Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 465
Offentligt
1464641_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 465)
indre marked
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
13. januar 2000
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 13. december 1999 (Alm. del - bilag 392) vedlægges Erhvervsministeriets
besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 72.
10. januar 200095-810-68/JM/CHEM0281
Besvarelse af spørgsmål 72 (Alm. del - bilag 392) stillet af Folketingets Europaudvalg den 13. december 1999.
Spørgsmål 72:
Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 3. december 1999 - fremsende en redegørelse for hjemmelsgrundlaget, herunder
Kommissionens vurdering af dette, vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse retlige aspekter af elektronisk handel
i det indre marked, KOM(98)586, KOM(99)427.
Svar:
Som svar på spørgsmålet kan jeg henholde mig til det af Justitsministeriet udarbejdede svar:
"Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse retlige aspekter af elektronisk handel i Det Indre Marked (KOM(98)386, KOM
(99)427) skal vedtages med hjemmel i bestemmelser i unionstraktatens 1. søjle.
I forbindelse med Rådets førstebehandling af direktivforslaget den 7. december 1999 blev der opnået politisk enighed om forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464641_0002.png
Forslaget indeholder bestemmelser, der af bl.a. Kommissionen blev fortolket på en sådan måde, at medlemsstaterne med direktivet ville blive
pålagt forpligtelser af strafferetlig karakter.
Efter regeringens opfattelse er der ikke inden for rammerne af unionstraktatens 1. søjle hjemmel til at vedtage sådanne bestemmelser.
Bestemmelser med strafferetligt indhold hører hjemme i det mellemstatslige samarbejde i 3. søjle, der vedrører politisamarbejde og retligt
samarbejde i kriminalsager.
Fra dansk side blev der derfor under forhandlingerne lagt afgørende vægt på, at dette spørgsmål blev afklaret.
Regeringen foreslog, at medlemsstaterne i tilknytning til direktivet - men på mellemstatsligt grundlag på samme måde som det skete i forbindelse
med hvidvaskningsdirektivet - afgav en erklæring om at ville iværksætte den fornødne straffelovgivning. Formålet med erklæringen var at få
præciseret, at direktivet ikke i sig selv indeholder forpligtelser til at gennemføre strafferetlig lovgivning.
På baggrund af det danske initiativ besluttede medlemsstaterne på mellemstatsligt grundlag at vedtage en sådan erklæring i forbindelse med den
endelige vedtagelse af direktivet. Der blev således fundet en løsning på hjemmelsspørgsmålet."