Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 674)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
3. marts 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Arbejdsministeriets grundnotat vedrørende forslag til Rådets
direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, KOM (1999) 565
endelig udgave.
Arbejdsministeriet
Dato: 29. februar 2000
løbenr: AM0097
Grundnotat om Forslag til Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv
KOM (1999)565 endl. udg.
Resume
Forslaget har hjemmel i EF-Traktatens artikel 13 og kan således vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-
Parlamentet. Hensigten med forslaget til Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv er at fastsætte generelle rammebestemmelser om overholdelse i medlemsstaterne af princippet om
ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forslaget
dækker adgang til beskæftigelse og erhverv, selvstændig erhverv, herunder forfremmelse, erhvervsuddannelse,
ansættelsesvilkår samt medlemskab af visse organisationer.
Der er således tale om flere diskriminationskriterier end man har i den danske forskelsbehandlingslov, der ikke omfatter alder
og handicap.