Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 670
Offentligt
1464563_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 670)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
PØU, Alm. del - bilag 60 (Løbenr. 12783)
SAU, Alm. del - bilag 359 (Løbenr. 12860)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
3. marts 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. marts 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 13. marts 2000 - vedlægges Økonomiministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen for rådsmødet, decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 1998 samt
rigsrevisors notat af 1. februar 2000 til statsrevisorerne om Den Europæiske Revision srets årsberetning, revisionserklæring
og særberetninger for regnskabsåret 1998.
Det bemærkes, at bilagsmaterialet ikke er produceret i centraladministrationen, og det forefindes ikke i elektronisk form.
Aktuelt
notat
vedrørende
forelæggelserne
af
Rådsmøde
(økonomi-
og
finansministre) den 13. marts 2000 i Folketingets Europaudvalg den 10. marts
2000
Hermed vedlægges følgende aktuelle notater til brug for mødet i Folketingets
Europaudvalg den 10. marts 2000:
1. Gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten (s1-2)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464563_0002.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råds ekstraordinære møde om beskæftigelse,
økonomiske reformer og social samhørighed den 23.-24. marts 2000 i Lissabon.
(supplerende materiale følger)
2. Beskatning
a. Beskatning af flybrændstof - fremlæggelse af meddelelse fra Kommissionen (s
3-4)
2. Meddelelse om decharge for 1998-budgettet (s 5-8)
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 25. februar
2000 vedrørende ECOFIN den 28. februar 2000
Dagsordenspunkt 1:
og vækstpagten -
Opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer
Nyt notat
Implementering
af
stabilitets-
Baggrund
Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes
økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for
euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som
et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og
konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.
Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC),
der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en
udtalelse om programmet.
På ECOFIN-rådsmødet den 13. marts ventes en behandling af de
stabilitetsprogrammer for Frankrig, Luxembourg, Portugal og Østrig.
opdaterede
Indhold
Stabilitetsprogrammerne for Frankrig, Luxembourg og Portugal er netop modtaget.
Folketingets Europaudvalg vil modtage et supplerende notat hurtigst muligt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464563_0003.png
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer
har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Danmarks eget konvergensprogram er der
fremlagt en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de
overordnede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om
finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af
den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske
politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN-rådet.
Eurolandene fremlægger stabi litetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger
konvergensprogrammer som et led i den multilaterale overvågning og koordination,
der gennemføres på fællesskabsplan.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om medlemslandenes
opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer. Folketingets Europaudvalg har
modtaget notater vedrørende de første stabilitets- og konvergensprogrammer fra
de omtalte lande forud for møderne i Europaudvalget den 5. februar 1999 f.s.v.a.
Portugal og den 12. marts 1999 f.s.v.a. Frankrig og Luxembourg.
6 kt J. nr. 2000-629-33
marts/10/2000
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464563_0004.png
Notat til Folketingets Europaudvalg den 10. marts 2000 vedrørende ECOFIN den 13. marts
2000 om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Den Økonomiske og
Sociale Komité samt Regionsudvalget om beskatning af brændstof til fly, KOM(2000)xxx.
Kommissionens meddelelse er endnu ikke modtaget officielt og notatet er baseret på et foreløbigt udkast, vi har modtaget
underhånden.
1. Baggrund.
Efter Rådets direktiv 92/81/EØF af 19 oktober 1992 vedrørende afgiftsstrukturerne for mineralolier er brændstof til fly
fritaget for afgift.
I Kommissionens forslag til energibeskatning (KOM(97)30), som Kommisionen i 1997 fremsatte til afløsning af direktiv
92/81/EØF, foreslås det at beskatte flybrændstof, såfremt det ikke strider mod internationale forpligtelser. Medlemslandene
vil ifølge forslaget dog kunne beskatte brændstof til nationale flyvninger samt flyvning til andre medlemslande på bilateral
basis. Dette forslag behandles stadig i Rådet, og der henvises til tid ligere fremsendte notater.
Som et resultat af drøftelserne i Rådet, anmodede ECOFIN i juni 1997 Kommissionen om at belyse spørgsmålet om en
afgift af flybrændstof nærmere. Kommissionens meddelelse er en reaktion herpå. Kommissionen vil præsentere meddelelsen
på ECOFIN-mødet.
2. Indhold.
Kommissionens meddelelse er baseret på en konsulentrapport, der belyser virkningerne af forskellige afgifts-scenarier. Der er
i alle tilfælde tale om en traditionel afgiftsmodel. Som udgangspunkt konkluderes, at de provenumæssige, miljømæssige og
andre virkninger i væsentlig grad afhænger af afgiftens størrelse og beskatningsområdet, dvs. om kun EU-flyvninger eller også
alle flyvninger til/fra EU skal være omfattet af af giften.
For så vidt angår virkningen på CO2-emissioner når rapporten frem til, at der ved en relativ høj afgift (245 ECU/1000 l) og
en bred beskatning vil kunne opnås en reduktion på omkring 1,4% af emissionerne fra transportsektoren og 0,34% af EU´s
samlede udledninger. Den valgte model er også brugt til at belyse andre virkninger, herunder makroøkonomiske.
Meddelelsen omhandler endvidere en række andre forhold omkring en afgift af flybrændstof og peger navnlig på problemet
med afgiftsfrit brændstof, der kan tankes i trafikken med tredjelande, samt de juridiske aspekter i relation til Chicago
Konventionen, som indeholder en international regulering af brændstof, som allerede befinder sig ombord i et fly.
Kommissionen konkluderer på den baggrund, at Rådet bør fremskynde behandlingen og vedtagelsen af
energibeskatningsforslaget samt at EU bør intensivere bestræbelserne for, at der inden for rammerne af ICAO, og særligt i
forbindelse med den næste samling i 2001, kan indføres en beskatning af flybrændstof.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464563_0005.png
3. Gældende dansk ret.
Danmark har ingen afgift på flybrændstof.
4. Lovgivning, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Ingen.
5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Meddelelsen har ingen henvisninger hertil. Det vil mindske de konkurrencemæssige effekter, hvis afgiften indføres på
multilateralt niveau, f.eks. EU.
6. Tidligere forelæggelser.
Sagen har ikke tidligere været forelagt udvalget.
UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.D.9-0-1998
Nordgruppen 2 bilag
Bidrag til aktuelt notat for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 13. marts 2000: Decharge 1998 - Revisionsrettens
årsberetning og særberetninger.
Nyt notat
1. Baggrund
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464563_0006.png
På rådsmødet forventes vedtaget henstilling til Europa-Parlamentet om at give decharge til Kommissionen for 1998-
budgettet på baggrund af Revisionsrettens årsberetning for 1998 samt Revisionsrettens særberetninger, jfr. TEF art. 276.
Kommissionen forventer endvidere at præsentere en handlingsplan for forbedring af finanskontrollen i lyset af
Revisionsrettens bemærkninger. Henstillingen afspejler Kommissionens reformstrategi og herunder især de konkrete forslag
vedrørende styrkelse af finanskontrol og bekæmpelse af svig. Disse omfatter bl.a. styrkelse af Kommissionens
kontrolprocedurer og opstramning af de interne forretningsgange, herunder decentralisering af finanskontrollen, oprettelse af
en uafhængig, central intern revisionstjeneste, etablering af en central finanstjeneste, samt styrkelse af finansforvaltningen og
kontrol i de enkelte generaldirektorater.
1. Formål og indhold
Årsberetningen indeholder dels Revisionsrettens beretning om aktiviteterne i forbindelse med det almindelige budget og den
6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond, dels en revisionserklæring om regnskabets rigtighed og lovformelighed.
Revisionsretten har i lighed med praksis for regnskabsåret 1997 valgt at offentliggøre resultaterne af revisioner vedrørende
specifikke emner i en række særberetninger, som årsberetningen såled es skal ses i sammenhæng med.
Revisionsretten anfører, at regnskabet for 1998 i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU's indtægter og udgifter og den
finansielle stilling. Revisionsretten påpeger dog en række svagheder i såvel Kommissionens som medlemslandenes forvaltning
af EU-midlerne.
Revisionsretten understreger, at der er svagheder i regnskabssystemerne, der medfører, at regnskabsoplysningerne i nogle
tilfælde er ukorrekte eller ufuldstændige. Dette medfører et så væsentligt antal substansfejl (dvs. fejl, der har
direkte betydning for de udbetalte beløb) og formelle fejl, at Retten heller ikke i år kan afgive en erklæring om, at de
transaktioner, der ligger til grund for Kommissionens betalinger, er lovlige og formelt rigtige. Revisionsretten bemærker, at
der procentvis var lige så mange substansfejl i 1998 som i de foregående år.
I den del af årsberetningen, der vedrører budgettets finansiering, anfører Revisionsretten, at revisionsresultaterne fsva. det
traditionelle egne indtægter generelt var tilfredsstillende . Dog var de særskilte regnskaber, medlemslandene fører, behæftet
med væsentlige fejl, som bevirker, at de samlede fordringer ikke er opført med det rigtige beløb på den konsoliderede
balance. Fsva. moms-indtægterne bemærker Revisionsretten, at det er medlemslandenes opgave at sikre effektiv inkassering i
overensstemmelse med lovgivningen og inden for de fastsatte frister. Revisionsretten bemærker i denne forbindelse, at
Kommissionen erkender, at forskelle i fortolkning og anvendelse af de fælles momsregler på nuværende tidspunkt bevirker,
at moms-ordningen ikke er neutral, og at det gør forholdene særdeles komplekse.
Hvad angår den fælles landbrugspolitik bemærker Revisionsretten, at regnskabet for EUGFL, Garantisektionen, generelt er
rigtigt. Retten konstaterer dog, at de underliggende transaktioner igen er behæftet med for mange substansfejl, som indvirker
på lovligheden og på de udbetalte beløb. Revisionsretten konstaterer endvidere, at der er formelle fejl i mere end hver
syvende transaktion.
På strukturfondsområdet bemærker Revisionsretten, at mange foranstaltninger var finansieret på betingelser, der ikke var i
overensstemmelse med principperne og procedurerne for Fællesskabets politikker samt at de foranstaltninger, der er iværksat
for at råde bod på dette, ikke har været særlig effektive.
Hvad angår bistand til tredjelande bemærker Revisionsretten, at regnskabet er ufuldstændigt og dermed ikke rigtigt, og at
Kommissionens analyse af den økonomiske forvaltninger i den foreliggende form hverken er anvendelig eller fuldstændig.
Revisionsretten bemærker endvidere, at ordningen for teknisk og administrativ bistand til programmer trods de bebudede
reformer stadig er kompleks og uigennemskuelig, navnlig i forbindelse med bistand til østlandene. De g&aeli g;ldende
bestemmelser for ordningen er så vage, at de ikke giver sikkerhed for, at udgifterne holdes inden for de beløbsrammer,
budgetmyndigheden har fastlagt. I 1998 er der ikke aflagt korrekt regnskab for ordningen.
Det er et generelt kritikpunkt fra Revisionsrettens side, at Kommissionen i alt for høj grad anser udnyttelsesgraden af
bevillingerne for at være den væsentligste indikator for målopfyldelse. Retten opfordrer således Kommissionen til at fokusere
mere på egentlig mål- og resultatstyring af EU's aktiviteter og ressourceforbrug.
Fsva. Danmark har Revisionsretten ikke fundet anledning til bemærkninger i sager af større omfang. Dog nævnes Danmark i
forbindelse med Kommissionens håndtering af Rettens tidligere revision af eksport af feta fra Danmark, ligesom Retten har
bemærkninger til de danske procedurer for uddelegering af ansvar i forbindelse med udbetaling af landbrugsstøtte. Fsva.
Feta-sagen har Revisionsretten dog bemærket, at det beløb, Kommissionen har udelukket som fø lge af resultaterne af
Rettens revision af eksport af Feta fra Danmark, ikke er stort nok. Rettens bemærkninger vedrørte de danske myndigheders
beslutning om ikke at tage hensyn til resultaterne af nationale laboratorieanalyser af bl.a. vand- og fedtindholdet i Fetaost i
perioden 1990-1994. Mht. udbetaling af landbrugsstøtte pågår der en drøftelse med Kommissionen om anvendelsen af EU-
direktoratets interne revisionstjeneste. Fødevareministeriet har på den baggrund udbudt attesteringsopgaven i licitation med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464563_0007.png
henblik på at sikre en ekstern revision.
Kommissionen venter at præsentere en handlingsplan for forbedring af finanskontrollen i lyset af Revisionsrettens
bemærkninger, hvor Kommissionen sektor for sektor gennemgår planer for opfølgning på Rettens anbefalinger med henblik
på at reducere den høje fejlmargin og opnå positiv decharge. Ca. 80% af EU's udgifter afholdes i forbindelse med den fælles
landbrugspolitik (EUGFL, Garantifonden) samt strukturfondsmidlerne. Kommissionen anfører, at da disse midler
hovedsageligt udbetales af medlemsstaterne vil en stor del af opfølgningen på Rettens bemærkninger omfatte øget fokus på
kontrolprocedurer i forhold til medlemsstaternes forvaltning af EU-midlerne.
1. Statsfinansielle lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelsen af henstilling om decharge har ingen umiddelbare statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Dechargeproceduren udgør en integreret del af EU's finansielle bestemmelser og nærhedsprincippet vurderes på den
baggrund ikke at have betydning for sagen.
1. Høring
Rigsrevisionen er i henhold til Traktaten samarbejdspartner for Den Europæiske Revisionsret i Danmark. Dette indebærer, at
Rigsrevisionen altid deltager i Rettens revisionsbesøg, når de gennemføres i Danmark, ligesom al korrespondance og kontakt
i øvrigt med Den Europæiske Revisionsret sker med og gennem Rigsrevisionen. Rigsrevisoren har på den baggrund
udarbejdet et notat om årsberetningen til statsrevisorerne (vedlagt).
1. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 29.
november 1999.