herudover ventes rapporten at følge op på det arbejdsprogram for
svigbekæmpelse i 1998/1999, som den daværend e Kommission vedtog den 6. maj 1998
i forbindelse med fremlæggelsen af den 9. årsrapport om svig, der vedrørte året
1997.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Idet rapporten endnu ikke foreligger er det ikke muligt at oplyse, hvorvidt
Kommissionen
har
vurderet
sagen
i
forhold
til
nærheds-
og
proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0005.png
a. Programmet for effektiv finansforvaltning i EU (SEM 2000)
- Rapport fra Kommissionen
Baggrund:
Kommissionens forventes at præsentere en fremskridtsrapport vedrørende Programmet for Sund
Finansforvaltning i EU (SEM 2000). Programmet blev fremlagt af Kommissionen i 1995 og inddeltes i tre faser.
Den igangværende tredje fase omfatter en styrkelse af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemslandene
vedrørende administration og kontrol.
SEM 2000 blev senest drøftet på rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 25. maj 1999. I konklusionerne
fra rådsmødet opfordres den nye Kommission til at videreføre arbejdet med SEM 2000.
Formål og indhold:
Fremskridtsrapporten ventes at indeholde en redegørelse for mødet i den særlige SEM 2000- gruppe den 22.
november 1999 såvel som for den nye Kommissions hensigter vedrørende videreførelse af programmet.
Det forventes, at Kommissionen i rapporten vil bekræfte, at den vil videreføre arbejdet i SEM 2000-gruppen,
hvis hovedopgave fortsat vil være at rådgive om forbedringer indenfor områder med delt forvaltning.
Kommissionen ventes tillige at tilkendegive i rapporten, at erfaringerne fra SEM 2000-arbejdet vil blive
inddraget i arbejdet med det overordnede reformprogram, som Kommissionen vil fremlægge i februar 2000, og
hvori forbedringer af finansforvaltni ngen vil være et vigtig element.
Endvidere forventes rapporten at indeholde en redegørelse for en række fremskridt i det løbende SEM 2000-
arbejde, herunder spørgsmål vedr. delt forvaltning i lyset af bl.a. anbefalingerne i den anden rapport fra den
uafhængige vismandsgruppe om reformer i Kommissionen, Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret
1998 og den dertil knyttede discharge-procedure, samarbejdet med kandidatlandene om finansforvaltning og
kontrol, gennemskri vningen af finansforordningen samt andre svigrelaterede emner.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Idet rapporten endnu ikke foreligger er det ikke muligt at oplyse, hvorvidt Kommissionen har vurderet sagen i
forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget notat om SEM 2000 forud for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den
25. maj 1999.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0006.png
10. kontor
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
vedr. ECOFIN den 29. november 1999
DAGSORDENSPUNKT 2: SKATTEPAKKEN
Revideret notat
Resumé
På ECOFIN den 1. december 1997 vedtog EU-landene en skattepakke, der omfatter adfærdskodeks for erhvervsbeskatning,
beskatning af opsparing og beskatning af renter/royalties.
Punktet er sat på dagsordenen for ECOFIN den 29. november 1999 for, at Rådet kan godkende en rapport om
adfærdskodeksen og vedtage de to direktivforslag. Rådet vil rapportere herom til Det Europæiske Råd i Helsinki.
Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning er en politisk aftale om, at et EU-land ikke må have særregler om
skattebegunstigelse, der er målrettet til at tiltrække udenlandske investeringer og derfor isoleret fra den indenlandske
økonomi. ECOFIN skal godkende en rapport fra en adfærdskodeks-gruppe, som har undersøgt EU-landenes nuværende
skatteordninger, der kan være omfattet af kodeksen, og vurderet, hvilke der skal ophæves .
ECOFIN skal tage stilling til et direktivforslag om beskatning af opsparing. Forslaget har til formål at begrænse fysiske
personers muligheder for skatteundgåelse ved at placere deres opsparing i banker i et andet EU-land og undlade at oplyse
kapitalindkomsten til skattemyndighederne i deres bopælsland.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0007.png
ECOFIN skal tage stilling til et direktivforslag om den skattemæssige behandling af renter og royalties, som betales mellem
direkte forbundne selskaber i to EU-lande. Efter forslaget skal det land, hvorfra betalingen stammer, undlade at opkræve
kildeskat, når betalingen beskattes i det andet land, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende
A) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
1. Baggrund og indhold
Den 1. december 1997 vedtog EU-landene en politisk aftale med en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Efter kodeksen
må et EU-land ikke have særregler om skattebegunstigelse, der er målrettet til at tiltrække udenlandske investeringer og derfor
isoleret fra den indenlandske økonomi. EU-landene må ikke indføre ny ordninger, der er dækket af kodeksen, og de skal
hurtigst muligt ophæve allerede eksisterende ordninger, der er dækket af kodeksen.
Der er nærmere redegjort for adfærdskodeksens indhold i notater af 6. oktober og 21. november 1997 til Europaudvalget.
ECOFIN har nedsat en adfærdskodeks-gruppe, som har undersøgt EU-landenes nuværende skatteordninger, der kan være
omfattet af kodeksen, og vurderet, hvilke der skal ophæves.
Adfærdskodeks-gruppen har nu udarbejdet en rapport, som forelægges for ECOFIN.
Der er ikke enighed i gruppen om bedømmelsen af alle ordninger, som gruppen har undersøgt.
40 ordninger i EU-landene samt 26 ordninger i afhængige og associerede områder vurderes at være i strid med kodeksen og
skal derfor ophæves. 8 lande, herunder Danmark, har imidlertid erklæret sig uenig i, at deres konkrete ordninger er bedømt
som i strid med kodeksen. Desuden mener 2 lande, at flere ordninger end de i rapporten nævnte er i strid med kodeksen.
Danmark har en ordning medtaget i rapporten.
Adfærdskodeks-gruppens flertal har bedømt de danske holdningregler som i strid med kodeksen. Begrundelsen er, at reglerne
fritager et dansk moderselskab for beskatning af udbytter fra et udenlandsk datterselskab, selv når datterselskabet er
beliggende i et lavskatte-land (dog undtaget, hvis datterselskabet udfører finansielle aktiviteter).
Danmark har erklæret sig uenig i denne bedømmelse. Danmark mener som udgangspunkt, at reglerne ikke er omfattet af
kodeksen, fordi kodeksen forbyder, at et land har en lavere beskatning på et område i forhold til den generelle beskatning, og
at denne ordning på en eller anden måde er afgrænset i forhold til landets egen beskatning. De danske holdingregler er helt
generelle. Et dansk moderselskab beskattes af udbytter fra dets udenlandske datters elskab på nøjagtig samme måde, som et
dansk moderselskab beskattes af udbytter fra dets danske datterselskab.
For det andet er Danmark ikke enig i, at reglerne har skadelige virkninger. Skattefritagelsen for udbytter fra et datterselskab i
et lavskatte-land opvejes nemlig af, at det danske moderselskab skal betale dansk skat af overskuddet i datterselskabet efter de
såkaldte CFC-regler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0008.png
Danmark har tilkendegivet, at der bør være lige behandling af alle EU-lande, hvis der skal være konsekvens ved
gennemførelsen af adfærdskodeksen. Andre lande har holdingregler med samme virkning som de danske, men rapporten
anser ikke disse regler for at være i strid med kodeksen. De andre lande har ganske vist CFC-beskatning ligesom Danmark,
men det er svært at se, at den danske CFC-beskatning skulle være mindre effektiv end de andre la ndes.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Imødegåelse af skadelig
skattekonkurrence mellem EU-lande ses imidlertid bedst at kunne ske ved en aftale indgået af de forskellige EU-lande.
3. Virkning
Vedtagelsen af rapporten medfører, at EU-landene nu skal gennemføre en Rollback-procedure.
4. Tidligere forelæggelse
Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 5. november 1999.
B) Beskatning af opsparing
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 20. maj 1998 et forslag om sikring af en reel minimumsbeskatning af renteindtægter fra
opsparing i Fællesskabet (KOM(1998)295).
Forslaget har til formål at begrænse fysiske personers muligheder for skatteundgåelse ved at placere deres opsparing i banker i
et andet EU-land og undlade at oplyse kapitalindkomsten til skattemyndighederne i deres bopælsland.
Forslaget bygger på en sameksistens-model, så EU-landene kan bevare deres nuværende systemer for skattekontrol af
indenlandske rentebetalinger, men systemerne skal udvides til også at gælde for betalinger til udlandet. Landene kan altså
vælge at pålægge deres banker enten at opkræve kildeskat (kuponskat) af rentebetalinger eller at indberette rentebetalingerne
til myndighederne, som giver oplysningerne til myndighederne i rentem odtagers bopælsland.
Der er nærmere redegjort for forslagets indhold i et notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af
grænseoverskridende rentebetalinger i EU ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.
3. Gældende dansk ret
Der er redegjort for gældende dansk ret i notatet af 29. maj 1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0009.png
4. Virkning
Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 29. maj 1998.
5. Høring
Direktivforslaget har været forelagt forskellige interesseorganisationer og større selskaber.
Nationalbanken bemærker, at direktivet kan føre til en mere ligelig behandling af indenlandske og internationale
obligationsudstedelser i Europa. Internationale obligationer udstedt i Europa må forventes i stigende grad at blive
administreret af betalingsagenter uden for EU, ligesom bankindskud i nogle tilfælde vil blive flyttet uden for EU.
Nationalbanken bemærker, at betalingsagenterne er de eneste markedsdeltagere, der effektivt kan gennemføre en i
ndberetning eller kildeskatteopkrævning. Nationalbanken bemærker videre, at danske internationale obligationslån er forsynet
med klausuler om kompensation, såfremt Danmark indfører kildeskat på rentebetalinger ud af landet. Forslagets
sameksistensmodel vil ikke udløse krav om kompensation, med mindre Danmark gennemfører direktivet ved at indføre
kildeskat.
Finansrådet lægger vægt på, at gennemførelsen af direktivet ikke må stille danske pengeinstitutter ringere - herunder pålægges
unødige omkostninger - end udenlandske konkurrenter. Danske pengeinstitutter har således en afgørende interesse i fortsat
at kunne tiltrække udenlandske kunder.
Erhvervenes Skattesekretariat frygter, at en vedtagelse af forslaget vil medføre praktiske og økonomiske problemer, der ikke
står i et rimeligt forhold til, hvad der opnås. Det nævnes, at en foreløbig kildeskat, der skal fungere sammen med
beskatningen i kreditors bopælsstat, må forudses at give betydelige administrative problemer. Sekretariatet peger på, at
direktivet kan medføre en skærpet beskatning i de tilfæ lde, hvor der i dag ikke må opkræves kildeskat efter en overenskomst,
og hvor der i fremtiden skal opkræves kildeskat efter direktivet, men uden mulighed for credit (fx på grund af underskud i
bopælsstaten).
Nationalbanken bemærker, at udvidelsen af rentedefinitionen til også at omfatte kursgevinster giver problemer, når
værdipapirer handles mellem fysiske personer i lande med forskellig fremgangsmåde, og når papirer handles mellem fysiske
personer og fx selskaber. Finansrådet peger på, at udvidelsen giver problemer, når værdipapirer flyttes mellem depoter i
forskellige pengeinstitutter. Realkreditrådet foreslår, at udvid elsen af rentedefinitionen udgår.
Finansrådet er betænkelig ved, at Eurobonds er omfattet af det foreslåede direktiv.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er også betænkelig ved den udvidede definition af renter og nævner, at hvis
direktivet vedtages med den udvidede definition og gennemføres som dansk ret, kan det opstå tvivl om, hvad rente omfatter i
skatteretlig forstand. Der skal tages stilling til, om udvidelsen af rentedefinitionen skal gælde i øvrigt i skatteretten - fx for de
renter, der er omfattet af begrænset skattepligt efter kildeskattel ovens § 2, stk. 1, litra h.
Værdipapircentralen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Finansrådet og Investeringsforeningsrådet ser praktiske
problemer med at administrere reglen om, at kreditor kan undgå opkrævning af kildeskat ved at anmode om en attest fra
skattemyndighedernes i hans bopælsstat om, at de er bekendt med rentebetalingen, og videregive attesten til betalingsagenten.
Rederiforeningen og Advokatsamfundet har ikke bemærkninger til direktivforslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0010.png
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd støtter en hurtig vedtagelse af direktivforslaget.
6. Tidligere forelæggelse
Direktivforslaget om beskatning af opsparing har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest den 5. november 1999.
C) Beskatning af renter og royalties
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 4. marts 1998 et forslag om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales
mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater (KOM(1998)67).
Forslaget har til formål at begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde over landegrænserne. De nuværende ordninger
medfører, at et foretagende i et EU-land, som modtager renter eller royalties fra et foretagende i et andet EU-land, ofte bliver
udsat for administrativt besvær. Især de sydeuropæiske lande opkræver kildeskat af rente/royalty-betalinger og tilbagebetaler
først senere skatten helt eller delvis efter ans& oslash;gning, hvilket giver besvær og likviditetsproblemer samt i nogle tilfælde
også dobbeltbeskatning.
Det fremlagte forslag omfatter dog kun betalinger mellem direkte forbundne selskaber i to EU-lande. Efter forslaget skal det
land, hvorfra betalingen stammer, undlade at opkræve kildeskat, når betalingen beskattes i det andet land, hvor det
modtagende selskab er hjemmehørende (efter dette lands generelle skatteregler). Grækenland og Portugal skal dog have en
overgangsordning, hvorefter de fortsat kan opkræve kildeskat i 8 år efter direktivets vedtagel se.
3 år efter direktivets ikrafttrædelse skal Kommissionen redegøre for erfaringerne med direktivet og stille forslag om en
eventuel udvidelse til at omfatte andre foretagender.
Der er nærmere redegjort for forslagets indhold i et notat af 7. september 1998 til Europaudvalget.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af
grænseoverskridende rente- og royalty-betalinger mellem associerede selskaber i forskellige EU-lande ses imidlertid bedst at
kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.
3. Gældende dansk ret
Der er redegjort for gældende dansk ret i notatet af 7. september 1998.
4. Virkning
Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 7. september 1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0011.png
5. Høring
Der er redegjort for høring i notatet af 7. september 1998.
6. Tidligere forelæggelse
Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 5. november 1999.
6 ktJ. nr. 98-241-18
Notat
til mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. november 1999 vedrørende ECOFIN den
29.november 1999
Dagsordenspunkt 3:
Energibeskatning
Nyt notat
1. Resumé
Forhandlingerne vedrørende Kommissionens forslag til et fælles energibeskatningsdirektiv fortsætter. Enkelte medlemslande
er modstandere af forslaget og har endnu ikke kunne tiltræde det tyske formandsskabs kompromisforslag, som vil
imødekomme disse lande på en række punkter. Endvidere forventes en drøftelse af forslagets forhold til statsstøttereglerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0012.png
2. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag om et rammedirektiv for energiafgifter, Kom (97) 30. Rammedirektivet skal træde i
stedet for det eksisterende mineraloliedirektiv (92/81/EØF) og det forslag til et direktiv om CO
2
-afgift, som Kommissionen
fremlagde i 1992, men som efterfølgende ikke har nydt fremme i rådsbehandlingen.
Det gældende mineraloliedirektiv omfatter kun afgifter på mineralolieprodukter. Direktivforslaget omfatter derimod i
princippet afgifter på alle former for energiprodukter. Det vil ud over mineralolie først og fremmest sige afgifter på kul,
naturgas og elektricitet.
Kommissionen foreslår desuden, at de gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for skibs- og flytrafik fjernes, så der bliver
mulighed for at beskatte indenrigsfart samt på bilateral basis også udenrigsfart. Der vil endvidere efter forslaget være
mulighed for at lempe afgiften for energiintensive virksomheder.
Kommissionens direktivforslag er imidlertid stødt på modstand fra visse af medlemslandenes side, hvorfor der ikke har
kunnet opnås enighed om den endelige udformning af direktivet.
Det tyske formandskab fremlagde en rapport til orientering for Rådet på samlingen den 15. marts 1999. Rapporten
sammenfattede medlemslandenes holdninger til direktivforslaget og beskrev, hvori de konkrete vanskeligheder i forbindelse
med vedtagelsen af energibeskatningsdirektivet består, samt hvordan der evt. kan skabes løsninger herpå. Rådet bad
finansgruppen fortsætte arbejdet på grundlag af rapporten.
Der blev fremlagt en statusrapport og et kompromisforslag på ØKOFIN-Rådsmødet den 25. maj 1999. På Rådsmødet fik
finansgruppen mandat til at fortsætte arbejdet, og forsøge at udarbejde de videre detaljer i direktivforslaget på grundlag af det
fremlagte kompromisforslag. På Det Europæiske Råd i Køln 3.-4. juni 1999 blev denne beslutning bakket op.
Forslaget blev sidst drøftet i finansgruppen den 11. november 1999. Drøftelserne var koncentreret om udestående
problemer, som enkelte medlemslande har, samt forholdet mellem eventuelle lempelser til energiintensive virksomheder og
statsstøttereglerne for at sikre et fornuftigt samspil.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Af hensyn til det indre markeds funktion og for at sikre lige vilkår for erhvervslivet i hele EU bør der gælde fælles
minimumssatser for energiafgifter. Uden fælles minimumssatser bliver lande, der søger at opfylde målsætningerne om
reduktioner af energiforbruget og de deraf følgende udledninger af CO
2
, svovl osv., udsat for en urimelig konkurrence fra
lande uden afgifter. Dette reducerer mulighederne for at forf&osla sh;lge miljø- og energipolitiske målsætninger. Tiltag på
energiområdet ses derfor med fordel at kunne foretages på fællesskabsplan ved en fælles retsakt fremfor af de enkelte lande.
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0013.png
I Danmark beskattes energiprodukter allerede. Den eksisterende energibeskatning hviler på følgende retsgrundlag med
enkelte senere ændringer:
I. Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter - lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998.
II. Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. - lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998.
III. Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. - lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998.
IV. Lov om afgift af naturgas og bygas - lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996.
V. Lov om afgift af elektricitet - lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998.
Den gældende energibeskatning omfatter således afgifter balanceret efter energiindholdet i olieprodukter, kul, gas og
elektricitet. Hertil kommer en afgift på CO
2
ved forbrændingen af disse energiprodukter.
5. Konsekvenser
Set i forhold til dansk lovgivning vil de skitserede rammer for en europæisk energibeskatning ikke medføre tilpasninger af
betydning. Danmark vil fortsat kunne anvende afgifter på kul, elektricitet, naturgas mv., selv om andre lande anvender
nulsatser og overgangsordninger.
Det er ikke muligt at skønne over de nærmere lovgivningsmæssige, statsfinansielle samt erhvervsøkonomiske konsekvenser
før direktivforslaget får sin endelige udformning. Af grundnotatet af 15. april 1997 fremgår forslagets betydning for
ændringer i satsstruktur mv.
6. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forinden Rådsmødet den 25. maj 1999 blev kompromisforslaget den 21. maj 1999 forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg. Notat er sidst oversendt til udvalget med henblik på ECOFIN mødet den 8. november 1999, hvor der
dog ikke fandt nogen drøftelse sted af forslaget.
Grundnotat vedrørende direktivforslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. april 1997.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. november
1999 den 29. november 1999 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 29. november 1999
Nyt notat
Dagsordenspunkt 6: Financial Services
Group: Rapport fra Kommissionen
Policy
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0014.png
Rapporten er endnu ikke kommet - dette bidrag til kommenteret dagsorden bygger
på udkast til rapport, som er forelagt Financial Services Policy Group (FSPG).
Baggrund
Kommissionen fremlagde i maj 1999 på grundlag af drøftelserne i en
departementchefgruppe - Financial Services Policy Group - en handlingsplan for
det videre arbejde med lovgivningen inden for den finansielle sektor:
"Meddelelse fra Kommissionen: Etablering af en ramme for de finansielle
markeder: En handlingsplan" KOM(1999)232.
Formål
Handlingsplanen indeholder 3 strategiske målsætninger:
1) et fælles engrosmarked i EU for finansielle tjenesteydelser,
1) åbne og sikre detailmarkeder for finansielle tjenesteydelser og
2) tidssvarende forsigtighedsregler og tilsyn med finansielle virksomheder og
markeder.
Inden for hver målsætning angives de forslag, som skal tænkes fremsat samt en
tidsramme for, hvornår initiativet kan forventes.
Fremskridtsrapportens indhold
Kommissionen har netop fremlagt den 1. rapport om arbejdet med gennemførelsen af
handlingsplanen.
På de fleste af handlingsplanens områder er der gjort fremskridt. Kommissionen
nævner særligt meddelelsen om "supplerende pensionsordninger" og fremsættelsen
af forslaget til ændring af hvidvaskningsdirektivet.
Kommissionen beklager, at der ikke har været tilstrækkelig politisk vilje til at
løse uenigheden mellem UK og Spanien om tilsynsmyndigheders kompetence på
Gibraltar. Det har derfor ikke været muligt at opnå fremskridt med vedtagelsen
af direktivforslaget om "overtagelsestilbud" og forslaget om likvidation af
kreditinstitutter.
Kommissionen beklager ligeledes, at der ikke er gjort fremskridt med forslaget
om et europæisk aktieselskab samt 10. og 14. selskabsdirektiv.
Udskiftningen af Kommission har ligeledes forsinket et par initiativer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0015.png
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Initiativerne sigter bl.a. mod at styrke det finansielle indre marked.
Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og lovgivningsmæssige konsekvenser
Fremskridtsrapporten
konsekvenser.
har
ikke
statsfinansielle
eller
samfundsøkonomiske
Rapporten berører i øvrigt ikke gældende dansk ret.
Folketingets Europaudvalg
Nedsættelsen af Financial Services Policy Group blev omtalt i Europaudvalget
forud for Det Europæiske Råds møde i juni 1999.
Aktuelt notat til brug for mødet i Foletingets Europaudvalg den 19. november vedrørende ECOFIN-
rådsmødet den 29. november
Dagsordenpunkt: 8 (Kom (1998) 461 EFT C 317 s.7 og 12 af 15. oktober 1998).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at etablere og udøve virksomhed
som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed samt om ændring af direktiv
77/780/EØF om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som
kreditinstitut.
i. nyt notat
1. Fremsættelse
Europa-Kommissionen har den 21. september 1998 fremsat et forslag til vedtagelse
af
- direktiv om adgang til at etablere og udøve virksomhed
e-pengeinstitut og tilsyn med en sådan virksomhed, og
- ændring af 1. banksamordningsdirektiv (77/780/EØF).
som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0016.png
Forslagets hjemmel er traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum. Vedtagelse efter art. 251
(kvalificeret flertal og fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet)(Kom
(1998) 461 EFT C 317 s.7 og 12 af 15. oktober 1998).
Det økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelse den 20. januar 1999 (CES
1281/98 fin).
Europa-Parlamentet har førstebehandlet Europa-Kommissionens forslag i perioden
den 12. -16. april 1999 (dok. 7312/99).
Efter en række arbejdsgruppemøder har det finske formandskab den 28. juli 1999
fremlagt forslag til et kompromis, der er gengivet nedenfor.
2. Indhold og Formål
a. E-pengedirektivet
Forslaget vedrører adgangen til at udstede elektroniske penge (e-penge).
Forslaget har til formål at forbedre det indre marked for finansielle tjenester
ved at sikre en mindsteharmonisering af reglerne især ved at indføre en EU-
dækkende tilladelse for institutter, der udsteder e-penge. Det vil skabe øget
retssikkerhed, og forventes derigennem at anspore nye virksomheder til at søge
ind på markedet, skærpe konkurrencen og bidrage generelt til udviklingen af den
elektroniske handel.
Definition af e-penge
Forslaget definerer e-penge som en pengeværdi, der er oplagret på et elektronisk
medium, som er udstedt efter modtagelse af midler, der ikke kan beløbe sig til
mindre end den pengeværdi, der udstedes, og som anerkendes som betalingsmiddel
af andre foretagender end udstederen.
Forslaget er således begrænset til kun at omfatte e-penge, der kan anvendes hos
flere forskellige modtagere, hvorfor kort, der kun kan benyttes hos et enkelt
selskab, som f.eks. telefonkort, ikke vil være omfattet.
Et institut der udsteder e-penge, er begrænset til udstedelse af e-penge samt
hertil tætknyttede funktioner, såkaldte accessoriske funktioner. Det vil sige,
at der skal ske udskillelse af e-penge aktiviteten, såfremt et finansielt
institut eller en virksomhed ønsker, at udstede.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0017.png
Forslagets nærmere indhold
Forslaget indfører et retsgrundlag, der er nødvendigt for at sikre finansiel
integritet hos udstedere uden for banksektoren uden at standse udviklingen på
e-pengeområdet. Samtidig skal forslaget bidrage til at skabe et klima for fremme
af udviklingen af dette nye betalingsmiddel i både erhvervslivets og
forbrugernes interesse.
Forslaget bygger
det højeste af 2
de
finansielle
pengebeløb efter
på 1 mio. euro.
på, at udstedere af e-penge har egenkapital på mindst 2 pct. af
beløb: den aktuelle værdi eller det beløb, der er fastsat for
forpligtelser
i
forbindelse
med
uindfriede
elektroniske
6 måneder. Egenkapitalen må dog ikke være under startkapitalen
Dette har til formål at sikre såvel forbrugere som modtagere af e-penge, at
udstedere af e-penge er solide og stabile samt til enhver tid har tilstrækkelig
likviditet til at opfylde indgåede forpligtelser.
I øvrigt finder direktiverne om hvidvaskning (91/308/EØF) og konsolideret tilsyn
(92/30/EØF) anvendelse på udstedere af e-penge. Ligeledes finder reglerne om
gensidig anerkendelse af tjenesteydelser for så vidt angår udstedelse af e-penge
anvendelse.
Af forslaget fremgår, at indehaveren af e-penge i gyldighedsperioden kan anmode
udstederen af e-penge om indfrielse i sedler og mønter (genindløselighed).
Betingelserne for indfrielse skal fremgå af aftalen mellem udstederen og
indehaveren.
Forslaget fastslår, at der ikke er tale om indlån, hvis brugeren af e-penge
straks ved indbetalingen modtager et tilsvarende beløb i form af elektroniske
penge, hvorfor direktivet om indskudsgarantiordninger (94/19/EØF) ikke finder
anvendelse.
Udstedere af elektroniske penge er således heller ikke undergivet de samme
detaljerede regler som andre kreditinstitutter for så vidt angår solvens,
placering af midler m.v.
Forslaget fastsætter, at de kompetente myndigheder mindst 2 gange årligt skal
kontrollere, at såvel kapitalkrav som investeringsbegrænsningerne
overholdes.
Desuden pålægges udstedere af e-penge at have en sund og forsigtig forvaltning
og administrativ og regnskabsmæssig praksis samt fyldestgørende interne
kontrolordninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0018.png
Der er åbnet mulighed for, at medlemsstaterne kan undlade at pålægge udstedere
af e-penge begrænsninger i aktivitetsområder, kapitalkrav samt bestemmelserne i
1. og 2. banksamordningsdirektiv, såfremt instituttets samlede finansielle
forpligtelser normalt ikke overstiger 5 mio. EUR og aldrig overstiger 6. mio.
EUR, eller såfremt de elektroniske penge, der udstedes, kun anerkendes som
betalingsmiddel af selskaber, der er koncernforbundne med udsted eren. Dette
gælder ligeledes eller såfremt de elektroniske penge, der udstedes, kun
anerkendes som betalingsmiddel af et begrænset antal foretagender, der klart kan
identificeres ved deres tætte finansielle eller forretningsmæssige forbindelse
til udstederen. Dette kan f.eks. være en fælles markedsførings- og eller
distributionsordning, eller at de er beliggende på samme lokalitet eller andet
begrænset lokalt område, f.eks. en banegård .
Forslaget har ligeledes til formål at ændre:
b. 1. banksamordningsdirektiv
Forslaget
medfører
en
ændring
af
1.banksamordningsdirektiv,
således
at
institutter der udsteder e-penge defineres som kreditinstitutter, hvorved de
bliver omfattet af Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske foranstaltninger.
Institutter der udsteder e-penge underlægges bestemmelserne i 1. og 2.
banksamordningsdirektiv, dog således at nogle af bestemmelserne undtages eller
anvendes i mindre omfang, grundet institutternes begrænsede virkefelt.
3. Gældende dansk ret
Lov nr. 375 af 22. maj 1996 om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte
betalingskort indeholder den gældende danske regulering af virksomheder, som
udsteder kortbaserede elektroniske penge, og som ikke er et pengeinstitut.
I medfør af lovens § 9, har Finanstilsynet udstedt bekendtgørelse nr. 182 af 6.
marts 1997 som sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, som
fastsætter regler for kortudstederes ansøgning om tilladelse, virksomhed,
solvensprocent, placering af midler, regnskabsaflæggelse m.v.
Lov og bekendtgørelse om sparevirksomheder
betalingskort vil skulle ændres.
og
udstedere
af
forudbetalte
Såvel loven som bekendtgørelsen er opbygget efter samme principper som reglerne
for pengeinstitutter. Dog er kravene væsentligt lempeligere henset til den
virksomhed kortudstedere må udføre.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0019.png
Minimumskapitalen for en kortudsteder i følge dansk lovgivning er 20 mio. kr.,
dog såfremt værdien af kort i cirkulation overstiger 200 mio. kr., 40 mio. kr.
Efter dansk lovgivning skal en kortudsteder have en solvensprocent på minimum
10. Denne beregnes som kortudsteders ansvarlige kapital sat i forhold til
kortudsteders vægtede aktiver. Aktiverne vægtes efter samme principper som for
pengeinstitutter.
Kortudsteder kan alene placere midler i en række opregnede yderst likvide
aktiver. Herudover er der krav om, at kortudsteder har en forsvarlig likviditet.
Omfattet af loven er dog kun sådanne e-penge som er lagret på kort. Der er i
Danmark givet tilladelse i henhold til loven til én kortudsteder, PBS Danmønt
A/S.
Undtaget fra loven er virksomheder, som alene udsteder kort med et pålydende på
500 kr. eller mindre, såfremt værdien af den cirkulerende kortmængde er mindre
end 1 mio. kr.
Der er i loven fastsat en grænse for størrelsen af udstedte kort, således, at
sådanne ikke må have en højere værdi end 1.000 kr., ved genopladning dog op til
1.200 kr.
I Danmark er pengeinstitutter reguleret i henhold til bank- og sparekasseloven.
Ændringerne vil ikke medføre behov for en ændring af bank- og sparekasseloven.
I. Nærhedsprincippet og proportionalitet
Kommissionen anfører at for at sikre det indre marked på området, er det
nødvendigt at træffe behørige foranstaltninger til samordning og harmonisering
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage
og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med sådan
virksomhed.
Endvidere anføres, at man med direktivet vil kunne opnå den harmonisering, der
er absolut nødvendig for at sikre gensidig anerkendelse af tilladelser til og
gensidig tilsyn med udstedere af elektroniske penge, hvilket gør det muligt at
udstede en fælles tilladelse, som er anerkendt overalt i Fællesskabet, og som
kan sikre indehavernes tillid, og anvende det princip, at det er hjemlandet, der
fører tilsyn.
Direktivet sikrer gennem artikel 7, at virksomheder, der alene har et begrænset
forretningsomfang eller et begrænset geografisk område, kan undtages for
direktivets bestemmelser og alene underlægges national lovgivning.
Danmark er enig i Kommissionens betragtninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0020.png
5. Høring
Kommissionens
forslag
har
været
til
høring
hos
Andelskasseforeningen,
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd,
Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk
Industri,
Dansk
Landbrugs
Realkreditfond,
Dansk
Aktionærforening,
Dansk
Finansieringsselskabs
Forening,
Den
Danske
Aktuarforening,
Den
Danske
Finansanalytikerforening,
Det
Danske
Handelskammer,
Finansforbundet,
Finansieringsinst
ituttet
for
Industri
og
Håndværk
A/S,
Finansrådet,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening,
Forbrugerrådet,
Foreningen
af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firma-Pensionskasser, Foreningen af
J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Garantifonden for
Danske
Optioner
og
Futures,
Grønlands
Hjemmestyre,
Håndværksrådet,
Indskydergarantifonden, InvesteringsforeningsRådet, KommuneKredit, Kongeriget
Danmarks
Hypotekbank,
Københav
ns
Fondsbørs,
Lokale
Pengeinstitutter,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, PBS, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Dansk
Pension
og
Forsikring,
Sammenslutningen
Danske
Andelskasser,
Værdipapircentralen og Den Danske Fondsmæglerforening
Høringssvar:
Der er generelt en positiv stemning over direktivforslaget. Der er fremkommet
kommentarer på følgende områder:
? Hvorvidt uindfriede beløb kan betragtes som indlån.
? En maksimumsgrænse for størrelsen af forudbetalte beløb.
? Størrelsen af kapitalkravet.
? Elektroniske penges betydning for pengepolitikken.
? Forbrugerbeskyttelse.
? Systemrisici, samt
? Genindløselighed.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Lov og bekendtgørelse om sparevirksomheder
betalingskort vil skulle ændres.
og
udstedere
af
forudbetalte
Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464576_0021.png
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at styrke det indre marked for udstedelse af e-penge bl.a.
gennem ensartet forbrugerbeskyttelse indenfor EU og skærpet konkurrence.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.