Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 306
Offentligt
1464634_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 306)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
2. december 1999
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. december 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (miljøministre) den
13. - 14. december 1999 - fremsendes vedlagt Miljø- og Energiministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen for rådsmødet.
Rådsmøde (miljøministre) den 13. - 14. december 1999
AKTUELT NOTAT
1.
2.
3.
4.
5.
Forslag til Rådets henstilling om mindstekrav for miljøinspektion i medlemsstaterne(side 1)
Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om ændring af direktiv nr. 88/609 om
begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg(side 5)
Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om vurdering af bestemte planers og
programmers virkning på miljøet(side 13)
Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om grænseværdier for benzen og
carbonmonoxid i luften(side 23)
Rådskonklusioner - Forhandlinger om Biosafery protokollen(side 27)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0002.png
6.
7.
8.
9.
Global Assessment af det 5. miljøhandlingsprogram samt sektor og miljø indikatorer(side 29)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om nationale emissionslofter og forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grænseværdier for ozon og Forslag til direktiv
om luftens indhold af ozon(side 38)
Fællesskabets kemikaliestrategi(siide 45)
Kommissionens arbejdsprogram(side 45)
SAMLENOTAT
MILJØSTYRELSEN6.
kontor J.nr.
M.111/17-0173EJJ/6
Den 2. december 1999
VEDRØRENDE RÅDSMØDE (MILJØ) DEN 13. og 14. december
1999
__________________________________________________ ______
Ad punkt 1 - Forslag til Europa Parlamentets og Rådets henstilling om
mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne
KOM (1998) 772 endelig udgave
Revision af grundnotat
1. Status
Kommissionen har den 17. december 1998 oversendt ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk.1 i TEF, tidligere artikel 130.S, stk.
1, )og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren
om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189 B).
Forslaget er udarbejdet på grundlag af et dokument om minimumskriterier for
miljøtilsyn, udarbejdet og færdiggjort i november 1997 af IMPEL (Den Europæiske
Unions net for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning). IMPEL blev
oprettet i 1992 med baggrund i Den Europæiske Unions 5. miljøhandlingsprogram
med det formål på medlemslandsbasis at udveksle oplysninger og erfaringer om
gennemførelsen, anvendelsen og hå ndhævelsen af fællesskabets miljøpolitik.
Forslaget ligger desuden i forlængelse af Kommissionens meddelelse til Rådet for
Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om gennemførelse af Fællesskabets
miljølovgivning af 5. november 1996 og Rådets i denne anledning vedtagne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0003.png
resolution af 7. oktober 1997 om affattelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af
Fællesskabets miljølovgivning. Rådet opfordrer heri Kommissionen til at foreslå
mindstekrav og/eller retnings linier for miljøinspektionsopgaver med henblik på
at sikre en ensartet anvendelse og håndhævelse i medlemslandene, baseret på
IMPELs arbejde.
Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 26.april
1999.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Europa-Parlamentet har den 27 september 1999 meddelt resultatet af sin
førstebehandling af forslaget, hvor forslaget blev vedtaget med ændringer.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af
fælles holdning på Rådsmødet (miljø) den 13.-14 december 1999.
2. Formål og indhold
2.1. Kommissionens forslag.
Formålet med henstillingen er gennem mindstekrav til miljøinspektioner at øge
overholdelsen af og bidrage til en ensartet gennemførelse og håndhævelse af
Fællesskabets miljølovgivning i alle medlemsstater.
Forslaget sigter på en fælles standard for miljøtilsyn af industrianlæg og andre
virksomheder og anlæg, omfattet af krav om godkendelse, tilladelse eller licens
i henhold til Det Europæiske Fællesskabs lovgivning, (såkaldt 'kontrollerede
anlæg').
Kommissionen har defineret anvendelsesområdet for sit forslag til at omfatte
industrianlæg og andre virksomheder og anlæg, som er omfattet af krav om
godkendelse, tilladelse eller licens i henhold til Det Europæiske Fællesskabs
lovgivning. Formuleringen af selve bestemmelsen i Kommissionens forslag er ikke
umiddelbart klar, men det synes at fremgå af de forklarende bemærkninger
( afsnit 1.2 tredje afsnit, afsnit 3.2) at alle aktiviteter, der i henhold til
EU- re glerne kræver godkendelse, er omfattet.
Det antages at dreje sig om for eksempel:
•
anlæg omfattet af godkendelsesordningen i direktivet om integreret forebyggelse
og bekæmpelse af forurening,
•
udledning af farlige stoffer til vandmiljøet,
•
affaldsaktiviteter omfattet af rammedirektivet og af farligt affaldsdirektivet
(91/689/EØF),
•
luftforurening fra industrianlæg
•
store fyringsanlæg,
•
nye kommunale forbrændingsanlæg,
•
forbrænding af farligt affald.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0004.png
Forslaget sigter endvidere på, at miljøinspektioner blandt andet kommer til at
omfatte tilsynsbesøg, miljøkvalitetsovervågning, vurderinger i forhold til
miljørevisionsrapporter og miljøredegørelser, efterprøvning af
egenkontrolresultater samt vurdering af virksomhedernes drift.
Forslaget bygger på, at der på nationalt, regionalt eller lokalt plan skal
udarbejdes miljøinspektionsplaner, som forholder sig til overholdelse af EF-
retskravene, samt foretager kortlægning af kontrollerede anlæg og vurdering af
de større miljøproblemer i planområdet. Planerne skal som minimum dække et
afgrænset geografisk område og en tidsperiode på højst ét år samt både indeholde
programmer for rutinem æssige tilsynsbesøg og bestemmelser og procedurer for
ikke rutinemæssige tilsynsbesøg.
Forslaget anviser, at der bør følges en integreret fremgangsmåde, hvor hele
spektret af miljøvirkninger undersøges, og hvor effektiviteten af gældende krav
i godkendelser, tilladelser eller licenser vurderes.
Forslaget foreskriver, at der for hvert tilsynsbesøg skal udfærdiges en rapport,
der redegør for, hvorvidt der er overensstemmelse med EF-retskravene, eller om
der kræves yderligere handlinger i form af håndhævelsesskridt, sanktioner,
ændringer i godkendelser e.l. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre at inspektionsmyndigheden laver opfølgning herpå,
- også når det gælder afbød ning af risici for ulykker.
Forslaget til henstilling indeholder endvidere en pligt for medlemslandene til
senest to år efter henstillingens ikrafttræden at forelægge en rapport for
Kommissionen, der redegør for hvordan henstillingen er blevet fulgt, herunder
følgende oplysninger:
•
kvantitative data om personale og ressourcer i inspektionsorganet,
•
detaljerede oplysninger om inspektionsorganets rolle og arbejde med
fastlæggelse og gennemførelse af relevante inspektionsplaner,
•
sammenfattende oplysninger om de udførte inspektioner, herunder antallet af
tilsynsbesøg og inspicerede kontrollerede anlæg (efter type) og anslået tidsrum
for hvornår alle kontrollerede anlæg af den pågældende type vil være inspiceret,
•
graden af de kontrollerede anlægs overensstemmelse med EF-retskrav,
•
resume af de trufne foranstaltninger,
•
evaluering af fordele og ulemper ved inspektionsplanerne samt anbefalinger til
fremtidige planer.
Kommissionen vil på denne baggrund foretage en vurdering af effekten af denne
henstilling med henblik på at videreudvikle mindstekravene i lyset af de
indhøstede erfaringer, herunder IMPELs arbejde.
2.2 Europa-Parlamentets vedtagelse.
Europa-Parlamentet har grundlæggende tilsluttet sig indholdet i forslaget, men
samtidig vedtaget en række ændringsforslag.
Det vigtigste af disse er et forslag om at dokumentet skal være et direktiv i
stedet for en henstilling. Herudover har Parlamentet vedtaget, at Kommissionen i
samarbejde med IMPEL og Miljøagenturet skal udarbejde minimumskriterier for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0005.png
kvalifikationer hos miljøtilsynsmedarbejdere og at medlemslandene sammen med
IMPEL og støttet af Kommissionen skal udarbejde uddannelsesprogrammer for disse.
2.3. Kommissionens endelige forslag.
Kommissionen har ikke ønsket at ændre forslaget til et direktiv, idet der er
tale om nogle ret så detaljerede anbefalinger, som ikke umiddelbart vil kunne
indpasses i alle medlemslandes regler for miljøtilsyn. Til gengæld har
Kommissionen været imødekommende overfor de øvrige ændringsforslag fra
Parlamentet, herunder udarbejdelse af minimumskriteriet for kvalifikationer hos
miljøtilsynsmedarbejdere.
2.4. Formandsskabets forslag.
Formandsskabet har på baggrund af forhandlinger i Rådets miljøgruppe udarbejdet
et forslag, der ligger tæt op ad Kommissionens forslag, og stadig har status som
en henstilling.
3.
Nærhed og proportionalitet
Nærhed og proportionalitetsprincippet vurderes af Kommissionen overholdt, idet
samarbejde internationalt er nødvendigt for at øge overholdelsen af og bidrage
til en ensartet gennemførsel og håndhævelse af Fællesskabets miljølovgivning.
4. Konsekvenser for Danmark
Kommissionens forslag er udformet som en henstilling og dermed vejledende .
Forslaget til mindstekrav for miljøinspektioner bygger i vidt
danske erfaringer og praksis i forbindelse med udviklingen af
håndhævelsen af miljøbeskyttelseslovgivningen. Af samme grund
kommunernes praksis omkring miljøtilsyn allerede i dag op til
Kommissionens henstilling.
omfang på bl.a.
miljøtilsynet og
lever amternes og
anbefalingerne i
Retningslinierne for tilrettelæggelsen af miljøtilsynet er dog ikke indarbejdet
i selve miljøbeskyttelseslovgivningen. Den nuværende praksis hviler
hovedsageligt på Miljøstyrelsens vejledninger for miljøtilsyn og håndhævelse
eller på samarbejdsaftaler mellem de kommunale organisationer og Miljøstyrelsen,
f.eks. aftalen om minimumsfrekvenser for kommunernes miljøtilsyn.
Dette anses imidlertid for tilstrækkeligt til, at Danmark fuldt lever op til
Kommissionens forslag til henstilling, hvorimod et direktiv ville betyde, at der
skulle udstedes en bekendtgørelse med mere detaljerede retningslinier og
regelsæt for miljøtilsynet.
Forslagets henstilling om rapportering til Kommissionen efter 2 år svarer
indholdsmæssigt til den rapportering af oplysninger, som allerede er indeholdt i
bekendtgørelsen om tilsynsberetninger og den årlige tilsynsrapport. Eneste
forskel er, at det med henstillingens afgrænsning kan blive nødvendigt at
specificere de tilsynsbesøg og håndhævelsesskridt, der relaterer sig til de
virksomheder, der er omfattet af EU's godkendelseskrav.
Idet der er tale om en henstilling har forslaget ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser.
Forslaget påvirker ikke beskyttelsesniveauet i Danmark, idet
miljøtilsynsindsatsen allerede lever op til henstillingens anbefalinger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0006.png
Det er Kommissionens opfattelse, at forslagets anbefalinger kan føre til
planlægning af miljøtilsyn og håndhævelse i en række lande, hvor der hidtil ikke
har været tradition for miljøkontrol, hvorved beskyttelsesniveauet i Europa må
formodes at blive påvirket positivt. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at
Kommissionen i sin begrundelse for forslaget nævner muligheden af, at
medlemsstater, der kan påvise et finansie lt behov, eventuelt kan modtage
bistand i form af fællesskabsfinansiering fra Samhørighedsfonden eller
strukturfondene (Europæisk Regionaludviklingsfond).
5. Høring
Forslaget og rammenotatet har været til høring, og blandt andre de kommunale
organisationer, Dansk Industri og landbrugsorganisationerne har svaret, at de er
positive overfor forslaget. I høringssvarene vurderes det dog samtidig, at
Danmark i forvejen lever op til anbefalingerne i henstillingen. Endvidere
fremgår det af flere af høringssvarene, at det bør præciseres, hvad
afgrænsningen til EU-retsregler indebær er.
På Specialudvalgsmødet den 24. november 1999 understregede Dakofa og Greenpeace,
at Århus konventionens principper bør gælde i relation til offentlighedens
tilgængeliged til myndighedernes rapportering.
Ad punkt 2 - Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv nr. 88/609 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store
fyringsanlæg.
Revision af aktuelt notat
KOM (1998) 415 endelig udg.
1. Status
Kommissionen
Rådet.
oversendte
formelt
den
31.
august
1998
ovennævnte
forslag
til
Forslaget blev fremsat i henhold til den dagældende EF-traktats artikel 130S,
stk. 1, og skulle på det grundlag behandles efter samarbejdsproceduren i artikel
189C. Som følge af ikrafttrædelsen af den nye traktat skal forslaget behandles
og vedtages på grundlag af artikel 175, stk. 1, EF (tidl. artikel 130 S EF) med
den konsekvens, at proceduren for fælles beslutningstagen jf. artikel 251 EF
finder anvendelse.
Begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg er nævnt
i grundnotat om Kommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi om bekæmpelse
af forsuring, som blev oversendt Folketingets Europaudvalg den 4. juni 1997.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13.
juni, den 10. oktober og den 5. december 1997.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0007.png
Grundnotat om forslaget er tilsendt Folketingets Europaudvalg den 26. februar
1999. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. marts 1999 til
orientering forud for rådsmøde den 11. marts 1999.
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 13. og
14. december 1999 med henblik på fastlæggelse af fælles holdning.
Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget under plenarforsamlingen
den 14. april 1999.
2. Formål og indhold
2.1. Kommissionens forslag
Kommissionen vedtog i marts 1997 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet
om en EF-strategi til bekæmpelse af forsuring i fællesskabet. Som et led i
forsuringsstrategien indgår en ændring af det eksisterende direktiv om store
fyringsanlæg (anlæg med en termisk effekt på 50 MW og derover), da disse anlæg
står for 63% af emissionerne af svovldioxid (SO
2
) og 21% af emissionerne af
nitrogenoxider (NO
X) i EU. Det anslås, at der findes ca. 2.000 store fyringsanlæg i EU.
Analyser har vist, at begrænsning af emissioner fra store fyringsanlæg i hele EU
er et omkostningseffektivt led i forsuringsstrategien, og ændringsforslaget
udgør derfor en integreret bestanddel af denne strategi.
Begrebsdefinitioner
Det eksisterende direktiv sondrer mellem "bestående anlæg" (anlæg godkendt før
den 1. juli 1987) og "nye anlæg" (anlæg godkendt efter den 1. juli 1987), hvor
bestående anlæg reguleres af et system med kvoter for SO
2
og NO
x
, mens nye anlæg
reguleres af egentlige emissionsgrænseværdier for SO
2
, NOx og støv.
Med dette direktivforslag indføres en ny sondring mellem allerede eksisterende
anlæg (de tidligere "bestående anlæg" fra før 1987 samt hidtidige "nye anlæg")
godkendt før 1. januar 2000 og "nye anlæg", som opnår godkendelse den 1. januar
2000 eller derefter - disse seneste kan populært kaldes "nye-nye anlæg".
Formålet
med
ændringsforslaget
er
som
udgangspunkt
at
skærpe
emissionsgrænseværdierne for den gruppe af anlæg, som opnår godkendelse den 1.
januar 2000 eller derefter (de såkaldte "nye-nye anlæg"). Der fastsættes i den
forbindelse særlige emissionsgrænseværdier for biomasse. Som en yderligere
nyskabelse udvides direktivet til at omfatte gasturbiner. Endelig foretages en
generel ajourføring af reglerne om drift og kontrol.
Skærpelserne vil ud over at mindske forsuring medvirke til at reducere jordnær
ozondannelse, som bl.a. forårsages af NO
X
. En reduktion i emissionerne af NO
X
og
SO
2
vil også minimere eutrofiering og korrosion af bygninger og monumenter. De
reducerede emissioner vil endelig medvirke til at nå de luftkvalitetsmål for SO
2
,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0008.png
NO
X
, støv og ozon, der skal fastlægges i henhold til Rådets di rektiv 96/92/EF om
vurdering og styring af luftkvalitet.
Skærpelse af gældende emissionsgrænseværdier
Røggasafsvovlingssystemerne er blevet betydeligt forbedret indenfor de seneste
10 år, navnlig med hensyn til effektiviteten ved fjernelse af SO
2
. Så godt som
alle moderne fyringsanlæg er endvidere udstyret med anordninger til reduktion af
NO
X
-emissionen (low NO
X
-brændere), som kan inddrages på projekteringstrinet med
relativt lave omkostninger.
De foreslåede skærpelser består dels i, at emissionsgrænseværdierne mindskes,
dels i at grænseværdierne falder med stigende indfyret effekt for anlægget. I
store træk halveres emissionsgrænsen for SO
2
for faste og flydende brændsler,
mens den er uændret for gasformige brændsler generelt og flydende gas.
Skærpelsen af NO
X
-grænseværdierne er mere moderat, men gradueres til g engæld
afhængig af anlæggets indfyrede effekt. Støvemissionsgrænseværdierne skærpes kun
en anelse og kun for de større anlæg.
Emissionsgrænseværdier for biomasse
De gældende emissionsgrænseværdier for fast brændsel omfatter også biomasse. Ved
ændringsforslaget fastsættes specifikke emissionsgrænseværdier for biomasse som
brændsel.
Regulering af gasturbiner
Kommissionen anfører, at der har været og fortsat vil være en markant stigning i
forbruget af naturgas til elproduktion specielt ved brug af gasturbiner. På
denne baggrund foreslås det nuværende direktiv udvidet til at omfatte
gasturbiner med undtagelse af gasturbiner på offshoreplatforme.
Ajourføring af drifts- og kontrolreglerne
Ajourføringen af reglerne om drift og kontrol består i:
1. Fremme af kombineret kraftvarmeproduktion (samproduktion) derved, at de
kompetente myndigheder skal sørge for, at anlæg, der opnår godkendelse den 1.
januar 2000 eller derefter, anvender kombineret kraftvarmeproduktion, hvor det
er
teknisk
og
økonomisk
gennemførligt,
herunder
at
driftslederen
ved
projektering undersøger mulighederne for lokalisering i områder, hvor der
eksisterer et varmebehov.
2. Opstramning af sikkerhedsprocedurerne derved, at der fastsættes egentlige
frister for driftslederens forpligtelser til at handle i forskellige unormale
driftssituationer.
3. Skærpet kontrol med anlæggene i form af skærpede midlingsværdier (det tidsrum
emissionsgrænseværdierne måles over) for anlæg, som opnår godkendelse den 1.
januar 2000 eller senere ("nye-nye" anlæg). Månedsmiddel-værdier og 48-timers
gennemsnit erstattes af henholdsvis døgn- og timemiddelværdier.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0009.png
4. Skærpet kontrol i form af udvidelse af kravet om foretagelse af kontinuerlige
målinger på nye anlæg
³
100 MW (mod tidligere > 300 MW) samt på bestående anlæg
på
³
300 MW (mod tidligere intet krav herom).
5. Udvidelse af direktivets indberetningsforpligtelser for såvel nye som
bestående anlæg. Driftslederens indberetningsforpligtelser ændres fra at omfatte
indberetninger af de samlede årlige emissioner af SO
2
og NO
X
fra nye anlæg til at
omfatte 1) bestående anlæg, 2) støv og 3) opgørelser over energiforbruget
fordelt
på
de
5
forskellige
brændselstyper.
Medlemsstaternes
indberetningsforpligtel ser udvides fra enkeltvise indberetninger af SO
2
og NO
X
for raffinaderier og bestående anlæg > 300 MW og samlede indberetninger fra alle
øvrige fyringsanlæg til at omfatte enkeltvise indberetninger for samtlige anlæg
på 50 MW eller derover.
6. Generel skærpelse af betingelserne for udnyttelse af direktivets undtagelses-
bestemmelser.
7. Ajourføring af reglerne for beregning af emissioner fra anlæg, som benytter 2
eller flere brændselstyper (blandede anlæg) derved, at SO
2
-emissionsgrænse-
værdien for raffinaderier med godkendelse den 1. januar 2000 eller senere
skærpes.
2.2. Europa-Parlamentets betænkning
Europa Parlamentet er fremkommet med sine bemærkninger til direktivforslaget i
form af en betænkning af 18. marts 1999 vedtaget under Europa-Parlamentets
plenarforsamling den 14. april 1999.
Betænkningen indeholder flere ændringsforslag. Ændringsforslagene vil bl.a.
indebære, at også allerede eksisterende (såvel "bestående" som "nye" anlæg)
store fyringsanlæg skal være omfattet af direktivet, med særlige grænseværdier.
Der foreslås en overgangsordning på 4 år fra direktivets ikrafttræden.
Endvidere ønskes gasturbiner, der anvendes på offshore-platforme, omfattet.
Dertil kommer yderligere krav om konkrete skærpelser til grænseværdierne for
emissionen af SO
2
- og NO
X
fra "nye-nye" fyringsanlæg. Det drejer sig om
SO
2
-emissionsgrænseværdierne for fast brændsel, herunder biomasse, og gasformigt
brændsel generelt samt NO
X
-emissionsgrænseværdi-erne for gasformigt brændsel.
Endelig foreslås det, at oplysninger om de samlede årlige SO
2
- og NO
X
-emissioner
målt på nationalt plan og for hvert enkelt anlæg skal formidles til
offentligheden, f.eks. gennem radio og tv m.v. og gennem underretning af
passende organisationer så som miljøorganisationer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0010.png
2.3 Formandsskabets forslag
Formandsskabets tekstforslag omhandler for første gang tillige allerede
eksisterende store fyringsanlæg, dog således at bestående anlæg blot skal
overholde grænseværdier svarende til det nuværende direktivs grænseværdier, og
desuden først efter udløbet af en overgangsperiode (forslaget anfører år 2007).
Dette imødekommer dermed kun delvist Europa-Parlamentets ændringsforslag om også
at
medtage
allerede
eksisterende
anlæg.
Ændringsforslagene
om
SO
2
-emissionsgrænseværdier er ikke imødekommet og heller ikke de skærpede krav
til NOx-emissionsgrænseværdierne.
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Kommissionen
anfører,
at
forurening
fra
store
fyringsanlæg
er
grænseoverskridende fænomen. Forsurende forureningsstoffer og udgangsstoffer
ozondannelse kan transporteres over afstande på hundreder eller tusinder
kilometer inden de deponeres i miljøet i form af "sur nedbør" eller fører
jordnære ozonepisoder. Det er derfor nødvendigt at indføre retsforskrifter,
fastsætter de samme minimum skrav for hele Fællesskabet frem for at overlade
til de enkelte medlemsstaters initiativ.
et
for
af
til
som
det
Endvidere anfører Kommissionen, at bortset fra direktiv 88/609/EØF om
begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg er en
lang
række
EF-retsakter,
som
helt
eller
delvis
vedrører
forsurende
forureningsstoffer og udgangsstoffer for ozondannelse allerede på plads. Disse
omfatter Rådets direktiv 70/220/EØF og 88/77/EØF vedrørende bekæmpelse af
emissioner fra køretøjer, direkti v 94/63/EF vedrørende genindvinding af
flygtige organiske forbindelser (VOC) fra benzinoplagring og benzindistribution,
direktiv 84/360/EØF om bekæmpelse af luftforurening fra industrianlæg, direktiv
93/12/EØF om svovlindholdet i visse flydende brændstoffer, direktiv 96/61/EF om
integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) og direktiv 96/62/EF
om vurdering og styring af luftkvalitet. Ved at forbedre bestemmelserne om store
fyringsanlæg vil den foreslåede ændring bidrage til fuldendelsen af de
forskriftsrammer, der vedrører forsurende forureningsstoffer og udgangsstoffer
for ozondannelse. Rammerne skal desuden suppleres med forslaget til direktiv om
nationale emissionslofter.
Handling på fællesskabsplan er endvidere omhandlet i en ramme af bredere
internationale
aktiviteter,
navnlig
inden
for
konventionen
om
grænseoverskridende luftforurening over store afstande fra 1979 under FN's
Økonomiske Kommission for Europa (ECE).
Det er ifølge Kommissionen vigtigt, at de vedtagne foranstaltninger er
tilstrækkelig strenge til, at der opnås en rimelig beskyttelse af miljøet, og at
de er ens i hele Fællesskabet. Foranstaltningerne i den foreslåede ændring
supplerer metoden med den "bedste tilgængelige teknik", der blev fastlagt ved
IPPC-direktivet 96/61/EF, og er baseret på en omhyggelig overvejelse af såvel
omkostninger som fordele forbundet med handlinge n.
Komissionen anfører endelig, at:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0011.png
•
da dens forslag til ændrede emissionsgrænseværdier kun gælder for "nye-nye"
anlæg, vil omkostningsbyrden ved de foreslåede foranstaltninger være beskedne
•
udover at bidrage til en reduktion af forsuring og jordnær ozon vil de
foreslåede foranstaltninger bidrage til, at luftkvalitetsmålene nås. De vil også
føre til en reduktion af eutrofiering og korrosion i bygninger og monumenter,
som transport af NO
x
og SO
2
over store afstande bidrager til.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ændringsforslaget kræver ikke lovændring. Forslaget ændrer ikke ved den
eksisterende kvoteordning for bestående anlæg, og kvotebekendtgørelsen forbliver
derfor
uændret,
indtil
forslaget
til
Rådets
direktiv
om
nationale
emissionslofter vedtages. Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg skal derimod
ændres i overensstemmelse med den direktivtekst, som vedtages.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Kommissionen har beregnet de forventede omkostninger og fordele på EU-niveau ved
den foreslåede ændring for perioden 2000-2010. En stor del af omkostningerne
indgår som led i den forsuringsbekæmpelsesstrategi, Kommissionen vedtog i 1997,
og kan derfor ikke betragtes som ekstraomkostninger.
Der findes tilgængelig, økonomisk overkommelig teknologi til at reducere
emissionerne fra moderne anlæg som foreslået. Ydermere gælder de skærpede
emissionsgrænseværdier kun for anlæg, som opnår godkendelse den 1. januar 2000
eller derefter ("nye-nye" anlæg). For disse anlæg kan der tages højde for de
skærpede emissionsgrænseværdier i projekteringsfasen.
Endelig er udbygningen med decentral kraftvarme i Danmark stort set afsluttet.
Det forventes derfor, at omkostningsbyrden for Danmark vil være beskeden.
Skærpelsen af allerede eksisterende emissionsgrænseværdier vil ikke have
administrative konsekvenser.
Direktivforslagets indførelse af særlige emissionsgrænseværdier for biomasse får
kun mindre økonomiske og ingen administrative konsekvenser for Danmark, da vi
allerede har særskilte emissionsgrænseværdier for biomasse, og da de foreslåede
emissionsgrænseværdier for biomasse allerede overholdes i almindelighed af
fyringsanlæg i de omhandlede størrelser.
Direktivforslagets fastsættelse af emissionsgrænseværdier for gasturbiner får
ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark, da Danmark i
bekendtgørelse nr. 720 af 5. oktober 1998 om begrænsning af emission af
nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid fra gasmotorer og
gasturbiner har grænseværdier, der svarer til de foreslåede.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0012.png
Direktivforslagets udvidelse af kravet om foretagelse af kontinuerlige målinger
får ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark, fordi det
allerede følger af luftvejledningen, at der skal etableres måleudstyr på disse
anlæg.
Det vurderes således, at forslaget ikke har væsentlige økonomiske eller
administrative konsekvenser for hverken stat, amter og kommuner, erhvervslivet
eller forbrugerne.
Beskyttelsesniveau
Samlet set påvirker ændringsforslaget det danske beskyttelsesniveau positivt, da
næsten samtlige emissionsgrænseværdier for anlæg, der opnår godkendelse den 1.
januar 2000 eller derefter, skærpes i forhold til det gældende direktiv, og idet
hovedparten af emissionsgrænseværdierne i den danske bekendtgørelse om store
fyringsanlæg er på niveau med det gældende direktiv.
Det danske beskyttelsesniveau påvirkes positivt for så
vidt angår NO
x
-grænseværdierne for flydende brændsel for
anlæg med en termisk effekt på over 300 MW samt for
gasformigt brændsel for alle anlægsstørrelser,
SO
2-
grænseværdierne for fast og flydende brændsel,
støvemissionsgrænseværdierne for fast og flydende
brændsel for anlæg over 100 MW, fyringsanlæg, der
udelukkende fyrer med halm/flis samt ajourføringen af
drifts- og kontrolreglerne.
På nogle områder ligger ændringsforslaget på niveau med gældende danske regler,
i hvilket tilfælde det danske beskyttelsesniveau ikke påvirkes (NO
X
-grænseværdien
for fast brændsel for anlæg over 300 MW, SO
2
-grænseværdierne for gasformigt
brændsel og flydende gas, støvgrænseværdierne for fast og flydende brændsel for
anlæg mellem 50 og 100 MW samt reguler ingen af gasturbiner).
På 2 væsentlige punkter er de gældende danske regler skrappere end
ændringsforslaget i hvilket tilfælde direktivforslaget ikke påvirker det danske
beskyttelsesniveau, da der er tale om et minimumsdirektiv (NOx-grænseværdierne
for fast og flydende brændsel for anlæg under 300 MW og NOx-grænseværdierne for
anlæg, der fyrer med biomasse og kul samtidig).
5. Høring
Direktivforslaget har været udsendt i ekstern høring den 21. august 1998 til 44
interessenter, idet Kommissionen allerede havde sendt forslaget direkte til
medlemsstaterne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0013.png
Sagen har endvidere været forelagt EF-specialudvalget for miljøspørgsmål den 12.
februar og den 24. november 1999.
Danske Elværkers Forening (DEF) anførte i forbindelse med høringen i 1998, at
den foreslåede NO
X
-emissions-grænseværdi for biomasse for anlæg, der udelukkende
indfyrer halm, burde hæves til 400 mg/Nm
3
i overensstemmelse med den tilsvarende
nationale grænseværdi. Da det ikke er muligt at montere såkaldt SCR-anlæg, fordi
katalysatoren
deaktiveres,
eksisterer
der
på
nuværende
tidspunkt
ikke
tilgængelig, økonomisk overkommelig teknologi, der kan bringe NO
X
-emissionen fra
rene halmfyringsanlæg ned til det foreslåede.
Ved specialudvalgets møde den 24. november 1999 erklærede DEF sig enig i, at der
foreligger nye oplysninger vedr. forsøg i biomassekedlen på et stort
halmfyringsanlæg som har vist, at der kan opnås væsentlige reduktioner i NOx-
emissionen ved indsprøjtning af ammoniak i brændkamret under bestemte
temperaturforhold. Det vurderes derfor at være muligt - uden at det medfører
væsentlige meromkostninger - at overholde den foreslåede NOx-grænseværdi, hvis
der tages hensyn hertil i konstruktionsfasen, og der samtidig under drift af
anlæggene indsprøjtes ammoniak. De seneste tekniske undersøgelser indebærer
imidlertid, at det ikke længere vurderes som et væsentligt problem at indføre en
NOx-grænseværdi for nye halmfyrede anlæg som foreslået i direktivforslaget. Da
der i Danmark ikke foreligger generelle problemer med de foreslåede g
rænseværdier på det eksisterende halmfyringsanlæg af den omhandlede størrelse,
kan også sådanne anlæg være omfattet af de foreslåede grænseværdier.
Københavns Kommune, Miljøkontrollen, anførte ved høringen i 1998, at der i
direktivforslaget ikke er angivet retningslinier for afrapporteringens frekvens.
Der nævnes i artikel 8, 3. afsnit, intet om, hvor mange perioder på maksimalt 10
dage, der må indtræde i løbet af et år, hvor gasfyrede anlæg må overskride
emissionsgrænseværdien for SO
2
, NO
X
og støv ved anvendelse af andet brændsel på
grund af pludselig afbrydelse i gasforsyningen. I kolde perioder er der ikke
naturgas nok til Københavns Kommunes 2 naturgasfyrede kraftværker, og det ene
anlæg må derfor fyre delvist med reservebrændslet, selvom der ikke er afbrydelse
i gasforsyningen. Hvorvidt nye anlæg vil overskride grænseværdierne for SO
2
, NOx
og støv ved fyring med reservebrændsel er usikkert. Hvis fyringsanlæg i
fremtiden i højere grad baseres på naturgas, som anført af Kommissionen, og der
i højere grad skal udbygges med kombineret el- og varmefremstilling, som angivet
i direktivets artikel 7, kan der opstå mangelsituationer på naturgas lokalt og
måske også regionalt i kolde perioder. Det foreslås derfor at supplere
bestemmelsen
med
"eller
på
grund
af
kapacitetsmæssige
problemer
i
gasforsyningen".
Forud for specialudvalgets møde den 24. november 1999 tilkendegav kommunen, at
den ikke længere fastholdt sin tidligere bemærkning.
Ad punkt 3 - Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering af
bestemte planers og programmers virkning på miljøet
Revision af aktuel notat
KOM (99) 73 endelig udgave.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0014.png
1. Status
Rådet modtog den 26. marts 1997 forslag fra Kommissionen til
vurdering af bestemte planers og programmers virkning på miljøet.
direktiv
om
Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk.1. i TEF (tidligere artikel 130 S, stk.
1) og skal derfor behandles efter proceduren om fælles beslutningstagen i
artikel 251 i TEF (tidligere samarbejdsproceduren i artikel 189C).
Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 20. oktober 1998.
Kommissionen har herefter den 19. februar 1999 fremsendt et revideret forslag
til Rådet (KOM(99)73 endelig udgave).
Grundnotatet om det oprindelige forslag (KOM(96) 511 endelig udgave) er
fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 12 november 1997 og den 3. juni
1999.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på fastlæggelse af
fælles holdning.
2. Formål og indhold
2.1. Kommissionens forslag
Direktivets overordnede formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og
fremskridt i retning af bæredygtig udvikling ved sikring af, at der gennemføres
en miljøvurdering af bestemte planer og programmer, der måtte få virkninger for
miljøet.
Det foreslås således at udvide miljøvurderingsordningen til også at omfatte
bestemte planer og programmer som supplement til VVM-direktivet (85/337/EØF
ændret ved Rådsdirektiv 97/11/EF), der kun omfatter projekter. Det foreslås, at
direktivet kun skal gælde for planer og programmer, som udarbejdes og vedtages
af en offentlig myndighed eller ved hjælp af en retsakt med det formål at
fastlægge rammerne eller retningsl injer for fremtidige anlægstilladelser for
projekter inden for områder såsom transport, energi, affaldsforvaltning,
vandressourceforvaltning,
industri,
telekommunikation
og
turisme,
fysisk
planlægning og arealanvendelse.
Forslaget
forudsætter,
at
kravene
i
direktivforslaget
integreres
i
medlemsstaternes gældende procedurer eller fastlægges i procedurer, som indføres
for at efterkomme direktivet. Miljøvurderingen af planer og programmer skal
gennemføres, før den ansvarlige myndigheds vedtagelse eller forelæggelse efter
lovgivningsproceduren.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0015.png
Den ansvarlige myndighed skal udarbejde en miljøredegørelse med
"Oplysning om følgende emner:
a) planens eller programmets indhold og hovedformål,
b) en beskrivelse af "nulløsningen" og rimelige alternativer (såsom alternative
udviklingsstrategier
eller
alternativ
lokalisering),
herunder
overvejede
ændringer eller afbødende foranstaltninger, til at opnå planen eller programmets
mål,
c) miljøforholdene i områder, der måtte blive væsentligt berørt af planen eller
programmet og de rimelige alternativer, herunder navnlig dem, som vedrører
områder af særlig miljøværdi, såsom områder udpeget i medfør af direktiv
79/409/EØF (om beskyttelse af vilde fugle) og 92/43/EØF (om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter), eller opfylder de vilkår, som stilles af
disse d irektiver,
d)
de
miljøbeskyttelsesmål,
der
er
fastlagt
på
internationalt
plan,
fællesskabsplan eller nationalt (herunder mål fastlagt i andre planer og
programmer inden for samme planhierarki), som er relevante for planen eller
programmet, og hvorledes der under udarbejdelsen er taget hensyn til disse mål
eller enhver anden miljømæssig overvejelse,
e) eventuelle eksisterende problemer, der
programmet og rimelige alternativer hertil,
er
relevante
for
planen
eller
f) de sandsynlige væsentlige miljøvirkninger ved gennemførelsen af planen eller
programmet, og de rimelige alternativer, også virkningerne for de under c)
nævnte områder, herunder de sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem-
og langsigtede, vedvarende eller midlertidige positive og negative virkninger,
g) påtænkte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så langt som muligt
opveje eventuelle væsentlige negative virkninger for miljøet ved gennemførelsen
af planen eller programmet,
h) eventuelle vanskeligheder (såsom tekniske mangler eller mangel på knowhow)
opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger,
ha) en redegørelse for gennemførelsen af vurderingen og grundene til ikke at
vedtage overvejede alternative løsninger,
hb) et ikke teknisk resume over de oplysninger, der blev givet under ovenanførte
punkter.
Fodnote til bilaget
Alle relevante og aktuelle oplysninger om miljøvirkningerne af planer og
programmer, der er opnået i andre faser af beslutningsforløbet eller gennem
anden fællesskabsmiljølovgivning, kan anvendes til eller udgøre en del af de
oplysninger, der kræves i henhold til bilaget."
Udkast til planen eller programmet samt miljøredegørelsen skal stilles til
rådighed for berørte miljømyndigheder og offentlighed, som skal have lejlighed
til inden for en passende tidsfrist, at udtale sig, inden planen eller
programmet vedtages eller forelægges efter lovgivningsproceduren.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0016.png
Hvis gennemførelsen af en plan eller et program kan påvirke miljøet væsentligt i
en anden medlemsstat, skal udkast til planen eller programmet samt den
pågældende miljøredegørelse sendes til høring i denne medlemsstat.
Det foreslås, at mindre ændringer af eksisterende planer og programmer kun
kræver miljøvurdering, når sådanne ændringer måtte få væsentlige negative
miljøpåvirkninger. Endvidere kræver planer eller programmer, der foreskriver en
særlig anvendelse af mindre arealer på lokalt plan, kun miljøvurdering, når
sådanne ændringer måtte få væsentlige negative milj&o slash;virkninger. Dog skal
de ansvarlige myndigheder i disse tilfælde offentliggøre en redegørelse for,
hvorfor planen eller programmet blev undtaget herfor.
Miljøvurderingen er gennemført efter nærværende direktiv berører ikke eventuelle
krav efter VVM-direktivet. Direktivet gælder ikke for de forvaltningsplaner, der
er specielt udarbejdet for særlige bevaringsområder og vedtaget i medfør af
artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF (om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter). Direktivet har ikke til hensigt at blande sig i de
lovgivningsprocedurer, der g&ae lig;lder for vedtagelse af planer og programmer.
Forslaget begrænser sig derfor til den forberedende førlovgivningsfase, som
slutter, når en plan eller et programudkast forelægges et lovgivende organ.
I følge Kommissionen er den fastsatte procedure en mindsteprocedure, som
fremhæver de strategiske miljøvurderingers fordele for erhvervslivet, idet der
gives en mere konsekvent ramme at arbejde indenfor.
2.2 Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har den 20. oktober 1998 med forbehold af sine ændringer
godkendt Kommissionens oprindelige forslag og har opfordret Rådet til at optage
Parlamentets ændringer i den fælles holdning, som det fastlægger i henhold til
EF-traktatens artikel 251 .
Europa-Parlamentet er fremkommet med 29 ændringsforslag til
forslag, heraf 14 ændringer til direktivets artikler og bilag.
det
oprindelige
1. Foreslår at indføre behovet for fremskridt i retning af bæredygtig udvikling
i direktivets formål.
2. Foreslår en tilføjelse i definition af forslagets omfang til at omfatte
planer og programmer for fysisk planlægning, som berører land- og havmiljøet.
Desuden foreslås indarbejdet, at planer, der fastlægger en generel eller
sektorbaseret ramme for efterfølgende arealanvendelser, resourceanvendelser
eller anlægstilladelser, som direkte berør eller indirekte berør den fremtidige
gennemførelse af projekter, s om er omfattet af direktiv 85/337/EØF.
Desuden ønskes som eksempler på hvilke planer og programmer, der er omfattet,
også nævnt inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, og fritidsaktiviteter. Desuden
ønskes onshore og offshore nævnt i forbindelse med udvinding af mineralske.
dertil kommer et forslag på definition af en miljøredegørelse.
3. Foreslår, at udvide forslagets anvendelsesområde til at omfatte alle slags
planer og programmer på forskellige områder uden at forbinde det med de
supplerende krav i den nuværende artikel 2 i forslaget (forslagets omfang og
definitioner).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0017.png
4. Foreslår, at der skal offentliggøres en redegørelse, hvis mindre ændringer af
eksisterende planer og programmer, samt planer og programmer, der foreskriver en
særlig anvendelse af mindre arealer på lokalt plan, undtagen for miljøvurdering.
5. Foreslår, at kravene i forslaget ikke finder anvendelse på ordninger, hvor
kravene om VVM for projekter i direktiv 85/337/EØF finder anvendelse på
planlægningsniveauet.
6. Foreslår at
oversvømmelser.
gennemføre
specifikke
undersøgelser
vedrørende
risikoen
for
7. Foreslår en præcisering af hvad en miljøvurdering skal indeholde, herunder en
præcisering
af
forslagenes
negative
og
positive
virkninger,
vigtigste
alternative løsninger samt alle overvejelser om ændringer eller afbødende
foranstaltninger. Desuden foreslås, at de nationale myndigheder er ansvarlige
for at sikre korrekt gennemførelse af miljøbeskyttelsesforanstaltningerne i
planer og programmer, hvor rækkevidden g år ud over en regions grænser.
8. Foreslår passende tidsfrister til at begrænse høringsproceduren til et
rimeligt tidsrum og tillade tilstrækkelig tid til høringen for offentligheden,
for projektudførere og for de berørte miljømyndigheder. Desuden foreslås, at den
offentlighed, der, der er direkte eller indirekte berørt af en plan eller et
program, udpeges af medlemsstaterne, således at den kan høres om udkastet til
plan eller program sam t miljøredegørelsen.
9.
Foreslår
vedrørende
grænseoverskridende
høring,
at
indføre
nogle
terminologiske ændringer, en udvidelse af ansvarsområdet med hensyn til
medtagelse af andre stater end medlemsstaterne samt en eksplicit angivelse af
"offentligheden" i artikel 7, stk. 1.
10. Foreslår at indsætte en henvisning til det ændrede direktiv 97/11/EF. ud
over den allerede eksisterende til direktiv 85/337/EØF.
11.
Foreslår
kontrolordninger
til
vurdering
af
effektiviteten
af
de
foranstaltninger til vurdering af virkningerne på miljøet, der indgår i sådanne
planer og programmer.
12. Foreslår at indføre en hurtigere afrapporteringsproces af virkningen af
direktivet.
13. Foreslår ny frist for gennemførelsen af direktivet og en dato for meddelelse
af en liste over planer og programmer, som medlemsstaterne skal meddele
Kommissionen.
14. Foreslår, at også en beskrivelse af nulløsningen
de sekundære, kumulative, synergistiske, kort-,
vedvarende eller midlertidige positive og negative
programmet og en redegørelse for, hvordan vurderingen
i bilaget.
og rimelige alternativer,
mellem- og langsigtede,
virkninger af planen og
blev gennemført, medtages
2.3 Kommissionens endelige forslag
Kommissionen har efter Europa-Parlamentets udtalelse fremsat det reviderede
forslag. I det reviderede forslag er inkorporeret 8 af Europa-Parlamentets
ændringsforslag fuldstændigt, i princippet eller delvist. Det drejer sig om
forslagene 1, 2, 4, 7, 8, 12, 13 og 14.
Forskellene mellem det oprindelige og det reviderede direktivforslag er i det
følgende understreget:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0018.png
Behovet for fremskridt i retning af bæredygtig udvikling er blevet indarbejdet
som et af direktivets formål. Det præciseres, at miljøvurderingen skal
gennemføres af alle planer og programmer, som måtte få virkninger for miljøet.
Ved planer og programmer i direktivet forstås ikke længere udelukkende planer
for fysisk planlægning, men planer og programmer, der fastlægger rammerne eller
retningslinjerne for fremtidige anlægstilladelser for projekter med henvisning
til deres beliggenhed og bl.a. art, størrelse eller driftsbetingelser og
anvendelse. I forhold til tidligere taler man om områder i stedet for sektorer,
når det omtales hvilke emn er der skal foretages miljøkonsekvensvurdering.
De ansvarlige myndigheder skal offentliggøre en redegørelse, hvis mindre
ændringer af eksisterende planer og programmer, samt planer og programmer, der
foreskriver en særlig anvendelse af mindre arealer på lokalt plan, undtages for
miljøvurdering.
Det er nu muligt for medlemsstaterne at udpege flere myndigheder som ansvarlig
for opfyldelsen af forpligtelserne i følge direktivet og ikke kun én som i det
tidligere direktiv. Hermed er der skabt mulighed for, at udpege den plan- og
programformulerende myndighed som ansvarlig myndighed.
Den miljøredegørelse, der indgår i miljøvurderingen er blevet nærmere defineret,
idet den skal være "en redegørelse, der indeholder de oplysninger der kræves i
artikel 5 samt i bilaget."
I bilaget er foretaget følgende ændringer om hvilke oplysninger, der skal indgå
i en miljøvurdering: En beskrivelse af "nulløsningen" og rimelige alternativer,
de sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede,
vedvarende eller midlertidige positive og negative virkninger af planen og
programmet . En redegørelse for, dels hvordan vurderingen blev gennemført, dels
for overvejede ændringer eller afbøde nde foranstaltninger til at opnå planens
eller programmets mål.
Som noget nyt er indsat en fodnote i bilaget om, at "alle relevante og aktuelle
oplysninger om miljøvirkningerne af planer og programmer, der er opnået i andre
faser af beslutningsforløbet eller gennem anden fællesskabslovgivning, kan
anvendes til eller udgøre en del af de oplysninger, der kræves i henhold til
bilaget", hvilket skulle forebygge dobbeltarbejde.
Det er præciseret, at der skal ske en høring ved beslutningen og ved
offentliggørelsen af beslutningen. De berørte miljømyndigheder og/ eller organer
samt den berørte offentlighed skal have lejlighed til at udtale sig inden for en
passende
frist,
hvor
der
er
tilstrækkelig
tid
til
at
udtale
sig.
Miljøvurderingen skal indgå i plan- og programmyndighedernes overvejelser, inden
der træffes beslutning.
Der er foreslået en ny frist for gennemførelse af direktivet, idet dette skal
ske senest to år efter dets ikrafttrædelse. Ligeledes senest efter to år efter
ikrafttrædelsen skal medlemsstaterne meddele Kommissionen en liste over de typer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0019.png
af planer og programmer, de vil underkaste miljøvurdering i henhold
direktivet.
Samtidigt
skal
Kommissionen
offentliggøre
denne
liste
medlemsstaterne. Derudover skal Kommissionen udarbejde den første rapport
anvendelsen og virkningen af direktivet fem år efter dets ikrafttrædelse
derefter hvert syvende år.
til
for
om
og
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Kommissionens hensigt med nærværende forslag er at sørge for et højt
miljøbeskyttelsesniveau ved at sikre miljøvurdering ved udarbejdelse af planer
og programmer, der kan få væsentlig virkning på miljøet. Endvidere er forslaget
et supplement til VVM direktivet, der regulerer et senere stadium i
planlægningsprocessen.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes af Kommissionen overholdt, idet
der på Fællesskabsplan er behov for konforme regler med henblik på at vurdere
planer og programmer der har en væsentlig miljøpåvirkning, eftersom miljøet i
disse tilfælde kan blive påvirket på fællesskabsplan. Forslaget er forslået
vedtaget efter Artikel 175 stk 1 (tidl. 130 S, stk.1), hvilket giver de enkelte
medlemsstater muligh ed for at vedtage strengere procedure regler. Endvidere har
direktivforslaget
karakter
af
rammebestemmelser,
som
giver
de
enkelte
medlemsstater vide rammer for valg af implementering tilpasset den nationale
administrative struktur. Endelig følger forslaget op på VVM direktivet ved at
regulere stadiet forud for VVM processen.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser: Med henblik på at indføre relevante procedurer
for
miljøkonsekvensvurdering
efter
direktivets
forskrifter,
hvorefter
miljøhensyn skal integreres i de planer og programmer, som udarbejdes og
vedtages i medlemsstaterne for at fastlægge rammerne eller retningslinjerne for
fremtidige anlægstilladelser (navnlig dem, som, omfattes af VVM-direktivet) må
det forventes at følgende love og bekendtg&os lash;relser bliver berørt:
−
Planloven for så vidt angår procedurer for region-, kommune- og lokalplaner.
−
Miljøbeskyttelseslovens bekendtgørelser om bl.a. spildevand og affald for så
vidt angår offentlighedsprocedurer.
−
Råstofloven for så vidt
råstofindvinding på havet.
angår
procedurer
for
udlægning
af
områder
til
−
Desuden må præcisering af procedurerne overvejes bl.a. i relation til
Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger til
lovforslag og andre regeringsforslag.
En række planer og programmer udarbejdes og vedtages af offentlige myndigheder
uden at dette er et lovgivningsmæssigt krav. Disse planer og programmer vil være
omfattet af direktivet, hvis de har til formål, at fastlægge rammer eller
retningslinjer for fremtidige anlægstilladelser for projekter inden for områder
såsom transport, energi, affaldsforvaltning, vandressourceforvaltning, industri,
telekommunikation og turisme, fysisk planlæg ning og arealanvendelse. Eksempler
herpå er biomassehandlingsplan, havmøllehandlingsplan og energihandlingsplaner.
Dette kan ikke belyses udtømmende på nuværende tidspunkt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0020.png
Økonomiske
og
administrative
konsekvenser:
Det
vurderes,
at
strategisk
miljøvurdering vil kunne gennemføres som en ændret praksis i forbindelse med
udarbejdelse af de kommunale og amtskommunale planer. Grundlæggende indeholder
planloven en række hensyn, herunder de miljømæssige, som allerede indgår i
planprocessen. Strategisk miljøvurdering vil med dette udgangspunkt ikke give
anledning til væsentligt merarbejde. T ilsvarende vil direktivforslaget i sin
nuværende form kun få begrænsede udgiftskrævende konsekvenser for staten.
Beskyttelsesniveau: Det vurderes, at forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet
i Danmark positivt. De procedurer, der foreslås indført, vil indebære, at der
foretages en systematisk vurdering af de miljømæssige konsekvenser for planer og
programmer. Derved forbedres beslutningsgrundlaget. Det samme vurderes at være
gældende for EU i øvrigt.
5. Høring
Det oprindelige forslag har været i høring hos relevante høringsparter i
perioden 17. april 1997- 12. maj 1997. Sagen har været forelagt i EF-
specialudvalg vedr. miljøspørgsmål den 7. juli 1997, den 15. april og den 31 maj
1999. Det reviderede forslag har været i høring hos relevante høringsparter i
perioden 5. marts 1999 - 22 marts 1999.
Dansk Industri finder den foreslåede ordning både bureaukratisk og overflødig
set i relation til det danske planlægningssystem og tager derfor afstand fra
forslaget.
Det Danske Handelskammer finder, at gennemførelse af en miljøvurdering allerede
på et kommunal- eller regionplanniveau vil være en forbedring af det nuværende
regelsæt omkring miljøvurderinger, hvorfor direktivforslaget støttes.
Reno-Sam finder, at hovedformålet med at indføre en miljøvurdering allerede i
beslutningsprocessen forekommer rigtig. Til gengæld er det Reno-Sams opfattelse,
at der samtidigt bør ske en lettelse i procedurerne i forbindelse med det
enkelte projekt, hvad direktivforslaget ikke lægger op til.
Danske Elværkers Forening er positiv overfor, at der gennemføres en formel
høringsprocedure for udkast til offentlige planer på energiområdet med deraf
følgende miljøredegørelser for disse.
Københavns Lufthavne A/S er af den opfattelse, at sideløbende anvendelse af
planlovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen vil kunne føre til dobbelte
administrationsomkostninger
og
offentlighedsprocedurer
og
dermed
øgede
omkostninger og forsinkelse af projekternes gennemførelse.
Friluftsrådet finder, at forslaget udgør et yderligere, positivt skridt i
retning af miljøvurderinger af relevante samfundsmæssige aktiviteter. Rådet
ønsker at påpege, at der forud for at anlægslove vedtages af Folketinget, bør
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0021.png
udføres VVM-vurderinger. Direktivet bør føre til, at der i Danmark indføres
formelle regler for gennemførelse af VVM forud for forslag til anlægslove.
Friluftsrå
;det
støtter,
at
direktivforslaget
bør
have
et
større
anvendelsesområde således, at også politikniveauet bliver omfattet af kravet om
miljøkonsekvensvurdering.
Direktivet bør ved sin gennemførelse i Danmark også komme til at gælde for disse
ministeriers anlægsplaner. Opfordrer til at også landbrugets planer omfattes af
direktivet. Friluftsrådet finder der er behov for at indføre bestemmelser om,
hvorledes man skal forholde sig i forbindelse med planer og programmer, som
ændres undervejs.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder at strategisk miljøvurdering er
skridt i retning af en sektorintegration af miljøpolitikken. DN lægger i den
forbindelse afgørende vægt på at offentligheden inddragelse er en klar
målsætning i direktivet. DN finder det beklageligt, at Fællesskabets egne planer
og programmer ikke med dette direktiv underlægges kravene om integration af
miljøhensyn. Foreningen lægger afg&o slash;rende vægt på, at landbrug
udtrykkeligt nævnes i direktivet. Endelig finder DN, at monitering af vedtagne
planer og programmers miljøeffekt er nødvendig
De danske Landboforeninger, Landbrugsrådet og Dansk Familielandbrug Landbrugets
organisationer finder, at der bør stilles krav om, at direktivet koordineres med
Nitrat-direktivet, VVM-direktivet, IPPC-direktivet og det kommende Vandramme-
direktiv, således at man ikke laver dobbelt administration på området. Desuden
bør man lempe på de nuværende krav i VVM-direktivet og IPPC-direktivet for at
undgå dobbelt omkostninger og administrati on på området. Videre forventes det,
hvis kravene til især regionplanlægningen opstrammes, at de nugældende krav til
VVM-vurdering på projekttrinet kan lempes. Organisationen finder i forbindelse
regler for inddragelse af offentligheden at tidsfristerne også tilgodeser
ansøger, så tidsrummet for planens eller programmets vedtagelse ikke trækker
unødigt ud. De henstiller, at beskrivelse af nulløsningen og rimelige
alternativer kun kr& aelig;ves, hvis der er tvivl om, at planens eller
programmets indhold er forsvarligt
Landboorganisationerne
går
ud
fra,
at
eventuelle
øgede
krav
til
regionplanlægningens indhold ikke vil få konsekvenser for landbrugets og de
enkelte landbrugs fortsatte udvikling.
Landsudvalget for svin finder det vanskeligt at afklare om en overordnet
forhåndsvurdering af miljøhensyn, som skitseret i forslaget, har fordele eller
ulemper for svineproduktionen. Umiddelbart kan man forestille sig, at der kan
udpeges lokaliteter som hhv. velegnet eller ikke-egnet for svineproduktion.
Udvalget forestiller sig umiddelbart, at forhåndsvurderingen kan fremme
ekspeditionen af VVM-behandlingen.
SID ønsker, at der arbejdes for at landbrugets planer og programmer omfattes.
Kommunernes
Landsforening
er
generelt
positiv
over
for
at
foretage
miljøkonsekvensvurderinger af planer og støtter en tydeliggørelse af, at det er
den myndighed/instans, der er ansvarlig for udformningen af en plan eller
program, der skal foretage miljøkonsekvensvurderingen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0022.png
KL finder det dog vanskeligt at vurdere, hvilken betydning direktivet vil få for
kommunerne, i det det ikke synes klart, hvilke krav, der vil blive stillet til
en miljøkonsekvensvurdering af en kommuneplan og hvilke eventuelle lettelser,
det vil medføre i den eksisterende VVM-procedure. Det er KLs opfattelse, at der
bør arbejdes for, at direktivet koordineres med VVM-direktivet, således at det
sikres ved gennemførelsen af direktivet, at VVM-procedur en bliver lettet og i
nogle tilfælde overflødiggjort. Det rigtige niveau inden for det kommunale
område for miljøkonsekvensvurderinger er regionplaner og kommuneplaner, idet
miljøkonsekvensvurderinger af lokalplaner og sektorplaner alene vil være en
ekstra administrativ byrde for kommunerne. KL forudser dog under alle
omstændigheder,
at
miljøkonsekvensvurderingerne
vil
betyde
et
væsentlig
administrativt merarbejde i forbindelse med udarbejdelse af en kommuneplan.
KL støtter, at der stilles krav til Kommissionen om, at der gennemføres
miljøkonsekvenser på fællesskabsretsakter, men der bør også stilles krav om, at
EU-programmer miljøkonsekvensvurderes. Landsforeningen finder ikke, at Danmark
bør arbejde for, at direktivforslaget kommer til at omfatte alle planer og
programmer. Dette bør overlades til det enkelte land at vurdere, om der kan
opnås en miljøforbedring, der s tår mål med indsatsen ved at udvide kravet om en
miljøkonsekvensvurdering. I stedet bør indsatsen koncentreres om, at alle
overordnede planer og programmer miljøkonsekvensvurderes uanset, om de er
omfattet af formelle procedurer eller ej.
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bemærker, at forslaget kan medføre
øgede udgifter for kommunen, og finder at kommunerne bør kompenseres for
udgifterne. Amtsrådsforeningen har tilkendegivet, at en gennemførelse af
direktivet vil kræve mange ressourcer i amter og kommuner, og at disse
ressourcemæssige problemer bør indgå i den danske holdning til direktivets
implementering.
Sagen har været forelagt Specialudvalget for miljø den 24. november 1999, hvor
der ikke kom nye kommentarer .
Ad punkt 4 - Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om grænseværdier
for benzen og carbonmonoxid i luften.
Revision af aktuelt notat
KOM(1998) 591
1. Status
Kommissionen
oversendte
medlemsstaterne.
den
22.
januar
1999
ovennævnte
forslag
til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0023.png
Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1 i TEF (tidl. artikel 130 S ) og skal
derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles
beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189 B).
Grundnotat er sendt til Folketinget Europaudvalg den 10.maj 1999.
Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 1999.
En fremskridtsrapport om forslaget var forelagt på Rådsmødet(Miljø) den 12.
oktober 1999 .Der fremkom ingen bemærkninger til forslaget på Rådsmødet.
Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse til forslaget.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på at få direktivet
vedtaget eller at opnå en fælles holdning.
2. Formål og indhold
Forslaget er en del af en samlet pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af
luftforureningsproblemer.
Forslagets baggrund er Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af
luftkvalitet (96/62/EF). Bilag I til rammedirektivet indeholder en liste over
luftforurenende stoffer, som skal tages i betragtning ved vurdering og styring
af luftkvaliteten, herunder benzen og carbonmonoxid (kulilte). Forslaget
fastsætter grænseværdier og overholdelsestidspunkter for disse to forurenende
stoffer, opstiller forskrifter for vurdering af koncentrationerne af dem og
indeholder bes temmelser for videregivelse af oplysninger om dem til
offentligheden.
I forslagets artikel 3, der omhandler benzen, gives der i stk 2. Kommissionen
mulighed for at forlænge fristen for overholdelse af grænseværdien for perioder
op til fem år. I forslagets artikel 7, der omhandler Komissionens rapportering
til Europa-Parlamentet og Rådet paragraf 3 skal Kommissionen foreslå en absolut
frist for forlængelse af de frister, der er givet i henhold til artikel 3, stk
2.
De foreslåede grænseværdier bygger på WHO´s seneste sundheds-relaterede
anbefalinger for luftkvalitet fra 1996.Luftens indhold af benzen angives
sædvanligvis i mg/m
3
, dvs. "mikrogram benzen pr. kubikmeter", mens indholdet af
CO sædvanligvis angives i mg/m
3
, dvs. "milligram kulilte pr. kubikmeter"
Benzen er en flygtig organisk forbindelse med en meget stabil kemisk
ringstruktur (C6H6). Biltrafik er den betydeligste kilde til benzen i
udendørsluften.
Benzen
forekommer
på
nuværende
tidspunkt
i
benzin
i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0024.png
koncentrationer fra 1% til 5% (i Danmark dog under 1%) og udsendes i atmosfæren
på grund af fordampning i forbindelse med brændstofpåfyldning og transport og
ved ufuldstændig forbrænding i motorkøretøjer. Benzen er et kemikalie, man også
kan blive udsat for i nærheden af bestemte industriarbejdspladser.
Benzen er et genotoksisk kræftfremkaldende stof. Det klassificeres af det
internationale kræftforskningscenter (IARC) i klasse I. De alvorligste skadelige
virkninger ved længere tids udsættelse for benzen er haematoxiske (skadelig
påvirkning af blodets bestanddele), genotoxiske (skadelig påvirkning af
arveanlæggene) og kræftfremkaldende. Der er navnlig blevet påvist øget
dødelighed på grund af leukæmi hos arbe jdstagere, der udsættes for benzen i
deres erhverv. Sundhedsbeskyttelsen er derfor en særlig vigtig begrundelse for
at opstille en grænseværdi for benzen i luften.
Nuværende
og
foreslået
lovgivning
i
EU,
især
motorkøretøjsemissioner
og
brændstofstandarder,
vil
føre
formindskelser af benzenemissionerne i de kommende år.
lovgivning
om
til
betydelige
Der findes ingen tærskel for, hvornår benzen kan antages ingen virkninger at
have. Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen under WHO at nå til
enstemmighed om at anbefale en grænseværdi. Der var imidlertid enighed om, at
princippet "så lavt som muligt" skulle følges.
Grænseværdi for benzen
Midlingstid
Grænseværdi i
forbindelse med
sundhedsbeskyttelse
Et kalenderår
Grænseværdi
5 mikrogram/m3
Tolerancemargen
Grænseværdiens
overholdelse
5 mg/m3 (100%) v. 1. januar 2010*
ikrafttrædelse,
derefter
indskrænkning pr. 1
jan. 2003 og siden
hver 12. måned med
samme årlige
procentdel, indtil 0%
nås den 1.1. 2010.
*Undtagen i zoner og byområder, hvor fristen er blevet forlænget i henhold til
art. 3, stk. 2 - dvs. i områder, hvor Kommissionen har godkendt forlængelse af
fristen, idet medlemsstaten kan påvise, at foranstaltninger, der træffes for at
overholde grænseværdien, vil medføre alvorlige socio-økonomiske problemer.
Kulilte er et af de mest almindelige giftige luftforurenende stoffer. Det
udledes hovedsageligt til atmosfæren som produkt af ufuldstændig forbrænding.
For
EU's
vedkommende
er
den
største
kilde
til
CO-emissioner
landevejstransporten, der tegner sig for to tredjedele. Derudover bidrager bl.a.
afbrænding af skov, savanne og landbrugsaffald.
CO-emissionerne går i nedadgående retning, om end ikke i alle medlemsstater.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0025.png
CO påvirker sundheden ved at formindske blodets ilttransportevne og dermed også
den
iltforsyning,
der
står
til
kroppens
rådighed.
Ved
meget
høje
koncentrationer, som kan opstå indendørs, er CO dødbringende. De udendørs
koncentrationer er langt mindre. Virkningerne af små koncentrationer kan omfatte
forringet
koordinationsevne,
orienteringsevne,
køreevne,
opmærksomhed
og
tænkeevne samt hovedpine og kvalme. < /P>
Da CO medvirker til dannelse af ozon i den jordnære del af atmosfæren, bidrager
CO indirekte til den globale opvarmning og til ozons indvirkning på vegetation
og materialer.
Grænseværdi for CO (kulilte)
Midlingstid
Grænseværdi i
forbindelse med
sundhedsbeskyttelse
8 timer (i
sammenhæng)
Grænseværdi
10 mg/m
3
Tolerancemargen
Grænseværdiens
overholdelse
1. januar 2005
5 mg/m
3
(50%) v.
ikrafttrædelse,
derefter
indskrænkning pr. 1
jan. 2003 og siden
hver 12. måned med
samme årlige
procentdel til 0% nås
den 1.1. 2005.
Luftkvalitetsvurdering og øvre og nedre vurderingstærskel
Luftkvalitetsvurdering er et udtryk, der omfatter alle metoder, hvormed der
skaffes oplysninger om luftkvaliteten (herunder måling, udarbejdelse af
emissionsregistre og modelberegning af luftkvaliteten). Forslaget indeholder en
øvre og nedre vurderingstærskel for luftkvalitetsvurdering for henholdsvis
benzen
og
kulilte.
Den
øvre
og
nedre
forureningstærskel
er
to
forureningsniveauer,
der
benyttes
som
udgangspunkt
for
at
sætte
vurderingskravene i et byo mråde eller en anden zone i forhold til risikoen for
at grænseværdien er overskredet. Formålet med en øvre og nedre vurderingstærskel
er at sikre,
•
at de strengeste krav til luftkvalitetsvurdering gælder i de byområder og andre
zoner, hvor risikoen for overskridelse af en grænseværdi er størst, og
•
at de mindre strenge krav
tilstrækkeligt lave til, at
overskridelse.
kun
der
gælder der, hvor forureningsniveauerne er
praktisk talt ikke er nogen risiko for
Antal målestationer
Forslaget indeholder kriterier for beregning af det mindste antal målestationer
i byområder og andre zoner, hvor måling er obligatorisk, hvor faste målinger er
den eneste oplysningskilde.
Datakvalitetsmålsætninger, referencemetoder
Der
opstilles
i
referencemetoder.
forslaget
kriterier
for
datakvalitetsmålsætninger
og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0026.png
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører om nærhedsprincippet , at forslaget opstiller brede
luftkvalitetsmålsætninger men overlader det til medlemsstaterne at træffe og
udføre de foranstaltninger, som er mest hensigtsmæssige under de lokale forhold.
Forslaget er en udfyldning af Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af
luftkvalitet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Regulering vedrørende luftkvalitet i Danmark sker ved miljøbeskyttelsesloven med
opfølgende bekendtgørelser, men benzen og kulilte har ikke tidligere været
reguleret. Dette direktivforslag vil blive implementeret i form af en ny
bekendtgørelse.
Økonomiske konsekvenser
Luftkvaliteten
måles
i
Danmark
under
det
"landsdækkende
luftkvalitetsmåleprogram" (LMP), som udføres i samarbejde mellem Danmarks
Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og frivilligt deltagende kommuner. En ny
version af LMP (LMP IV) er udarbejdet med henblik på at opfylde de krav, der
følger af direktivforslaget om grænseværdier for svovldioxid, kvælstofdioxid,
partikler og bly samt nærværende forslag. Det anslås, at udgifter til ekstra
anskaffelser og målinger i forbindelse med nærværende forslag beløber sig til i
alt ca. 600.000 kr. For så vidt angår de kommunaløkonomiske konsekvenser er der
truffet aftale mellem Miljøstyrelsen og de involverede kommuner om afholdelse
heraf.
Med den klart faldende tendens i luftkoncentrationerne af benzen og kulilte
forventes det, at det ikke vil kræve ekstra tiltag i form af f.eks. nye
investeringer i bilteknologi at opfylde direktivforslaget.
Beskyttelsesniveau
Da allerede eksisterende lovgivning sikrer opfyldelse af forslaget er det
neutralt for det danske beskyttelsesniveau. formålet at halveere med 50 % de
arealer i EU, der trues af eutrofiering og forsuring. Derfor forventes forslaget
at have en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i EU.
5. Høring
Forslaget har været i høring i Sundhedsstyrelsen, der støtter en revurdering af
den foreslåede grænseværdi for benzen snarest muligt. Forslaget har været
forelagt EF-specialudvalget for miljø. SID har den 26. april 1999 oplyst, at den
finder det vigtigt at både benzen og CO udfases hurtigst muligt, og støtter
derfor den foreslåede udfasning, men tager afstand fra undtagelsen fra benzen i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0027.png
visse byområder. Det & Oslash;kologiske Råd fremførte, at Danmark bør være klar
til at skærpe grænseværiden på 120 mikrogram/m3.
Forslaget blev forelagt EF-specialudvalget for miljø den 24. november 1999, hvor
der ikke fremkom nye bemærkninger.
Ad punkt 5 - Forhandlinger om Biosafety protokollen - Rådskonklusioner
Nyt aktuelt notat
1. Baggrund.
Den ekstraordinære partskonference under konventionen om biologisk
mangfoldighed , der skulle have vedtaget biosafetyprotokollen 22. - 23. februar
1999 i Cartagena, Colombia , blev suspenderet, fordi parterne ikke kunne nå til
enighed. Der har siden været afholdt et uformelt forhandlingsmøde i Wien 15. -
19. september 1999, hvor de væsentligste udestående spørgsmål blev drøftet, og
hvor det blev besluttet, at partskonferencen skulle genoptages 24. - 28. januar
2000 i Montreal.
De væsentligste udestående spørgsmål er, om og i hvilket omfang levende
modificerede organismer (lmo'er) skal være omfattet af protokollens procedurer
om grænseoverskridende overførsler, og om protokollen skal indeholde en klausul,
der i realiteten underordner den WTO-regelværket.
Rådskonklusioner skal fastlægge Rådets mandat ved de afsluttende forhandlinger i
Montreal og sende et politisk signal til omverdenen om EU's holdninger.
2. Formål og indhold.
Rådet understreger i konklusionerne, at den pågældende protokol udgør et
væsentligt bidrag til at opfylde formålene med konventionen om biologisk
mangfoldighed og til global sikkerhed i forbindelse med bioteknologi især i
forhold til lande, som ikke har lovgivning på området.
Rådet bemærker, at alle forhandlingsparter må udvise fleksibilitet, hvis der
skal komme et resultat ud af den genoptagne partskonference i Montreal. Dette
retter sig specielt mod landene i den såkaldte "Miami-gruppe" (USA, Canada,
Australien, Argentina, Uruguay og Chile) der blokerede for enighed under
Cartagena-partskonferencen. Det understreges også, hvor vigtigt det er, at disse
store eksportører af genmodificerede organismer tilslutter sig protokollen med
henblik på, at den kan opfylde sit formål.
Der lægges vægt på, hvor vigtigt det er, at forhandlingerne bliver gjort færdige
i Montreal. Heri ligger, at der sandsynligvis ikke vil være vilje til på ny at
genoptage forhandlingerne, hvis også Montreal-mødet ender resultatløst.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0028.png
Rådet udtrykker ønske om, at diskussioner og forhandlinger i andre
internationale fora ikke må forsinke forhandlingsprocessen. Der sigtes til det
kommende WTO-topmøde i Seattle, hvor bl.a. USA og Canada har bebudet, at de vil
foreslå et særskilt bioteknologi-organ oprettet under WTO.
Der lægges vægt på, at protokollen reflekterer forsigtighedsprincippet.
Det understreges, at lmo'er til fødevarer, foder og videreforarbejdning skal
være omfattet af protokollen, og at der for disse skal være bestemmelser om
grænseoverskridende overførsler, herunder om notifikation, beslutninger og
gensidigt samarbejde. Denne del af konklusionerne skal ses i lyset af, at
landene i Miami-gruppen i modsætning til EU ikke mener, at disse lmo'er bør være
omfattet af protokollens procedurer om grænseoverskridende overf&os lash;rsler.
Disse lande mener, at procedurene kun bør omfatte lmo'er til udsætning.
Protokollen bør ifølge Rådet indeholde bestemmelser om informationsudveksling og
dokumentation med henblik på at kunne dokumentere og spore grænseoverskridende
overførsler af lmo'er.
Som et meget vigtigt punkt lægger Rådet vægt på, at internationale handels- og
miljøaftaler skal understøtte hinanden gensidigt, og at protokollen ikke skal
være underordnet og isoleret fra andre internationale aftaler. Der sigtes til
den klausul, som Miami-gruppen ønsker inkluderet om, at protokollen skal vige
for tidligere indgåede internationale aftaler herunder aftaler under WTO.
Rådskonklusionerne slår til sidst fast, at Kommissionen og medlemslandene skal
fortsætte med at yde den størst mulige indsats for at bringe forhandlingerne til
et resultat.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Forholdet til nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke omtalt i forslaget
til Rådets konklusioner.
4. Konsekvenser for Danmark.
Rådskonklusionerne har ingen økonomiske (herunder kommunaløkonomiske),
administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Vedtagelsen af rådskonklusionerne berører ikke i sig selv beskyttelsesniveauet,
hverken i Danmark eller EU.
5. Høring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0029.png
Udkastet til rådskonklusioner har ikke været sendt i høring. På
specialudvalgsmødet den 24.november 1999 opfordrede Greeenpeace Danmark til at
føre en meget aktiv profil , også i relation til U-landene.
Ad punkt 6 - Global Assessment af det 5. miljøhandlingsprogram samt sektor og
miljø indikatorer
1. Status
Global Assessment
Kommissionen
Asessment"
oversendte
den
24.
november
et
arbejdsdokument
om
"Global
Rådet og Europarlamentet anmodede Kommissionen i beslutningen af 24. september
1998 (2179/98/EC) vedrørende evaluering af Femte Miljøhandlingsprogram om at
lave en "Global Assessment" af gennemførelsen af programmet, herunder særligt
kigge på behovet for revision af mål og prioriteter, ledsaget af forslag til
prioriterede mål, hvor dette fandtes passende, som vil være nødvendige på den
anden side af år 2000.
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på præsentation og en
foreløbig drøftelse.
Indikatorer
Kommissionen
oversendte
integrationsindikatorer.
den
24.
november
1999
arbejdsdokument
om
På Det Europæiske Råds møde i Cardiff (sommer 98) og Wien (december 98) blev det
besluttet, at Kommissionen skal arbejde videre med at integrere miljø og
bæredygtig udvikling i Fællesskabets politikker og til Det Europæiske Råds møde
i Helsinki den 10.-11. december 1999 at producere en koordineret rapport om
indikatorer.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på præsentation og en
foreløbig drøftelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0030.png
Inden afholdelse af Rådsmøde (miljø) vil et udkast til headline indikatorer og
status for sektorindikatorarbejdet blive fremlagt på Det Europæiske Råds møde
den 10.- 11.12. 1999.
2. Formål og indhold
Global Assessment
Formålet med "Global Assessment" er at vurdere gennemførelsen af strategien i
det 5. Miljøhandlingsprogram og angive mulige prioriteringer for arbejdet
fremover.
"Global
Assessment"
indeholder
en
vurdering
af
strategien
i
det
5.
Miljøhandlingsprogram, en vurdering af Europas Miljøtilstand baseret på
Miljøagenturets rapport: "Environment in the European Union at the turn of the
Century", en beskrivelse af EU i en global kontekst, en beskrivelse af hidtidige
miljøpolitiske initiativer i EU og en strategisk tilgang til det fremtidige
arbejde med bæredygtig udvikling, herunder bl.a. vedrørende integration af
miljømæssige prioriteringer i Cardiff processen.
•
Vurdering af strategien i det 5. Miljøhandlingsprogram:
Kommissionens 5. Miljøhandlingsprogram definerede fem sektorer (industri,
energi, transport, landbrug og turisme) som indsatsområde for integration af
miljøhensyn og syv temaer (Klima, forsuring, biodiversitet, vand, bymiljø,
kystzoner og affald). Kommissionen vurderer, at på
trods af det 5.
Miljøhandlingsprograms ambitiøse vision for bæredygtig udvikling, har praktiske
fremskridt været begrænsede, hvilket forklares med lav anerkendelse af
forpligtelserne blandt medlemsstater og andre aktører og lille ejerskab i
sektorerne for Programmet.
Evaluering af det 5. Miljøhandlingsprogram er vanskelig blandt andet som følge
af manglen på mål og mekanismer for opfølgning. Ydermere har resultaterne som
følge af Programmet en lang tidshorisont.
•
Vurdering af Europas Miljøtilstand
Vurderingen er baseret på Miljøagenturets rapport, hvor følgende miljøproblemer
fremhæves:
sommer
smog,
stigende
globale
gennemsnitstemperaturer,
CO2
udledninger, jorderosion og jordforurening, affald, trafikstøj, fragmenterede
landskaber og tab af biodiversitet og kemikalier. Udviklingen i følgende
sektorer
fremhæves
at
give
anledning
til
problemer:
vejtransport,
energiproduktion og -forbrug, turisme, forbrug og produktion af konsumgod er
samt intensivt landbrug.
Det konkluderes, at indsatsen for at reducere miljøbelastningen er opvejet af,
stigende efterspørgsel efter vejtransport, elektricitet osv.
•
EU i en Global kontekst
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0031.png
Beskrivelsen af EU i en global kontekst fremhæver parametre som globalisering
indenfor handel og kommunikation, stigende forskel mellem Nord og Syd og
ændringer i befolkningens sammensætning (aldrende befolkning, fragmentering af
familier).
Der
fremhæves
problemer
og
muligheder
ved
de
forskellige
udviklingstendenser.
•
En beskrivelse af hidtidige miljøpolitiske initiativer i EU:
Beskrivelsen omfatter Vandrammedirektivet, Integrated Pollution Prevention and
Control (IPPC) direktiverne og delvis auto-oliedirektivet som eksempler på
tiltag, der indenfor konkrete miljøproblemer har inkluderet alle relevante
aktører. Ligeledes omtales stigende anvendelse af økonomiske vurderinger, større
subsidaritet ved anvendelse af rammedirektiver og positiv effekt ved frivillige
aftaler som f.eks. med bilindustrien.
Endvidere fremhæves problemer med implementering og håndhævelse af lovgivningen,
fremskridt med brug af økonomiske instrumenter især i medlemsstaterne, øget brug
af andre instrumenter (f.eks. EMAS), og reform af subsidier (f.eks. i
forbindelse med Agenda 2000).
Den stigende andel af tilskud til miljøtiltag omtales (Samhørighedsfonden, 5.
Rammeforskningsprogram, LIFE) og en tættere forbindelse mellem miljø og
strukturfondene. Endelig omtales initiativer indenfor fysisk planlægning, i
relation til større åbenhed i politikudformningen og EUs rolle i international
miljøpolitik.
Den generelle konklusion på den beskrivende del er
•
at der er sket vigtige fremskridt med forebyggelse af ødelæggelse af miljøet,
•
at effektiviteten af
håndhævelse af reglerne,
miljølovgivningen
afhænger
af
implementering
og
•
at traditionel miljøregulering i sig selv er utilstrækkelig til at forhindre og
forebygge de potentielle negative effekter af den sociale og økonomiske
udvikling,
•
at vækst i vejtransport, energiforbrug og turisme er et
sektorpolitikker og øvrige politikker, der ikke inkluderer
målsætninger og
resultat af
miljømæssige
•
at der skal findes måder, således at sektorpolitikker integrerer miljøhensyn
med henblik på en bæredygtig udvikling
•
En strategisk tilgang til det fremtidige arbejde med bæredygtig udvikling.
Som del af Kommissionens interne reformproces angives det, at det er intentionen
at udvikle en mere koordineret tilgang til politikudvikling, som skal ledes af
en gruppe Kommissærer i relation til Vækst, Beskæftigelse og Bæredygtig
Udvikling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0032.png
I Kommissionens strategiske tilgang til bæredygtig udvikling vil elementer som
et sæt overordnede principper, der skal konkretiseres i et sæt handlingsplaner
omhandlende forskellige økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, et 6.
Miljøhandlingsprogram, som vil være en af søjlerne i strategien og skal
indeholde de væsentlige miljømæssige prioriteringer, og strategier for de
væsentlige økonomiske s ektorer, indgå.
Sektorstrategierne må nødvendigvis indeholde kvantitative mål og tiltag,
europæiske, nationale, regionale og lokale komponenter samt indikatorer med
henblik på overvågning af fremskridt.
Udvikling af et sæt overordnede principper tillige med strategier i de
væsentligste økonomiske sektorer vil kunne være EUs bidrag til en strategi for
bæredygtig udvikling til Rio plus 10 konferencen i år 2002.
De overordnede miljømæssige prioriteringer, som skal omsættes i kvantitative mål
for miljøindsatsen og sektorstrategierne er en god miljøkvalitet og et sikkert
miljø, der beskytter den menneskelige sundhed, en effektiv brug og forvaltning
af de naturlige ressourcer og forebyggelse af klimaforandringer. For at opnå
dette skal eksisterende tiltag og udvikling af nye tiltag med vægt på vand,
kemikalier og klima implementeres, mi ljøhensyn skal integreres i andre
politikker og der skal generelt anvendes en ansvarlig og demokratisk tilgang.
Der opregnes desuden en række prioriteringer for sektorerne, der bygger på det
5. Miljøhandlingsprogram med henblik på vurdering af fremskridt med integration
af miljøhensyn i sektorerne.
Indikatorer
EU's udvikling af indikatorer skal overordnet ses som et ønske om at kunne
vurdere om udviklingen i EU er bæredygtig. Arbejdet med og udviklingen af
indikatorer skal derfor ses i tæt sammenhæng med en europæisk strategi for
bæredygtig udvikling og formulering af miljø- og sektorstrategier, herunder
fastsættelse af målsætninger og tidsrammer. Indikatorarbejdet skal for at give
mening være en integreret del af strategiformu lering på overordnet og på
sektor/miljø-niveau.
Der arbejdes i EU med indikatorudvikling på flere områder og niveauer. Det
højeste og mest aggregerede niveau er headline indikatorer, næste niveau er
brede sæt af sektorindikatorer (transport, landbrug, energi) og indikatorer for
miljøtilstand og udvikling i miljøproblemer.
Formålet med headline indikatorer er, at udvikle et begrænset sæt indikatorer på
udvalgte områder, der kan blive generelt accepteret som de væsentligste
indikatorer på miljøområdet til vurdering af miljømæssig bæredygtig udvikling.
Målet er at finde én indikator for hvert område, som kommunikerer den
overordnede miljømæssige udvikling og kan lede til politiske beslutninger,
fasts&aeli g;ttelse af nye målsætninger på miljøområdet eller gennemføre tiltag
for at forbedre miljøtilstanden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0033.png
Forslaget til headline indikatorer indeholder på hvert område forslag til en
aktuel indikator, en ideel miljøindikator, kort beskrivelse af det videre
arbejde og tidsramme for udvikling af den ideelle miljøindikator. Den aktuelle
indikator er udtryk for, hvor langt man kan komme i fastsættelsen af en
indikator på baggrund af eksisterende data. Den ideelle indikator er den, der
skal udarbejdes på sigt.
Issue
"Actual" indicator(s)
"Ideal" environmental
headline indicator
Aggregated index of 6
Greenhouse Gas emissions
(CO
2
, CH
4
, N
2
O, HFCs,
PFCs, SF
6
)
Work to be done
Time frame
Climate Change
Aggregated index of 3
Greenhouse Gas emissions
(CO
2
, CH
4
, N
2
O)presented
here
Aggregate of 3 main GHG
available (approx. 98-99% of
total GWP). Data collection of
HFCs, PFCs and SF
6
has to be
improved
short- to mid-term
Air Quality
A) Number of days of
pollution exceeding
standards for different
sitesorB) Aggregated index
of 3 or 4 pollutants (SO
2
,
NO
x
, NH
3
, NMVOCs)
presented here
asAggregated
emissions of
main pollutants (by main
environmental problems)
A) Number of days of
pollution exceeding
standardsorB) Aggregated
index of 4 pollutants (SO
2
,
NO
x
, NH
3
, NMVOCs)
Emission data of main
pollutants available. Weighting
factors (used for problem of
acidification and problem of
tropospheric ozone) have to be
scientifically accepted. Need
for better data on (small)
particulates.
short- to mid-
termshort- to mid-
term
Water Quality:-
inland water
- marine water
A) Proportion of inland
water that comply the EU
and national water quality
standards of Nitrates
DirectiveorB) N and P
concentration in large
rivers
Eutrophication: index of
nitrogen and phosphorus
discharges in coastal and
marine zones- indicator to
be defined
Total fresh water
abstractionpresented
here
A) Proportion of inland
water that comply the EU
and national water quality
standardsorB) European
"river quality index" (to be
defined)
indicator to be defined
Selection of parameters needed
Has still to be developed
Has still to be developed
long-termllong-
termlong-term
Water Quantity
Intensity of fresh water use
(ratio, relating total water
abstraction to water
availability in terms of
renewable water)
Partially available. Relevant
improvements to be done
concerning time coverage and
data availability at national and
local level (regional water
balances)
Has still to be developed
mid-term
Nature & Bio-
diversity
- Bio-diversity index based
on genetic and habitat
variety- Agri-environment
programme
Growth of built up area
Changes in different uses
of land, including the
change from natural to built
up area and erosion and
desertification aspects
Toxicity weighted index on
consumption of toxic
chemicals
long-term
Land-Use
Indicator has to be defined and
to be developed
long-term
Chemicals
Index of production and
imports of hazardous
chemicals/chemicals of
concernspresented
here
Further research needed for:
assessment of chemicals risk to
human health and the
environment; identification of
toxic chemicals to be covered
in the index; improvement in
data quantity and quality
Data collection has to be
improved
long-term
Waste
Volume of landfilled
wastepresented
here
asMunicipal
and hazardous
waste landfilled
- Volume of landfilled and
incinerated waste (with and
without energy recovering)
- Recycling of selected
waste streams
Total Material Requirement
(TMR)
short- to mid-term
Resource Use
Gross inland energy
consumptionpresented
here
Passenger transport by
means of
transportpresented
here
Data collection has to be
improved
short- to mid-term
Urban Areas
To be identified, possible
indicators related first to
transport, (air quality and
land-use as related themes)
Has still to be developed
short- to mid-term
Fragile Eco-
Systems
long-term
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0034.png
To be identified, possible
indicators related to marine
water quality and land-use
Has still to be developed (2 or 3
indicators to address this
issues)
De enkelte sektorråd er, jf. Wien konklusionerne, ansvarlige for udarbejdelse af
strategier,
herunder
fastsættelse
af
tidsfrister
og
indikatorer.
Sektorindikatorerne skal bygge bro mellem miljøhensyn, bæredygtig udvikling og
den økonomiske aktivitet.
Formulering af strategier og udvikling af indikatorer blev først igangsat for
transport, energi og landbrug.
Det forventes, at der til Det Europæiske Råds møde i Helsinki vil foreligge
følgende produkter:
•
Transport: en zero-version (test-version) fra Transportrådet, udarbejdet af EEA
i samarbejde med medlemslandene og Kommissionen.
•
Landbrug: en Meddelelse fra Kommissionen om indikatorer under forberedelse
•
Energi: en første version baseret en samling af data til en foreløbig liste af
indikatorer
Tidsplanen for færdiggørelse af indikatorarbejdet er af Kommissionen skitseret
således:
1999
•
Indikatorrapport fra EEA
•
Miljømæssige headlineindikatorer (første samling af data og indikatorer)
•
Sektorindikatorer:
−
Transport and Environment Reporting Mechanism (TERM): zero-version
−
Energi: Første samling af data til en foreløbig liste af indikatorer
−
Industri: Meddelelse fra Kommissionen
bæredygtig industri indikatorer
til
Rådet
og
Europaparlamentet
om
2000
•
Sektorindikatorer:
−
Landbrug: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet
−
Energi: "Indicators pocket book"
•
Miljømæssige headline indikatorer: zeroversion baseret på eksisterende data
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0035.png
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke taget stilling til nærheds- og proportionalitetsprincippet hverken
fsva. angår "Global Assessment" eller Headline indikatorer. "Global Assessment"
er en vurdering af det 5. Miljøhandlingsprogram.
4. Konsekvenser for Danmark
Global Assessment:
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget har ingen økonomiske, herunder kommunaløkonomiske og administrative
konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet
Forslaget
i
sig
selv
vurderes
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
at
have
en
neutral
indvirkning
på
Indikatorer
Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark. Såfremt der bliver tale om indsamling af ny data skal
dette evt. fastlægges i bekendtgørelse.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget
vil
ikke
have
økonomiske,
herunder
kommunaløkonomiske
eller
administrative konsekvenser for Danmark, da de foreslåede data og indikatorer
allerede indrapporteres til Eurostat. Forslaget kan på lang sigt have økonomiske
og administrative konsekvenser, hvis der udvikles ideelle indikatorer, hvor det
eksisterende datagrundlag ikke er tilstrækkeligt. Der kan på nuværende tidspunkt
ikke gives et skøn for omfanget, da det a fhænger af det endelige valg af
indikatorer, dog må ressourceforbrug til yderligere
data til headline
indikatorer vurderes at være begrænset. Der skal foreligge en zero-version ved
udgangen af 2000. I løbet af efteråret 2000 vil det være muligt at skønne over
eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser.
Med hensyn til sektorindikatorer er det på nuværende tidspunkt for tidligt at
vurdere om forslagene vil medføre yderligere forpligtigelser.
Beskyttelsesniveau
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0036.png
Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU.
Samlet set og på lang sigt kan forslaget have en positiv indvirkning på
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, fordi der med forslaget kan blive sat
fokus på områder, hvor udviklingen ikke er tilfredsstillende, og hvor der på
baggrund heraf træffes politisk beslutning om iværksættelse af nye initiativer,
som efterfølgende skal implementeres i Danmark.
5. Høring
Global Assessment:
Det foreliggende udkast til Global Assessment har ikke være udsendt i høring.
Kommissionen har som udgangspunkt for udarbejdelsen af Global Assessment
foretaget en spørgeskemaundersøgelse i medlemslandene af vurderingen og
effekterne af det 5. Miljøhandlingsprogram. Ligeledes har et tidligere udkast
til Global Assessment været udsendt til en bredere kreds af europæiske NGO'er og
interesseorganisationer
lige
såvel
som
Kommissionen
afhold
t
en
"Konsultation" (februar 1999) med medlemslande, NGO'er, interesseorganisationer
mv.
På baggrund heraf er der især blevet peget på, at det er vanskeligt at vurdere
effektiviteten / graden af målopfyldelse i det 5. Miljøhandlingsprogram, da det
5. Miljøhandlingsprogram ikke i tilstrækkelig grad og på alle områder indeholder
tydelige mål for indsatsen. Ligeledes er der blevet peget på, at det 5.
Miljøhandlingsprogram har haft lav synlighed i medlemslandene og blandt øvrige
aktører. Som forklaring herpå er det blevet fremhævet, at princippet om "fælles
ansvar" - dvs. øvrige aktørers rolle og ansvar for opnåelse af målene i det 5.
Miljøhandlingsprogram ikke har været tydeliggjort i tilstrækkelig grad.
Indikatorer
Det foreløbige forslag til headline indikatorer har endnu ikke være udsendt i
høring. TERM har i flere omgange været hørt i medlemslandene.
European Environmental Bureau (EEB) har fremsendt et forslag til "Ten Green
Tests for integration". EEB's hovedsynspunkter er, at headline indikatorer også
skal være et redskab til kommunikation med medier og den brede offentlighed, at
valget af headline indikatorer er et politisk valg af fokusområder, og at der
opstilles klare politiske målsætninger og tidsfrister på hvert område.
EEB's forslag har fokus på ressourceudnyttelse og ressourceinput i produktion
særligt i relation til sektorindikatorer. EEB har foreslået en målsætning om
reduktion af total ressouceanvendelse med en faktor 10 inden for 30 år. Samtidig
påpeger EEB behovet for, at målsætninger på miljøområdet skal integreres i og
forholdes til alle sektorer, og at der skal fastsættes specifikke sektormål og
sektorindikator er med henblik på overvågning af udviklingen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0037.png
EEB's forslag omhandler områderne luftkvalitet, vandkvalitet, klimaforandringer,
kemikalier (herunder tungmetaller), arealanvendelse, biodiversitet, vandforbrug,
materialeforbrug (og affald), transport og landbrug. For hvert område er
opstillet forslag til målsætning, indikator og tidshorisont for opfyldelse af
målsætninger. EEB's foreslåede målsætninger er meget politiske. Eksempelvis kan
nævnes 75% reduktion i drivhusgasudslip i år 2030 eller 50% reduktion af
pesticidforbruget i år 2010.
Den 5. - 6. november 1999 afholdt Consultative Forum on Environment and
Sustainable Development sammen med den Finske Nationale Komite for Bæredygtig
Udvikling og European Environmental Advisory Council konferencen "Sustainability
21 - Transforming Markets". Konklusionerne fra konferencen var bl.a., at en
fælles ramme for strukturering af headline indikatorer skal udvikles til støtte
for Rådenes videre arbejde med integration, at headline indikatorer skal
kompleme
nteres
med
sektorindikatorer,
som
kan
reflektere
specifikke
ansvarsområder og at headline indikatorer skal omfatte input (ressourceforbrug),
output
(emissioner,
affaldsstrømme),
responses
(markedsinstrumenter
og
management værktøjer mv.) og outcome (påvirkning på human sundhed, social
velfærd, biodiversitet, miljøkvalitet).
Forslaget har i sin foreløbige form været forelagt for Specialudvalget for miljø
den 24. november 1999.
Ad punkt 7 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om nationale emissionslofter
Genoptryk af aktuelt notat
KOM(99)0125-99/0067
1. Status
Kommissionen
oversendte
medlemsstaterne.
den
16.
juli
1999
ovennævnte
forslag
til
Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, TEF (tidligere artikel 130 S) og
skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om
fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidl. artikel 189B).
Baggrunden for forslaget er Kommissionens forpligtelse til i henhold til EU's
forsuringsstrategi og Rådskonklusionerne af december 1997 at fremsætte forslag
til begrænsning af både den fotokemiske forurening med ozon og forsuringen. Det
foreliggende direktiv er fremsat af Kommissionen sammen med et direktiv om
luftens indhold af ozon.
Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0038.png
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Punktet blev drøftet
orienterende debat.
på
Rådsmødet(Miljø)
den
12.
oktober
1999
under
en
Formandsskabet har
fremskridtsrapport.
sat
punktet
på
dagsordenen
med
henblik
på
at
give
en
2. Formål og indhold
Formålet med direktivet er at begrænse emissionerne af forsurende og
eutrofierende stoffer og ozonforløbere for at forbedre beskyttelsen af miljøet
og menneskers sundhed mod risikoen for negative virkninger fra forsuring,
eutrofiering af jordbunden og troposfærisk ozon, idet målet på langt sigt er, at
de kritiske niveauer og belastninger ikke overskrides, og at alle mennesker
beskyttes effektivt mod de erkendte sundhedsfarer som følge af luftforurening.
Forsuring, eutrofiering og ozon er miljømæssigt sammenhængende problemer
forårsaget af emissioner af svovldioxid (SO
2
), kvælstofoxider (NO
x
), flygtige
organiske
forbindelser
(VOC)
og
ammoniak
(NH
3
).
Det
er
Kommissionens
udgangspunkt, at der ved at betragte de fire stoffer over en kam sikres den
nødvendige sammenhæng i EU's bekæmpelsesstrategi.
Den overordnede miljømålsætning for de nationale emissionslofter er bl.a. inden
udgangen af 2010 at mindst halvere størrelsen af de arealer, hvor de kritiske
forsuringsbelastninger er overskredet i forhold til 1990. Denne målsætning skal
være opfyldt i samtlige kvadrater på 150 x 150 km, som EU-landene af
beregningsmæssige årsager er opdelt i.
Kommissionen har ud fra den overordnede målsætning og i samarbejde med
International Institute for Applied System Analysis (IIASA) i Østrig for hvert
af de fire stoffer beregnet et forslag til emissionslofter for hvert af de 15
EU-lande ved hjælp af den generelt accepterede beregningsmodel, RAINS. I
beregningerne er der taget hensyn til den geografiske placering af de områder,
hvor den kritiske belastning er overskredet, kildernes beliggenhed, den bedste
til
gængelige
teknologi
samt
at
reduktionerne
bør
ske
på
den
mest
omkostningseffektive måde. Beregningsgrundlaget har løbende været diskuteret med
nationale eksperter.
De foreslåede emissionslofter, der skal være overholdt senest år 2010, fremgår
for de enkelte medlemslande af Annex I til direktivet, og for Danmark af
nedenstående tabel.
SO
2
1990 2010 %
182 77
-58
No
x
1990 2010 %
282 127 -55
VOC
1990 2010 %
178 85
-52
NH
3
1990 2010 %
122 71
-42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0039.png
Tabel 1. De danske emissioner for 1990 og Kommissionens forslag
emissionslofter for år 2010, angivet i 1000 tons samt reduktionsprocenterne.
til
Desuden indeholder forslaget bestemmelser om
•
opstilling af nationale programmer inden 1. oktober 2002 til sikring af at
emissionslofterne kan opfyldes i 2010 og revision senest 1. oktober 2006,
•
udarbejdelse af både nationale emissionsoversigter
fremskrivninger af deres emissioner frem til 2010,
•
medlemslandenes rapportering til Kommissionen, og
•
etablering en komité for at assistere Kommissionen.
for
de
fire stoffer
og
Overvågningen er inddelt i en overvågning dels af kritiske
(deposition), under hvilke der ikke antages at være tale om
skadelige virkninger, dels af kritiske niveauer(luften), hvor
overskridelse kan indtræde skadelige virkninger.
belastninger
nævneværdige
der ved en
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er overholdt,
idet grænseoverskridende miljøproblemer må løses med en samordnet indsats og
idet forslaget opstiller emissionslofter for medlemsstaterne baseret på en
omkostningseffektiv fordeling af emissionsreduktioner mellem medlemsstater.
Forslaget er et delmål til udfyldning af EU´s forsuringsstrategi.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det vurderes, at opfyldelse af allerede eksisterende lovgivning og miljømæssige
målsætninger i det væsentlige vil være tilstrækkelig til at sikre de nødvendige
reduktion i emissionen af de fire stoffer. Der tænkes fx her på de nationale og
internationale målsætninger for CO
2
og andre drivhusgasser, kraftværkskvoterne
for SO
2
og NO
x
, svovlindholdet i brændsler, kravet om katalysatorer på nye
personbiler samt Vandmiljøhandlingsplan II.
Økonomiske konsekvenser
Kommissionen har i forbindelse med forslaget fremlagt en vurdering af de
økonomiske konsekvenser af forslaget for hvert medlemsland. Det fremgår heraf,
at implementeringsomkostningerne for Danmark er skønnet til at være 5 mio. euro
pr. år. Det skal bemærkes, at de 5 mio. euro (ca. 40 mio. dkr.) er de beregnede
meromkostninger udover allerede eksisterende og vedtagne virkemidler, nationale
som internationale. Ekstraomkostningerne på 5 mio. euro pr. år skal sammenlignes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0040.png
med de årlige omkostninger på 623 mio. euro pr. år (ca. 4.7 mia. dkr.) for
allerede eksisterende og vedtagne/planlagte virkemidler.
Der vil ikke være tale om kommunaløkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau.
Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet ganske væsentligt såvel i EU
som i Danmark, som angivet i nedenstående tabel 2.
Ikke
Ikke
Plantevæksteksponering Befolkningseksponering
beskyttet beskyttet
(ozon)
(ozon)(mio. person
økosystemer økosystemer (mio. ha. x
ppm.h)
mod
mod
overskridelse ppm.h)
forsuring eutrofiering
(i % af
(i % af
total
total
økosystem) økosystem)
REF
NEL REF
NEL
REF NEL Forskel
REF
NEL
Forskel
1
-67%
53
36
-32%
Danmark 2.3
1)
1.5 37.6 28.9 3
EU-
7183 5764 -20%
4.3
1)
2.9 40.2 34.9 468 301 -36%
total
Tabel 2. Beskyttelsesniveauerne ved referencescenariet
emissionslofter (NEL) for Danmark og for EU (år 2010).
1) For Danmark og EU-total var tallene i 1990 henholdsvis 13,8% og 24,7%
(REF)
og
ved
de
nye
5. Høring
Der er ikke foretaget en ekstern høring af forslaget. Forslaget har været sendt i høring i EF-specialudvalget for
miljø den 22. september 1999, hvor der ikke fremkom bemærkninger.
På EF-specialudvalget for miljø den 24. november 1999 udtrykte Det Økologiske Råd ønske om, at dette forslag ses i
sammenhæng med forslaget om store fyringsanlæg og at presset bør øges for et reelt fremskridt på dette område grundet
de store problemer i forhold til ozonlaget. Greenpeace fandt at det ville være ønskeligt med en tidligere revision af
direktivforslaget.
Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om luftens indhold af ozon
Genoptryk af grundnotat
KOM(99) 0125-99/0068
1. Status
Kommissionen oversendte den 16. juli 1999 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk 1, i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidl. artikel 189B).
Forslaget har baggrund i Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af luftkvalitet (96/62/EF). Bilag I til
rammedirektivet indeholder en liste over luftforurenende stoffer, som skal tages i betragtning ved vurdering og
styring af luftkvaliteten, herunder ozon. Nærværende forslag er også en opfølgning på artikel 8 i direktiv 92/72/- EF
(om luftforurening med ozon), der forpligter Kommissionen til at fremlægge forslag, den finder hensigtsmæ ;ssige for
at kontrollere ozonforureningen i EU.
Der er tillige fremsendt grundnotat til Folketinget Europaudvalg den 30. september 1999. Europa-Parlamentet har endnu
ikke udtalt sig om forslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0041.png
Punktet blev drøftet på Rådsmødet(Miljø) den 12. oktober under en orienterende debat.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på at give en fremskridtsrapport.
2. Formål og indhold
Formålet med direktivet er:
1. at opstille langsigtede målsætninger, "målværdier" samt en tærskelværdi for alarmering og en tærskelværdi for
underretning af befolkningen med henblik på at undgå, forebygge eller mindske skadelige virkninger af ozon på miljø
og sundhed
2. at sikre anvendelse af fælles målemetoder og vurderingsgrundlag for luftens indhold af ozon, og ozonforløberne i
medlemsstaterne,
3. at sikre, at der indhentes fyldestgørende oplysninger om ozonniveauerne og at disse oplysninger gøres tilgængelige
for offentligheden, samt
4. at sikre opretholdelse af eksisterende god luftkvalitet hvad angår ozon og forbedring i andre tilfælde.
Luftens indhold af ozon angives primært i mg/m
3
, dvs. "mikrogram ozon pr. kubikmeter luft".
Det foreliggende direktivforslag er fremsat af Kommissionen sammen med et forslag til direktiv om nationale lofter
for emissionen af svovldioxid (SO
2
), kvælstofoxider (NO
x
), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH
3
).
Der er en nøje sammenhæng mellem emission af NOx og VOC og dannelse af ozon Der er derfor en nøje afstemt balance
mellem de forslåede grænseværdier for ozon og emissionsloftet for NOx og VOC.
Mens emissionslofterne skal sikre, at ozonproblematikken er effektivt overvåget på det regionale niveau, skal
målværdierne sikre den nødvendige overvågning på lokalt niveau. Direktivet kan også bruges som en indikator for
fremskridt i forbedring af de regionale ozonniveauer. Implementering af både direktivet om nationale emissionslofter
og målværdierne i nærværende direktiv om luftens indhold af ozon skal sikre , at målsætningerne kan overholdes.
Målsætningen med direktivet er bl.a. en reduktion - på det samlede EU-plan - på mindst 2/3 af overskridelserne i 1990
af langtidsmålsætningen for sundhed og en reduktion på mindst 1/3 af overskridelserne af målsætningen for vegetation.
I modsætning til ozonlaget højt oppe i stratosfæren, der beskytter mod farlig UV-B-stråling, er ozon i troposfæren
nær jordoverfladen en væsentlig forureningskomponent. Den menneskeskabte direkte emission af ozon er helt uvæsentlig,
idet ozon er en såkaldt sekundær forurening, der ved en fotokemisk proces dannes i atmosfæren ud fra såkaldte
ozonforløbere, primært kvælstofoxider (NO
x
) og flygtige organiske forbindelser (VOC'er). En betingelse for processen,
der ofte betegnes som smog, er rigeligt sollys og ofte høje temperaturer. De højeste ozonniveauer forekommer derfor i
sommerperioden.
De naturlige kilder til ozon i luften er transport fra stratosfæren og lyn, der tilsammen antages at bidrage med
omkring 20% af gennemsnitsniveauerne ved jordoverfladen. Det globale baggrundsniveau i Europa for ozon i troposfæren
ligger omkring 60 - 70 mg/m
3
om sommeren.
Da ozon og dens forløbere kan transporteres over meget lange afstande er fotokemisk luftforurening også et regionalt
problem, hvor kilder også uden for EU bidrager til ozonforureningen i EU.
Ozon er en meget reaktiv forurening, der kan reagere med både biologisk materiale og andre materialer som fx
metaller, gummi og papir. For mennesker er det især luftvejssystemet, der angribes ved høje ozonniveauer og flere
studier antyder, at der også kan forekomme et forhøjet antal dødsfald ved smog-episoder. Hertil kommer afgrødetab,
som i Danmark er skønnet til omkring 1 mia. dkr. pr. år.
Det centrale element i direktivet er et sæt målværdier til beskyttelse af både sundhed og vegetation. De angivne
værdier skal være opfyldt senest for kalenderåret 2010:
1. Værdimål for
beskyttelse af
sundhed
Parameter
Højeste 8-timers
gennemsnit i løbet af
en dag, beregnet som
løbende gennemsnit.
Målværdi
120 mg/m
3
må ikke
overskrides i mere
end 20 dage pr. år
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0042.png
2. Værdimål for
beskyttelse af
vegetation
AOT40, beregnet ud
fra 1 times værdier
fra maj til juli
regnet som
gennemsnit over 3 år
17000 mg/m
3
x timer,
regnet som
gennemsnit over 5
år.
En målværdi er i direktivet defineret som en målsætning for luftkvalitet, der så
vidt muligt skal opnås inden for en given periode. AOT40 er summen af forskellen
mellem de målte timemiddelværdier større end 80 mg/m
3
og 80 mg/m
3
over en given
sommerperiode idet, der kun medregnes timemiddelværdier, der er målt mellem kl.
08.00 og 20.00 for hver dag.
Medlemslandene skal ud fra angivne retningslinier udarbejde oversigter over de
områder, hvori niveauerne er højere end de angivne målværdier, og udarbejde
programmer, der sikrer overholdelse af målværdierne fra og med år 2010.
Desuden indeholder direktivforslaget et sæt langsigtede målsætninger:
Parameter
Langsigtet
målsætning, der ikke
må overskrides
120 mg/m
3
1. Langsigtet
målsætning for
beskyttelse af
sundhed
2. Langsigtet
målsætning for
beskyttelse af
vegetation
Højeste 8-timers
gennemsnit i løbet af
et kalenderår, regnet
som løbende
gennemsnit
AOT40, regnet ud fra 6000 mg/m
3
x timer
1 times værdier fra
maj til juli
Der er ikke angivet nogen dato for, hvornår den langsigtede målsætning skal være
overholdt.
Direktivets langsigtede målsætning for så vidt angår sundhedsbeskyttelsen og
vegetation er i overensstemmelse med WHO's nye retningslinier.
Forslaget indeholder også tærskelværdier for hhv. underretning og alarmering af
befolkningen samt angivelse af indholdet i orienteringen:
Parameter
Underretningstærskel 1 times gennemsnit
Alarmeringstærskel
1 times gennemsnit
Tærskelværdi
180 mg/m
3
240 mg/m
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0043.png
Forslaget indeholder desuden en række bestemmelse om målenettets etablering,
landenes analyse af de indsamlede data, landenes rapporteringsforpligtelser over
for Kommissionen, Kommissionens forpligtelser over for Rådet og Parlamentet samt
andre bestemmelser af administrativ art, herunder at landene inden den 1. januar
2001 skal have implementeret direktivet nationalt.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Kommissionen vurderer, at principperne er overholdt, idet ozon er et sekundært
forureningsstof
og
stærkt
grænseoverskridende,
hvorfor
det
er
mest
hensigtsmæssigt at udarbejde en strategi på EF-plan Det anføres endvidere, at
forslaget opstiller generelle EF-dækkende luftkvalitetsmålsætninger, samtidig
med at medlemsstaterne er ansvarlige for at afgøre, hvilke foranstaltninger, der
egner sig bedst til de lokale forhold.
Forslaget er en udfyldning af Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af
luftkvalitet (96/62/EF). Det er tanken, at forslaget skal erstatte direktiv
92/72/EF om luftforurening med ozon.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Regulering vedrørende luftkvalitet i Danmark sker ved miljøbeskyttelsesloven og
bekendtgørelser med hjemmel heri. Overvågningen af luftens indhold af ozon er
reguleret af bekendtgørelse nr. 184 af 11. marts 1994. Implementering af dette
direktivforslag vil ske ved en ændring af denne bekendtgørelse.
Økonomiske konsekvenser
Luftkvaliteten
måles
i
Danmark
under
det
"landsdækkende
luftkvalitetsmåleprogram" (LMP), som udføres i samarbejde mellem Danmarks
Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og frivilligt deltagende kommuner. En ny
version af LMP (LMP IV) er udarbejdet med henblik på at opfylde de krav, der
følger af direktivforslaget om grænseværdier for svovldioxid, kvælstofdioxid,
partikler og bly, direktivforslaget om benzen og CO sa mt nærværende forslag. I
år 2000 er det samlede budget for måleprogrammet 6,5 mio. kr., hvor
Miljøstyrelsen bidrager med 4.5 mio. kr., Danmarks Miljøundersøgelser med 1.5
mio. kr. og de involverede kommuner med 0.5 mio. kr. For så vidt angår de
kommunaløkonomiske konsekvenser er der truffet aftale mellem Miljøstyrelsen og
de involverede kommuner
Beskyttelsesniveau
Gennemførelse af reduktionsforslagene på europæisk plan af NO
x
- og VOC-
emissionerne som angivet i direktivforslaget om emissionslofter vil medføre et
forbedret beskyttelsesniveauet hvad angår høje ozonkoncentrationer - såvel i EU
som i Danmark.
5. Høring
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0044.png
Forslaget har ligeledes være i høring i EF-specialudvalget for miljø d. 22.
september 1999, hvor Det Økologiske Råd fremførte, at Danmark bør være klar til
at skærpe grænseværdien på 120 mikrogram/m3.
Forslaget har været forelagt EF-specialudvalget for Miljø den 24. november 1999.
Der var ingen bemærkninger til forslaget.
Ad punkt 8 - Fællesskabets revision af kemikaliestrategien
1. Status
Der er ikke modtaget dokumenter på punktet.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en præsentation fra
Kommissionen.
Det kan oplyses, at punktet ligeledes er sat på dagsordenen for Rådsmøde (miljø)
den 13.-14. december 199 med henblik på, at Kommissionen giver en status for
arbejdet.
2. Formål og indhold
Rådet (miljø) vedtog på samlingen den 20.-21. december 1998 konklusioner, hvori
der gives udtryk for behovet for at arbejde med udviklingen af en integreret og
sammenhængende strategi for Fællesskabets kommende kemikaliepolitik, som i
tilstrækkelig
grad
afspejler
forsigtighedsprincippet
og
bæredygtighedsprincippet, og som præciserer de forpligtelser, der påhviler de
involverede
parter,
så
det
bliver
muligt
at
sikre
et
h&osla
sh;jt
beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og for miljøet i et marked for
kemikalier under hurtig udvikling, og så det indre marked kan fungere effektivt
Disse konklusioner var en reaktion på Kommissionens Meddelelse om status for
EU´s kemikalielovgivning, hvori der indgik en vurdering af nøgledirektiverne på
området.
Det forventes, at Kommissionen på rådsmøde (Indre Marked) den 7.december 1999
vil redegøre for status for arbejdet med en kemikaliestrategi.
3. Nærheds og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort herfor.
4. Konsekvenser for Danmark
Evt lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark
kendes ikke på nuværende tidspunkt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464634_0045.png
5. Høring
Der er endnu ikke foretaget høring.
Ad punkt 9 - Kommissionens arbejdsprogram
Der er endnu ikke modtaget dokumenter til dette punkt.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på, at Kommissæren
giver en mundtlig orientering på Rådsmødet om prioriteterne under det
portugisiske formandsskab fra januar-juni 2000.