Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 467
Offentligt
1464567_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 467)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
13. januar 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. januar 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre)
den 24.-25. januar 2000 - vedlægges Fødevareministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for
rådsmødet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Folketingets Europaudvalg
2. afdeling, 1. kontor
Den 13. januar 2000
LFM 0323
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug) den 24. - 25. januar
2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0002.png
1. Forelæggelse af det portugisiske formandskabs program.
- Drøftelse side 3
2. (evt.) Revision af den fælles markedsordning for ris.
- Forelæggelse ved Kommissionen side 4
3. (evt.) Mærkning af oksekød:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og
registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 820/97.
KOM (1999) 487
- Indledende drøftelse side 5
4. Det Mellemstatslige Skovpanel.
- Orientering ved formandskabet side 11
5. (evt.) Hvidbog om fødevaresikkerheden.
KOM (1999) 719
- Forelæggelse ved Kommissionen side 13
6. (evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF om
veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin.
KOM (1999) 81
- Vedtagelse af fælles holdning side 18
7. (evt.) Forslag til Rådets beslutning om den samlede EF-støtte til udryddelse af klassisk svinepest i
Nederlandene i 1997.
- Vedtagelse side 20
8. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om det bidrag, som skal betales til Det Internationale Olivenolieråds
(IOR) reklamefond i forbindelse med oplysningskampagnen i 2000/2001, der tager sigte på at forøge forbruget
af olivenolie og spiseoliven i tredjelande.
KOM (1999) 653
- (A-punkt) side 21
9. Forslag til Rådets forordning om informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0003.png
KOM (1999) 536
- (A-punkt) side 23
10. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/53/EØF om minimumsfællesskabsforanstaltninger til
bekæmpelse af visse fiskesygdomme.
KOM (1999) 437
- (A-punkt) side 25
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) 24. - 25.
JANUAR 2000
1. Forelæggelse af det portugisiske formandskabs program
Nyt notat
Baggrund
Portugal forventes på Rådsmødet (landbrug) den 24. - 25. januar 2000 at fremlægge programmet for det portugisiske
formandskab.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet dokumentet ikke indeholder konkrete forslag til
Fællesskabslovgivning.
Formål og indhold
Der vil fra portugisisk side blive lagt vægt på følgende temaer inden for fødevare- og landbrugsområdet:
Folkesundhed og fødevaresikkerhed
Det portugisiske formandskab foreslår, at der på basis af Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed gives topprioritet til
en koordineret indsats indenfor folkesundhed og fødevaresikkerhed. Det portugisiske formandskab lægger særlig vægt på, at
en væsentlig indsats er nødvendig for at forbedre fødevaresikkerheden og fødevarekvaliteten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0004.png
Reformen af den fælles landbrugspolitik
Reformen af den fælles landbrugspolitik forventes at fortsætte under det portugisiske formandskab ved tilpasningen af en
række markedsordninger. Formandskabet ønsker at sikre en harmonisk udvikling af Unionens landdistrikter, der kan
garantere en positiv udvikling i landmændenes indkomst, og som i særlig grad er udformet under hensyn til de mindre
landbrug.
WTO
Portugal vil arbejde for en styrket EU-strategi ved de forhandlinger, der vil finde sted i WTO under den nye
forhandlingsrunde. Portugal vil følge udviklingen på landbrugsområdet i WTO med henblik på at sikre en konsolidering af
Fællesskabets produkters placering på de internationale markeder, en større ligevægt mellem de produkter, der eksporteres fra
Fællesskabet, og opretholdelsen af et multifunktionelt europæisk landbru g.
Udviklingen af skovbruget
Portugal lægger særlig vægt på indsatsen for at fremme udviklingen af skovbruget, og vil understøtte de aktioner, der er
forudset i den fælles europæiske skovbrugsstrategi.
Forbrugerbeskyttelse
Det portugisiske formandskab understreger, at det vil tage udgangspunkt i TEF artikel 153, således at alle krav vedrørende
forbrugerbeskyttelse inddrages i relation til udarbejdelsen og implementeringen af EU-beslutninger og aktioner.
Udtalelser
Europa-Parlamentetet skal ikke udtale sig om sagen.
Konsekvenser
Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Programmet tager sigte på at højne beskyttelsesniveauet.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har FødevareIndustrien i Dansk Industri udtrykt støtte til det portugisiske formandskabs intention
om, at der på basis af Kommissionens Hvidbog om fødevaresikkerhed gives høj prioritet til en koordineret indsats inden for
folkesundhed og fødevarekvalitet. FødevareIndustrien støtter endvidere, at WTO og reformen af den fælles landbrugspolitik
gives en høj prioritet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Programmet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0005.png
2. (evt.) Revision af den fælles markedsordning for ris
Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere et forslag om ændringen af markedsordningen for ris. Der foreligger
ikke noget forslag på nuværende tidspunkt.
3. (evt.) Mærkning af oksekød:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en ordning for
identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter
og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97
KOM (1999) 487
Genoptryk af grundnotat. Ændringer er anført med fed.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 487 af 13. oktober 1999 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og
oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97. Baggrunden for forslaget er BSE-
problematikken, som medførte behov for et transparent system, så man kunne identificere oprindelsen p& aring; kødet.
Forslaget er oversendt til Rådet den 27. oktober 1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF
artikel 251, da forslaget angår veterinærforhold og berører folkesundheden.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om opfølgning på artikel 19 i
Rådets forordning (EF) nr. 820/97 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af
oksekød og oksekødsprodukter.
Formål og indhold
I april 1997 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 820/97 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg
og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.
I artikel 19 i forordning (EF) nr. 820/97 hedder det, at der skal indføres en ordning med obligatorisk mærkning af oksekød,
som bliver obligatorisk i alle medlemsstaterne fra den 1. januar 2000, og at Rådet på grundlag af en rapport med kvalificeret
flertal og på forslag af Kommissionen inden den 1. januar 2000 skal træffe afgørelse om de generelle regler for en obligatorisk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0006.png
mærkningsordning for oksekød, som skal gælde fra denne dato. Endvidere hedder det i artiklen, at den frivillige
mærkningsordning, der er fastsat i forordningen, skal gælde indtil den 31. december 1999.
Den 18. oktober 1999 forelagde Kommissionen som fastsat i artikel 19, stk. 3, i forordning (EF) nr. 820/97 Rådet en rapport
om gennemførelsen af mærkningsordningerne for oksekød i de forskellige medlemsstater. I rapporten konkluderer
Kommissionen, at det, på trods af tydelige fremskridt i medlemsstaterne vedrørende identifikation af kvæg, ikke vil være
muligt fra den 1. januar 2000 at identificere, hvor det enkelte dyr er født og o pvokset. Det vil således være umuligt at indføre
en obligatorisk mærkningsordning herom fra den 1. januar 2000.
På baggrund heraf vedtog Rådet under henvisning til den gældende forordnings artikel 19 Rådets forordning
(EF) nr. 2772/99 af 21. december 1999 om fastsættelse af generelle regler for en obligatorisk mærkningsordning
for oksekød. Denne rådsforordning forlænger den gældende forordnings gyldighed vedrørende den frivillige
ordning og medlemsstaternes mulighed for fastsættelse af nationale regler for egne produkter til 31. august 2000.
Nærværende forslag fastsætter de almindelige bestemmelser for en obligatorisk ordning, som indføres af to omgange.
Forslaget har til formål at fastlægge reglerne for identifikation og registrering af kvæg, de generelle regler for
ordningen for obligatorisk mærkning af oksekød samt regler for en frivillig ordning for supplerende mærkning af
oksekød.
Forslaget indebærer, at de allerede fastsatte regler om identifikation og registrering af kvæg videreføres, hvilket også er
tilfældet vedrørende frivillig supplerende mærkning af oksekød.
Det nye i forslaget er således, at der over to omgange indføres en ordning for mærkning af oksekød, hvorefter det i første
omgang skal være obligatorisk at mærke med følgende:
-
reference til det individuelle dyr eller gruppe af dyr
-
slagteriets autorisationsnummer og region eller medlemsland eller tredjeland, hvor slagteriet ligger
-
opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer
opskæringsvirksomheden ligger
-
kvæg-kategorien
-
slagtedato
-
ideel mindste modningsperiode (undtagelse for kalvekød).
og
region
eller
medlemsland
eller
tredjeland,
hvor
Herudover skal det fra 1. januar 2003 være obligatorisk at mærke med følgende:
-
medlemsland, region, gård eller tredjeland, hvor dyret er født
-
alle medlemslande, regioner, gårde eller tredjelande, hvor dyret er opdrættet
-
medlemsland, region, slagteri eller tredjeland, hvor dyret er slagtet
-
medlemsland, region, opskæringsvirksomhed eller tredjeland, hvor dyret er opskåret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0007.png
Som alternativ hertil kan der dog stå:
-
"Oprindelse: medlemsstatens navn" eller "Oprindelse: EF", hvis oksekødet stammer fra dyr, der er født, opdrættet,
slagtet og udbenet i den samme medlemsstat,
-
"Oprindelse: EF" eller "Oprindelse: flere EF-medlemsstaters navne", hvis oksekødet stammer fra dyr, der er født,
opdrættet, slagtet og udbenet i flere forskellige medlemsstater,
-
"Oprindelse: EF og tredjelande", hvis oksekødet stammer fra dyr, der er født, opdrættet, slagtet og udbenet i en eller
flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, eller
-
"Oprindelse: tredjelandets eller tredjelandenes navn", eller "Oprindelse: tredjelande", hvis oksekødet stammer fra dyr,
der er født, opdrættet, slagtet og udbenet i et eller flere tredjelande.
Virksomheder, som producerer hakket og opskåret kød, kan som undtagelse hertil nøjes med at mærke med de
medlemslande, regioner eller opskæringsvirksomheder, hvor produktionen fandt sted.
Importeret kød, for hvilket alle oplysninger ikke er tilstede, skal mærkes med "Oprindelse: Ikke-EU" eller "Slagtet i: (navn på
tredjeland)".
Vedrørende den frivillige supplerende mærkning fremgår det af forslaget, at for så vidt angår mærker, der
indeholder andre oplysninger end fastsat under ovennævnte obligatoriske mærkning, skal hver enkelt
erhvervsdrivende eller organisation fremlægge en specifikation til myndighedernes orientering i hver enkelt
medlemsstat, hvor produktionen eller salget af det pågældende oksekød finder sted. Forh&ar
ing;ndsorienteringen skal finde sted mindst en måned før oksekødet mærkes. Myndighederne kan også udarbejde
specifikationer til anvendelse i den pågældende medlemsstat, forudsat at det ikke er obligatorisk at anvende dem.
Udtalelser
Europa-Parlamentets og Regionsudvalgets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Forordning (EF) nr. 820/97 er direkte anvendelig i Danmark.
Bekendtgørelse nr. 682 af 27. august 1997 om supplerende mærkning af oksekød og oksekødsprodukter fastlægger den
kompetente myndighed og straffebestemmelser m.v.
Bekendtgørelse nr. 678 af 25. august 1997 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 385 af 22. juni 1998.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
En gennemførelse af ordningen vil medføre betydelige udgifter til kontrol. Udgifterne hertil betales af erhvervene,
medmindre der træffes anden beslutning herom.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0008.png
En vedtagelse af forslaget skønnes i kraft af videreførelse af forordning (EF) nr. 820/97 at styrke beskyttelsesniveauet i
Danmark.
Høring
Forslaget er sendt til høring hos de landsdækkende erhvervs- og forbrugerorganisationer, samt i § 2-udvalget (Landbrug) og
Det Rådgivende Fødevareudvalg.
Der er modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet, Landbrugsraadet (på vegne af Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd,
De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug), Kødbranchens Fællesråd, FDB, Horesta, Dansk Industri
(Kødindustriens Fabrikantforening), Danske Slagtermestres Landsforening, Dansk Supermarked Indkøb I/S, De
Samvirkende Købmænd, SID og Københavns Kommune.
Forbrugerrådet er imod, at de enkelte medlemsstater gives mulighed for at bestemme, om de vil bruge mærkningen i forhold
til egne markeder, og finder, at en obligatorisk ordning skal omfatte hele markedet, og ikke kun dele af det, hvis forbrugerne
skal sikres et reelt valg. Forbrugerrådet finder, at "Salgsstedet" bør defineres nærmere og ønsker, at forarbejdede og tilberedte
produkter af oksekød også omfattes af ordningen. Forbrugerr&arin g;det støtter, at der skal mærkes med slagtedato, ideel
mindste modningsperiode og kvægkategori, og efterlyser en definition på kategorien "kalve". Endvidere ønsker rådet, at en
prioritering af numre på pakningen overvejes, f.eks. i forbindelse med en høj forarbejdningsgrad af produktet. Forbrugerrådet
finder, at oprindelsesmærkningen skal angive præcist, hvilket land kødet stammer fra, idet angivelser som "oprindelse: EF",
"oprinde lse: EF og tredjeland" og "oprindelse: Tredjelande" ikke bør accepteres.
Landbrugsraadet tilslutter sig høringssvar fra Kødbranchens Fællesråd.
Kødbranchens Fællesråd støtter indførelsen af en fælles obligatorisk oprindelsesmærkning, men finder, at det foreliggende
forslag vil være urealistisk at gennemføre i praksis.
Kødbranchens Fællesråd ønsker en definition af "salgsstedet" og finder, at det rent praktisk vil være tilstrækkeligt at kræve, at
kødet mærkes med et referencenummer, og at de øvrige mærkningsoplysninger fremgår af følgeseddel og/eller faktura. Der
bør åbnes mulighed for, at en del af mærkningen i de led, som ligger forud for salgsledet til den endelige forbruger, kan
anføres i sal gsdokumenterne. Kødbranchens Fællesråd finder, at forarbejdede og tilberedte produkter bør være omfattet af
forordningen.
Kødbranchens Fællesråd finder, at forbrugeroplysningerne bør begrænses til de centrale oplysninger. Oplysninger om
oprindelse er relevant for de forbrugere, som ønsker at tilvælge/fravælge kød fra specifikke lande under henvisning til
opvækstvilkår eller medicinering. Oprindelse bør alene omfatte dyrets bevægelser, mens det er levende, det vil sige, hvor det
er født, opvo kset og slagtet. Landet, hvor kødet er opskåret, bør ikke indgå i oprindelsesmærkning, men alene være en
sporbarhedsoplysning. Visse forbrugere ønsker ikke, at dyrene transporteres mere end højst nødvendigt og prioriterer derfor
ud fra en dyrevelfærdsbetragtning, at dyret er født, opvokset og slagtet i samme land. Forbrugerne har derimod ikke noget
imod, at kødet efterfølgende transporteres og opskæres. Kødbra nchens Fællesråd finder, at der bør etableres en standard for
angivelse af oprindelse, såfremt dyret er født, opvokset, slagtet og opskåret i forskellige lande.
Kødbranchens Fællesråd finder, at information omkring autorisationsnummer kun er relevant for det seneste led i kæden.
Det bør således kun være det seneste leds autorisationsnummer, som skal fremgå af mærkningen. Det skal være muligt at
danne et batch på grundlag af kroppe med samme karakteristika fra flere slagterier. Såfremt en gruppe dyr ikke kan omfatte
dyr slagtet på forskellige slagterier, vil det medf&o slash;re vidtrækkende konsekvenser for sektoren, idet adskillelse mellem
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0009.png
de forskellige slagterier vil medføre væsentlige meromkostninger, uden at det giver en forholdsmæssig større
forbrugerbeskyttelse. I praksis indkøber opskæringsvirksomhederne kroppe fra flere slagterier for at få tilstrækkelige
mængder af den ønskede kvalitet, og såfremt kroppene fra de forskellige slagterier skal holdes adskilt, vil
opskæringsvirksomhede rne fravælge de mindre slagterier, idet grupperne bliver for små og uhåndterlige. Sporbarheden sikres
på opskæringsvirksomhederne ved, at den enkelte krop er opmærket med dyrets CHR-nummer, og når kroppene føres ind i
opskæringslokalet, registreres CHR-numrene og gruppen dannes. Der er således fuld sporbarhed bagud i kæden.
Kødbranchens Fællesråd finder, kategoribetegnelserne for kalve varierer fra land til land, og obligatorisk mærkning med
dyrekategori kun kan accepteres, såfremt det sikres, at kategorien kalve kan rumme kalve op til 9 måneder og 180 kg. Rådet er
imod forslagets krav vedrørende modning og slagtedato. Rådet finder, at mærkning af, hvor hakkekød, afpuds og småkød er
produceret bør være frivillig. R ådet finder, at der ikke er brug for et logo. Kødbranchens Fællesråd finder det positivt, at der
indføres en indledende sagsbehandlingsfrist på 1 måned, men finder, at det bør kræves, at myndighederne indenfor denne
måned sender en bekræftelse på, at specifikationen er modtaget og ikke giver anledning til bemærkninger. Ellers har
virksomhederne ingen dokumentation over for samhandelsparterne for, at specifikationen er fremsendt og registreret.
FDB finder, at mærkning om slagtedato og oprindelse bør gøres obligatorisk snarest muligt, uanset at det elektroniske
identifikationssystem ikke er færdigt. Kun kød fra dyr, der er født før 21. april 1997 bør fritages. FDB ønsker, at de frivillige
ordninger kan bevares. FDB finder, at oplysning om sted for slagtning og opskæring er af mindre betydning for forbrugerne
set i forhold til oplysning om sted for fødsel og opvækst. Alle oprindelsesoplysninger bør gøres obligatoriske samtidigt. FDB
har svært ved at se, at forbrugerne kan have glæde af oplysninger om autorisationsnumre for slagteri og
opskæringsvirksomhed, specielt i de tilfælde, hvor disse virksomheder ikke er sidste håndteringsled. Autorisationsnumre for
hhv. slagteri og opskæringsvirksomhed, slagtedato og modningsperiode bør udelukkende være obligatorisk på engros-
pakninger. Oplysnin ger om slagtedato, modningsperiode og kvægkategori vil kun være af interesse for en begrænset
målgruppe. FDB ønsker "kvæg-kategori" nærmere defineret.
Horesta, Dansk Industri (Kødindustriens Fabrikantforening) og Københavns Kommune har ingen bemærkningser til
forslaget, og SID kan støtte forslaget.
Danske Slagtermestres Landsforening finder regelsættet så komplekst og umuligt at forstå, at der er behov for at starte på en
frisk, for at få et brugbart materiale. Dansk Supermarked Indkøb I/S finder det vigtigt at fastholde, at udgangspunktet for
forordningen er sporbarhed, som skal sikre udryddelse eller bekæmpelse af sygdom, og såfremt mærkning på salgsstedet skal
bruges hertil er en oplysningskampagne nødvendig. Dan sk Supermarked Indkøb I/S finder, at mærkning med
indentifikationsnummer for det enkelte dyr er fysisk umuligt på salgsstedet, og at slagtedato kun er relevant for de enkelte led
i sporbarhed. De Samvirkende Købmænd ser frem til en fremtidig mærkningsordning, der bygger på få, men til gengæld
præcise og relevante oplysninger, og ser gerne, at lovgivningen om mærkningen afstemmes, således at handlen er i stand til at
administrere og h åndtere ordningen på en for branchen rimelig økonomisk og håndterbar måde uden for mange problemer
og bureaukrati.
I forbindelse med høringer i §2-udvalget har Kødbranchens Fællesråd gentaget ovenstående bemærkninger til forslaget.
I forbindelse med høringen i Det Rådgivende Fødevareudvalg er der modtaget høringssvar fra Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, SID, Landbrugsraadet, Forbrugerrådet, Økonomaforeningen og FDB.
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet finder, at der bør arbejdes på, at den endelige oprindelsesmærkning bliver
etableret så hurtigt som muligt.. Landbrugsraadet, Forbrugerrådet, FDB og SID gentager ovenstående bemærkninger.
Økonomaforeningen tilslutter sig indførelse af mærkning og sporbarhed af kødvarer.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0010.png
Der er fremsendt grundnotat om begge dele af forslaget den 1. december 1999.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 12. november 1999, jf. supplerende aktuelt notat af 11.
november 1999 og den 10. december 1999 (forhandlingsoplæg - for så vidt angår forlængelsen af den gældende ordning), jf.
aktuelt notat af den 3. december 1999.
4. Det Mellemstatslige Skovpanel
Nyt notat
Baggrund
På rådsmødet forventes formandskabet at orientere om forhandlingerne i Det internationale Skovforum, IFF. IFF fik på
UNGASS (United Nations General Assembly Special Session) i 1997 til opgave "at identificere mulige elementer og arbejde
for enighed om internationale arrangementer og mekanismer, for eksempel et juridisk bindende instrument" til fremme af
forvaltning, bevaring og bæredygtig udvikling af alle typer af skove."
Den 4. og sidste samling i det internationale Skovforum (IFF4) finder sted i New York den 31. januar til 11. februar 2000.
IFF's tidligere 3 samlinger (IFF1-3) er afholdt den 1.-3. oktober 1997 i New York samt 24. august- 4. september 1998 og
3.-14. maj 1999 i Geneve.
Afrapporteringen fra IFF vil blive drøftet på 8. samling i FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD) under High-
Level Segmentet den 26.-27. april 2000, således at ministrene kan træffe beslutning om den globale skovproces' videre forløb.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om en mundtlig redegørelse fra
formandskabet.
Formål og indhold
IFF's mandat og arbejdsprogram omfatter 3 elementer:
I. Implementering af de internationale skovanbefalinger, der blev truffet på FN's konference om miljø og udvikling
(UNCED) i Rio 1992, dvs. Skoverklæringen samt kapitel 11 i Agenda 21 samt de 140 handlingsforslag, der blev
fremsat ved UNGASS i 1997 af Det internationale SkovPanel (IPF). IPF blev nedsat på tredje møde i FN's
Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD) i 1995 med den opgave at overvåge opfølgningen af anbefalingerne i
Agen da 21.
II. Overvejelser af uafklarede spørgsmål om bl.a. handel, finansiering, teknologioverførsel mv.
III. Forslag til globale arrangementer eller mekanismer, for eksempel et juridisk bindende instrument.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0011.png
Forslag om en global skovkonvention blev rejst ved Rio-konferencen i 1992. Ved IFF3 i maj 1999 lykkedes det at opnå
enighed om en række tekniske emner (Element II), ligesom der blev opnået visse fremskridt i spørgsmålet om handel og
miljø. Derimod er der endnu ikke enighed om formen og graden af forpligtethed på globalt niveau.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Konsekvenser
Danmark var et af de første lande, der med 12- punkts planen "Strategien for bæredygtig skovdrift" i 1994 implementerede
de internationale skovanbefalinger. Processen om det nationale skovprogram igangsat i 1999 imødekommer ligeledes de
internationale krav om bæredygtig skovdrift.
Høring
Der er afholdt møder i Kontaktgruppen for International Skovpolitik, der omfatter diverse NGO'er og offentlige
institutioner, der beskæftiger sig med natur- og skovpolitk, den 17. juni 1999 med henblik på afrapportering fra IFF3, og der
afholdes møde den 25. januar 2000 med henblik på forberedelse af IFF4.
Desuden var relevante nøglepersoner fra Kontaktgrupppen inddraget i udarbejdelsen af det danske bidrag til det regionale
møde i Madrid i oktober 1999 som led i Costa-Rica Canada initiativet. 92-gruppen deltog i mødet sammen med Skov- og
Naturstyrelsen.
Med notat af 6. december 1999 har 92-gruppen tilkendegivet sin holdning til de forestående forhandlinger i det internationale
skovforum vedrørende en eventuel kommende global skovkonvention.
Det fremgår heraf, at 92-gruppen som udgangspunkt støtter arbejdet hen imod en global skovkonvention eller et lignende
stærkt juridisk instrument og anser følgende elementer som nødvendige rammer for en global skovkonvention:
1. Nationale skovprogrammer.
2. Bevarelse og beskyttelse af skov, herunder at 10% af skovarealet tages ud af egentlig forstlig drift.
3. Bæredygtig udnyttelse af skovressourcer.
4. En indsats for genopbygning og genskabelse af ødelagte skov-økosystemer.
5. Ejerforhold omkring skovene og inddragelse af lokalbefolkninger.
6. Finansielle mekanismer.
7. International handel og bæredygtig skovforvaltning.
8. Forskning, kapacitetsopbygning og teknologioverførsel.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0012.png
5. (evt.) Hvidbog om fødevaresikkerheden
6. KOM (1999) 719
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen forventes på Rådsmøde (landbrug) den 24.-25. januar 2000 at fremlægge en hvidbog for den fremtidige
politik til fremme af fødevaresikkerhed i Fællesskabet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Kommissionen har oplyst, at den ønsker en aktiv politik på
fødevareområdet for at genskabe borgernes tillid til Fællesskabet.
Formål og indhold
Kommissionens hvidbog er netop modtaget den 12. januar 2000.
På basis af en foreløbig gennemgang kan følgende oplyses om hvidbogens indhold:
Kommissionen finder, at EU's fødevarepolitik skal være baseret på høje sikkerhedsstandarder, som sikrer beskyttelse og
forbedring af forbrugernes sundhed. Herudover skal der tages hensyn til miljøet.
Kommissionen forstår fødevaresikkerhed bredt, idet det omfatter kort- og langsigtede risici ved naturlige og tilsatte stoffer i
fødevaren. Ernæringsaspektet og forbrugeroplysning er også en del af fødevaresikkerhed.
Kommissionen ønsker, at den fremtidige fødevarelovgivning skal være sammenhængende og dække hele fødevarekæden fra
jord til bord. Kommissionen ønsker at reetablere og fastholde forbrugernes tillid til fødevarerne, lovgivningen og kontrollen,
og hvidbogens forslag skal medvirke hertil. Fødevarelovgivningen skal være fleksibel, så den løbende kan indrette sig på ny
videnskabelig rådgivning, nye produktionsmetoder og nye fund af trusler mod fødevaresikkerheden. Fødevarepolitikken skal
organiseres og koordineres bedre, og Kommissionen skal have mulighed for løbende at foretage tekniske ændringer.
Kommissionens hvidbog indeholder forslag til tiltag på en række specifikke områder, der bl.a. forventes at omhandle
følgende forhold:
•
Europæisk Fødevareagentur og videnskabelig rådgivning - Kommissionen styrkede i 1997 strukturen i den
videnskabelige rådgivning. Den videnskabelige rådgivning har, ifølge Kommissionen, med sin seneste beslutning om
UK kød i Frankrig vist, at den på trods af stort politisk pres er egnet til at træffe uafhængige videnskabelige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0013.png
beslutninger.
Kommissionen foreslår derudover etablering af en uafhængig europæisk fødevaremyndighed, som skal være ansvarlig
for risikovurdering og information om fødevaresikkerhedsforhold.
•
Rapid Alert System - varslingsproceduren skal forbedres og fremover omfatte hele foder- og fødevarekæden.
Dokumentation og sporbarhed skal støtte den offentlige kontrol. Varslingssystemet forventes at indgå som en opgave
for Fødevareagenturet.
•
Generel fødevarelov - Kommissionen agter i overensstemmelse med Kommissionens grønbog fra 1997 at fremsætte
forslag til en generel horisontal fødevarelov, som skal fastsætte de generelle principper for fødevaresikkerhed, herunder
forhold vedrørende videnskabeligt grundlag, producentansvar, sporbarhed, kontrol og gensidig anerkendelse af
nationale regler.
•
Foder - Kommissionen agter at fremsætte en række forslag til forbedring af reglerne for foder, som anvendes i den
animalske produktion, herunder bestemmelser om ingredienser, maksimumindhold af visse stoffer, godkendelse af
fodervirksomheder, rapid alert system for foder, autorisation og mærkning af novel feed, herunder foder fra
genmodificerede organismer og antibiotika og vækstfremmere.
•
Dyresundhed og dyrevelfærd - Det oplyses, at reglerne vedrørende dyresundhed vil blive gennemgået med henblik på
forbedringer, herunder forhold vedrørende zoonoser og mikrobiologiske forureninger som Salmonella, E-coli og
Listeria. Endvidere forventes Kommissionen at styrke indsatsen vedr. TSE og BSE. Forhold vedrørende dyrevelfærd
skal integreres i fødevarepolitikken.
•
Hygiejne - Det oplyses, at de mange forskellige bestemmelser skal samles til en samlet og gennemskuelig lovgivning.
Endvidere ønskes der fastsat maksimumsgrænser for visse uønskede mikroorganismer i fødevarer.
•
Forureninger og Pesticider - Kommissionen finder, at der er behov for standarder for forureninger gennem hele
fødevarekæden fra foder til fødevarer. Grænseværdier for restkoncentrationer af sprøjtemidler skal defineres, således at
der ikke er risiko for menneskers sundhed.
•
Novel food og Genetisk Modificerede Organismer - Kommissionen vil genoverveje de eksisterende undtagelser i
forbindelse med godkendelsesproceduren for markedsføring af Novel food, ligesom man vil færdiggøre og
harmonisere mærkningskrav.
•
Tilsætningsstoffer, pakkemateriale og bestråling - Det oplyses, at reglerne vil blive gennemgået med henblik på
forbedringer og revurdering af stofferne, herunder også enzymer og aromastoffer. Reglerne for materialer bestemt til
kontakt med fødevarer vil blive forbedret og udvidet til også at omfatte overflade-coatings. Kommissionen forventes,
at færdiggøre arbej det med udformning af listen over ingredienser, som må bestråles.
•
Kontrol - Kommissionen vurderer, at strukturen i det eksisterende kontrolsystem er logisk, og at den respekterer
nærhedsprincippet. Det europæiske kontrolsystem opererer på tre niveauer: egenkontrol i virksomheder,
medlemsstaternes nationale kontrol og revision af medlemsstaterne, som foretages af Food and Veterinary Office,
FVO.
Kommissionen ser dog behov for, 1) at der skabes ensartethed i kontrollen på forskellige områder samt betalingen
herfor; 2) at der skabes ensartethed i medlemsstaternes nationale kontrol; 3) at grænsekontrol ved EU's ydre grænser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0014.png
udvides til at omfatte alle produkter og ikke blot animalske produkter; 4) at Kommissionen, i modsætning til i dag, får
kompetence til at foretage kontrol i alle led i fødevarekæden.
•
Information - forbrugernes primære kilde til information om fødevaren er mærkningen. Mærkningen skal derfor leve
op til denne opgave. Andre informationskanaler skal også udnyttes. Informationen i forbindelse med krisesituationer
skal gøres pålidelig, hurtig og faktuel, og oplysninger om videnskabelig rådgivning, inspektioner og kontrol skal i større
udstræknin g gøres offentlig tilgængelig. Forbrugerne skal have vigtig og nøjagtig information, så de kan træffe
kvalificerede valg.
Kommissionen agter at foreslå ændring af mærkningsdirektivet, således at færdigpakkede levnedsmidler i alle tilfælde
mærkes med samtlige ingredienser, og således at ingredienser med kendte allergener skal fremgå af mærkningen.
Kommissionen finder fortsat at sundhedsanprisninger ikke skal kunne anvendes, men Kommissionen forventes at
indlede drøftelser om, hvorvidt anvendelse af funktionelle anprisninger og ernæringsanprisninger i visse tilfælde skal
tillades. Endvidere ønsker Kommissionen at bringe bestemmelserne om næringsdeklaration i overensstemmelse med
forbrugernes behov og forventninger.
•
Ernæring - Kommissionen agter at styrke arbejdet med at udarbejde en ernæringspolitik. Det forventes, at
Kommissionen ønsker større overvågning, dataindsamling og databehandling om befolkningens madforbrug med
henblik på udarbejdelsen af ernæringspolitikken. Endvidere forventes det, at Kommissionen vil foreslå en række
ændringer af reglerne for kosttilskud, n&a elig;ringstofpræparater og tilsætning af næringsstoffer til fødevarer.
•
Internationalt samarbejde - Kommissionen slår fast, at EU's holdning i kommende forhandlinger i WTO
sammenhæng vil have fødevaresikkerhed som den primære målsætning. Kommissionen ønsker at indgå yderligere
aftaler med tredjelande om veterinære og phytosanitære forhold, og Kommissionen ønsker at fortsætte arbejdet med
EU's optagelse i Codex Alimenta rius og OIE.
•
Tidsplan - Kommissionen har sat en frist for høringsrunden til udgangen af april 2000. Kommissionen oplyser, at de
konkrete forslag (i alt 84) forventes
•
fremsat i perioden marts 2000 til april 2002, med forudsat vedtagelse i Rådet inden udgangen af 2002.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil blive hørt om såvel Hvidbogen, som om de konkrete forslag.
Konsekvenser
De lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser af hvidbogen vil først kunne vurderes
endeligt, når de konkrete lovgivningsforslag efterfølgende forelægges Rådet.
Det forventes, at hvidbogens tiltag vil hæve beskyttelsesniveauet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0015.png
Høring
Ved en foreløbig skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg har Landbrugs-raadet givet udtryk for, at man mener, at
det er afgørende, at de nye tiltag på fødevareområdet baserer sig på et videnskabeligt grundlag samt at lovgivningen
implementeres ens i alle medlemsstater.
Mejeriforeningen finder, at de områder, som forventes at indgå i hvidbogen alle er vigtige for at sikre fødevaresikkerheden.
Endvidere finder man, at etableringen af et EU-fødevareagentur kan være en god idé, navnlig set i lyset af den store eksport
og samhandel med andre lande som Danmark har.
Bemærkningerne er gentaget i §2-udvalget (landbrug).
FødevareIndustrien i Dansk Industri kan fuldt ud tilslutte sig, at der som opfølgning på Europa-Kommissionens Grønbog
fra 1997 gennemføres en horisontal og sammenhængende fødevarelovgivning i EU omfattende blandt andet de emner, som
hvidbogen forventes at indeholde forslag til. I den forbindelse lægges der særlig vægt på spørgsmålene vedrørende
risikovurdering og -styring (lovgivning og kontrol) i f ødevarelovgivningen. FødevareIndustrien kan støtte, at der arbejdes
videre på at få etableret et uafhængigt europæisk fødevareagentur.
§2-udvalget (landbrug), Det Rådgivende Fødevareudvalg samt en bredere høringskreds vil blive hørt om hvidbogen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. december 1999 (orientering), jf. aktuelt notat af den 3. december
1999.
Der vil snarest blive fremsendt et grundnotat om forslaget.
6. (evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv til ændring af direktiv 64/432/EØF om
veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin.
KOM (1998) 81
Genoptryk af aktuelt notat af den 4. november 1999
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1998) 81 endelig udgave af 2. juni 1998 fremsendt forslag om ændring af Rådets direktiv
64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for EF med kvæg og svin.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF
artikel 251. Efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse er retsgrundlaget ændret til TEF artikel 152.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0016.png
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget er fremlagt med henblik på at sikre funktionen af det indre marked.
Formål og indhold
Som følge af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og
svin, ændret og ajourført ved Rådets direktiv 97/12/EF, skal der oprettes elektroniske databaser i alle EU-medlemslande
med oplysninger om kvæg og svin samt flytninger heraf. Etableringen af disse databaser er også et led i ordningen for
identifikation og registrering af kvæg, som omhandlet i R&ar ing;dets forordning (EF) nr. 820/97 af 21. april 1997 om
indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.
Forslaget indeholdt i KOM (1998) 81 vedrører artikel 14 i 64/432/EØF og skal sikre, at databaserne bliver operationelle og
at der kan udveksles oplysninger mellem de forskellige nationale baser i forbindelse med handelen inden for EF. Dette skal
ske ved, at der ved kommissionsbeslutning i Den Stående Veterinærkomité fastlægges de betingelser, der skal være opfyldt,
før en database er fuldt operationel, og som Kommissionen vil kræve opfyldt, før databasen godkendes.
Det tidligere finske formandskab har med udgangspunkt i Kommissionens forslag udarbejdet et oplæg, hvori det
præciseres, at ændringen af artikel 14 alene vedrører registreringen af svin, idet de fleste lande er langt bagefter med
udviklingen af databaser for disse dyr (For kvæg er medlemslandene længere fremme med arbejdet - Kommissionen har
pr. 1. oktober 1999 godkendt den danske database for kvæg).
Samtidig fastsættes med oplægget fra det tidligere finske formandskab ved en ændring af artikel 18 tidsfristen for,
hvornår databaserne skal være fuldt operationelle. For kvæg sættes datoen til den 31. december 1999, som det
oprindeligt var bestemt, men for svin udsættes tidsfristen med 3 år til den 31. december 2002. Til gengæld skal der
anvendes en tre-trins-procedure, hvorefter omfanget af registreringen årligt intensiveres for senest p r. 31. december
2002 også at indeholde registreringer af alle flytninger af svin.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har på sin samling i juni 1998 godkendt Kommissionens oprindelige forslag.
Gældende dansk ret
Lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993.
Registrering af kvæg og svin er i Danmark reguleret ved bekendtgørelse nr.982 af 21. november 1996 om registrering af
besætninger og andre samlinger af dyr i CHR, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 49 af 26. januar 1999.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Vedtagelse af forslaget kan have begrænsede statsfinansielle
konsekvenser, idet der må forudses behov for tilretning af det Centrale HusdyrsbrugsRegister (CHR).
Forslagets vedtagelse forventes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0017.png
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat af 25. august 1999.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 1999 (orientering), jf. aktuelt notat af den 4.
november 1999.
7. (Evt): Forslag til Rådets beslutning om den samlede EF-støtte til udryddelse af klassisk
svinepest i Nederlandene i 1997
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved et møde i Den Stående Veterinærkomité (dyresundhed) den 7. december 1999 fremsat forslag om
udkast til Kommissionens beslutning om den samlede EF-støtte til udryddelse af klassisk svinepest i Nederlandene i 1997.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet,
senest ændret ved Kommissionens beslutning 94/370/EF, særlig artikel 3, stk. 3 og 5.
Forslaget blev behandlet den 7. december 1999 i Den Stående Veterinærkomité, hvor det ikke kunne vedtages. I henhold til
procedurereglerne forventes forslaget herefter forelagt for Rådet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at EF kan yde støtte til medlemsstaternes udgifter til udryddelse af klassisk svinepest, og at den
samlede EF-støtte til Nederlandene efter udbruddet af sygdommen i 1997 nu bør fastsættes, efter at der er ydet to forskud.
Formål og indhold
I 1997 udbrød klassisk svinepest i Nederlandene, og i 1998 indgav Nederlandene anmodning om refusion af visse udgifter i
forbindelse med bekæmpelse af sygdommene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0018.png
På grundlag af Kommissionens beslutninger 98/25/EF og 99/18/EF om EF-tilskud til udryddelse af klassisk svinepest i
Nederlandene blev to forskud udbetalt til Nederlandene på tilsammen ca. 74,5 mio. EUR (554,6 mio. DKK). Forskuddene
udgjorde imidlertid ikke hele det beløb, som Nederlandene er berettiget til.
Kommissionen finder det nu hensigtsmæssigt ved forslaget at fastsætte den samlede refusion/EF-støtte til Nederlandene for
1997, og Kommissionen har i forbindelse med landets bekæmpelse af klassisk svinepest undersøgt, om Fællesskabets
gældende veterinærregler og betingelser for tildeling af EF-støtte er blevet opfyldt. På baggrund af disse undersøgelser er
Kommissionen af den opfattelse, at Nederlandene ikke er berettig et til refusion for samtlige af de af Nederlandene forelagte
udgifter.
Efter forslaget skal der udbetales et restbeløb på ca. 35,5 mio. EUR (264,3 mio. DKK), således at den samlede støtte vil
udgøre ca. 110 mio. EUR (818,9 mio. DKK).
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
En vedtagelse af forslaget til Kommissionens beslutning skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Ved høring i §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet lagt vægt på, at støtten udbetales til Nederlandene.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om det bidrag, som skal betales til Det Internationale
Olivenolieråds (IOR) reklamefond i forbindelse med oplysningskampagnen i 2000/2001, der tager
sigte på at forøge forbruget af olivenolie og spiseoliven i tredjelande.
KOM (1999) 653
Nyt notat
Baggrund
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0019.png
Kommissionen har ved KOM (1999) 653 af 7. december 1999 meddelt Rådet det bidrag, som skal betales til Det
Internationale Olivenolieråds (IOR) reklamefond i forbindelse med oplysningskampagnen i 2000/2001, der tager sigte på at
forøge forbruget af olivenolie og spiseoliven i tredjelande. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 9. december 1999.
Efter artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 136/66 af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles
markedsordning for fedtstoffer, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1638/98, kan Fællesskabet direkte eller indirekte
gennemføre informationsforanstaltninger og andre foranstaltninger for i medlemsstaterne eller tredjelande at fremme
forbruget af olivenolie og spiseoliven produceret i Fællesskabet. Ifølge artikel 11, stk. 2, i nævnte forordning skal
Kommissionen meddele Rådet programmet for de foranstaltninger, som den påtænker at iværksætte i løbet af det eller de
kommende produktionsår.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelse af den
fælles landbrugspolitik (den fælles markedsordning for fedtstoffer).
Formål og indhold
Som medlem af den internationale overenskomst om olivenolie og spiseoliven, der sidst er blevet forlænget til den 31.
december 2000, skal Fællesskabet hvert år bidrage til Det Internationale Olivenolieråds reklamefond, der tager sigte på at
forøge forbruget af olivenolie og spiseoliven i tredjelande.
Fællesskabet har i mange år indbetalt et obligatorisk bidrag og et frivilligt bidrag, der i 1999 nåede op på 5.706.450 EUR
(42.479.384 DKK). Programmet vedrører hovedsageligt foranstaltninger for information, uddannelse og forskning, der
gradvis blev iværksat i forskellige tredjelande.
I betragtning af de meget positive resultater med hensyn til forøgelse af forbruget af olivenolie i de lande, hvor IOR's
forbrugsfremmende programmer gennemføres, og fremtidsperspektiverne for udviklingen i udbuddet af olivenolie i
Fællesskabet mener Kommissionen, at det er nødvendigt at fortsætte den forbrugsfremmende aktivitet i visse tredjelande via
Det Internationale Olivenolieråd.
I juli 1999 forelagde Det Internationale Olivenolieråd Kommissionen et aktionsprogram, der skal iværksættes i
produktionsåret 2000/2001, samt en fordeling af det budget, der foreslås til finansiering af disse aktioner. IOR's budget til
programmet andrager 6.123.650 EUR (45.585.062 DKK).
I betragtning af de finansielle bidrag, der er afsat på budgettet for 2000 til forbrugsfremmende foranstaltninger i tredjelande,
og muligheden for, at der i disse lande iværksættes forbrugsfremmende foranstaltninger for andre produkter i 2000, finder
Kommissionen det rimeligt, at midlerne til reklamefonden for olivenolie nedsættes en smule. På grund af de store
investeringer, der allerede er gennemført i denne sektor, og på trods af udvidelsen af anvendelsesområdet for disse
forbrugsfremmende foranstaltninger, er Kommissionen overbevist om, at denne tilpasning af budgetmidlerne på ingen måde
formindsker effektiviteten af de foranstaltninger, som IOR har planlagt. Kommissionen foreslår således budgettet tilpasset, så
det samlet udgør 5.659.270 EUR (42.128.171 DKK). Kommissionen foreslår, EU's finansielle bidrag for produktionsåret
2000/2001 fastsat til 5.499.120 EUR (40.935.999 DKK), hvoraf det obligatoriske bidrag udgør 404.850 EUR (3.013.744
DKK). Dette forslag til det samlede bidrag er en nedsættelse på 3,7 % i forhold til det samlede bidrag for det foregående
produktionsår.
Udtalelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0020.png
Europa-Parlamentet skal ikke høres (meddelelse til Rådet).
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har fundet, at der afsættes uforholdsmæssigt store midler til fremme af forbruget af olivenolie og
spiseoliven på bekostning af andre varer.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9. Forslag til Rådets forordning om informationsforanstaltninger vedrørende den fælles
landbrugspolitik
KOM (1999) 536
Genoptryk af grundnotat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 536 af 26. oktober 1999 fremsendt forslag til Rådets forordning om
informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. oktober 1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-
Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at ordningen betragtes som et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Kommissionen foreslår, at bl.a. landbrugsfaglige organisationer, forbruger- og miljøbeskyttelsesforeninger skal kunne opnå
støtte til fremlæggelse af årlige aktivitetsprogrammer. Også andre, herunder offentlige myndigheder, universitetsinstitutioner
og medier kan opnå medfinansiering af informationsaktiviteter. Desuden gives der i forslaget Kommissionen mulighed for
selv at gennemføre informationsforanstaltninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0021.png
For så vidt angår informationsforanstaltninger, som andre end Kommissionen skal gennemføre, udgør den maksimale
finansieringssats 75 % af de støtteberettigede udgifter.
Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik kan EUGFL,
Garantisektionen, finansiere foranstaltninger, der træffes med henblik på information om den fælles landbrugspolitik.
Dermed bliver det ifølge Kommissionen også nødvendigt, at der vedtages en basisretsakt i overensstemmelse med artikel 22,
stk. 1, i finansforordningen og den interinstitutionelle aftale af 13. oktober 1998.
Der er imidlertid i vid udstrækning tale om en fortsættelse af en hidtidig anvendelse af midler fra EU's budget til
informationsforanstaltninger.
Det foreslås, at der bliver tale om "direkte forvaltning", således at det er Kommissionen, som udbetaler midlerne og også selv
forestår kontrollen med deres anvendelse. De af Kommissionen bemyndigede medarbejdere kan kontrollere disse
foranstaltninger på stedet, herunder ved stikprøver.
I lyset af de drøftelser, der har været om forslaget, har formandsskabet fremlagt en kompromistekst. Hovedpunkterne i
denne er følgende:
•
Den maksimale finansieringssats nedsættes til 50 % som hovedreglen, men dog således, at den i visse tilfælde kan
forhøjes til 75 %.
•
Det anføres i teksten, at nødvendige gennemførelsesbestemmelser fastsættes efter forvaltningskomitéprocedure.
•
Det anføres, at Kommissionen informerer forvaltningskomiteen om udgifterne, som følger af forordningen.
•
Informationsforanstaltninger kan også berøre tredjelande.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Der er budgetteret med udgifter på 4,5 mio. EUR (33,5 mio. DKK.) årligt fordelt på 3 mio. EUR (22,3 mio. DKK) til
samfinansiering af årlige aktivitetsprogrammer, 0,5 mio. EUR (3,7 mio. DKK) til samfinansiering af punktforanstaltninger og
1,0 mio. EUR (7,4 mio. DKK) til finansiering af aktiviteter iværksat på Kommissionens initiativ.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har De danske Landboforeninger opfordret til, at der gives prioritet til de områder, der kan oplyses
bedre.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0022.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat den 11. januar 2000.
10. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/53/EØF
minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse fiskesygdomme
KOM (1999) 437
om
Genoptryk af grundnotat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 437 endelig udgave af 9. september 1999 fremsendt forslag til Rådets direktiv om
ændring af direktiv 93/53/EØF om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse fiskesygdomme. Forslaget
er oversendt til Rådet den 21. september 1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-
Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Direktiv 93/53/EØF fastlægger, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe, hvis sygdommen infektiøs lakseanæmi
(ISA) bryder ud. Denne sygdom, der angriber atlanterhavslaks, medfører store tab for de angrebne akvakulturbrug.
Foranstaltningerne i direktivet har til formål at udrydde sygdommen på EF´s område, hvis den skulle bryde ud der.
I maj 1998 forekom der et udbrud af ISA i Skotland. Kommissionen finder, at den måde, de skotske myndigheder
gennemførte foranstaltningerne på, har vist, at der kan foretages forbedringer, der både giver mulighed for en effektiv
bekæmpelse af sygdommen og for i størst muligt omfang at tage hensyn til de sygdomsramte områders interesser.
Formål og indhold
Med det foreliggende forslag ændres forpligtelsen til straks at fjerne dyrene fra et sygdomsramt brug til en forpligtelse til at
fjerne dyrene inden udløbet af en frist, der fastsættes af myndighederne under hensyn til situationen i det pågældende område
og under overholdelse af de generelle forpligtelser i direktivet.
Kommissionen finder det sandsynligt, at ISA vil kunne bekæmpes bedre, hvis der foretages vaccination, hvilket efter de
gældende regler ikke er tilladt. Forslaget indebærer derfor, at kravene i direktivet ændres, så der indføres en procedure, der
muliggør vaccination ved et udbrud af liste I-sygdomme (for tiden kun ISA) og fastlæggelse af betingelserne for en sådan
vaccination. Det vil fortsat være forbudt at vaccinere mod liste II-sygdomme (fiskesygdommene VHS og IHN) i godkendte
zoner og brug og i zoner og brug, for hvilke der allerede er indledt godkendelsesprocedure.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464567_0023.png
Der foreligger et kompromisforslag fra det tidligere formandskab, som indebærer, at vaccination også ved liste I-sygdomme
som hovedregel er forbudt, men at der kan gives dispensation under overholdelse af den nævnte procedure og af nærmere
fastlagte betingelser.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Foranstaltninger til bekæmpelse af fiskesygdomme gennemføres i Danmark i henhold til bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober
1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk. Bekendtgørelsen er under ændring.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat den 19. november 1999.