Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 972
Offentligt
1464548_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 972)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
28. april 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 5. maj 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (arbejds- og socialministre)
den 8. maj 2000 - vedlægges Arbejdsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
8. kontor
AM0101
26.april 2000
Sag nr. 7113-
Opgave nr. aktuelt notat
/¹_*¾Y__cÃ___6ÚMȳÇ9:-y_cG7u¹t¹-6Æ`aôV_;z__/ö:§vò_¸/Ï4aRøI_ôÙ Vú!Y_eÑ1©ü6"__×y_ö_____-
3ÙfÞ_R_ÀãÂU"_÷_§¸___6W^ú8Ò_Þ¶Ø*]A_R!â xÌ:(___cÏb__s_^'á_ÑwÛ>_h Bôõm¸9-z_r_`_0a__WN.ga5s_>ZÇü/ä©ú__:¨ÌÐ%
uÂ_ò_¿b, ¡_G_n-M°K«¯ë' "_êY,®¾Y]. __k3.ð__té'ü_ûö__v___['±^ó_-÷___¨ïú__n_¸÷Ëð[__¼Ë úX^__-Ù%__«_é§DSá_!
_Ñ×_ØZ:D_-¥_Áw_"£*__J·#_ó_ÙÒÖ___Á__ªÄ_k__× À_.3l___ÂþÔà®_ø|_÷L>_/·ë_¡·__À¼F·-÷kú_ä¨__º¨___|Ì*R___-_Ú_xÁ_ __+_L(_¢
_ë"è"@wÃð2Ã___&Uc irc;i~___,©_íh_*_z_N2__A_ÉÇ_1T=g-ÒL¹G¡*_`³ Îá___ð__�½_L_¼__°
¡*K__zkë-×Z3_Ú__í_Yïå__ARÝ^.¿_WƱ__Þ_"nJ a_2_ _õ+_À=<'d&_oJ__ìQÑ¿¬w_nÎ(_M_x-Ü@£Y_²ó-_î(@Ê>_ê|¾M³_ã'Yµ³*õ3<
( k$â£_ALߣ'_8__�½÷¢!_¥_(Õ_¼~_Gß_*Ã_ÈO"__âÑ_*_ìÊì_ÑÈ___¬F³E÷__öQ _« "¾×____Ì®"%
ÁÆh_jÏ_Ä<Ä_>¹Þ=£é___<n__ÈkY=5lµñ J°¥u�½0*_å÷©_�½Ác@_.rª2_ÊÆÔh__I_y*µ!4ÙW»Aãê_QÕf___º_"¥®á_VQ?_Á_
_Ì<íÉ_u»é___1O_ªÑôØ_l4ÖÆ%ºL_7¼Ìf_=$_?±[Ûåõ_æÌXÿbÕCô*ö___/³Ù'm yï___añ¡-Ù,aÙ___¸_&Ccedi
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0002.png
l;a_ò2óô___xzÀËÌÓ_-e-Ý<¾g__â_3-ûf·)__z×û:yÏ_ i+³r×__>P7eñÌ--2Ko_?_wÔ;_yÔ´"_²L_Ð;J¬_ã_'ídö___éÝ_k_=ã§*ÌØ�½ú_
ðí§§J__¡Ûàp__ß~z_ÚÈLÑd_Å_õ|_Ï__2«_2ÕPúàÛO_@+_a1_U_ôÁ·___2«lg¡ _¾�½_"iú_à;qÑ"5-_q")_.îh_&uc
irc;<C'þÜ_WJ'_�½cdc_aQæ__èÝ_´¼×Ó3Ù_°J*²]J ÐTfr¸»&ø©öi°®îò_$vv÷_2Ãw=n__j_=Xüí%ºë_)eö(Ô¥aËM"Ê_Í=#D_åÝ&4B3
·F&®k_÷KÒ"O|£_ÏHx[£____åhT_I³LQ_é¯m_]«_ÙÃÜ3_²_Õ__ú¬Qm¶Îª_Ö_®_ û_m'Ê_Á_<u¨Çxâ~º_hT_!átÏáÿröÁ2³D&ig
rave;ú'__QWf`Ñ_5__ ís_e>e¿u!iÎPt_[ÏXÐúE´_»5_iÊ__w Ýþ®é©_/ÜcÌM|;ÛvO_|æYy_ 8_©__+___ÿÈS_¶Í__ö U²M×iÊÛBä*_
[À4·¯¼ÊÆÓ_ÎßôçU4*_²YvØt±)±_3=c âOÍyÉØ`FãUç¡<PÜò_ß-MfP_¿D÷_ö__Úy_vÕY_·Fd,R_7ùIÏ__ö[_¼mÃ&i circ;é_/u_
T»â__Í¡rÞûË9n_'åéÈqs_'Ú´ÈËÓ+_D!¡Ø_NÚ ÛFfGYÏáñt_3_'#Wúd_Æ____�½ _p__-_|Áõ__ü1_X£WiWÓw_¥"Rû_âêê_O89k_Gµ_áe_È
[Ð_yPÓ¢0÷_ª¥yb|ÉO V�½__DÏu_[$_Yã_,____*e_/^__Ù²¡ ¬(lÖ%_,_ÂBfç_j¸©_o&-2t_|Aã _d0¥Eª"*_jó3»_À9&Iacut e;_´É¿(ÔËþê_
Ç_Â'fgäÀH___ÊðY___ùÆ_ë-l&$EQ´ªMµEh»ÍÅX°_n°ë± |ÙjßyÒèW>ÿ_uv___ M_ÔoÇ®ß_ì__[àaU÷~÷_¬Q@9/tqájô#-__$§î_ÐÃ%
¥¨Ñ»ÓMÊ_KÒÛ"í__ïÓ�½¾_6 "ÌÔQ'_§ó´É_Ì÷À-_NîqÄ_n<WÂDqº§h³_R³_ ̺i=CU__~_&t horn;yh_n¸±ø²Ë6___-V«¶3Ò_Ñ_õKNhrì_ES-
KE7__þ_HËt¥E*@-ز_ _K__Úªìâz©_Ú_è×?M_ÃZ_WÚ`_|ºv>]ë Á!,Þ¬N_EGlÈ'_òþ_BÓÖÄ:ry__?
Ý"_c§4_ë¹"ûi-ö^p_Âfp_´5___Ò_¿d_æur_ «8&%|*Ô<÷«<ñ~aÏÁ�½ºÁt9pÆÞ?dÇ_�½ê×nYàÍæej'6Ð_ã&yu ml;_~ìä4ø£*_N__â_Aø# 3Î|u__¢
O³Eä¡1R+ÄÝ&^PÅÍ_¾ix³__"_B5E_èQ³ã"åûÛ-Ä -ôR_._Ñ[_Ï_$_©" àó_Êòâ_÷Ì¡ÉÔ6__]¼¬ /5l__¾ç'_ÁB_å®__¬__)
Ã3^m-'�½äú�½9_®¨_ò8I_¢²K §dκ__i_Æ·_+¨ÌvI¼02 ü_(R$^ùåløN0__ä³»|ÅÊ@f_N-_J«Z_8a._ __UZ_À×TAÁ->çï_±'¼³Fã@"Ù~_G
_âãTê3èûÏÏ1Gçc _ê¾K<Ï___'�½_vKJ_§tiÜÈ_Û/)]¬ _í=__r _Åe_qé cÅ_¾aöÄY(Ç]_Ó__ða__Né$ÜùKK¹*Ä®ÏázÅÞÈó_V3Ù_ÜÅ]DÄò]
úz¼ÂQ_ÛC1_NB i®¯3_»§`?_Ð_ǹ·¨i_RÊ ¡Á_ot_EqÑ- U]Ó2_ñb)³Ý°¥G«3Aú!ÀżǷ|I£_Çfa
´ùeN§·àÔÜ×-__¸"_ÇÉn_|Åi_Íï_æ§Í__ó^5ü|Ò/_,~¶_ÃGn__=�½? !Ü_�½_&ßW_ÜmB_Ea_pip«NÄ-f±_°
¨eg_»T#_g!"_ªLjoOTWQ___±Æ|*³ÂRf_w_ _ÞYQ__ø_¼-´Õ_R©$æwÇÂ_J7Øã*9_¿Ä_ÅEf-Ýà__Ô<ÁO9%úK©Pts_a_Q&I grave;;g*®�½
þbafã`_Çè9õÍZõ___ÅOmnt¿Yî_~-%_þJïMWfþD_mMo~__4×__øP¶_b_Å_øO�½% 2_Ð_B�½¶_�½A¹=_òû&~_éÍÎÈR_£ë___y-å_L<_/_°Ôº¯Ý|¡
(__;ÁÒE¼Ù[ÿV__¥ð _¹Rv_2êZÆè"0ê_˾¸:___Â-×mÀºÆTf_]ƻðeÅ____yêè2Õn_)XµL¸¾[_Åf&Ou ml;È
¬²_aðA¼KN2ÃPο__"Ý__Ö*_"îT_ÆØ×S_~Bí__èo<DhvªË_ÕaØA_ü´8_|ÐçH£x 3_e¨R
[H_5_¢'_ê"·é-_,u÷¡"Sªg/ùÀÏÂiöÊy_º__ÿ___ßB|cÄ1òU_õ¡_1®±�½5 O,îP¿__a[,rÙDè^|_û-__.ä_"û@"_á¡_|ÊYf-MíB_~#t°Ò´ãy__%
_Â÷Rk_^1_ "__®¢ÉþB_fYÞAH_ð÷&Ot ilde;ÞF~pÒüi_O__;_Î2Þ__Ü5Ý$q$l__._¨ñà__|iï_1_ò¯C -À=+7ñ_Æ_ñF_#FXÃ1_ì£Æ__9Ȭu
(_ñ2_ñ-_³___º_ΡC_À1³_ÙH|W_rW_É __ Ì_î-<èÐ_pÌ<dF_._cæÖ5__ÌæÖÆÌ®v__Ìæö³_þ_±Û|_s0ÏBuNvò_¾7Ó=_0¼£ÄU
z3'ÙeNv&_>¡y~m_z_R_&eacut e;ÍDfoñÐ%pI_óÿë_~úÎ_@Z-___ÿØ&pñ_(Mpß'_å<_Ä| 0²¿-OLø§ÃwÍÊ_ÔI_3'Y__&_á¬-"ÿN_Û®ÞÞ
¬Ea__é¿çO©YÇZ_|_ü)?rO6_Z·å3'__ <éâ0_=_^ÿwQ___ü_È2ÈU!_HçŪ_*_¿-__Å!�½ÞnX0"¾_|áÿ_B_B_» LC1_ß_§b;<¸ç,ç_| ×_§q_ %
Wã&cce dil;»°|9__Ì__Â_î`¢¾__i_ÿ_4ÏÓÁí_éíõ#?_ÁÅwº<_é_æ__K£9_·%__-_+?Ò òcÆu, _y_9c_!
�½S|_¹ÈÌã_|_ÀÊ__¿<MU/_-_G9_Ìÿè®»RÎ¥N¶©Æ`åGn¶____ÁÞ¾_Χ" Y_ÂÙÐu_ì)_|Í9ËíÔM¹+?N ~8BË_J5±ò£êe_Ë_@O-]__¨iµ
(_ôö_L@wÜ_V~__7_-F__ Tj_om-æ_þ_ÌØ&Ú)_Ä i_p^ßI_(__ßåG¼k__þr®-£ª$ç&³4Ïþ_sÙ_v_ãÿ___þ GãÌÈÊ_____.ÇU)2__±ìo-_]
XùËR _t_¨_àw_¥Üáòcã_Àldv?t_ÜÀ_`hw3V~äõÎ___*s¥þ8æá=ëq_Þ:ò=°P_©-:s©Í <Î`åÇuv_¿ä_Rár"®_-_§_ãª-|»_Bï
(Ñ___ê__-_Gä£òw¶^CHïXyDi_U/0__yö K�½%ÓaÐ!Àmíp]X©`b_õC_O_ET?_Ñܸ_ê¼Ì<_è&__aÆÿ¥ì³ x_
y_~×^±¾¹y.W_³ò_fí¿ï____ûfÆ'/Cú@Aì_iV-ú'|_§¾Í<"|ï@_(+_è|È_Él ûq_¹IÉ3(õm&_cü_Ts¥__m?¶9
'_"<CcÉèÂ2YËlûqê_|_±MÊ386__¨æ__Ì.___ ØÎ+Äøç :_Ð_y[____ÆöùëãºT?¶¹©gb$»%iy+Õ_lkÐàë±3__¸s¼AÃ_Ùö_µ¸M[è
V2C4__Ë*|¬7¼Ì3ô ;_Ö¡_-Õ¸Æ____&å_/3× ¿_ñÔ ;ëq4__(5___£Í_ó__0_lûÛØÀQ³ÓL_�½7å�½EE¢Îv�½¬ÇôiL_Ý__²ÂqSó£_8h"1n4 Ó_Û¬æ'!
cYúF³;L_ÏPµ%ü ³FÓ@c__oG_ÑÆã_"æ"ê"0¨ÍÌ4_P×ì___u_~ôYSä:__k_`È@ã^f_l>ëúKÚF³_&A Elig;_ `í'_f_²ù¬ë-©k³Æ__!wèöµY_
Íç|Fg_µÑ_,_¢Æ÷¸Â*Ì.¾y´<_m_ Púh]_ú[F·_¹Ì_ æ³®·_5_-4F~,Hã____8«é_À*Ü"U_Ï28ÇLó¡_«u_Ø|.êÞD 6 k±1M°ø1pPÌúÚ,_OuÕ÷`¸_be8?
-è&P__ÈÙ_ËÀ Â<"3~____§áíe¸Ì(__ø__&t_O_Bö_Òvg22__H?¶i-__ë _5Ú50|2__è_Nfa__ð __?øfI-ÁïÓ-__01__@^û ±¾ÙâÝ4�½
z_M_i_¾'iF´&äÜ_ç)ü_t:ïÇ_úòbµ_i«9_ÆÒ3 P__I«9'ÆÒ3 ÐY_ÚV",ÆÓXz&_Z_e7Ú¢_ßXz__Ï_hb?jmq_O_|êüI!
3²øAº+_g¶àµ_ÞjúÆÒÓ_Å Ôù£äìá_KO_þf_¢Ì|cé±BQ_å7¥C Q°x¢=*Æ3S_µY°X_?Ñ'ßXzlQyÏn___HôDz,_ g®(_´o2ßXz"ÙºÞ%
Òã1d.'´=£Æï_àé_/3O_x_yzÀËÌÓ_^f__ð2óô_-_§_¼Ì<=à eöyYß7 *m___ø´ä79,_û_QôµÙ§å-_x¿1_0`_¯Í>+-Ø_á_v__¯Í>+/ç_Óûg_Ýñ2û
¬Yùñ æ-ëÜ|£ù9á___Ih§Ù& ugrave;Úìsò&6"Ù�½cÖev¾6û"°ùXü£;ãF×µY~ÿR_'§o°_%¾5Þn®1 _ËlÃÞY·Yx_ó__ÿ³Çû¬£_;m4óç-
_¼_«_!»U_0:__è²6c§Z8ë|¸ìiÆ_ÚPö~³î"Ç îj³üí:_±÷¡_ÇÄi©·_úJ_gÙ_ÌÒç²�½¯ÙÓÓÓ/÷¬æ_håºåü_±ã_ϼ�½_ÿ)&y uml;ø_/´_m_ ¾
ÿOAú_ÿ÷_»Í²_Ú,¬_e|³9*²gVs_ã õN__ïRìÚç.²ñ´_ìê_ÅÔí´@_µYþÈä_Ë*ó|<6__M:_嫳ÜÜËl_ú*ÔíRìé_íKVs_ Y¹6ìºÑÌ__Q£___<:_ûº-
ÃÝM_8-_SÍ_ݹÍÇã_`µ«__±_7'>_Ne-¿(ÕO]æãq_ÝÇ u-Ä·k__¹&i grave;_ñ_ÙÞ@;Vêm_@WÖæ
(_µÙ_f__ê.__Sêm_Àn5"_f8"Yv_kÎú®ÙxYîkÇ gÖëì_ïú®¢÷Ñ_5¸_JÀnZÀMm-ßë«Uê$_OW,_u¶ËuvNd¶�½aú__âé_`µ#u×ج³s
3*E-_Úçâé_z_ë.ÉÛGv±ï_±ç¬î_ï|= Ò_|=_ìIÛ mk3_E¶_Zfâé_°Æ¶±$-"¶¬Í4_Y_$²Ê ;ÄÓ_:c-M_dW_),²ÕwÂÏ_O_²Û (+´Ä"]
__©,²aet_úÍ_|Ãâ_)NP_T-d&ûÈ__÷_/Ú>_Oï_ jÛ_¬üR[ËLe'v¯YE~Þj6-P¿_þ?´__¨|'_I_/â__â8____2j ¡_¥_M»ÚLi']m__ Ú6s_ß_@__á¾bÛ°]
ÊQ´@51_î_¢(ªºOª·/_ <¶ÉØÓ__Ê�½_'eb-j3¥E6:ùü~T_SñÏüþ__R�½_Ïà_]r-Ðìú& yuml;_mj3E-Ar>_év_ñîë
__í_âé_ãÅà_Ø|ÔBfGÔ___Χ«¶â¥psù_TNxÆÈ©D-ÓiÑh__9xy-¥Xå_à8ûÆPß×Í óöô_Ý/ÁÎþ_|_6¥É£`§<_p÷_+ç_«7ÄÓ_û0¶O *ݬ_í_(?
_öU<·ØÊóì;Ú"wÏôhe 7«4_«_§²´b_+§_¶ò_gÕÀA__ ÒÎ<»àZ?"®'W_3Þjl=³¥å_f9`-1ñÂ__þÍ_c9*ðà ç_>_-evi6_ ê_ÄÄ?
ÏÕ^z_ÄÖXìPÓ_g~´õÐX,__Â]T9Î*__ºfH·_`©ö_óÌ_Ö_@¯ _`)Çúü-þIB_E·,ñ_õ>_-e_$Á___ÿ@þ_#·Kõ_gƸ_ÖøEüs_Êá___ÂÄwþ?_ÿq__
_ÿ$!0¬Á_ç¿Kr&ou ml;__@p· _-ä_c_Uºf_¼c_E_&É<*دõùÓö¥__KÚà¸Ñ¬l_±ÿ¹F.ZÕÆ_ñ´_�½1áïE2__ñÌÄ® _ _nY°__féáÈ_ÖÕCd3_n°
[_¥·µ-_µau=-A;Âcxân#i³Ú+üüR_¼¡+yrÌ6Þ3neö»î _?¿Ô_è´1_@n__Ïn_ͯ5ßÇo©Ó_ºJkð¡�½ÓÚ,«Q___ê_T_Ç_Öuû3u_S_1íY ?¿Ô!
[ _9ÌzÙ'Ne|í__ï'Ý_ë__ÑlÝO9T8í_éêm?¿Ô!Ïëº+__Ëê²6Ó_À_ö^e]'߯k¯©Fi ê_-2cêSñÐC__"Vføpªk4úÅ¥Ìþ¨N__»f=_dÏä__ù²ù×f~_Ù!
ïÕÎ_¸;î__iÅvÖS yp_¾à_Ãq-_G@_*_Ï_ä_5è¶Y_�½Í_~x__(óD^Ç___¿_ÜVÆã°&N tilde;Ä[ÿȯ_ê_©[_ì£ë çå_Âä;"_j_Mü_³3^ n_°
ÒL_vÑÎ_£Ã¡Ì^åjËwþ»#»*¶RM_ÿW(¸§zÇ¡ÌBibÜÏ/u _²_QÅá_ð_|ï´0u¸4hTÝMByµpc_Ûïá8s_m¼ÒgáOÂÿ1lOÍéÔy$¬%q1¿´ÝÆ·_u*³
$Dz�½[atÉWwC_Ãì#ññDeÂ_bü_____*_"æH_ü_Iyº²ëG¸_0F¾c_]& Atilde;h_ãj[AO_Ñ_ _Äæ_Et¶¿_*-).6C*ÔµÌ_'__ûúKë¹_)
|__r$²Ì_K__Z'_¥"_|1®evç~_Þn_¿]Ê Âï___õ~ÏûÇÄ_Ê__ÈêÐ_A_ˬØ_@ÝhB_§ºi_ç_VeEE!t'e_Iß/-__GûJTû_¾___ Å__/]
_5A´ëµ_®_O¹_ÝW__¯>ø__æÓ_¯³ú_Éâ_q5£*Y_ÙËü:O_ê_M__,z²§_Vf_ ÈÒÂ&ag rave;ºc_ç_AÜ_ÑC/Ó_n__¸c_-`%_c_`³_欱×Ù=#-Ͳ[ )
_»þ_2_ê-Ïi¸úAvÊH e_ul"©B·>¶_~T6ÒFó_!_- çRL_õJëð_÷ÅêIeã¬ÍÐ^mXÝCÝsE6þ___@__ÊÑ-ÊÆ Y_=c_�½··___z¢]__t§ªÑzSÙ
(eö_u5b_åQÃ2B_'Ë_©_Z_*_c£_¶_¾ÉÔ__ÑãÝ_å |³G*_Pf¨ùßï#j__BãW_&Ou ml;§ÊFØh>gÈÁ%í¹_"_l__/¼íUh:ù__=0ºÚlû__$>lU=o
±|¬_¬___â¾_¸_MfhÝï_L#°y#é_]¿e_l_0¶F__-þ__L__sÌÀvõ˪ã©è__Òû__# «ÍÐ_Ä_Ãgi2׿_M×<Ŷ_@_µç�½?ÏqÉ_wjÙ_)
èHwäë__Ø9___Û1ìÄ6._¡sÀ_l_5; ²·í¹*:_ö©`Ã_1ôlG%³_)ø_|'&s�½_]?[m I_º¶_¿7Ø_d_O_Ï¿ÉÌ~®ù>*Õ__·__-?
¢'f__²èÌU-¯ïoÞsñ_Er__µ0źl�½2¢Ú_u__¹/#ûµ*__v[E¬±·uè�½ÁÆS_¡Þÿ³v ÿO_nî×_
"c6©FØÀr�½¶IÒ_ÑÔf¸ù_¾îÿÙö-ÒµÚrl_nG1ìpÓa$m;Pó_`Sקé_____wáÐ]à:_ __;»Ô7ØÒÍÇA_c'_ê�½oáþ ;_�½Üfç___§Eë
2_Æ_>E-__;ÄÊ=ðJ_^C)(Á__öÉ_' þI_8,¯Z£|ä$0"Ô___E6;1__áöö_6_Ä£_^¥ö_&Î_U__&ªYÉ8d_¿àmÃ_ª;tã_Ç GðÂÑÄa_Âë
(___£__>_lÛdj_§áÐïu_¿TAtp_Ç'«Ð___³a_2Ãb[_À®ej5£J_¡-í _[ÍÀk&CwË_¢__Ìðé ¶ï` WÙ5j&ae lig;_ȯU_E:/Ý_Cõ=_á])
ÒòÉ_LÔ_®3yñn_Æ__ _ú»__~²)Ã7äk»=â¯úK_7ÖÊÕ÷Ï_rY__«'ì29¼ÌPó_÷ÿúp]v_Á_ _ó*S@$û_´ãÞ 9_Á&Ü_Àq__F0§_ú¶÷¹Ê¿Ö]
áp1__ÈþB_ç)_@ÝØ_C^ò ºPdoÛ|V~vCËL_Ò²õ3Fé_ ÿ¸úÛ4p%�½g-m(&ugra ve;f-__@.Ï_5__ÎnªGø÷_�½ZÃÜ|Ó_î_Fh¡_-Ó_¥´¢Ó_=�½¹3O_6'R
Ff='Ë©ë2¸C_ôÆÎг_VmY9fH9_þY_-ö'ÔaÒíù!_9]²-¯×2»___ÅÐ2_6_W±ÓáÑ5 -º[A_9L¹B"È_òËÅ2_í#ï¯_y<N*¡e_°
8ÐÊ__÷_y_ÇZî»ôUþ·Áµ_bÓx¹_ÝÔó^bà ð2_`'ntkÕd_é_ßö ;_¾_ìÊ_tä�½=«__Q«9___,÷"ûËÊ�½_6�½¾÷Õö4ÊÇ ÂNY»___QÈ __W¡Q;"¢
ôûåí-Þ(j:ÒjÊ_ÌhL_qÈ_«ÐlG_HkÔ>j~_Èå"_Ï_`hó,Çû[__ñ«e27Y õHÛE×_Í_fB_ð[Ô$ñú-�½¢_-__'Ì f_B_#±«Zn__úy__Â_¾_ç©__è·À!
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0003.png
Ñ_qLz»aL2_X¿ØG_Áª «E_Yvú W_#o·___uIÙzuÓÈ_-Ì__¬îw2].-²µ¬l"£_ã1¼8b,C__DD:"õ5Úl_>Ö$ «#_ÜsâÌPfض;øjcK,G°ØX3Ú_-sê"]
_a£__'p°K__ªå³"[Íy9ÿp̱6ê³ÔÞ_Õ9 r«yÈ07f)3_ËÇÞÆgë"�½__§É,e_M_æã____th|_tÃ<e___ÆW_É-&_A_=_¯ìÍ_©Ì
_-µ_ª3fyÿ"|__-_ßÞo×-9ÍLe_9à ;®û/EH«YE_¿Ý<§ÓoLç*³@v'ÊÆ׿Fê_ÙóM__ _²ì__«Ì__yþ°K±_³)2Öäê-
í�½Íu=ÀÄ«³ÙÊ_©Î,k__|_äåç_f§_ó÷_GV_f_ûÜd> 2c*¿åþu__OsìÇ_È à'_@ú|ó' _Ç8+kÎldöS_©)2Çyþ±N__>ßB¾¾�½*VÏ!ÛTL__È,¿]
CÕ¸$÷¥ìeá_ ì]¸¿yFª]«-v _g_2KïS_ÌbcÝÁ@ZM_×["__ÌBfé©ÁÜ_:_åJ"*Æ+__¨ÃRtÎ_d¶¾ìóæÛM$6À?=_ ¨___]-_m-â_Ê_dö^VbÛ
[vù_"A ]_$2_i -|_Ý_"_YÈôeöÆë)»¿?YÇÖØîòc"Y«_íw"_¨7-=_Úó º^0___)Ö__<_fF_____IDATæ,F°
ÐZ_IôDz*I-L_fáª2ÂÌ_âJÚqIÚñ ;_'Ùl_ÒM¿ ÑÄ÷)Å@f_G_²A_-_]ÔcAºd_2_Udt_²°n_(_¶Ðä¸"�½- Cæ 3Hb___÷__7-9d!
__QE__3'_¼___í_np3Í_UË_m_3ªÈ_`.2_¨6öF-Qg-_ZÍ09& "·_HÌDf_îcíù¨Ë¨³-"-&Y_öRå6_æ"3_W)T2Ç_U__"°Èr__xGòÎ__Ì_ìTñ¥_Í_ U_°
8il5¿_-_|o_å_4�½_¸ÿE«®Ú!F_$ó_<ÍWa_03___I²�½_üæ§0[Cé Ð%è__É___ _ÈÒ?§__ô_%
Ã-Æ__s"___2?"À´_Ñ_À3^¼ÌlÈ_.ÀTð2³áïÐ__^f__ð2óô_-_§_¼ Ì__áò»Éàef_2_4__ÇcÀËÌ_I_Oé_/3__@+_"YîrÒ|x´À_¬_^f__ð_|§_¼Ì<=àe
æé_ÿ__ D×_©æ#____IEND®B`_pibNameC:\WINDOWS\Skrivebord\Arbejds ministeriet\Gamle makroer\ARBSH.BMPpibFlags2
fLine0
Aktuelt notat
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 5. maj 2000 vedr. Rådsmøde for arbejds-
og socialministre den 8. maj 2000
Dagsordenen forventes at se ud som følger:
1. Overordnede økonomiske retningslinjer
- drøftelser
2. Status på drøftelserne vedrørende forslagene om ikke-diskrimination (art. 13).
- Status over drøftelserne/udveksling af synspunkter
KOM (1999)564 endl.udg.
KOM (1999)565 endl.udg.
KOM (1999)566 endl.udg.
KOM (1999)567 endl.udg.
Dagsordenspunkt 1:
Kommissionens henstilling vedrørende de over-ordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0004.png
- Orienterende drøftelse af
1. Baggrund
Kommissionens henstilling ECFIN/209/00-EN.
Rådet skal årligt udarbejde de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker. De
overordnede retningslinjer er det centrale instrument til den økonomisk-politiske samordning i EU.
Generelt baserer de overordnede retningslinjer sig på, at medlemslandenes fælles mål for de økonomiske politikker ifølge
traktaten er en bæredygtig ikke-inflationær vækst, et højt beskæftigelsesniveau, styrkelse af miljøhensynet samt økonomisk og
social samhørighed.
Kommissionens udkast til de overordnede retningslinjer for 2000 indeholder generelle retningslinjer samt landespecifikke
retningslinjer. De generelle retningslinjer retter sig til alle medlemslandene. Inden for denne generelle ramme er formålet med
de landespecifikke retningslinjer at give anbefalinger til de økonomiske politikker i de enkelte medlemslande.
ECOFIN-Rådet udarbejder på grundlag af henstillingen fra Kommissionen et udkast til de overordnede retningslinjer for
medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker. Dette udkast forelægges for Det Europæiske Råd, som fastlægger
en konklusion på grundlag heraf. ECOFIN-Rådet vedtager derefter en henstilling, hvori det kommende års overordnede
retningslinjer er fastlagt.
2. Indhold
På møde i ECOFIN den 28. februar 2000 var der en orienterende debat forud for Kommissionens udarbejdelse af forslaget
til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.
ECOFIN lagde under den orienterende drøftelse vægt på, at retningslinjerne skal fokusere på udfordringerne i den
økonomiske politik på såvel kort som lang sigt. Det er således vigtigt fortsat at sikre sunde offentlige finanser. Det skal ske
dels i form af nedbringelse af den offentlige gæld, herunder for at kunne håndtere det stigende antal ældre og dels i form af
en finanspolitik, der bidrager til prisstabilitet ved ikke at være konjunkturnedløbende. Der skal også sættes fokus på kvaliteten
af de offentlige udgifter. Der var bred enighed om, at de overordnede retningslinjer skal afspejle nødvendigheden af
strukturreformer, særligt på arbejdsmarkedet, og fremskridt med hensyn til det finansielle indre marked. Konkrete
tidsrammer, udveksling af gode erfaringer samt udvikling af metoder til sammenligning mellem lande er vigtige elementer i
samarbejdet om strukturreformer.
De overordnede retningslinjer skal ses i sammenhæng med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000.
Heraf fremgår det, at "de muligheder, som væksten giver, skal anvendes til at fortsætte den finanspolitiske konsolidering mere
aktivt og fremme de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed".
Kommissionens udkast til de overordnede retningslinjer tager højde for disse politiske prioriteter. Der lægges endvidere vægt
på at sikre mere velfungerende arbejdsmarkeder og en holdbar lønudvikling, at styrke effektiviteten af produktmarkederne, at
fremme integrationen af de finansielle markeder og at styrke miljøhensynet i den økonomiske udvikling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0005.png
2.1 Landespecifikke anbefalinger til Danmark
I udkastet til anbefalinger til Danmark anerkendes de positive resultater af den danske aktive arbejdsmarkedspolitik. Det
anbefales, at Danmark gennemfører reformer af skatte- og overførselsindkomstsystemerne med henblik på at reducere
beskatningen af arbejdskraft, herunder særligt marginalbeskatningen af lavindkomstgrupperne, og styrker incitamenterne til at
finde eller blive i beskæftigelse. Det anbefales, at virkningerne af de gennemførte refo rmer vedrørende
tilbagetrækningsordningerne følges nøje i lyset af behovet for at øge arbejdsudbuddet.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og
samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede retningslinjer for
de økonomiske politikker er det centrale instrument til den økonomisk-politiske samordning i EU, der nødvendigvis må
gennemføres på fællesskab splan.
4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
5. Tidligere forelæggelse
Den orienterende debat om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2000 blev forelagt Folketingets
Europaudvalg forud for Rådsmødet den 28. februar 2000.
Kommissionens henstilling vedrørende de overordnede retningslinjer for 2000 har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg
Dagsordenspunkt 2:
Status over drøftelserne vedrørende forslagene om ikke-diskrimination (art. 13).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0006.png
- Formandskabets orientering
KOM (1999)564 endl.udg.
KOM (1999)565 endl.udg.
KOM (1999)566 endl.udg.
KOM (1999)567 endl.udg.
Notatet er en sammenskrivning af Arbejdsministeriets grundnotater vedr. KOM (1999)565 endl.udg. og 566
endl.udg.
Tilsvarende aktuelt notat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2000.
Resume
Forslaget har hjemmel i EF-Traktatens artikel 13 og kan således vedtages med enstemmighed i Rådet, efter høring af Europa-
Parlamentet. Hensigten med forslag til Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv er, at fastsætte generelle rammebestemmelser om overholdelse af princippet om ligebehandling af
alle uanset race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handic ap, alder eller seksuel orientering i medlemsstaterne. Forslaget
dækker adgang til beskæftigelse og erhverv, selvstændig erhverv, herunder forfremmelse, erhvervsuddannelse,
ansættelsesvilkår samt medlemskab af visse organisationer.
Der er således tale om flere diskriminationskriterier end man har i den danske forskelsbehandlingslov, der ikke omfatter alder
og handicap.
Forskelsbehandling defineres som direkte eller indirekte forskelsbehandling samt chikane, og er således mere vidtgående en
ligestillingsdirektivet 76/207 (om ligestilling mellem mænd og kvinder).
Det konstateres dog, at der kan være begrundet forskelsbehandling for eksempel ""regulære erhvervsmæssige kvalifikationer"
samt i visse tilfælde fsva. alder, hvis forskelsbehandlingen er hensigtsmæssigt og nødvendigt og kan begrundes i objektive
faktorer.
Der indføres endvidere delt bevisbyrde. Det vil sige, at den, der føler sig krænket, skal sandsynliggøre, at der har været tale
om direkte eller indirekte diskrimination, hvorefter den anklagede skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet
krænket. Delt bevisbyrde er tidligere anvendt i Rådets direktiv 76/207 om ligestilling mellem kvinder og mænd.
Der er tale om et minimumsforslag, der tillader medlemsstaterne at have et højere beskyttelsesniveau, herunder iværksættelse
eller opretholdelse af positive særforanstaltninger.
Hensigten med forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk
oprindelse er at iværksætte princippet om ligebehandling af personer i EU uanset race eller etnisk oprindelse. Man lægger op
til stort set det samme som i Arbejdsmarkedsdirektivet. Der er dog et bredere anvendelsesområde, idet nærværende forslag
dækker adgang til beskæftigelse og erhverv, selvstænd ig erhverv, herunder forfremmelse, erhvervsuddannelse,
ansættelsesvilkår, medlemskab af visse organisationer, social beskyttelse og sikring, samt levering af varer og tjenesteydelser.
Forslaget fastlægger endvidere, at der skal være et eller flere uafhængige organer for fremme af ligebehandling af personer
uanset race eller etnisk oprindelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0007.png
1. Indledning
Europa-Kommissionen har den 25. november 1999 vedtaget en pakke til Rådet vedrørende antidiskrimination.
Pakken indeholder:
•
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om visse fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af diskrimination. KOM(1999)564 endl. udg.
•
Forslag til Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og
erhverv.
(Arbejdsmarkedsdirektivet)
KOM (1999)565 endl. udg.
•
Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk
oprindelse.
(Racedirektivet)
(KOM(1999) 566 endl. udg.
•
Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling 2001-2006
KOM(1999) 567 endl. udg.
2. Baggrund
Pakken har hjemmel i EF-Traktatens artikel 13. Kommissionens forslag kan således vedtages med enstemmighed i Rådet,
efter høring af Europa-Parlamentet. Der er således tale om et minimumsdirektiv, der tillader de enkelte lande at lægge sig på
et højere beskyttelsesniveau.
I henhold til EF-traktatens artikel 13 kan Rådet, med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa
Parlamentet, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
På trods af at Art. 13 også omfatter "køn", er dette kriterium ikke omfattet af nærværende forslag. Kommissionen vurderer,
at det passende retsgrundlag om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder er artikel 141 i EF-Traktaten, og at
ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd allerede er fastlagt i Rådets direktiv 76/207/EEC og 86/613/EEC.
Kommissionen henviser dog til mainstreaming af ligestilling mellem kvinder og mæ ;nd fsva. arbejdsmarkedspolitik.
3. Indhold
A. Kommissionens meddelelse
Udkast til Kommissionens meddelelse om visse foranstaltninger til at bekæmpe diskrimination udgør baggrunden for hele
antidiskriminationspakken. Forslaget indeholder redegørelse for såvel internationale aftaler og rettigheder som national
forfatningsret og almindelig lovgivning samt foranstaltninger på EU niveau i relation til retten til ligestilling og forbud mod
forskelsbehandling.
B. Arbejdsmarkedsdirektivet
Hensigten med forslag til Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse
og erhverv er, at fastsætte generelle rammebestemmelser om overholdelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race
eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i medlemsstaterne. Forslaget dækker adgang
til beskæftigelse og erhverv, selvstændigt erhverv, herunder forfremmelse, erhv ervsuddannelse, ansættelsesvilkår samt
medlemskab af visse organisationer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0008.png
Forskelsbehandling defineres som direkte eller indirekte forskelsbehandling samt chikane, og er således mere vidtgående end
ligestillingsdirektivet 76/207/EF
Det konstateres dog, at der kan være begrundet forskelsbehandling for eksempel ""regulære erhvervsmæssige kvalifikationer"
samt i visse tilfælde f.s.v.a. alder, hvis forskelsbehandlingen er hensigtsmæssig og nødvendig og kan begrundes i objektive
faktorer.
Der er tale om et minimumsforslag, der tillader medlemsstaterne at have et højere beskyttelsesniveau.
Der indføres delt bevisbyrde. Det vil sige, at den, der føler sig krænket, skal sandsynliggøre, at der har været tale om direkte
eller indirekte diskrimination, hvorefter den anklagede skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Medlemsstaterne skal sikre passende udbredelse af kendskab til loven samt beskytte ofrene for diskrimination mod
repressalier. Samtidig er der opfordring til medlemsstaterne om at fremme social dialog med henblik på at fremme
ligebehandlings-princippet.
C. Racedirektivet
Hensigten med forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk
oprindelse er at iværksætte princippet om ligebehandling af personer i EU uanset race eller etnisk oprindelse.
Man lægger op til stort set det samme som i Arbejdsmarkedsdirektivet, men med et bredere anvendelsesområde;
beskæftigelse, social beskyttelse og sikring, samt levering af varer og tjenesteydelser.
I Racedirektivet er der endvidere forslag til oprettelse af et eller flere uafhængige organer til varetagelse af
ligestillingsprincippet uanset race eller etnisk oprindelse.
D. Handlingsprogrammet
Fællesskabets handlingsprogram omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af race eller
etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering for perioden fra den 1. januar 2001 til den 31.
december 2006.
Programmet har til formål at støtte og supplere den indsats, der ydes på EF-plan og i medlemsstaterne ved:
•
at forbedre forståelsen af spørgsmål vedrørende forskelsbehandling gennem øget viden og forbedrede målemetoder
og gennem evaluering af effektiviteten af politikker og praksis
•
at styrke kapaciteten hos udvalgte aktører til en effektiv bekæmpelse af forskelsbehandling, særligt ved udveksling af
informationer og god praksis og etablering af europæiske netværk
•
at fremme og udbrede værdier og praksis, der understøtter bekæmpelsen af forskelsbehandling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0009.png
Forslagets formål blandt andet opnås ved tværnationale foranstaltninger med hensyn til analyse af faktorer af betydning for
forskelsbehandling, oprettelse af tværnationale netværker samt oplysningsaktiviteter.
Der nedsættes et rådgivende udvalg, der består af repræsentanter fra medlemsstaterne.
Forslagets åbner mulighed for deltagelse i programmet for EFTA/EØS, de associerede lande i Central- og Østeuropa,
Cypern, Malta og Tyrkiet.
Finansieringen af programmet sker over EU's budgetter. Kommissionen har i forbindelse med fremsættelse af forslaget
anført, at programmets omkostninger det første år bliver 12,3 mill. EURO.
4. Nærheds og proportionalitetsprincippet
Komissionen redegør for, at medlemsstaterne har indført en række foranstaltninger for at forsvare individernes ret til ikke at
blive diskrimineret på grund af vilkårlige kriterier, herunder køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, alder, handicap
eller seksuel orientering. Kommissionen fastslår dog, at der er store forskelle i omfanget og effektiviteten af disse
foranstaltninger, og at der derfor er behov for at definere f&ael ig;lles principper.
Kommissionen finder, at vedtagelse af EF-lovgivning på dette felt vil være en entydig officiel politisk understregning af det
europæiske samfunds vilje til at bekæmpe diskrimination, og at forslaget vil styrke den økonomiske og sociale sammenhæng,
ved at borgere i alle medlemsstater nyder et grundlæggende beskyttelsesniveau mod diskrimination, med sammenlignelige ret
til erstatning, der dog tager hensyn til medlemsstaternes kulturelle forskelle.
Forslaget vil ifølge Kommissionen sikre et fælles sæt af minimumsnormer for alle borgere i EU, og forstærke og supplere den
beskyttelse, der allerede eksisterer i medlemsstaterne, enten ved at udvide anvendelsesområdet eller ved at foreskrive eller at
styrke adgang til erstatning.
Kommissionen fastslår, at direktivet bl.a. også understøtter medlemsstaternes bestræbelser i forbindelse med den
koordinerede beskæftigelsesstrategi, idet kvinderne er overrepræsenteret blandt etniske eller religiøse minoriteter,
handicappede og ældre, som er arbejdsløse. Samtidig styrker direktivet konsolidering af mainstreaming af lige muligheder
(som er en del af beskæftigelsesretningslinjerne for 1999) for kvinder og m&ael ig;nd.
Kommissionen fastslår, at for at undgå sociale spændinger i både eksisterende og nye medlemsstater og for at skabe et
Fællesskab bestående af respekt, tolerance for race og etniske forskelle, er det vigtigt at fastsætte en fælles europæisk
ramme for bekæmpelse af racisme.
Kommissionen finder derfor, at forslaget til antidiskriminationspakken er i overensstemmelse med Nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0010.png
Der eksisterer ikke EU-lovgivning på området f.s.v.a. race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering.
5. Danske regler
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. forbyder arbejdsgiveren enhver direkte og indirekte
forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk
oprindelse i forbindelse med:
•
Ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår
•
Adgang til erhvervsvejledning eller -uddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling
Forbud mod chikane indfortolkes i forbudet mod forskelsbehandling i forbindelse med arbejdsvilkår.
Forbudet mod forskelsbehandling gælder desuden:
•
Enhver, der driver vejlednings- eller uddannelsesvirksomhed
•
Enhver, som anviser beskæftigelse
•
Den, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv
•
Ved annoncering i forbindelse med ansættelse og erhvervsuddannelse
Der kan gives dispensation fra forbudet mod forskelsbehandling, hvis det er afgørende ved visse former for
erhvervsudøvelse og uddannelser, at udøveren fx er af en bestemt etnisk oprindelse. Desuden gælder forbudet mod
forskelsbehandling ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed som sit udtrykte formål har at fremme et bestemt politisk eller
religiøst standpunkt.
Der kan med hjemmel i anden lovgivning eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger for personer af en bestemt race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social
eller etnisk oprindelse.
I loven gælder dansk rets almindelige bevisbyrde (den ligefremme), dog gælder den delte bevisbyrde med hensyn til
lønmæssig forskelsbehandling.
Aldersgrænser indgår i blandt andet følgende love:
- Funktionærlovens § 2 b, stk. 1, om krav på godtgørelse ved opsigelse hvor der er alderskrav på henholdsvis 18 år og
30 år.
- ATP-loven § 2, hvor der er aldersbegrænsning på 16 år for indtræden i ATP-ordningen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0011.png
- Tjenestemandspensionslovgivningen § 4 aldersbegrænsning på 25 år og 60 år (§ 3).
- Sømandslovens § 43 om skibsofficerers krav på godtgørelse ved usaglig opsigelse, hvor alderskravet er 18 år.
6. Høring
Forslagene er sendt til høring i EF-Speciaudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold
(Amtsrådsforeningen, AC, DA, LO, FTF, KL, LH samt SALA) samt FA, Rådet for Etniske Minoriteter, Dansk
Flygtningehjælp, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Det Centrale handicapråd, Samvirkende Invalide Organisationer,
Advokatrådet samt Center for Menneskerettigheder.
Organisationerne havde følgende bemærkninger:
Amtsrådsforeningen og KL
finder, at de væsentligste elementer i forslaget vedrører arbejdsmarkedsforhold, hvorfor de
finder, at også artikel 138, udover artikel 13, bør være hjemmelsgrundlaget.
Amtsrådsforeningen og KL
bemærker, at indførelse af et forbud mod aldersdiskrimination vil kunne give anledning til
juridiske vanskeligheder og have økonmomiske konsekvenser på det (amts)kommunale arbejdsmarked, bl.a. fordi der på det
(amts)kommunale område er indgået en række aftaler og overenskomster, hvor der er fastlagt en afgrænsning på grund af
alderskriterier.
Amtsrådsforeningen og KL
finder ikke, at der i denne type sager er behov for at ændre på dansk rets almindelige
bevisbyrderegler.
KL
kan ikke tilslutte sig delt/omvendt bevisbyrde i de foreliggende direktivforslag.
Amtsrådsforeningen og KL
mener, at bestemmelse om, at den, der føler sig krænket, skal kunne klage over manglende
ligebehandling også efter at ansættelsesforholdet er afsluttet, vil tilsidesætte dansk rets generelle passivitets- og
forældelsesregler.
Kommunernes Landsforening (KL)
finder, at der generelt mangler en udførlig og detaljeret forklaring på, hvorfor
initiativet er nødvendigt og hvilke reelle problemstillinger, der ligger til grund for, at de i forslagene omhandlede
persongrupper adskiller sig fra andre persongrupper.
AC
og
FTF
finder det absolut relevant, at der gøres en aktiv indsats for at modvirke alle former for diskrimination på
arbejdsmarkedet, men finder imidlertid, at forslaget indeholder en række uklare punkter, som vanskeliggør en konkret
stillingtagen.
AC
og
FTF
finder direktivforslagenes opdeling mellem direkte og indirekte forskelsbehandling hensigtsmæssig og dækkende
samt at begrebet "chikane" som indgår i det tredje element i definitionen bør ses i sammenhæng med den generelle
miljøregulering på såvel nationalt som på europæisk niveau.
AC
og
FTF
er som udgangspunkt positiv over for direktivforslagenes bestemmelser om omvendt bevisbyrde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0012.png
AC
og
FTF
finder, at et fælles klagenævn for alle former for diskrimination på længere sigt vil være det mest
hensigtsmæssige. For
AC
og
FTF
er det også af afgørende betydning, at klageorganets kompetence i forhold til det fagretlige
system afgrænses klart.
AC
og
FTF
kan fuldt ud tilslutte sig, at også alder kommer med i forbudet mod diskrimination, men at det må præciseres,
hvornår der er objektive og saglige grunde for den undtagelse, som er medtaget i art. 5 pkt d.
Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA)
finder det betænkeligt at indføre delt bevisbyrde,
idet
SALA
mener, at arbejdsgivere for at undgå at bringe sig i en situation hvor bevisbyrden vender om, kan blive motiveret
til f.eks. at ansætte en forholdsmæssig andel med en anden etnisk oprindelse end dansk, hvilket modarbejder forslagets
intention.
SALA
anbefaler derfor, at der i disse sager kommer til at gælde norm ale bevisbyrderegler.
Ledernes Hovedorganisation (LH)
finder, at pakken inddrager mange aspekter af diskrimination, som ikke er omfattet af
dansk lovgivning eller eksisterende aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
LH
finder det bekymrende, at der inddrages så
mange aspekter, idet pakkens konsekvenser for nationale lovgivning mv. er usikre og vanskelige at overskue.
LH
mener, at
der er behov for en afklaring af art. 2 stk. 4.
LH
finder, at direktiverne i videst muligt omfang skal kunne implementeres ved aftale mellem arbejdsmarkedets parter.
LH
finder det meget betænkeligt at indføre delt bevisbyrde og finder endvidere beskrivelsen af klageadgangen uklar.
LH
mener, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis sager på dette område skal behandles i et særligt klageorgan, men bør i givet
fald behandles på samme måde som andre ansættelses- og arbejdsretlige sager.
LH
finder det stærkt betænkeligt, at aldersbegrebet medtages i direktivet, især hvis der skal ske implementering via
lovgivning.
LH
mener, at direktivforslagets artikel 5 indebærer en risiko for en detailregulering, og at der bør arbejdes for, at det i
ordlyden i artiklen i højere grad præciseres, at der er tale om generelle principper, så der ikke er tvivl om, at detailspørgsmål
bliver et nationalt anliggende.
DA
finder, at ligebehandling er et vigtigt og grundlæggende princip i det sociale liv og på arbejdsmarkedet, men at
spørgsmålet om forskelsbehandling er overordentlig komplekst.
DA
finder derfor, at det initiativ, som Kommission foreslår,
bør respektere og levne plads til disse nationale forskelle og traditioner.
DA
finder, at Kommissionens forslag på en række områder ikke er hensigtsmæssige instrumenter til bekæmpelse af
forskelsbehandling. Direktiverne vil på en række områder være uforenelige med vilkår, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets
parter og som ikke har til hensigt at diskriminere, men derimod f.s.v.a. aldersgrænser forfølger legitime og proportionale
formål på arbejdsmarkedet.
DA
frygter, at Kommissionens forslag kan medføre, at man mister orienteringen i udviklingen af arbejdsmarkedet af bl.a.
virksomhedernes sociale medansvar, også for så vidt angår grupper, der måtte befinde sig uden for beskyttelsesemner, der er
nævnt i Traktatens artikel 13. Kommissionens forslag rejser tillige mange fortolkningsspørgsmål, som skal afklares. Det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0013.png
gælder navnlig Kommissionens forslag om aldersdiskrimination, disk rimination af handicappede, delt bevisbyrde, indirekte
diskrimination, chikane samt etableringen af et klageorgan i forslaget til direktiv om ligebehandling for så vidt angår race og
etnisk oprindelse. Forslaget om oprettelse af et klageorgan ligger efter
DA's
vurdering endvidere uden for fællesskabets
kompetenceområde.
DA
har derfor som sit principale ønske, at regeringen aktivt arbejder for muligheden for et blokerende mindretal i
Ministerrådet.
LO
bemærker, at de foreslåede bestemmelser generelt tillægger Fællesskabet ganske stor kompetence på disse områder,
hvorfor det nøje bør overvejes, om der i enkelt tilfælde er behov herfor.
LO
er principielt tilhænger af at uddannelsessektoren involveres i kampen mod diskrimination, men bemærker, at det må
overvejes om traktatens art. 13 sammenholdt med art. 150 giver tilstrækkelig hjemmel for at fastsætte disse bestemmelser.
LO
er umiddelbart positiv overfor delt bevisbyrde.
LO
finder bestemmelsen om klageadgang uklar og finder, at denne bestemmelse bør præciseres således, at det sikres, at disse
sager, for så vidt angår arbejdsmarkedsforhold efter implementering af direktiverne ved kollektive aftaler, kan behandles i det
fagretlige system på samme vilkår som øvrige bestemmelser i kollektive overenskomster.
LO
finder, at forslaget i Racedirektivet om et uafhængigt klageorgan (art. 12) nøje bør overvejes, om det er nødvendigt med
et sådant særligt organ, eller om det er tilstrækkeligt at disse sager kan afgøres af almindelige domstole, som det er tilfældet i
henhold til den danske lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Hvis det findes nødvendigt, at der
oprettes et særligt klageorgan i Danma rk, finder
LO,
at det er afgørende at sikre, at direktivet ikke i detaljer beskriver,
hvorledes organet skal sammensætttes, og hvilke opgaver det skal udføre.
LO
finder det endvidere afgørende, at dette organs
kompetence i forhold til det fagretlige system for så vidt angår sager på arbejdsmarkedet afgrænses klart.
LO
kan overordnet set tiltræde, at forbudet mod forskelsbehandling udvides til handicap og alder, men er dog imidlertid
bekymret over en eventuel lovgivning på området.
LO
finder, at manglende definition af "handicap" kan føre til uklarheder ved fortolkning af bestemmelsen i art. 2, stk. 4,
hvorefter arbejdsgiver m.fl. skal sikre handicappede rimelig adgang til beskæftigelse.
FA
er på linie med de ovennævnte arbejdsgiverorganisationer vedr. forslagene om delt bevisbyrde, alder og handicap.
FA
finder det betænkeligt, hvis man på grund af det foreslåede direktiv ikke kan opretholde alderskravene på henholdsvis 18 år
og 30 år i funktionærlovens §2b, stk.1, aldersgrænsen for indtræden i pensionsordninger smat ATP-lovens krav om mindst 16
år. En fjernelse af disse krav vil ifø lge
FA
medføre meromkostninger for virksomheder.
FA
finder at bestemmelsen om diskriminationsværn på grund af handicap er uklar, og at det er umuligt at vurdere, hvilken
praktiske betydning, den vil få for virksomhederne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0014.png
FA
finder, at direktivet med delt bevisbyrde kan anspore til grundløse klager og mener, at delt bevisbyrde kan belaste
virksomhederne administrativt så meget, at det rammer deres incitament til at arbejde frivilligt og aktivt for at forhindre eller
begrænse diskrimination.
FA
er endvidere modstander af en ordning, hvor den enkelte lønmodtager selv kan skaffe sig en
særlig beskyttelse blot ved at klage over en forskelsbehandling og tager derfor afstand fra de foreslåede bevisbyrderegler.
Det Centrale Handicapråd (DCH)
bemærker, at det i forbindelse med vedtagelsen af Amsterdamtraktaten gav udtryk for
en principiel skepsis over for at udbygge EU-traktaten med en generel antidiskriminationsbestemmelse på handicapområdet,
idet man ønsker handicappolitikken integreret via sektoransvarlighedsprincippet i den samlede europæiske beslutningsproces.
DCH
har imidlertid måttet konstatere, at der i mange lande og blandt de europæiske handicaporganisationer er et stærkt
ønske om et initiativ, som det Kommissionen nu fremlægger.
DCH
er derfor af den opfattelse, at det vil være
uhensigtsmæssigt at forsøge at blokere for direktivet.
DCH
mener, at det på en række områder er væsentligt at få afklaret, hvad begreberne omfatter f.eks. handicap, beskæftigelse
og erhverv.
DCH
mener endvidere, at det er afgørende at få afklaret, om direktivet af konkurrencemæssige årsager på nogen
måde kan influere på finansieringen af kompenserende ydelser til handicappede arbejdstagere.
DCH
udtrykker tilfredshed, med at der er tale om et minimumsdirektiv.
DCH
finder det endvidere vigtigt, at der ikke etableres særlige klageorganer, og at en klageadgang placeres i de allerede
eksisterende klagesystemer.
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)
bemærker generelt, at art. 2 stk. 4 er uklar.
DSI
finder endvidere at sanktionsmuligheder, der er gældende overfor diskrimination på handicapområdet er uklart og at
begreberne bør præciseres, samt at eventuelle sanktionsmuligheder klargøres.
DSI
finder endvidere, at referencerammen for bekæmpelse af uberettiget negativ forskelsbehandling i henhold til forslaget
bør være FN's standardregler, og at personer af fremmed etnisk oprindelse med handicap bør sikres en særlig prioritet ved
gennemførelse af direktivet.
Dansk Flygtningehjælp (DF)
er tilfreds med, at de foreslåede direktiver bygger på et diskriminationsbegreb, som går ud
over det snævre begreb om direkte diskrimination og rummer både direkte og indirekte diskrimination samt chikane.
DF
finder det væsentligt at direktivforslagene indeholder krav om håndhævelsesprocedure
for krænkede personer og som
led heri også forslaget om oprettelse af uafhængige klageorg aner.
DF
har noteret sig, at anvendelsesområdet for direktivforslag om race eller etnisk oprindelse kan udvides yderligere med
kulturelle, religiøse og politiske områder mv.
DF
ser endvidere gerne en vurdering af mulighederne for at stille krav om
principper om ligestilling som betingelse for offentlige kontrakter.
Nævnet for Etnisk Ligestilling (Nævnet)
finder den klare begrebsfastlæggelse i § 2 særdeles positiv og støtter
direktivforslagets udtrykkelige tilkendegivelse af, at chikane er omfattet af diskriminationsforbuddet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0015.png
Nævnet
finder det som udgangspunkt positiv, at der i art. 4 gives mulighed for at undtage en forskelsbehandling begrundet i
regulære erhvervsmæssige kvalifikationer fra forbuddet mod forskelsbehandling, men anbefaler dog en udtrykkelig
begrænsning samt en kontrol af anvendelsen af undtagelserne.
Nævnet
finder, at staten bør pålægges en forpligtelse til, og ikke blot en mulighed for, at foretage positive særforanstaltninger
for at fremme integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse
med forpligtelserne i henhold til CERD art. 1 stk. 4 og art. 2 stk. 2.
Nævnet
støtter, at det i alle sager, både sager der vedrører direkte og indirekte diskrimination, påhviler den indklagede at
bevise, at princippet om ligebehandling ikke er tilsidesat.
Nævnet
finder direktivforslagenes artikel om beskyttelse mod repressalier, meget positivt.
Nævnet
bemærker, at forskelsbehandling på grund af religion eller tro udgør et væsentligt problem for personer med anden
etnisk oprindelse, hvorfor sigtet med de generelle bestemmelser og forbudet i Racedirektivet også burde omfatte et forbud
mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.
Nævnet
finder det positivt, at Racedirektivet (art 3) gør det muligt for offentlige myndigheder m.v. at stille krav til private
leverandører af varer og tjenester, om at arbejde for at sikre etnisk ligestilling.
Nævnet
finder, at den enkelte borgers klageadgang bedst sikres ved oprettelsen af et uafhængigt klageorgan, der har
kompetence til at behandle enkeltsager. Et klageorgan kan være et supplement til og ikke en afløser for det fagretlige system.
Nævnet
anbefaler endvidere, at der i tråd med CERD art.4 indarbejdes en bestemmelse i direktiv-forslaget, som forbyder
opfordring til diskriminerende handlinger.
Det danske Center for Menneskerettigheder (Centret)
udtrykker generelt tilfredshed med, at der i EF-regi nu tages mere
konkrete initiativer til at bekæmpe diskrimination.
Centret
er på linie med
Nævnet for Etnisk Ligestilling
med hensyn til at fastsætte retningslinier for undtagelsen fra
diskriminiationsforbudet, med hensyn til, at der indsættes en bestemmelse om forbud mod opfordring til diskriminerende
handlinger og med hensyn til positiv særbehandling.
Centret
finder, at man kan overveje at tillægge organisationer mulighed for selvstændigt at tage retsskridt uden fuldmagt fra
et offer eller at etablere et klageorgan med mere ombudmandslignende funktioner for at tilvejebringe et effektivt middel også
over for indirekte diskrimination.
Centret
finder det umiddelbart uhensigtsmæssigt, at direktivforslagets definition af diskrimination afviger fra den definition,
der anvendes i de menneskeretlige konventioner, men da forslagets formulering af begrebet diskrimination forekommer at
være bredere, kan den forskellige definition ikke i sig selv give centret anledning til kritik.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0016.png
Centret
mener, at Racedirektivet også bør bero på religion og tro, idet der ofte vil være en sammenhæng mellem race/etnisk
oprindelse og religion/tro, og at det virker unaturligt at udelade religion og tro fra et direktivforslag specielt omhandlende
race og etnisk oprindelse.
Centret
finder ikke, at Nævnet for Etnisk Ligestilling har den fornødne uafhængighed i forhold til Racediurektivets artikel
12. Centret støtter i øvrigt Nævnet for Etnisk Ligestillings forslag om et nationalt klageorgan. Det er dog Centrets
overordnede vurdering, at et klageorgan bør dække alle former for diskrimination i Danmark.
Finansministeriet
bemærker, at der i tjenestemandslovgivningen og i de statslige overenskomster og aftaler anvendes
alderskriterier.
Finansministeriet bemærker, at undtagelsesbestemmelserne i udkastets art. 5 vil betyde en del
fortolkningsspørgsmål i forhold til gældende regler. Finansministeriet
finder behov for en nærmere vurdering af
rækkevidden af direktivets forbud mod diskrimination på grund af alder, herunder direktivet s undtagelsesbestemmelse i art.
5, forinden endelig holdning kan fastlægges.
Med hensyn til direktivforslagets forbud mod diskriminering på grund af handicap er
Finansministeriet
principielt enig i
forslagets beskyttelseshensyn. Finansministeriet finder imidlertid at rækkevidden af det foreliggende forslag er usikker, bl.a.
fordi handicap ikke er defineret.
Efter
Finansministeriets
opfattelse bør det så vidt muligt undgås at fravige de almindelige danske bevisbyrderegler.
7. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det skønnes, at der vil være behov for ændring af Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Der vil i forskelsbehandlingsloven eller i særskilte love skulle indarbejdes diskriminationsværnsbestemmelser om alder og
handicap.
Der vil i forskelsbehandlingsloven skulle indsættes en regel om delt bevisbyrde og en regel om beskyttelse af lønmodtageren,
hvis arbejdsgiveren afskediger eller på anden måde behandler lønmodtageren ufordelagtigt, efter at lønmodtageren har klaget
over forskelsbehandling (repressalier).
Det vurderes, at der i dansk ret eksisterer den nødvendige klageadgang, jf. art. 8, stk. 2 i Arbejdsmarkedsdirektivet og art. 7
stk. 2 i Racedirektivet om organisationers m.v. ret til at indgive klage.
For så vidt angår alderskravene er det uklart, om man vil kunne opretholde alderskravene på henholdsvis 18 år og 30 år i
funktionærlovens § 2 b, stk. 1, om krav på godtgørelse ved opsigelse.
Bestemmelserne i art. 5 b og c omhandler efter deres indhold alene fastsættelsen af minimumsgrænser for ret til udbetaling af
pension, men da listen ikke er udtømmende, er det uklart om man kan opretholde aldersbegrænsningen på 16 år for
indtræden i ATP-ordningen (ATP-lovens § 2) og aldersbegrænsningen i tjenestemandspensionslovgivningen på 25 år (§ 4)
samt aldersbegrænsninger i forskellige overenskomstbaserede arbejdsmark edspensioner. Det er endvidere uklart, om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0017.png
arbejdsgivere fremover kan afskedigede lønmodtagere alene med den begrundelse, at de har opnået en alder, hvor der er ret
til pension.
Det skønnes, at der vil være behov for lovændring for så vidt angår art. 12 i Racedirektivet (oprettelse af uafhængige organer)
Direktivforslagene vil medføre højere beskyttelsesniveau for personer, der udsættes for diskrimination på grund af race eller
etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering
8. Statsfinansielle konsekvenser
Det er ikke muligt at give et skøn over statsfinansielle konsekvenser af forslaget.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er ikke muligt at give et skøn over de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.
10. Tidligere forelæggelser
I forbindelse med Rådsmødet (arbejds- og socialministre) den 13. marts 2000 er sagen forelagt Folketingets
Europaudvalg 10. marts 2000 til orientering
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464548_0018.png