Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1030
Offentligt
1463537_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1030)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
PØU, Alm. del - bilag 83 (Løbenr. 15369)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Økofin den 12. marts 2001
Dette rådsmøde 2335 (6925/01 presse 102) blev behandlet af Europaudvalget på mødet
den 9. marts 2001. Dansk delegationsleder: Økonimiminister Marianne Jelved og
Statssekretær for økonomiske spørgsmål Michael Dithmer
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM
(FO)
*
- ENDELIG RAPPORT OM REGULERING AF DE EUROPÆISKE VÆRDIPAPIRMARKEDER: Drøftede rapporten
om regulering af de europæiske værdipapirmarkeder, som Vismandsudvalget forelagde den 15. februar 2001
- SAMMENFATTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM LISSABON-STRATEGIEN: Påhørte en
forelæggelse ved Prodi om Kommissionens sammenfattende rapport "Udnyttelse af Den Europæiske Unions potentiale -
konsolidering og udbygning af Lissabon-strategien"
- OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER: Godkendte dokumentet om
nøglespørgsmål vedrørende de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i 2001
- DE OFFENTLIGE FINANSERS BIDRAG TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE: BEDRE KVALITET OG
HOLDBARHED: Vedtog den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om de offentlige finansers bidrag til vækst og
beskæftigelse og besluttede at forelægge den for Det Europæiske Råd i Stockholm
- ÅRSRAPPORT OM STRUKTURREFORMER {{SPA}} 2001: Rådet roste Udvalget for Økonomisk Politik for at
have forelagt en rapport af høj kvalitet og besluttede at forelægge rapporten for Det Europæiske Råd i Stockholm
- STATUSRAPPORT FRA EIB OM INNOVATION 2000-INITIATIVET: Påhørte en præsentation af EIB's rapport om
fremskridtene med og fremtidsudsigterne for gennemførelsen af bankens "Innovation 2000-initiativ" (i2i) i forbindelse
med Lissabon-processen et år efter starten
- STRUKTURELLE INDIKATORER, DEN KORTE LISTE: Vedtog at forelægge den korte liste over strukturelle
indikatorer for Det Europæiske Råd i Stockholm
GALILEO: På den nederlandske ministers foranledning rejste Rådet spørgsmålet om de finansielle aspekter af Galileo-
projektet
*
EU-BUDGETSPØRGSMÅL
*
- Dechargeproceduren for gennemførelsen af 1999-budgettet: Rådet godkendte de generelle bemærkninger, der ledsager
henstillingen - herunder Rådets konklusioner om særberetninger tilpasset i årets løb af Rådet i dets forskellige
sammensætninger - og sendte dem videre til Europa-Parlamentet
- Effektiv økonomisk forvaltning - Kommissionens præsentation af rapporten fra Gruppen af Personlige Repræsentanter
for andet halvår af 2000: Noterede sig en forelæggelse heraf
- Prioriteringer for EU's budget 2002 - Rådets konklusioner: Se teksten
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0002.png
IMPLEMENTERINGEN AF STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN: Rådet afsluttede revisionen af medlemsstaternes
opdaterede stabilitetsprogrammer med at drøfte Belgiens, Spaniens, Luxembourgs og Portugals programmer og vedtage
følgende udtalelser {{SPA}} se teksten
*
- Belgiens opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005
- Spaniens opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004
- Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 1999-2003
- Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004
PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN: Debriefing ved formanden for Eurogruppen, lån fra EIB
til Rusland, forbindelserne med tredjelande for så vidt angår beskatning af renteindtægter samt anmodning om Europa-
Parlamentets deltagelse i den makroøkonomiske dialog og i de uformelle Økofin-møder
*
BILAG: "Udnyttelse af den europæiske unions potentiale - konsolidering og udbygning af Lissabon-strategien"
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
ØKOFIN
Punktafgifter - undtagelser for visse mineralolier*: Vedtaget forskellige undtagelser for følgende lande
- Punktafgifter på mineralolier - generel beslutning
*
- Punktafgifter på brændstoffer med lavt svovlindhold {{SPA}} Tyskland
*
- Punktafgifter på vand/mineralolieemulsioner og vand/svær fyringsolieemulsioner {{SPA}} Italien
*
- Punktafgifter på dieselolie, der anvendes i lokal kollektiv transport {{SPA}} Frankrig
*
- Punktafgifter på dieselolie anvendt af taxier {{SPA}} Nederlandene:
*
- Punktafgifter på svovlfattig gasolie - Nederlandene
*
- Investeringsinstitutter*: Bekræftede den enighed, der er opnået i De Faste Repræsentanters Komité (idet præamblen
dog endnu ikke er behandlet) om indholdet af et forslag ændring af direktiv 85/611/EØF
*
- Sanering og likvidation af kreditinstitutter*: Godkendte alle Europa-Parlamentets ændringer til direktiv om sanering og
likvidation af kreditinstitutter, hvorefter direktivet anses for vedtaget i form af den således ændrede fælles holdning
*
BUDGET
- Det europæiske center for Erhvervsuddannelse {{SPA}} dechargeprocedure: Rådet vedtog en positiv henstilling
vedrørende meddelelse af decharge til bestyrelsen herfor
*
- Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene {{SPA}} dechargeprocedure: Vedtog en positiv
henstilling vedrørende meddelelse af decharge til bestyrelsen herfor
*
- Decharge 1999 - Kommissionens handlingsplan til forbedring af forvaltningen og de finansielle procedurer - Rådets
konklusioner: Se teksten
*
- Opfølgningsrapport om regnskabsåret 1998 - Rådets konklusioner: Se teksten
*
- En grønnere fælles landbrugspolitik - revisionsrettens særberetning nr. 14/2000 om - Rådets konklusioner og
henstillinger: Se teksten
*
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
- Særberetning nr. 19/2000 fra Revisionsretten om Kommissionens forvaltning af programmet for bistand til det
palæstinensiske samfund -Rådets konklusioner: Se teksten
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0003.png
- Den Europæiske Unions Observatørmission (EUMM): Rådet bemyndigede formandskabet til at indlede forhandlinger
med Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) med henblik på at indgå en aftale i overensstemmelse med artikel 24 i TEU
*
- Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette
våben i Latinamerika og Caribien: Vedtog en afgørelse om gennemførelse af fælles aktion 1999/34/FUSP
*
- De Europæiske Udviklingsfonde - meddelelse af decharge for regnskabsåret 1999: Vedtog henstillingerne herom
*
HANDELSSPØRGSMÅL
- Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Bly- og Zinkundersøgelsesgruppe: Vedtog en afgørelse vedrørende
Fællesskabets deltagelse heri
*
- Moldavas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen: Gav tilslutning til aftale herom
*
DOMSTOLEN
- Procesreglementet: Tilsluttede sig ændringen af artikel 16 i Domstolens procesreglement
*
BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
- Kodifikation af direktivet om arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsler: Vedtog den kodificerede
udgave af direktiv 77/187/EØF herom
*
TRANSPORT
- Kodifikation af direktivet om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv: Vedtog den konsoliderede udgave af
direktiv 94/58/EF herom
*
BESKIKKELSER
- Regionsudvalget: Vedtog afgørelsen om beskikkelse af en suppleant hertil
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
- Punktafgifter på mineralolier - generel beslutning*
- Investeringsinstitutter*
- Sanering og likvidation af kreditinstitutter*
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. økofin behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
økofinministerrådsmøde den 12. februar 2001:
Ingen
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 2. april 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0004.png
Press Release: Brussels (12-03-2001) - Press: 102 - Nr: 6925/01
6925/01 (Presse 102)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2335. samling i Rådet
- ØKONOMI OG FINANS -
den 12. marts 2001 i Bruxelles
Formand:
Bosse RINGHOLM
Kongeriget Sveriges finansminister
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM
*
- ENDELIG RAPPORT OM REGULERING AF DE EUROPÆISKE VÆRDIPAPIRMARKEDER
- SAMMENFATTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM LISSABON-STRATEGIEN
- OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER
- DE OFFENTLIGE FINANSERS BIDRAG TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE: BEDRE KVALITET OG
HOLDBARHED
- ÅRSRAPPORT OM STRUKTURREFORMER - 2001
- STATUSRAPPORT FRA EIB OM INNOVATION 2000-INITIATIVET
- STRUKTURELLE INDIKATORER, DEN KORTE LISTE
GALILEO
*
EU-BUDGETSPØRGSMÅL
*
- Dechargeproceduren for gennemførelsen af 1999-budgettet
- Effektiv økonomisk forvaltning - Kommissionens præsentation af rapporten fra Gruppen af Personlige Repræsentanter
for andet halvår af 2000
- Prioriteringer for EU's budget 2002 - Rådets konklusioner
IMPLEMENTERINGEN AF STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN
*
- Belgiens opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0005.png
- Spaniens opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004
- Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 1999-2003
- Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004
PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN
*
BILAG
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
ØKOFIN
- Punktafgifter - undtagelser for visse mineralolier
*
- Punktafgifter på mineralolier - generel beslutning
*
- Punktafgifter på brændstoffer med lavt svovlindhold - Tyskland
*
- Punktafgifter på vand/mineralolieemulsioner og vand/svær fyringsolieemulsioner - Italien
*
- Punktafgifter på dieselolie, der anvendes i lokal kollektiv transport - Frankrig
*
- Punktafgifter på dieselolie anvendt af taxier - Nederlandene
*
- Punktafgifter på svovlfattig gasolie - Nederlandene
*
- Investeringsinstitutter
*
- Sanering og likvidation af kreditinstitutter
*
BUDGET
- Det europæiske center for Erhvervsuddannelse - dechargeprocedure
*
- Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene - dechargeprocedure
*
- Decharge 1999 - Kommissionens handlingsplan til forbedring af forvaltningen og de finansielle procedurer - Rådets
konklusioner
*
- Opfølgningsrapport om regnskabsåret 1998 - Rådets konklusioner
*
- En grønnere fælles landbrugspolitik - revisionsrettens særberetning nr. 14/2000 om - Rådets konklusioner og
henstillinger
*
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
- Særberetning nr. 19/2000 fra Revisionsretten om Kommissionens forvaltning af programmet for bistand til det
palæstinensiske samfund -Rådets konklusioner
*
- Den Europæiske Unions Observatørmission (EUMM)
*
- Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette
våben i Latinamerika og Caribien
*
- De Europæiske Udviklingsfonde - meddelelse af decharge for regnskabsåret 1999
*
HANDELSSPØRGSMÅL
- Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Bly- og Zinkundersøgelsesgruppe
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0006.png
- Moldavas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen
*
DOMSTOLEN
- Procesreglementet
*
BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
- Kodifikation af direktivet om arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsler
*
TRANSPORT
- Kodifikation af direktivet om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
*
BESKIKKELSER
- Regionsudvalget
*
________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 64 23, 02/285 84 15 eller 02/285 68 08.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Didier REYNDERS
Danmark:
Marianne JELVED
Michael DITHMER
Tyskland:
Hans EICHEL
Caio KOCH-WESER
Grækenland:
Yannos PAPANTONIOU
Spanien:
Rodrigo de RATO y FIGAREDO
Frankrig:
Laurent FABIUS
Irland:
Charlie McCREEVY
Italien:
Vincenzo VISCO
Luxembourg:
Jean-Claude JUNCKER
Henri GRETHEN
Nederlandene:
Gerrit ZALM
Østrig:
Karl-Heinz GRASSER
Portugal:
Joaquim PINA MOURA
Premierminister, finansminister
Økonomiminister, transportminister
Finansminister
Forbundsfinansminister
Finansminister
Finansminister
Økonimiminister
Statssekretær for økonomiske spørgsmål
Forbundsfinansminister
Statssekretær, Forbundsfinansministeriet
Økonomi- og finansminister
Anden viceministerpræsident samt
økonomiminister
Økonomi-, finans- og industriminister
Finansminister
Minister for statens finanser, budget og
økonomisk planlægning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0007.png
Manuel BAGANHA
Finland:
Raimo SAILAS
Sverige:
Bosse RINGHOLM
Sven HEGELUND
Curt MALMBORG
Det Forenede Kongerige:
Gordon BROWN
Statssekretær for statens finanser og finansielle
spørgsmål
Statssekretær for finansielle spørgsmål
Finansminister
Statssekretær, Finansministeriet
Statssekretær, Finansministeriet
Finansminister
***
Kommissionen:
Romano PRODI
Loyola de PALACIO
Frits BOLKESTEIN
Michaele SCHREYER
Pedro SOLBES MIRA
***
Endvidere deltog:
Philippe MAYSTADT
Mario DRAGHI
Norman GLASS
Formand for Den Europæiske Investeringsbank
Formand for Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg
Formand for Udvalget for Økonomisk Politik
Formand
Næstformand
Medlem
Medlem
Medlem
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I STOCKHOLM
Rådet forberedte ØKO-FIN aspekterne af Det Europæiske Råd i Stockholm, hvis hovedemne er opfølgningen af
Lissabon-strategien, som omfatter følgende punkter:
-
ENDELIG RAPPORT OM REGULERING AF DE EUROPÆISKE VÆRDIPAPIRMARKEDER
Rådet drøftede rapporten om regulering af de europæiske værdipapirmarkeder, som Vismandsudvalget under forsæde af
Alexandre LAMFALUSSY forelagde den 15. februar 2001; rapporten er blevet udarbejdet på grundlag af det mandat,
der blev fastlagt af Rådet den 17. juli 2000 samt Rådets konklusioner af 27. november 2000 om interimsrapporten. Målet
var at forelægge en rapport til Det Europæiske Råd, herunder et udkast til en r esolution om emnet.
Rådet så med tilfredshed på anbefalingerne i Vismandsudvalgets rapport; som er centreret om at gøre
reguleringsprocessen mere effektiv og om vedtagelsen af en prioritetsliste over lovgivning for værdipapirmarkedet, der
skal træde i kraft inden udgangen af 2003. Rådet drøftede indgående, hvordan de i rapporten fremsatte anbefalinger, som
er baseret på en fremgangsmåde med fire niveauer (rammeprincipper, gennemførelsesforanstaltning er, samarbejde og
håndhævelse), kan omsættes til praksis.
Fremgangsmåden indebærer to lag i lovgivningen vedrørende kapitalmarkedet: grundlæggende politiske valg, der kan
omsættes til brede, men tilstrækkeligt præcise rammeregler, som vedtages med den normale EU-lovgivningsprocedure,
dvs., at Kommissionen stiller et forslag til Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på fælles beslutningstagning og
mere detaljerede foranstaltninger, som Kommissionen skal vedtage med bistand fra et nyt udvalg, Væ rdipapirudvalget.
Et andet nyt udvalg, Ad hoc-udvalget på Højt Plan af Nationale Forskriftsmyndigheder, bestående af nationale
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0008.png
forskriftsmyndigheder, vil blive nedsat og få som opgave at rådgive Kommissionen samt bistå den i forbindelse med
gennemførelsen.
Rådet gjorde gode fremskridt med fastlæggelsen af de generelle regler for løsningen af de institutionelle og
organisatoriske spørgsmål, der er affødt af fremgangsmåden med fire niveauer, under fuld overholdelse af
traktatbestemmelserne, de berørte institutioners beføjelser og den nuværende institutionelle ligevægt.
Ved drøftelsernes afslutning anmodede Rådet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om at fortsætte arbejdet med nogle
endnu uafklarede bestemmelser vedrørende forbindelserne mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet inden
for rammerne af den særlige lovgivningsprocedure, der er skitseret i Lamfalussy-rapporten, med henblik på at forelægge
et omfattende resolutionsudkast for Det Europæiske Råd til godkendelse.
-
SAMMENFATTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM LISSABON-STRATEGIEN
Rådet påhørte en forelæggelse ved Kommissionens formand, Romano PRODI, hvori denne beskrev nøgleelementerne i
Kommissionens sammenfattende rapport "Udnyttelse af Den Europæiske Unions potentiale - konsolidering og
udbygning af Lissabon-strategien". Han understregede navnlig, at det er Lissabon-strategiens mål at tage den europæiske
økonomiske og sociale model op til revision for at øge vækstpotentialet, opnå vedvarende v& aelig;kst og fuld
beskæftigelse, og at økonomiske og sociale reformer efter denne model snarere bør ses som indbyrdes forstærkende end
som modsætninger.
Romano PRODI gennemgik de fremskridt, der er gjort siden Det Europæiske Råd i Lissabon, og erindrede om de 10
prioriterede indsatsområder for 2001, som er udarbejdet med henblik på Det Europæiske Råd i Stockholm: flere og bedre
job, nye europæiske arbejdsmarkeder, økonomiske reformer vedrørende varer og tjenesteydelser, integrerede finansielle
markeder, de rette lovgivningsmæssige rammer,
eEuropa
2002, IT-kvalifikationskløften, f orskning, innovation og
initiativ, avanceret teknologi samt effektiv social beskyttelse af en befolkning med stigende gennemsnitsalder. Han
opfordrede navnlig til beslutsom handling på fire områder:
- en veluddannet og mobil arbejdsstyrke, der skal have flere og bedre job;
- en førende rolle inden for innovation med henblik på at omsætte idéer til nye markeder og vækst;
- fuldførelse af markedsreformerne;
- en fast vilje til at gøre noget ved den demografiske udfordring.
Den sammenfattende rapport vil udgøre et centralt baggrundsdokument, når Lissabon-strategien tages op til revision på
Det Europæiske Råds møde i Stockholm. Der erindres om, at rapporten allerede blev drøftet af Rådet (beskæftigelse og
social- og arbejdsmarkedspolitik) på samlingen den 6. marts (se pressemeddelelsen: dok. 6507/01 Presse 62). Et. resumé
af rapporten er indeholdt i bilaget.
-
OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER
= Dokument om nøglespørgsmål
Rådet godkendte dokumentet om nøglespørgsmål vedrørende de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker
i 2001 vil udgøre et væsentligt grundlag for stats- og regeringschefernes drøftelse af de fremtidige økonomiske
politikker.
Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Lissabon besluttede, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske
politikker skal være et af nøgleinstrumenterne til at nå det nye strategiske mål, som er inden 2010 at gøre EU til "den
mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar
økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed". Rå det (økonomi og finans) besluttede derfor i
juni 2000, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker skal give de prioriteter, der fastlægges på det
årlige forårsmøde, en konkret udmøntning, og at Rådet hvert år skal udarbejde et dokument om nøgle-spørgsmål
vedrørende de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, som Det Euro-pæiske Råd vil blive opfordret til
at fokuse re på i sine drøftelser.
Dokumentet er blevet til efter den orienterende drøftelse på februar-samlingen i Rådet (økonomi og finans). Det
indbefatter også betydelige bidrag fra Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmar-kedspolitik) samt fra Rådet (det
indre marked, forbrugerpolitik og turisme).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0009.png
I dokumentet fastlægges de vigtigste udfordringer og nøglespørgsmål vedrørende de overordnede retningslinjer for de
økonomiske politikker for 2001, herunder det makroøkonomiske policy-mix og styrkelsen af Unionens potentielle
vækstrate gennem arbejdsmarkedsreformer, ændringer i proces-sen for reform af lovgivningen for at fremme effektivitet
på og integration af de finansielle marke-der samt politikker til forbedring af produktmarkedernes f unktion og fremme
af overgangen til en mere dynamisk, videnbaseret økonomi, dokumentet behandler også den udfordring, som befolk-
ningens stigende gennemsnitsalder udgør.
= Rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af retningslinjerne for 2000
Rådet noterede sig rapporten fra Kommissionen om gennemførelsen af retningslinjerne for 2000. Rapporten tjener to
formål. For det første udgør den en vurdering af, i hvilket omfang retnings-linjerne for 2000 faktisk gennemføres. Den
indgår således som led i den styrings- og overvåg-ningsproces, som finder sted med henblik på at fastslå, at
henstillingerne faktisk følges op. For det andet er rapporten led i forberedelsen af d et kommende sæt retningslinjer. Ved
indgående at ana-lysere, hvilke henstillinger der er blevet omsat i praksis, og hvilke der ikke er, samt ved at foretage en
fornyet vurdering af de 15 økonomier er processen med at formulere nye henstillinger blevet mere detaljeret.
-
DE OFFENTLIGE FINANSERS BIDRAG TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE: BEDRE KVALITET OG
HOLDBARHED
Rådet vedtog den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse
og besluttede at forelægge den for Det Europæiske Råd i Stockholm. (Rapporten findes på Rådets hjemmeside:
http://ue.eu.int)
Det undersøges i rapporten, hvordan de offentlige finanser kan bidrage til at nå det mål, der blev udstukket i Lissabon,
ved at understøtte en stabil makroøkonomisk ramme via sunde offentlige finanser, ved at gøre skattesystemer og
ordninger for sociale ydelser mere beskæftigelsesvenlige og ved at nyorientere de offentlige udgifter i retning af samling
af fysisk og menneskelig kapital. I rapporten tillægges spørgsmålet om de økonomis ke og budgetmæssige udfordringer,
der rejser sig i forbindelse med befolkningens stigende gennemsnitsalder, særlig opmærksomhed.
Rådet var enigt om, at de fremtidige stabilitets- og konvergensprogrammer bør indeholde et afsnit om holdbarheden i de
offentlige finanser på lang sigt; fra nu af bør programmerne også gøre rede for regeringernes strategi med hensyn til at
behandle de budgetmæssige følger af befolkningens aldring.
Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Lissabon havde anmodet om, at en sådan rapport forelægges for Det
Europæiske Råd på forårsmødet i 2001. Den er udarbejdet på grundlag af en statusrapport, som Rådet behandlede den 7.
november 2000, og en meddelelse fra Kommissionen om de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed af 21. december
2000.
- ÅRSRAPPORT OM STRUKTURREFORMER - 2001
Rådet påhørte en kort rapport fra formanden for Udvalget for Økonomisk Politik om nøgleelementerne i 2001-rapporten
om strukturreformer. Rådet roste Udvalget for Økonomisk Politik for at have forelagt en rapport af høj kvalitet, som
Rådet vil tage hensyn til i fuldt omfang, når det fastlægger de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.
Rådet besluttede at forelægge rapporten for Det Europ&ael ig;iske Råd i Stockholm.
Rapporten er et peer-review, der fokuserer på de fremskridt, der er gjort i medlemsstaterne med den strukturelle reform
af produkt-, kapital- og arbejdsmarkederne. Den indeholder "benchmark"-sammenligninger mellem landene, giver
eksempler på "bedste praksis" og giver nogle vigtige budskaber fra arbejdet, navnlig for så vidt angår områder, hvor
yderligere anstrengelser er nødvendige for at
- sikre effektiv konkurrence samt gennemførelse af det indre marked;
- forbedre de sociale sikringssystemers, arbejdsmarkedsreglernes og institutionernes evne til at fremme et højt
beskæftigelsesniveau;
- forbedre kvaliteten og effektiviteten af offentlig regulering, forvaltning og tjenesteydelser;
- sætte tempoet op for overgangen til det vidensbaserede samfund.
De prioriterede emner for dette års arbejde afspejler de mål, som Det Europæiske Råd fastlagde i Lissabon.
Dette er den tredje rapport af denne art, som sammenfatter resultaterne af den årlige land-for-land-gennemgang af de
økonomiske politikker, som Udvalget for Økonomisk Politik gennemfører i henhold til sit mandat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0010.png
-
STATUSRAPPORT FRA EIB OM INNOVATION 2000-INITIATIVET
Rådet påhørte en præsentation ved Philippe MAYSTADT, EIB's formand, af bankens rapport om fremskridtene med og
fremtidsudsigterne for gennemførelsen af bankens "Innovation 2000-initiativ" (i2i) i forbindelse med Lissabon-processen
et år efter starten. Rådet takkede EIB for dens engagement og for rapporten, der vil blive forelagt for Det Europæiske
Råd i Stockholm.
EIB sammenfatter rapporten således:
= i2i vil kunne give et væsentligt bidrag til fremkomsten af en europæisk vidensbaseret økonomi og et europæisk
informationssamfund samt kunne støtte skabelsen af konkurrencedygtige og stabile beskæftigelsesmuligheder.
= Gennemførelsen af i2i er godt undervejs i medlemsstaterne, og EIF-reformen i 2000 samt oprettelsen (under
forberedelse) af EIB's "structured finance facility" i 2001 kan forventes at hjælpe yderligere i den sammenhæng.
= Der er i 2001 behov for en særlig indsats inden for EIB's nye arbejdsområder, f.eks. på FoU-området eller i
mediesektoren. Forberedelserne skrider fremad, og banken har mange tiltag på bedding.
= Det forventes, at udvidelsen af i2i til også at omfatte tiltrædelseslandene vil give programmet yderligere fremdrift og
give det en ekstra regionsudviklingsdimension samt et paneuropæisk perspektiv.
I programmet indgår der en øremærket finansieringsramme til lån på 12-15 milliarder euro over en periode på tre år.
Styrelsesrådet har givet sin tilslutning til reformen af Den Europæiske Investeringsfonds vedtægter og vedtaget at frigive
endnu en milliard euro fra EIB's årlige overskud over de kommende år, hvoraf 500 millioner euro blev gjort direkte
tilgængelige ud af 1999-overskuddet. Dette har gjort det muligt at udvikle E IF til et specialiseret instrument for bankens
deltagelse i operationer med risikokapital og givet den de nødvendige ressourcer til at gennemføre dens del af i2i. Med
hensyn til konkrete tiltag er der siden maj 2000 blevet godkendt i alt 26 projekter til en værdi af over 2,5 milliarder, og
mange af dem er allerede undertegnet.
-
STRUKTURELLE INDIKATORER, DEN KORTE LISTE
Rådet vedtog at forelægge den korte liste over strukturelle indikatorer for Det Europæiske Råd i Stockholm.
Der erindres om, at ministrene på samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 7. november 2000 udtrykte ønske om, at
der udvælges et mere begrænset sæt af strukturelle indikatorer fra den liste over 35 indikatorer, som Rådet og
Kommissionen er blevet enige om skal indgå i den sammenfattende rapport (og som Det Europæiske Råd i Nice så med
tilfredshed på). Den korte liste kunne anvendes som grundlag for Rådets drøft elser, give et mere præcist overblik over
medlemsstaternes økonomiske resulter og fokusere den offentlige debat.
Efter samråd med medlemsstaterne og Kommissionen udvalgte det franske formandskab inden udgangen af 2000 en
afbalanceret liste over 12 indikatorer fra den vedtagne liste over 35 indikatorer. På baggrund af drøftelserne i Udvalget
for Økonomisk Politik tilsluttede Rådet sig den korte liste over strukturelle indikatorer, som omfatter generelle
økonomiske baggrundsindikatorer, beskæftigelse, innovation og forskning samt økonomisk og social samhørigh ed.
Rådet anmodede endvidere Udvalget for Økonomisk Politik om at fortsætte arbejdet med de indikatorer, som skal
udvikles yderligere på nogle punkter for at øge deres relevans, f.eks. snarest at udvikle mulige indikatorer, der afspejler
netbaserede firmaers åbenhed og markedsstruktur.
GALILEO
På den nederlandske ministers foranledning rejste Rådet spørgsmålet om de finansielle aspekter af Galileo-projektet,
herunder navnlig spørgsmålet, om der kan tilvejebringes privat kapital gennem offentlig/privat deltagelse. Kommissær
Loyola de PALACIO, medlem af Kommissionen, forelagde omfattende oplysninger om, hvor langt man er nået med
projektet samt om de enkelte bestanddele af dets finansiering.
EU-BUDGETSPØRGSMÅL
-
Dechargeproceduren for gennemførelsen af 1999-budgettet
Efter omfattende forberedende drøftelser i Budgetudvalget (med deltagelse af en repræsentant for Revisionsretten) og De
Faste Repræsentanters Komité vedtog Rådet sin henstilling til Europa-Parlamentet om at meddele decharge til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0011.png
Kommissionen vedrørende gennemførelsen af det almindelige EF-budget for finansåret 1999. Rådet godkendte
endvidere de generelle bemærkninger, der ledsager henstillingen - herunder Rådets konklusioner om særberetninger
tilpasset i årets løb af Rådets i dets forskellige sammensætninger - og sendte dem videre til Europa-Parlamentet.
Inden det bekræftede enigheden om den henstilling, De Faste Repræsentanters Komité havde vedtaget, og efter et indlæg
fra kommissær Michaele SCHREYER, havde Rådet en drøftelse, under hvilken navnlig spørgsmålet om
finanskontrolsystemer og -praksis i medlemsstaterne blev rejst.
I forbindelse med dette punkt vedtog Rådet desuden uden debat konklusionerne om opfølgning af handlingsplanen for
forbedring af den finansielle forvaltning og de finansielle procedurer samt konklusionerne om opfølgning af decharge-
proceduren for finansåret 1998 (se A-punkts-listen, side IV-V).
-
Effektiv økonomisk forvaltning - Kommissionens præsentation af rapporten fra Gruppen af Personlige
Repræsentanter for andet halvår af 2000
Rådet noterede sig en forelæggelse ved kommissær Michaele SCHREYER af rapporten fra Gruppen af Personlige
Repræsentanter om effektiv økonomisk forvaltning for andet halvår af 2000.
-
Prioriteringer for EU's budget 2002 - Rådets konklusioner
Inden Rådets prioriteringer for EU's budget 2002 blev vedtaget for første gang, udvekslede ministrene synspunkter om
de vigtigste budgetmæssige retningslinjer for 2002. Kommissær Michaele SCHREYER åbnede debatten, idet hun
påpegede, at Kommissionen havde vedtaget sin budgetmæssige prioriteringer den 21. februar 2001 inden for rammerne
af den såkaldte årlige beslutning om den politiske strategi. De strategiske prioriteringer for Kommissionen i 2002 er
bæredygtig udvikling, monetær union, ny europæisk ledelse, udvidelsen, Middelhavsområdet og udviklingssamarbejde.
Disse prioriteringer indebærer ikke nødvendigvis øgede aktionsudgifter, men fastlægger nogle præferencer for specifikke
bevillinger. Ifølge budgetplanlægningen skal der ske en maksimal forøgelse på 3% i forpligtelserne uden ombudgettering
og på 4,3% med ombudgettering. Dette vil i overensstemmelse me d afgørelserne fra Berlin medføre en stigning i
betalingerne på 7,3%.
For så vidt angår de særlige aspekter ved planlægningen for 2002 anførte hun, hvordan Kommissionen rent
proceduremæssigt har til hensigt at behandle udfordringerne i forbindelse med BSE-krisen inden for den fælles
landbrugspolitiks eksisterende rammer så vel som for omprogrammering af strukturmidler fra 2000, der ikke er blevet
anvendt. For de interne politikker vil udgifterne stige med 4,6 %, hovedsageligt for at tage højde for flerårige prog
rammer. Med hensyn til kapitel 4 ser det ikke ud til at blive nødvendigt at øge udgifterne efter front-loadingen af Balkan-
programmet i 2000 og 2001. Administrative udgifter vil stige med 4,9 % med en særlig stigning på 9,3 % for pensioner.
Under debatten i Rådet lagde ministrene navnlig vægt på, at det er absolut nødvendigt at respektere det finansielle
perspektiv og den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren. De
behandlede også en række væsentlig emner under de forskellige overskrifter (f.eks. håndtering af BSE-krisen,
forpligtelserne på Balkan, omkostningerne ved strukturreform og fornyelse etc.).
Rådet vedtog følgende konklusioner om de budgetmæssige retningslinjer for 2002 :
"1. Rådet udtrykker tilfredshed med den samarbejdsvilje, der har været lagt for dagen under udarbejdelsen af budgettet
for regnskabsåret 2001, og understreger betydningen af, at dette gode samarbejde mellem budgetmyndighedens to parter
og Kommissionen fortsætter.
2. Rådet erindrer om, at Det Europæiske Råd i Berlin den 24. og 25. marts 1999 besluttede at udstyre Unionen med mere
effektive politikker og give den de finansielle midler til at gennemføre dem i en solidarisk ånd, samtidig med at der
sikres samme budgettilbageholdenhed på EU-plan som på nationalt plan.
3. Rådet bekræfter på ny, at det handler i fuld overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999. Det
står fast på, at de finansielle overslag skal overholdes, idet Fællesskabets udgifter skal holdes inden for rammerne af de
finansielle overslag, og at man undtagen inden for udgiftsområde 2 skal kunne råde over en tilstrækkelig margen inden
for hvert enkelt udgiftsområde, især for at kunne klare uforudsete udgifter.
4. Rådet understreger på ny betydningen af at sikre en kontrolleret udvikling i forpligtelses- og betalingsbevillingerne for
2002. Betalingsbevillingerne skal opføres på budgettet med tilstrækkeligt store beløb, der tager hensyn til den tidligere
udnyttelse og de konkrete muligheder for at udnytte bevillingerne, idet det tilstræbes at sikre en nøje afpasning mellem
bevillinger til forpligtelser og til betalinger. De uindfriede forpligtelser bør ikke overstige et normalt niveau, dvs. de bør
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0012.png
være i overensstemmelse med den planmæssige gennemførelse af budgettet. Der bør lægges særlig vægt på at nedbringe
de uindfriede forpligtelser, der ikke er berettigede i forbindelse med en normal gennemførelse af budgettet.
Rådet vil med henblik herpå nøje gennemgå den rapport, som Kommissionen skal forelægge inden den 30. juni 2001,
om hvor langt man er nået i arbejdet med at nedbringe de uindfriede forpligtelser, så de kan komme ned på et normalt
niveau.
5. Rådet understreger den finansielle programmerings betydning, specielt under udgiftsområde 3 og 4 i de finansielle
overslag, som udtrykt af budgetmyndigheden i fælleserklæringen af 20. juli 2000. Det opfordrer Kommissionen til at
forelægge budgetmyndigheden tilstrækkelige oplysninger til at begrunde de nye lovgivnings- og budgetforslag. Disse
oplysninger skal så vidt muligt omfatte klare og kvantificerbare mål for en given periode.
Rådet støtter Kommissionens bestræbelser på at tage bedre hensyn til resultaterne af evalueringen og analysen af
budgettet for at forbedre kvaliteten af gennemførelsen af fællesskabsprojekter og -programmer og for eventuelt at
beslutte at forlænge dem. Kommissionen anmodes om at forbedre sine rapporter yderligere, så der kan tages hensyn til
resultaterne af dette arbejde ved udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag, og det især kan forkl ares, hvorfor man
har valgt en given løsning. Rådet ønsker desuden jævnligt at få forelagt udførlige rapporter om resultaterne og om de
foranstaltninger, der er truffet for at indarbejde disse resultater i lovgivnings- og budgetarbejdet på den mest
hensigtsmæssige måde.
Flerårige programmer eller på andre områder afgørelser med virkning på lang sigt bør indeholde en bestemmelse om en
evalueringsrapport midtvejs.
6. Rådet følger med interesse Kommissionens arbejde med aktivitetsbaseret opstilling af budgettet (ABB). Det minder
om, at det er nødvendigt meget snart at foretage en omarbejdning af finansforordningen.
7. Rådet anmoder Kommissionen om at angive det forventede overskud i sin ændringsskrivelse til efteråret, som den
gjorde det i forbindelse med budgettet for 2001.
8. Specielt hvad angår visse udgiftsområder under de finansielle overslag finder Rådet, at følgende elementer bør indtage
en central plads ved udarbejdelsen af budgettet for 2002.
{{SPA}} I forbindelse med BSE-krisens finansielle konsekvenser minder Rådet om, at de finansielle overslag og Rådets
forordning om budgetdisciplin i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice skal overholdes,
selv om der vedtages nye foranstaltninger for at imødegå konsekvenserne af BSE.
{{SPA}} Rådet gør opmærksom på, at det agter at holde sig inden for referencebeløbene for de flerårige programmer
under udgiftsområde 4. Ved fastsættelsen af budgetbevillingerne bør der endvidere tages hensyn til oplysningerne om de
øvrige bidragydere og om partnerlandenes evne til at absorbere finansieringen og til de årlige prioriteter, som Rådet har
fastsat. I forbindelse med budgetbevillingerne til det vestlige Balkan skal ages hensyn til det referencegrundlag, der er
fastsat af Rådet for det flerårige program, herunder det forhold, at budgettet for 2000 og 2001 blev udarbejdet med den
hensigt at sætte fart på i begyndelsen. Generelt skal de budgetmæssige valg være i overensstemmelse med drøftelserne
på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 22. janu-ar 2001 som led i de samlede budgetforhandlinger.
{{SPA}} Rådet understreger betydningen af de foranstaltninger, der er knyttet til konklusionerne fra Det Europæiske
Råd i Lissabon.
{{SPA}} Inden et forslag til et nyt program eller en ny budgetpost forelægges budgetmyndigheden, skal der i
overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale udarbejdes en rapport om pilotprojekterne og de forberedende
foranstaltninger, der bl.a. skal indeholde en evaluering af resultaterne.
{{SPA}} Rådet støtter Kommissionens indsats for at reformere sin administration og forvaltning. Det er imidlertid
betænkeligt ved den meget snævre disponible margen inden for loftet over udgiftsområde 5. Det understreger, at det
foreløbige budgetforslag skal indeholde en tilstrækkelig margen til at kunne dække alle institutionernes behov, og at
mulighederne for omlægninger skal være udtømte, før der forelægges nye anmodn
9. Rådet ønsker, at der tages hensyn til disse retningslinjer under budgetproceduren, og navnlig under udarbejdelsen af
det foreløbige budgetforslag for 2002."
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0013.png
IMPLEMENTERINGEN AF STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN
Rådet afsluttede revisionen af medlemsstaternes opdaterede stabilitetsprogrammer med at drøfte Belgiens, Spaniens,
Luxembourgs og Portugals programmer og vedtage følgende udtalelser :
-
Belgiens opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger
samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 1), særlig artikel 5, stk. 3,
under henvisning til Kommissionens henstilling,
efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -
AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:
Den 12. marts 2001 gennemgik Rådet Belgiens opdaterede stabilitetsprogram fra 2000, der dækker perioden 2001-2005.
I de sidste to år har den reale BNP-vækst været stærkere end forventet ifølge det opdaterede stabilitetsprogram fra 1999,
idet væksten blev på 2,7% i 1999 og 3,8% i 2000. Som følge heraf udgjorde det offentlige underskud 0,7% af BNP i
1999, og de offentlige finanser udviste balance i 2000 ifølge de seneste skøn. Den offentlige gæld i forhold til BNP blev
reduceret med 5,5 procentpoint til 110,6% af BNP i 2000. Rådet noterer, at d isse resultater er i overensstemmelse med
dets udtalelse om 1999-programopdateringen og med de overordnede økonomiske retningslinjer.
Det i 2000 opdaterede stabilitetsprogram er baseret på et makroøkonomisk scenario, hvor den reale BNP-vækst antages
at ligge på trenden, anslået til 2,5% i perioden fra 2001 til 2005; denne forsigtige tilgang er forståelig, men Rådet noterer,
at visse prognoser, i det mindste for 2001 og 2002, i øjeblikket er højere. Det opdaterede stabilitetsprogram opererer med
et offentligt overskud på 0,2% af BNP i 2001 stigende til 0,7% af BNP i 2005, me ns den offentlige gældskvote er
beregnet til at falde med 22 procentpoint af BNP til 88% af BNP i 2005.
Rådet noterer, at fremskrivningerne for den offentlige balance i det opdaterede program anses for at være mål, der skulle
blive opfyldt selv i det tilfælde, at den økonomiske aktivitet bliver usikker. Rådet anbefaler den budgetpolitiske
konsolideringsstrategi, der først og fremmest er baseret på realiseringen af store primære offentlige overskud, der udgør
mere end 6% af BNP pr. år; denne strategi, der allerede har været implement eret med succes i de seneste år, er særlig
hensigtsmæssig for Belgien, hvor den offentlige gæld fortsat er meget stor. Rådet noterer, at en nedsættelse af den store
offentlige gæld fortsat har høj prioritet. Med henblik på at opnå store primære overskud noterer Rådet, at det ifølge det
opdaterede program antages, at det loft på 1,5%, der er lagt over stigningen i de reale primære udgifter i Enhed I
(forbundsregeringe n og socialsikringen) vil medføre kontrol med udgifterne. Rådet noterer også, at budgetråderummet,
der anslås til 1,3% af BNP i 2005, i denne sammenhæng forventes at kunne finansiere skattelettelser og udvalgte
udgiftsforanstaltninger.
Rådet erkender, at der i Belgien efter en lang periode, hvor det har været nødvendigt med budgetmæssige begrænsninger,
bør tages hensyn til en række politikområder, f.eks. skattelettelser, specielt på arbejdskraft, og en aktiv
beskæftigelsespolitik; Rådet finder imidlertid, at kontrollen med de offentlige udgifter fortsat skal have den højeste
prioritet, og tilskynder den belgiske regering til allerede i 2001 at overholde det loft på 1,5%, der er lagt over de primære
udgifter i reale termer. Anvendelsen af det budgetmæssige råderum bør nøje overvåges, således at udviklingen forløber i
overensstemmelse med denne begrænsning. På baggrund af niveauet for den offentlige gældsætning og i betragtning af
de budgetmæssige udfordringer på lang sigt anbefaler Rådet endvidere, at alle ekstra indtægter, der kan opstå som følge
a f en stærkere real BNP-vækst end forventet, anvendes til at reducere gælden.
Rådet tilslutter sig de strukturreformer, der er beskrevet i det opdaterede stabilitetsprogram, specielt reformerne med
henblik på at øge erhvervsfrekvensen, og de økonomisk-politiske foranstaltninger, der sigter på at sikre de offentlige
finansers holdbarhed på lang sigt.
Rådet hilser den nye aftale velkommen, der blev indgået i december 2000 mellem forbundsregeringen, fællesskaberne og
regionerne i Belgien, og som sigter på at sikre budgettilpasning og holdbare offentlige finanser på mellemlang sigt på de
forskellige regeringsniveauer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0014.png
Rådet beklager, at der i stabilitetsprogrammet ikke blev givet oplysninger om planlagte totale udgifts- og indtægtskvoter
og specifikke kategorier af offentlige udgifter såsom udgifter til pensioner og sundhed og offentlige investeringsudgifter.
Rådet anbefaler, at der gives mere detaljerede fremskrivninger i de fremtidige stabilitetsprogrammer, således at der kan
foretages en fuldstændig velfunderet vurdering.
Rådet finder, at budgetresultaterne i Belgien allerede i 2000 er i overensstemmelse med kravet i stabilitets- og
vækstpagten og vil forblive sådan i den periode, der dækkes af det program, der blev opdateret i 2000.
-
Spaniens opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger
samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 2), særlig artikel 5, stk. 3,
under henvisning til Kommissionens henstilling,
efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -
AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:
Den 12. marts 2001 gennemgik Rådet Spaniens opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2000-2004. Rådet
konstaterer, at programmet bekræfter den strategi, der blev lagt i de to foregående programmer, nemlig at fremme en
sund økonomisk vækst gennem finanspolitisk konsolidering og strukturreformer. Imidlertid lider opdateringen af den
samme mangel på oplysninger som de to tidligere programmer, hvilket gør det vanskeligt at vurdere både det
makroøkonomiske scenario og den underliggende budgetstilling. Denne mangel på oplysninger skal afhjælpes i
kommende opdateringer.
Programmets mål er at ændre det anslåede samlede offentlige underskud i 2000 på 0,3% af BNP til balance i 2001 og et
overskud på 0,3% i 2004, mens gældskvoten falder til 49,6% af BNP i slutningen af perioden.
Rådet glæder sig over den generelle gennemførelse af idéerne i den foregående opdatering. BNP er vokset hurtigere end
forventet, og samtidig er der skabt mange arbejdspladser, mens målet om at skabe balance i de samlede offentlige
finanser og gældsmålene er nået og overskredet. Den seneste tids prisudvikling har imidlertid været værre end forventet
som følge af stigende kerneinflation på grund af stærk indenlandsk efte rspørgsel og eksterne faktorer. Rådet finder det
derfor afgørende, at lønstigningen er forenelig med prisstabiliteten. Rådet anbefaler, at indeksreguleringen af
lønningerne ophæves. Det anbefaler også, at de spanske myndigheder strammer finanspolitikken yderligere, hvis
inflationspresset varer ved.
Det opdaterede program tager udgangspunkt i et makroøkonomisk scenario, hvor produktionsvæksten forventes at falde
fra sit nuværende høje niveau (4,0% i 2000) til 3,6% i 2001 og til lidt under trenden i perioden 2002-2004 (3,2% i
gennemsnit). Selv om den seneste tids udvikling tyder på et dårligere resultat for 2001, bemærker Rådet, at dette
mellemfristede makroøkonomiske scenario alt i alt forekommer ret realistisk.
Opdateringen skitserer derefter den vellykkede budgetstrategi baseret på begrænsning af de primære løbende udgifter,
som vil muliggøre en styrkelse af de offentlige investeringer og en lettelse af skattebyrden gennem en skattereform i
2002. Finanspolitikken kan betegnes som værende lettere restriktiv i perioden. Da den planlagte styrkelse af de offentlige
finanser tager udgangspunkt i udgiftstilbageholdenhed, gentager Rådet sin opfordring til at træffe pa ssende
forholdsregler, som for eksempel den foreslåede lov om budgetmæssig stabilitet, for at styrke kontrollen med de
offentlige udgifter på den offentlige sektors forskellige niveauer. Til gengæld bør de spanske myndigheder være rede til
at iværksætte foranstaltninger for at modvirke de budgetmæssige virkninger af en nylig domstolsafgørelse om offentligt
ansattes lønninger, hvis denne afgørelse stadfæstes efter anken.
Den underliggende budgetstilling skulle fra og med 2001 skabe en tilstrækkelig sikkerhedsmargen til at forhindre, at
underskuddet overskrider tærskelen på 3% af BNP i forbindelse med et normalt konjunkturudsving. Denne
sikkerhedsmargen vil blive udvidet yderligere efter 2001. Rådet finder derfor, at det opdaterede stabilitetsprogram
stemmer overens med stabilitets- og vækstpagten. Rådet finder, at den påtænkte udvidelse af sikkerhedsmargenen er
begrundet af hensynet til at imødegå de budgetmæssige konsekvenser af en aldrende befolkning. I denne forbindelse
glæder Rådet sig over de spanske myndigheders tilsagn om at anvende de forventede overskud fra socialsikringen til en
yderligere styrkelse af den reservefond for socialsikring, der blev oprettet i 2000. Rådet bemærker, at denne fond blev
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0015.png
styrket i 2000, som det blev anbefalet i de overordnede økonomiske retningslinjer for 2000. Opdateringen indeholder
imidle rtid ingen yderligere foranstaltninger til styrkelse af den langfristede bæredygtighed af de offentlige finanser på
baggrund af den aldrende befolkning. Rådet anbefaler, at de spanske myndigheder iværksætter nye foranstaltninger for at
sikre rentabiliteten af det offentlige pensionssystem, og ser gerne, at man lægger større vægt på den langfristede
bæredygtighed i kommende opdateringer.
Rådet finder, at budgetjusteringen skulle være lettere at foretage, da den er fælles for myndigheder på alle niveauer, og
bemærker især med tilfredshed, at de regionale regeringer forventes at opnå balance fra og med 2001. På grund af de
regionale regeringers øgede ansvar for en række kategorier af udgifter (især investeringer) er der fortsat behov for en
effektiv koordinering mellem de offentlige sektorer, hvilket skulle blive styrket me d vedtagelse af passende
forholdsregler under overvejelse internt i Spanien som for eksempel den foreslåede lov om budgetmæssig stabilitet.
Rådet hilser det også velkomment, at den centrale regering vil anvende budgetresultater, der bliver bedre end forventet,
til at afdrage på den offentlige gæld.
Rådet finder, at programmet er foreneligt med de overordnede økonomiske retningslinjer. Rådet glæder sig over, at man
i opdateringen tillægger strukturpolitikkerne stor betydning. Strukturreformer spiller en vigtig rolle i forøgelsen af den
spanske økonomis potentielle output og mindsker samtidig inflationstrykket. Derfor opfordrer Rådet den spanske
regering til at gennemføre de planlagte strukturreformer, som må overvåges nøje og fremskyndes og styrkes, hvis det
viser sig at være nødvendigt.
-
Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 1999-2003
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger
samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 3), særlig artikel 5, stk. 3,
under henvisning til Kommissionens henstilling,
efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -
AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:
Den 12. marts 2001 undersøgte Rådet Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2000-2003.
Rådet bemærker, at den fortsatte indsats for at skabe en sund økonomisk politik, navnlig finanspolitik, har ført til
bemærkelsesværdige økonomiske resultater i Luxembourg, nemlig en real BNP-vækst, som nåede 7,5% i 1999, og som
estimeres til 8,3% i 2000.
Rådet konstaterer med tilfredshed, at de budgetmål, der blev fastlagt i 1999-opdateringen, er blevet overskredet, idet
overskuddet på statens finanser nåede 4,4% af BNP i 1999 og sandsynligvis vil være større en 3% af BNP i 2000. Rådet
finder, at det opdaterede stabilitetsprogram er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske
politik.
Rådet noterer, at der i udarbejdelsen af det opdaterede program er taget hensyn til virkningerne af de ambitiøse
indkomstskattelettelser, som er planlagt for 2001 og 2002. Som følge af disse skattelettelser forventes overskuddet for
den offentlige sektor at falde til på omkring 2�½% af BNP i årene 2001 til 2003. Selv om de meget sunde offentlige
finanser i Luxembourg klart åbner mulighed for en betydelig reduktion af skattebyrden, opfordrer Rådet i betragtning a f
det finanspolitiske incitament, som skattereformen gav til den vækststærke økonomi, hvor lønstigningerne allerede
accelererer, den luxembourgske regering til at forberede sig på en skattepolitisk stramning, hvis inflationsrisikoen tager
til.
Rådet noterer, at statens udgifter fortsat er i kraftig stigning, selv om forholdet til BNP forventes at falde med 2
procentpoint i perioden indtil 2003. Rådet henstiller derfor til den luxembourgske regering, at den nøje overvåger
udgiftsstigningerne og bereder sig på at begrænse dem, da de kan blive kilde til sårbarhed for de offentlige finanser, hvis
BNP-væksten skulle fejle.
Rådet roser imidlertid de politikker, der er udformet for at styrke den økonomiske effektivitet, navnlig de øgede
offentlige investeringer. Rådet noterer sig de foranstaltninger, der skal styrke reservefondene i socialsikringssektoren,
navnlig pensionsreserverne. Der bør fremlægges yderligere oplysninger om virkningerne af omkostningerne ved den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0016.png
aldrende befolkning i forbindelse med næste opdatering. Rådet noterer også den seneste ILO-undersø ;gelse om
pensioner bestilt af regeringen. Rådet bemærker, at selv om statsgælden er særlig lav i Luxembourg, bør der også
tilvejebringes flere oplysninger om udviklingen på dette område.
Rådet finder, at den underliggende budgetstilling for den offentlige sektor svarende til de forventede overskud i
programperioden frem til 2003 giver en hensigtsmæssig sikkerhedsmargen, så underskuddet ikke overstiger
grænseværdien på 3% af BNP, og således fuldt ud opfylder kravene i stabilitets- og vækstpagten.
-
Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger
samt overvågning og samordning af økonomiske politikker( 4), særlig artikel 5, stk. 3,
under henvisning til Kommissionens henstilling,
efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -
AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:
Den 12. marts 2001 gennemgik Rådet Portugals opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-2004. Rådet
konstaterer, at denne opdatering fastholder budgetmålene i den foregående opdatering af programmet, dvs. at statens
budgetbalance forventes at forbedres fra et anslået underskud på 1,4% af BNP i 2000 til en balanceret stilling i 2004,
mens statens konsoliderede bruttogæld skulle blive reduceret til under 50% af BNP inden udgangen af programperiod en.
Nærværende opdatering forudsætter en årlig gennemsnitlig vækst i produktionen på 3¼% i perioden 2001-2004, hvilket
er en smule under vækstprognoserne i det foregående opdaterede program.
Hvad angår budgetgennemførelsen i 2000 konstaterer Rådet, at overskridelser i de løbende primære udgifter og lavere
end forventede indtægter fra mineralolieafgifter kun delvis blev opvejet af lavere end forventede kapitaludgifter og
højere end budgetterede skatteindtægter på nogle områder (indkomstskat, moms). Målet med et underskud på 1,5% af
BNP blev kun nået ved hjælp af indtægterne fra salget af UMTS-licenser , som oprindelig ikke var budgetteret, og som
beløb sig til 0,4% af BNP. Overskridelserne i de løbende primære udgifter i 2000 var ikke i overensstemmelse med de
overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fra 2000, eftersom disse anbefalede en streng overholdelse af
budgetmålet gennem en stram tilbageholdenhed med udgifterne. Rådet konstaterer med bekymring, at disse
overskridelser har præget budgetgennemførelsen i de foregående år. Rådet konstaterer endvidere, at den underliggende
budgetstilling minus UMTS-indtægter stort set ikke er ændret fra 1999-2000. Dette synes uhensigtsmæssigt i den
nuværende situation med overskudsefterspørgsel i den portugisiske økonomi og i betragtning af behovet for at nå en
budgetstilling, der er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, som begge kræver en strammere
budgetstilling, således som det er tilrådet i de overordn ede retningslinjer for den økonomiske politik.
Rådet konstaterer, at det vækstscenarium, der ligger til grund for den nuværende opdatering, er mere realistisk end det
foregående. Rådet mener, at den nuværende situation med overskudsefterspørgsel, som har givet sig udslag i en stor og
voksende ubalance over for udlandet, indebærer en risiko for den fortsatte økonomiske vækst. For at opnå et mere
afbalanceret og holdbart vækstmønster er det derfor af afgørende betyd ning, at den forventede ændring i væksten bort
fra indenlandsk efterspørgsel over mod eksport bliver en realitet. Rådet opfordrer i den forbindelse de portugisiske
myndigheder til nøje at følge med i pris- og lønudviklingen i økonomien med henblik på at styrke konkurrenceevnen.
Det synes især vigtigt, at den nuværende acceleration i forbrugerprisinflationen ikke medfører en løn- og prisskrue.
Rådet henstiller, at de p ortugisiske myndigheder gør sig parat til at stramme skattepolitikken, hvis inflationspresset
fortsætter.
Hvad angår de offentlige finanser konstaterer Rådet, at den forventede forbedring i statens balance i 2001 beløber sig til
0,7% af BNP, når der ses bort fra UMTS-indtægterne. Dette indebærer en passende stramning af budgetstillingen i 2001
og kræver kontrol med de løbende udgifter, navnlig gennem en styrkelse af budgetprocedurerne. Uden sådanne styrkede
kontrolmekanismer er der risiko for vedvarende udgiftsoverskridelser, især på sundhed sområdet og inden for de
offentlige lønudgifter. Rådet glæder sig over de bestræbelser, der gøres i forbindelse hermed, og tilskynder den
portugisiske regering til at gennemføre de forestående foranstaltninger hurtigt og beslutsomt inden for rammerne af det
planlagte program for konsolidering af de offentlige udgifter. Rådet mener endvidere, at kontrol med de samlede udgifter
ikke bør afhænge af nedskæringer i de offentlige invester inger, eftersom Portugal befinder sig i indhentningsfasen, og i
betragtning af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for 2000, der opfordrer til en omlægning af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0017.png
statens udgifter, således at der bliver lagt forholdsvis mere vægt på investeringer i fysisk og menneskelig kapital,
innovation og informationsteknologi.
Rådet konstaterer, at i henhold til opdateringen af programmet er de samlede konsolideringsbestræbelser spredt mere
eller mindre jævnt over perioden 2001-2004. Reduktionen i underskudskvoten skyldes endvidere tilsvarende kumulative
ændringer på ¾ procentpoint af BNP på både indtægts- og udgiftssiden på budgettet. Rådet konstaterer, at de
portugisiske myndigheder har til hensigt at øge skatteprovenuet yderligere i de kommende år som følge af en udvidelse
af skattegrundlaget og en mere effektiv skatteforvaltning, der skyldes den igangværende reform af skattesystemet. Denne
budgetkonsolideringsstrategi bør imidlertid gennemføres i sammenhæng med en reduktion af skattebyrden, således som
det tilrådes i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, og som det allerede er bemærket i Rådets
udtalelse om den foregående opdatering( 5). Skattebyrden i Portuga l er rent faktisk steget hurtigt i de seneste år og kan
have nået et niveau, der kan være til hinder for en mere dynamisk vækst. Samtidig med at det erkendes, at der er opnået
en stigning i indtægtskvoten til trods for de igangværende skattesænkninger, mener Rådet endvidere, at en fortsat
afhængighed af en mere effektiv skatteopkrævning ikke er uden risici, idet effektivitetsfremmende skatteforanstaltninger
kan give et aftagende udbytte.
Rådet mener, at den budgetstilling, der ligger til grund for de mellemfristede underskudsmål i opdateringen af det
portugisiske stabilitetsprogram, først vil være i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten efter 2002.
Rådet gentager derfor sin anbefaling i udtalelsen om den foregående opdatering, hvorefter der skal tilstræbes et hurtigere
fald i underskudskvoten med henblik på at øge den nødvendige sikkerhedsmargen, de r sætter Portugal i stand til at lade
de automatiske stabilisatorer fungere i tilfælde af en konjunkturnedgang. De portugisiske myndigheder bør derfor gøre
deres bedste for at opnå bedre resultater end planlagt. Rådet forventer, at den portugisiske regering i den næste
opdatering af programmet vil indføre konkrete foranstaltninger for at nå en sådan mere ambitiøs rytme i
budgetkonsolideringen.
Rådet glæder sig over de planlagte budget- og strukturændringsforanstaltninger, der er beskrevet i programmet, og som
stort set er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. Blandt de mest
presserende reformer er gennemførelsen af den nye grundlæggende lovgivning for budgettet. For at understøtte
budgetkonsolideringsprocessen er der også behov for yderligere foranstaltninger på sundhedsområdet med henblik på at
forbedre udgiftskontrollen og effektiviteten. For at sikre holdbarheden af de offentlige finanser på længere sigt opfordrer
Rådet endvidere de portugisiske myndigheder til hurtigt at gennemføre den bemyndigelseslovgivning, der kræves i
henhold til den nylig vedtagne rammelovgivning på det sociale område. En hurtig og beslutsom gennemførelse af disse
reformer, hvoraf nogle allerede blev bekendtgjort i de foregående opdateringer af programme t, er nødvendig for at
styrke den samlede troværdighed af strategien for den økonomiske politik. Portugal bør desuden udforme en samlet
strategi for at løse de budgetmæssige udfordringer i forbindelse med befolkningens stigende gennemsnitsalder. Rådet
opfordrer på denne baggrund de portugisiske myndigheder til at uddybe dette spørgsmål nærmere i forbindelse med den
næste opdatering af stabilitetsprogrammet.
PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN
Under frokosten fik ministrene den sædvanlige
debriefing ved formanden for Eurogruppen,
Belgiens finansminister
Didier REYNDERS, vedrørende gruppens drøftelser den foregående aften, der blandt andet havde omfattet den
økonomiske situation og de økonomiske udsigter i eurozonen, herunder navnlig den fremtidige anvendelse af de
overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for så vidt angår strukturreformerne og de offentlig e finanser,
udviklingen af Eurogruppens aktiviteter og den sædvanlige ajourføring vedrørende forberedelsen af overgangen til
euroen, navnlig for så vidt angår sedler og mønter.
Ministrene drøftede også muligheden for lån fra
EIB til Rusland
til specifikke projekter på miljøområdet.
Formanden og Kommissionen orienterede ministrene om situationen med hensyn til
forbindelserne med tredjelande
for så vidt angår beskatning af renteindtægter.
Endelig drøftede ministrene en skrivelse fra formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Økonomi og
Valutaspørgsmål, hvori der anmodes om
Europa-Parlamentets deltagelse i den makroøkonomiske dialog og i de
uformelle Økofin-møder.
BILAG
"Udnyttelse af den europæiske unions potentiale - konsolidering og udbygning af Lissabon-strategien"
(Resumé)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0018.png
Det Europæiske Råd i Lissabon fastlagde en ambitiøs strategi for forandring. En strategi, der i tiden frem til 2010 skal
gøre EU "til
den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en
holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".
Ifølge Lissabon-strategien bør Det Europæiske Råd mødes hvert forår for at drøfte økonomiske og sociale spørgsmål set
i lyset af EU's strategiske mål. Denne rapport er led i dette arbejde. Heri gøres der rede for resultaterne siden Lissabon
med udgangspunkt i økonomiske og sociale indikatorer, som er aftalt med medlemsstaterne. Der peges på, hvilke
beslutninger og foranstaltninger der er nødvendige i de kom mende 12 måneder for at
konsolidere og udbygge
Lissabon-strategien,
og for at der kan opnås resultater. Det er op til Det Europæiske Råd i Stockholm at lægge den
fornødne vægt bag for at sikre, at beslutningerne realiseres.
2000 har været et godt år for økonomien i EU. Regeringerne og erhvervslivet har haft gavn af den kraftige vækst, den
fortsat lave inflation og de sunde offentlige finanser. Der er blevet skabt
2,5 mio. nye job.
Heraf tegner kvinderne sig for
over to tredjedele.
I årets løb er der også blevet skabt
betydelige politiske resultater,
idet Kommissionen har været aktiv på alle de
områder, Lissabon-strategien omhandler. Men der har også været områder, hvor det er gået for langsomt fremad - hvor
centrale forslag fra Kommissionen af forskellige grunde, f.eks. manglende politisk vilje, risikerer at blive forsinket eller
udvandet.
Ved årets udgang var arbejdsløsheden faldet markant i hele EU, euroen var styrket, og økonomien havde klaret sig
gennem de voldsomme stigninger i brændstofpriserne og uroen på aktiemarkederne. Der ventes en økonomisk vækst i et
stabilt tempo i de kommende år. Der er ved at blive lagt sidste hånd på indførelsen af euroen, og Nice-aftalen om
institutionelle reformer har banet vej for udvidelsen. Alle dette peger på, at den kurs, de r blev udstukket i Lissabon, var
den rette.
Men EU har ikke råd til efterladenhed. EU's relative økonomiske styrke skal udnyttes til at
fremskynde - og ikke
udskyde - vanskelige reformer.
På trods af de fine resultater er der behov for en målrettet indsats, hvis EU's strategiske
mål skal nås:
{{SPA}}
Beskæftigelse.
Der er ganske vist skabt nye job, men der er fortsat 14 mio. mennesker uden arbejde. Den
generelle erhvervsfrekvens i EU som helhed er stadig langt fra Lissabon-målene, og der er ikke gjort tilstrækkeligt for at
fastlægge tilsvarende mål på nationalt plan. Der er tegn på mangel på arbejdskraft og kvalifikationskløfter, som risikerer
at sætte grænser for den fremtidige vækstkapacitet. Og der findes fo e hindringer, der får folk til at lade være med at
indgå i arbejdsstyrken, eller som begrænser mobiliteten for dem, der erhvervsaktive.
{{SPA}}
Økonomiske reformer.
Arbejdet med de økonomiske reformer er ganske vist skredet frem, men der skal
stadig gøres en indsats for yderligere at åbne centrale økonomiske sektorer (telekommunikation, energi, transport,
posttjenester, udbud). Det indre marked for tjenesteydelser er stadig ikke blevet til virkelighed. Statslig sektorstøtte og ad
hoc-støtte forekommer stadig for ofte. Integreringen af de finansielle markeder og investeringer p&ari ærs af grænserne
hæmmes af den omstændelige regulering af sektoren, og tilvejebringelsen af risikovillig kapital udgør kun en tredjedel
af, hvad der er til rådighed andre steder, og den fokuserer ikke tilstrækkeligt på finansiering på et tidligt stadium.
{{SPA}}
Forskning og innovation i videnssamfundet.
EU's erhvervsliv investerer fortsat mindre i ny teknologi og
mindre i forskning end konkurrenterne i USA, hvilket er en af årsagerne til, at EU halter bagefter med hensyn til
produktivitet og innovation - på trods af sagkundskab og dygtighed. Patentering af gode idéer foregår stadig på nationalt
plan, og det er stadig for dyrt. Der skal gøres mere for at lave klynger af kompetence vedrørende forsknin vervsliv og
finansielle markeder - navnlig med henblik på avanceret teknologi. Desuden er erhvervsliv, borgere og regeringer ikke
hurtige nok til at være med i den nye e-økonomi.
{{SPA}}
Social samhørighed.
Der findes fortsat fattigdom og social udstødelse i EU, og det bliver ikke bedre af, at der
er store regionale forskelle i beskæftigelse og levestandard. De sociale beskyttelsessystemer skal moderniseres og
forbedres. På grund af befolkningens stigende gennemsnitsalder er det nødvendigt med en indsats nu for at sikre, at
fremtidens pensioner er sikre og bæredygtige, og at sundhedssystemerne er parate til de ændrede plejebe P>
For at imødegå disse problemer er der behov for en indsats inden for
ti prioriterede områder.
De foranstaltninger, der foreslås inden for de enkelte områder, udgør en
integreret reaktion via foranstaltninger, der
understøtter hinanden.
De skal videreføre Lissabon-strategien i det kommende tiår. De forudsætter vanskelige
beslutninger og kræver politisk vilje og vision. Hvis der imidlertid kan ske fremskridt på alle disse områder, vil Den
Europæiske Union være godt på vej til at
udnytte og frigøre sit fulde potentiale.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0019.png
TI INDSATSOMRÅDER, SOM DER SKAL
TRÆFFES AFGØRELSER OM I STOCKHOLM
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
Flere og bedre job
Nye europæiske arbejdsmarkeder - med adgang for alle
Økonomiske reformer vedrørende varer og tjenesteydelser
Integrerede finansielle markeder
De rette lovgivningsmæssige rammer
eEurope 2002
IT-kvalifikationskløften
Forskning, innovation og initiativ
Avanceret teknologi
Effektiv social beskyttelse af en befolkning med stigende gennemsnitsalder
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).
ØKOFIN
Punktafgifter - undtagelser for visse mineralolier
{{SPA}}
Punktafgifter på mineralolier - generel beslutning*
Rådet vedtog som undtagelse fra bestemmelserne i direktiv 92/82/EØF en generel beslutning om nedsatte
punktafgiftssatser eller fritagelse for sådanne afgifter på visse mineralolier, når de anvendes til særlige formål.
Beslutningen finder anvendelse fra 1. januar 2001 og udløber for så vidt angår visse mineralolier, der opregnes i bilag I
til beslutningen efter seks år, og efter to år for så vidt angår bræn dstof til vejgodstransportsektoren, der opregnes i bilag
II til beslutningen.
{{SPA}}
Punktafgifter på brændstoffer med lavt svovlindhold - Tyskland
Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Tyskland til fra 1. januar 2003 til 31. december 2005 at anvende en
differentieret punktafgiftssats på brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 10 ppm (miliontedele) på betingelse af,
at de differentierede satser er i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier, navnlig de minimumssatser, der fastsættes i artikel 5 i
dette direktiv.
{{SPA}}
Punktafgifter på vand/mineralolieemulsioner og vand/svær fyringsolieemulsioner - Italien
Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Italien til at anvende en reduceret punktafgiftssats på
vand/mineralolieemulsioner og vand/svær fyringsolieemulsioner fra 1. oktober 2000 til 31. december 2005 på betingelse
af, at den reducerede sats er i overensstemmelse med forpligtelserne i Rådets direktiv 98/82/EØF.
{{SPA}}
Punktafgifter på dieselolie, der anvendes i lokal kollektiv transport - Frankrig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0020.png
Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Frankrig til at anvende en differentieret punktafgiftssats på dieselolie,
der anvendes i lokal kollektiv transport fra 1. januar 2001 til 31. decem{{SPA}}ber 2005 på betingelse af, at de
differentierede satser er i overensstemmelse med forpligtelserne i Rådets direktiv 98/82/EØF.
{{SPA}} Punktafgifter på dieselolie anvendt af taxier - Nederlandene
Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Nederlandene til af anvende en gradvist aftagende reduceret
punktafgiftssats på maksimalt 0,14 NLG pr. liter gasolie anvendt af taxier mellem 1. januar 2000 og 31. december 2000
på betingelse af, at denne differentierede sats er i overensstemmelse med betingelserne i direktiv 92/82/EØF.
{{SPA}}
Punktafgifter på svovlfattig gasolie - Nederlandene
Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Nederlandene til at anvende en gradvist aftagende reduceret
punktafgiftssats på svovlfattig gasolie (maks. 50 ppm), der ikke overskrider 0,085 NLG pr. liter, fra 1. januar 2001 til 31.
december 2004 på betingelse af, at den er i overensstemmelse med betingelserne i direktiv 92/82/EØF.
Investeringsinstitutter*
Rådet bekræftede den enighed, der er opnået i De Faste Repræsentanters Komité (idet præamblen dog endnu ikke er
behandlet) om indholdet af et forslag til direktiv om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med
henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter.
Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at behandle præamblen og at få Jurist-lingvist-Gruppen til at gennemgå
den, så den kan vedtages som A-punkt samtidig med vedtagelsen af den fælles holdning vedrørende Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative
bestemmelser om investeringsinstitutter.
Den nye lovgivningsmæssige ramme vil sikre et højt beskyttelsesniveau for individuelle investorer ved at fastlægge
normer for både investeringsproduktet og for de administratorer, der foretager investeringen. For så vidt angår
produkterne er formålet med de foreslåede regler at sikre, at de midler, der tilvejebringes ved henvendelse til
offentligheden, investeres i værdier, der er tilstrækkeligt egnede, og at grundlæggende krav om risikos predning fuldt ud
overholdes. For så vidt angår porteføljeforvalteren er reglerne fastsat for at sikre gennemførelsen af harmoniserede vilkår
for markedsadgang, driftsvilkår og kontrol. Denne dobbelte strategi forventes at fremme et klima, hvor investorerne har
tillid, og hvor markederne kan udvikle sig i hele EU.
I det første forslag (som Rådet vedtog den 17.10.2000) fokuseres der først og fremmest på
"produktet" (investeringsfonden). Det udvider det omfang af finansielle fordringer, som institutter for kollektiv
investering, der nyder godt af den fælles tilladelse, må investere i, og anerkender udbredte og succesfulde
investeringsstyringsteknikker som f.eks. indeksbaserede investeringer eller udlån af værdipapirer.
I det andet forslag (se ovenfor) fokuseres der på den finansielle formidler, som kan forvalte investeringsinstitutter
(administrationsselskabet). Der stilles forslag om koordinerede markedsadgangsregler, arbejdsvilkår og sikkerhedsregler
vedrørende tilsyn, som administrationsselskaberne skal overholde. Denne koordinering vil give mulighed for en ordning
med et "europæisk pas" svarende til den, som andre udbydere af finansielle tjenesteydelser allerede nyder godt af
(banker, inves teringsvirksomheder, forsikringsselskaber), i henhold til hvilken finansielle virksomheder, der har
tilladelse til af udbyde tjenesteydelser i en medlemsstat, kan udbyde deres tjenesteydelser på hele det indre marked uden
yderligere tilladelse.
Formålet med det andet forslag er også en øget beskyttelse af investoren ved at sikre, at sådanne formidlere er solide,
pålidelige og behørigt kontrollerede professionelle institutioner. Navnlig opstilles der i direktivet et krav om
kapitalgrundlaget, i henhold til hvilket de kompetente myndigheder ikke skal udstede en tilladelse til et
administrationsselskab, med mindre administrationsselskabet har en startkapital på mindst 125 000 euro. Når v&
aelig;rdien af administrationsselskabets portefølje overskrider 250 mio. euro, stilles der krav om, at
administrationsselskabet skal tilvejebringe en supplerende egenkapital svarende til 0,02% af det beløb, med hvilket
værdien af porteføljerne overskrider dette beløb. Startkapitalen og den supplerende egenkapital til sammen må dog ikke
overskride 10 mio. euro.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0021.png
Endelig fjerner man i det andet forslag den eksisterende sondring mellem individuelle og kollektive
investeringsinstitutter og mellem porteføljer på vegne af henholdsvis private og institutionelle investorer, herunder
pensionsfonde.
Sanering og likvidation af kreditinstitutter*
Rådet godkendte alle Europa-Parlamentets ændringer i overensstemmelse med artikel 251, stk. 3, i EF-traktaten til et
direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter. I forlængelse af Rådets godkendelse må direktivet anses for
vedtaget i form af den således ændrede fælles holdning.
Når en kreditinstitution med filialer i andre medlemsstater går fallit, skal likvidationen i henhold til dette direktiv foregå i
forbindelse med en enkelt konkursbehandling, der indledes i den medlemsstat, hvor kreditinstitutionen har sit
vedtægtsmæssige hjemsted (benævnt hjemlandet), og er underlagt én konkurslovgivning, dvs. hjemlandets lovgivning,
dog med en række undtagelser, som præciseres i direktivet. Denne fremgangsmåde er i overensstem melse med
princippet om hjemlandstilsyn, der er grundlaget for EU's bankdirektiver. Direktivet vil udbedre en væsentlig mangel i
EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser. Det var en topprioritet i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser,
og betydningen af at gennemføre direktivet blev gentaget på topmødet i Lissabon.
BUDGET
Det europæiske center for Erhvervsuddannelse - dechargeprocedure
Rådet vedtog en positiv henstilling vedrørende meddelelse af decharge til bestyrelsen for Det europæiske center for
Erhvervsuddannelse for gennemførelsen af centrets oversigt over indtægter og udgifter for regnskabsåret 1999.
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene - dechargeprocedure
Rådet vedtog en positiv henstilling vedrørende meddelelse af decharge til bestyrelsen for Det Europæiske Institut til
Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for gennemførelsen af centrets oversigt over indtægter og udgifter for
regnskabsåret 1999.
Decharge 1999 - Kommissionens handlingsplan til forbedring af forvaltningen og de finansielle procedurer -
Rådets konklusioner
"Rådet glæder sig over den første rapport om fremskridtene i handlingsplanen til forbedring af forvaltningen og de
finansielle procedurer, som Kommissionen har forelagt i forbindelse med dechargeproceduren for gennemførelsen af
budgettet for regnskabsåret 1999; det minder Kommissionen om sin anmodning om at blive underrettet halvårligt om
fremskridtene i budgettets gennemførelse og om mulige forbedringer på baggrund af dets anvendelse.
Rådet noterer sig, at rapporten omfatter opfølgningen af de korrigerende foranstaltninger, der allerede er gennemført, og
de nye foranstaltninger, der forventes gennemført som følge af Revisionsrettens bemærkninger i sin årsberetning om
1999-budgettet; det glæder sig over, at det er lykkedes Kommissionen at identificere de mest påtrængende problemer, og
at den har truffet foranstaltninger i overensstemmelse hermed.
Rådet minder om, at denne handlingsplan, der blev præsenteret for første gang i forbindelse med dechargeproceduren for
gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 1998, tager sigte på at forbedre Kommissionens finansielle forvaltning,
således at den kan få en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten, og at Rådet på samlingen den 13. marts 2000 traf
beslutning om på baggrund af en statusrapport fra Kommissionen grundigt at g ennemgå planens gennemførelse i
forbindelse med drøftelserne af Revisionsrettens årsberetning for det efterfølgende år.
Rådet bekræfter på ny sit ønske, om at denne handlingsplan bliver suppleret af en tidsplan, hvori der for hver enkelt
sektor er angivet præcise mål, der gør det muligt at måle fremskridtene og foretage sammenligninger fra år til år, og de
datoer, hvor disse mål forventes nået, således at det er muligt at analysere forvaltningens resultater; i denne forbindelse
mener Rådet, at man så vidt muligt bør fremrykk e de gældende frister for at vurdere de gennemførte foranstaltningers
betydning for revisionserklæringen;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0022.png
Rådet mener, at det er vigtigt at gennemføre handlingsplanen i samråd med medlemsstaterne, for så vidt som de deltager
i forvaltningen af fællesskabsmidlerne; det ønsker navnlig i givet fald og under hensyntagen til medlemsstaternes
reaktioner en ny gennemgang af de korrigerende foranstaltninger, der er under forberedelse, navnlig for så vidt angår
pålæggelsen af morarenter på de finansielle korrektioner, der er besluttet af Kommissionen i forbindelse med
regnskabsafslutning på EUGFL-området; det glæder sig i øvrigt over Kommissionens forslag om at udvide ordningen
med finansielle korrektioner til at omfatte interne politikker, eksterne aktioner, førtiltrædelsesudgifter og administrative
udgifter."
Opfølgningsrapport om regnskabsåret 1998 - Rådets konklusioner
"Rådet noterer sig Kommissionens rapport om de foranstaltninger, der er truffet som svar på Rådets bemærkninger til
dechargeproceduren for 1998.
Rådet er sig generelt bevidst, at den samlede reform, som Kommissionen har været i gang med siden september 1999,
først gradvist vil komme til at virke fuldt ud. Det understreger i den forbindelse, at det er hensigtsmæssigt, at Rådet
foretager en tilbundsgående opfølgning af de forskellige sektorbestemte foranstaltninger, som Kommissionen træffer hen
ad vejen, navnlig som led i den igangværende opfølgningsproces.
Rådet noterer sig, at Kommissionen den 19. oktober 2000 forelagde et forslag til omarbejdning af finansforordningen.
Rådets organer foretager i øjeblikket en grundig gennemgang af teksten med henblik på at få den nye finansforordning
vedtaget så hurtigt som muligt. Så længe denne omarbejdning endnu ikke er gennemført, finder Rådet, at det er vigtigt,
at Kommissionen fortsætter reformen.
Rådet erindrer om, at det under dechargeproceduren for 1998 anmodede Kommissionen om at forelægge en
handlingsplan til forbedring af forvaltningen og de finansielle procedurer, og at Kommissionen faktisk forelagde en
sådan plan på samlingen i Økofin-Rådet den 13. marts 2000.
Rådet takker Revisionsretten for at have foretaget en revision af Kommissionens opfølgning af dets tidligere
bemærkninger i den almindelige rapport om meddelelse af dechargen for 1999, således som lovet under
opfølgningsproceduren for decharge for 1997. Det bemærker, at Revisionsretten under drøftelserne af Kommissionens
rapport, dels har gjort opmærksom på, at den tillægger rapporten stor betydning og vil foretage en grundig opfølgnin g
heraf, og at den på den anden side mener, at visse af medlemsstaternes svar ikke har bidraget med supplerende
oplysninger, der giver den mulighed for at revidere sine oprindelige bemærkninger, som den derfor opretholder.
Med hensyn til opfølgningen af meddelelsen af decharge for gennemførelsen af 1998 budgettet skal der især fremsættes
følgende bemærkninger til de forskellige sektorer:
Egne indtægter
Rådet noterer sig, at Kommissionen snart vil forelægge en rapport med en analyse af udviklingen i momsindtægterne.
Det håber således, at der vil blive indledt en indgående debat om dette spørgsmål.
Den fælles landbrugspolitik
Rådet understreger, at den parallel, som Kommissionen drager mellem resultaterne af kontrollen i forbindelse med
regnskabsafslutningen og Revisionsrettens ekstrapolering af fejlprocenten, hviler på oplysninger, der ikke kan
sammenlignes, især ikke i tid. Det opfordrer Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at reducere denne
fejlprocent.
Rådet minder i øvrigt om, at Kommissionen under dechargeproceduren for 1998 forpligtede sig til at foretage
evalueringer af alle markedssektorerne. Det bekræfter igen sin interesse i at følge disse evalueringer og opfølgningen af
dem, navnlig med hensyn til kornsektoren.
Strukturforanstaltninger
Rådet er tilfreds med de fremskridt, både Kommissionen og medlemsstaterne har gjort med hensyn til programmeringen
og forvaltningen af disse aktioner efter vedtagelsen af de nye bestemmelser om organisering af strukturfondene. Det ser
gerne, at disse bestræbelser fortsættes, navnlig med hensyn til den konkrete gennemførelse af retsforskrifterne.
Interne politikker og aktioner i forhold til tredjelande
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0023.png
For så vidt angår disse to udgiftsområder ønsker Rådet at få nærmere oplysninger om fordelingen mellem hvilende
forpligtelser, der kan frigøres, og dem, der rent faktisk er blevet frigjort, i overensstemmelse med den nugældende
finansforordning. Rådet ønsker ligeledes supplerende oplysninger om uindfriede forpligtelser (UF), udstedelse af
indtægtsordrer for disse hvilende forpligtelser og Kommissionens vedtagelse af øvr ige foranstaltninger på dette område
(såsom oprettelse af særlige enheder for indfrielse af UF og hvilende forpligtelser).
Med hensyn til de interne politikker gentager Rådet de bemærkninger, det fremsatte ved opfølgningen af dechargen for
1997 for så vidt angår Kommissionens styrkelse af den retlige ramme for de generelle foranstaltninger vedrørende
information og kommunikation om Den Europæiske Union, idet Kommissionens svar i forbindelse med dechargen for
1998 ikke var tilfredsstillende med hensyn til Kommissionens forelæggelse af et forslag til retsgrundlag for den genere
lle informationspolitik. Det opfordrer derfor Kommissionen til at redegøre for sin holdning ikke kun på dette præcise
punkt, især med henblik på budgettet for 2002, men også hvad angår afgrænsningen af de beføjelser, traktaten tildeler
Kommissionen.
For så vidt angår aktionerne over for tredjelande er Rådet tilfreds med Kommissionens foranstaltninger med hensyn til
kontorerne for faglig bistand (KFB). Rådet vil så hurtigt som muligt gennemgå de forslag, der blev forelagt den 15.
december 2000 om oprettelse af forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmerne
(dok. 5314/01 FIN 4 INST 6).
Administrationsudgifter
Rådet er tilfreds med de foranstaltninger, Kommissionen har truffet med hensyn til rationaliseringen af delegationernes
funktion. Det anmoder Kommissionen om at fortsætte bestræbelserne og regelmæssigt informere det om de fremskridt,
der gøres på området.
Finansielle instrumenter og bankaktiviteter
Rådet noterer sig, at Kommissionen har fortsat forhandlingerne med de berørte parter, så Revisionsretten kan sikres
adgang til oplysningerne om forvaltningen af Den Europæiske Investeringsfonds (EIF) egenkapital, og at disse
forhandlinger skulle kunne afsluttes i løbet af året. Det forventer, at der så hurtigt som muligt opnås enighed, så
Revisionsretten fuldt ud kan udøve sin kontrol på dette område."
En grønnere fælles landbrugspolitik - revisionsrettens særberetning nr. 14/2000 om - Rådets konklusioner og
henstillinger
"Rådet
{{SPA}} glæder sig over, at Revisionsretten har fremhævet de komplekse forhold vedrørende sammenhængen mellem
den fælles landbrugspolitik og miljøet samt landbrugets betydning for udviklingen af landdistrikterne
{{SPA}} noterer sig, at Revisionsrettens særberetning, der navnlig drejer sig om de foranstaltninger i forbindelse med
miljøet, der blev indført med reformen af den fælles landbrugspolitik i 1992, indeholder bemærkninger vedrørende
mulige forbedringer, som allerede i vid udstrækning indgår i de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med Agenda
2000-reformen
{{SPA}} finder, at flere af Revisionsrettens bemærkninger kan bidrage konstruktivt til debatten om, hvor vigtigt det er at
integrere miljøet i den fælles landbrugspolitik, samt til at gøre miljøforanstaltningerne mere målrettede.
Rådet henstiller
{{SPA}} at Kommissionen anvender denne beretning fra Revisionsretten i arbejdet med de fremtidige reformer af den
fælles landbrugspolitik, og at medlemsstaterne gør det samme under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger."
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Særberetning nr. 19/2000 fra Revisionsretten om Kommissionens forvaltning af programmet for bistand til det
palæstinensiske samfund -Rådets konklusioner
"Rådet har med interesse gennemgået ovennævnte beretning og noteret sig Revisionsrettens bemærkninger og forslag
samt Kommissionens svar.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0024.png
Rådet understreger betydningen af Den Europæiske Unions bistand til det palæstinensiske samfund inden for rammerne
af fredsprocessen i Mellemøsten. Det udtrykker tilfredshed med, at Revisionsretten anerkender, at programmet har haft
positive resultater, og at Kommissionens har kunnet spille en vigtig rolle i følsomme og presserende politiske situationer.
Rådet minder om, at der på Kommissionens initiativ er iværksat en enestående reform af forvaltningen af EF-støtten til
tredjelande. Rådet henviser endvidere til de konklusioner, det vedtog den 9. oktober 2000, om foranstaltninger, der tager
sigte på øget koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne, bedre udnyttelse af EU's samlede indsats og
forøgelse af dens effektivitet. Rådet henviser også til erklæringen fra R&ari ng;det og Kommissionen om Det
Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik af 10. november 2000. Siden havde Rådet den 22. januar 2001 en orienterende
debat om bedre sammenhæng og effektivitet i EU's optræden udadtil og vedtog retningslinjer for styrket operationel
samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne; i retningslinjerne opfordres der bl.a. til øget koordinering på
stedet. Ved samme lejlighed konkluderede Rådet, at både Kommissionen og Rå det aktivt skal fortsætte de igangværende
reformbestræbelser, og at det er nødvendigt at følge fremskridtene nøje.
Rådet forventer desuden, at den samlede reform vil bidrage til rationalisering, forenkling og fremskyndelse af
procedurerne.
Rådet forventer til fulde, at disse reformer hurtigt får en positiv indvirkning på programmet for bistand til det
palæstinensiske samfund på de forskellige problemområder, som Revisionsretten har indkredset.
På grundlag af Revisionsrettens anbefalinger og i anerkendelse af den indsats, Kommissionen allerede har gjort,
{{SPA}} opfordrer Rådet indtrængende Kommissionen til at tildele programmet tilstrækkelige ressourcer, herunder det
nødvendige personale og noterer sig, at der er akut behov for at afsætte tilstrækkelige personaleressourcer til
Kommissionens repræsentationskontor i Jerusalem;
{{SPA}} bemærker Rådet, at Kommissionen har indledt en proces, der har til formål at tildele Kommissionens
delegationer udvidede beføjelser, ser med tilfredshed på, at ECRO er omfattet af den første fase af denne proces, og ser
frem til hurtige resultater;
{{SPA}} noterer Rådet sig, at den nylige interne omorganisering af Kommissionen bl.a. tager sigte på et samlet
projektforløb og en bedre beslutningsprocedure, bl.a. ved at der udarbejdes en plan over kommende projekter som
foreslået af Revisionsretten;
{{SPA}} finder Rådet, at manglen på resultatindikatorer er blandt de vigtigste spørgsmål, Revisionsretten rejser, og
udtrykker derfor tilfredshed med, at Kommissionen agter at definere og anvende sådanne indikatorer; der bør fokuseres
på resultaterne;
{{SPA}} finder Rådet, at øget overvågning og uafhængig evaluering er af afgørende betydning for udviklingen af et
effektivt forvaltningssystem, der omfatter alle budgetposter;
{{SPA}} henstiller Rådet indtrængende til Kommissionen at udarbejde tidsrammer for alle de aktioner, der skal
iværksættes;
{{SPA}} opfordrer Rådet indtrængende Kommissionen til at gennemføre den nye standardramme for
landestrategipapirer, som Rådet vedtog den 10. november 2000;
{{SPA}} opfordrer Rådet indtrængende Kommissionen til yderligere at forbedre og udbygge koordineringen på lokalt
plan med medlemsstaterne, med den palæstinensiske part som ledende kraft og med andre internationale donorer i
overensstemmelse med retningslinjerne for operationel samordning mellem Fællesskabet, repræsenteret ved
Kommissionen, og medlemsstaterne, som Rådet vedtog den 22. januar 2001;
{{SPA}} anmoder Rådet Kommissionen om regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der gøres på disse
områder, og navnlig om brugen af resultatindikatorer, første gang efter seks måneder og derefter mindst en gang om
året."
Den Europæiske Unions Observatørmission (EUMM)
Rådet bemyndigede formandskabet til at indlede forhandlinger med Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) med
henblik på at indgå en aftale i overensstemmelse med artikel 24 i TEU.
Denne bemyndigelse give formandskabet - med fornøden bistand fra Kommissionen - mulighed for at indlede
forhandlinger med FRJ med henblik på at indgå en aftale med FRJ om EUMM's aktiviteter i FRJ. Denne aftale, som skal
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0025.png
træde i stedet for aftalememorandummet af 13. juli 1991 med Forbundsrepublikken Jugoslaviens myndigheder om
ECMM, der er blevet ajourført i nødvendigt omfang for at tage hensyn til senere ændringer i Observatørmissionens
mandat, jf. f&ae lig;lles aktion 2000/811/FUSP, skal indeholde en bestemmelse om oprettelse af et EUMM-kontor i
Beograd.
Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben
og lette våben i Latinamerika og Caribien
Rådet vedtog en afgørelse om gennemførelse af fælles aktion 1999/34/FUSP med henblik på Den Europæiske Unions
bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Latinamerika og
Caribien
Formålet med denne afgørelse er at gennemføre fælles aktion 1999/34/FUSP ved at yde et finansielt bidrag til
projekterne i De Forenede Nationers regionale center for fred, nedrustning og udvikling i Latinamerika og Caribien
beliggende i Lima (Peru), hvor det agerer i forlængelse af FN's afdeling for afvæbningsanliggender. Dette bidrag sigter
mod at hjælpe centret i forbindelse med dets uddannelsesaktiviteter for told- og politimyndighedernes ansatte i form af r
elevant undervisning, samt med dets projekt om at stille udstyr til rådighed til oprettelse af databaser vedrørende
ophobning af håndskydevåben og lette våben i Latinamerika og Caribien.
Dette finansielle bidrag har til formål at sætte en proces i gang, der skal ansvarliggøre de offentligt ansatte, således at der
kan opnås tilslutning fra de berørte befolkninger, og det har også til formål at styrke den rolle, som Den Europæiske
Union og centret spiller i Latinamerika og Caribien med hensyn til forebyggelse, hvilket er af særlig betydning for Den
Europæiske Union i betragtning af, at De Forenede Nationer i juli 2001 afholder en konference om alle aspekterne af
ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben.
De Europæiske Udviklingsfonde - meddelelse af decharge for regnskabsåret 1999
Rådet vedtog henstillingerne om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under
Sjette, Syvende og Ottende Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1999.
HANDELSSPØRGSMÅL
Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Bly- og Zinkundersøgelsesgruppe
Rådet vedtog en afgørelse vedrørende Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Bly- og Zinkundersøgelsesgruppe.
Rådet vedtog den 22. december 2000 en afgørelse vedrørende Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Bly- og
Zinkundersøgelsesgruppe. (ILZSG). Denne afgørelse skal suppleres med et bilag indeholdende kommissoriet for ILZSG.
Kommissionen har desuden siden meddelt, at den også ønsker at medtage forretningsordenen for ILZSG i Rådets
afgørelse, eftersom accept heraf skal meddeles i henhold til punkt 1 i gruppens forretningsorden.
Moldavas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen
Rådet og repræsentanterne for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, gav deres tilslutning til aftalen om Moldavas
tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen. Den fælles holdning forelægges af Kommissionen på Fællesskabets og dets
medlemsstaters vegne.
DOMSTOLEN
Procesreglementet
Rådet tilsluttede sig ændringen af artikel 16 i Domstolens procesreglement.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0026.png
I henhold til denne ændring sendes en genpart af visse processkrifter (forkyndelser af stævningen og svarskriftet ) også
til Europa-Parlamentet, således at institutionen kan konstatere, om det i henhold til EF-traktatens artikel 241 gøres
gældende, at en retsakt, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, ikke kan finde anvendelse.
BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
Kodifikation af direktivet om arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsler
Rådet vedtog den kodificerede udgave af direktiv 77/187/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller dele af
virksomheder eller bedrifter. Teksten er en officiel kodifikation( 6) af dette direktiv, uden at der foretages
substansændringer.
TRANSPORT
Kodifikation af direktivet om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
Rådet vedtog den konsoliderede udgave af direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv.
Teksten er en officiel kodifikation( 7) af dette direktiv, uden at der foretages substansændringer.
BESKIKKELSER
Regionsudvalget
Rådet vedtog afgørelsen om beskikkelse af Sepp RIEDER som suppleant til Regionsudvalget som efterfølger for Brigitte
EDERER den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2002.
Fodnoter:
( 1) EFT L 209 af 2.8.1997.
( 2) EFT L 209 af 2.8.1997.
( 3) EFT L 209 af 2.8.1997.
( 4) EFT L 209 af 2.8.1997.
( 5) EFT C 111 af 18.4.2000.
( 6) Kodifikation i henhold til aftalen mellem institutionerne af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved
officiel kodifikation af lovtekster.
( 7) Kodifikation i henhold til aftalen mellem institutionerne af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved
officiel kodifikation af lovtekster.
Bruxelles, den 20. februar 2001 (26.02)
RÅDET FOR
(OR. en)
DEN EUROPÆISKE UNION
6233/01
ADD 1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0027.png
LIMITE
FISC 26
ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE
fra:
Generalsekretariatet for Rådet
til:
Coreper/Råder
Vedr.:
Punktafgifter på mineralolier:
Vedtagelse af Rådets beslutninger:
{{SPA}} om punktafgiftsnedsættelser og -fritagelser for visse mineralolier, når
disse anvendes til særlige formål
{{SPA}} om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til efter
proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret
punktafgiftssats på visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål
{{SPA}} om bemyndigelse af Den Italienske Republik til efter proceduren i
artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en nedsat punktafgiftssats på
visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål
{{SPA}} om bemyndigelse af Den Franske Republik til efter proceduren i
artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret
punktafgiftssats på visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål
{{SPA}} om bemyndigelse af Nederlandene til i overensstemmelse med
proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en reduceret
punktafgiftssats på dieselolie anvendt af taxier i løbet af 2000
{{SPA}} om bemyndigelse af Nederlandene til i overensstemmelse med
proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret
punktafgiftssats for svovlfattig gasolie
Hermed følger til delegationerne en erklæring vedrørende den generelle beslutning til optagelse i protokollen for den
samling, hvor ovenstående beslutninger vedtages.
UDKAST TIL ERKLÆRING TIL OPTAGELSE I RÅDETS PROTOKOL
Ad den generelle beslutning
"Rådet og Kommissionen noterer sig, at formålet med ordningen med punktafgiftsnedsættelser for handicappede bilister
i Irland er at imødekomme behovene i en særlig sårbar sektor, og at der fuldt ud vil blive taget hensyn til dette aspekt,
når undtagelserne i beslutningen til sin tid skal forlænges."
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
6608/01
Interinstitutionel sag:
1985/0046 (COD)
EF 16
ADD 1
LIMITE
Bruxelles, den 26. februar 2001 (28.02)
(OR. en)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0028.png
ECOFIN 55
CODEC 183
ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE
til:
De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Tidl. dok. Nr.:
5182/01 CODEC 14 EF 1 ECOFIN 4
Komm. Forsl. nr.: 4177/86 EF 2 - KOM(85) 788 endelig udg.
4176/88 EF 1 - KOM(88) 4 endelig udg.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter
{{SPA}} Vedtagelse
Vedr.:
Erklæringer til optagelse i Rådets protokol
Ad artikel 16, stk. 2:
"Rådet og Kommissionen er enige om, at de fordringer, der anmeldes af tilsvarende kreditorer, skal betragtes som
tilsvarende fordringer."
"Rådet og Kommissionen erklærer, at dette direktivs bestemmelser om retternes kompetence og den borgerlige retspleje
er blevet godkendt i betragtning af a) den omstændighed, at det er vigtigt at supplerede de tilsvarende bestemmelser i
konkursforordningen og at sikre sammenhæng med disse under hensyn til kreditinstitutters særlige karakteristika, og b)
den rolle, som dette direktiv spiller, for så vidt som det supplerer de regler om hjemlandets tilsyn og kontrol med
kreditinstitutter, der er etableret i Fællesskabet, som blev indført ved første og andet bankdirektiv (77/780/EØF og
89/646/EØF) og ved direktivet om indskudsgarantiordninger (94/19/EØF). Nærværende direktiv skaber altså ikke nogen
generel kompetence, som tillader Fællesskabet at udstede regler om retternes kompetence og borgerlig retspleje."
Ad artikel 18:
"Rådet og Kommissionen erklærer, at medlemstaterne kan fastsætte, at kreditorerne endvidere har kompetence til at
udtale sig om alvorlige afgørelser, som likvidatorerne skal træffe som led i en likvidationsprocedure, og især om det
hensigtsmæssige i at fortsætte en igangværende procedure eller indlede en ny procedure."
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
6609/01
Interinstitutionel sag:
1998/0242 (COD)
EF 17
ECOFIN 56
CODEC 184
A-PUNKTS-NOTE
fra:
til:
Tidl. dok. nr.:
Komm. forsl. nr.:
LIMITE
Bruxelles, den 5. marts 2001 (06.03)
(OR. En)
Generalsekretariatet for Rådet
Rådet
6373/1/01 REV 1 EF 13 ECOFIN 38 CODEC 157
10592/98 EF 36 ECOFIN 180 CODEC 410 - KOM(1998) 451 endelig
9175/00 EF 40 ECOFIN 146 CODEC 423 {{SPA}} KOM(2000) 331 endelig
Vedr.:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463537_0029.png
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik
på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter
Rådets erklæring om depositarer
"Rådet opfordrer Kommissionen til inden et år efter dette direktivs ikrafttræden at aflægge rapport om reglerne for
depositarer i henhold til direktiv 85/611/EØF og om behovet for at ændre disse regler, eventuelt ledsaget af et forslag til
revision."
Rådets og Kommissionens erklæring om garantier
"Rådet og Kommissionen erklærer, at medlemsstater, der giver administrationsselskaber tilladelse til at besidde op til
50% af den yderligere egenkapital, der er nævnt i artikel 5a, stk. 1, første led, andet afsnit, i form af en garanti fra et
kreditinstitut eller et forsikringsselskab som nævnt i femte afsnit, skal tage fuldt hensyn til de tilsynsregler med hensyn
til kapital, der allerede findes, eller som er under udvikling, med henblik på at bevare stab iliteten i det finansielle system
og respektere sammenhængen i den overordnede ramme. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende
administrationsselskaber danner ikke præcedens for reguleringen af andre finansieringsinstitutter. Anvendelsen af
garantier vil blive behandlet i den i artikel 5a, stk. 1, nævnte revision eller på et tidligere tidspunkt, hvis
omstændighederne kræver det."
Det Forenede Kongeriges og Nederlandenes erklæring om ovenstående erklæring
Det Forenede Kongerige og Nederlandene noterer sig Rådets og Kommissionens protokolerklæring om
investeringsinstitutter, navnlig forsikringen om, at bestemmelserne i direktivet vedrørende administrationsselskaber ikke
danner præcedens for reguleringen af andre finansieringsinstitutter. Det Forenede Kongerige og Nederlandene giver igen
udtryk for, at de støtter princippet om krav til risikovillig kapital for finansieringsinstitutter. Det Forenede Kongerige og
Nederlande ne opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til udviklingen i opfattelsen af kapitalkrav, navnlig i
tilknytning til transaktionsrisici, både i Den Europæiske Union og i andre internationale fora, når den gennemfører
revisionen af kapitalkrav i henhold til dette direktiv. Det Forenede Kongerige og Nederlandene opfordrer også
Kommissionen til samtidig med revisionen at undersøge i hvilket omfang direktivet i praksis har ført til en åbning af
markederne, og t il at overveje, om der er behov for yderligere lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige
foranstaltninger."