Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1043
Offentligt
1463525_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1043)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets
Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
3. april 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat
om Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden af miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke til
opvaskemaskiner.
MILJØstyrelsen
30. marts 2001
Kontoret for Renere Produkter J. nr. M 1034-0051
OK/6/BHC/10
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden af miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærke
til opvaskemaskiner
Kommissionen har fremlagt et forslag om 18 måneders forlængelse (uden ændring) af de eksisterende kriterier for
tildeling af EF-miljømærke til opvaskemaskiner. De pågældende kriterier er fastlagt i Kommissionens beslutning
98/483/EF, hvis gyldighed foreslås forlænget.
Formålet med forslaget er at sikre kontinuitet fra ophør af de nuværende kriterier til ikrafttræden af de nye, således at der ikke
bortfalder licenser som følge af manglende kriterier. Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, at de gældende og de nye
kriterier overlapper med 1 år , således at licenshaverne får mulighed for at omstille sig til kravene i det nye kriterier. Da der er
udeståender med fastlæggelsen af selve afstemningsproceduren i den nyligt reviderede forordning for miljømærkeordningen
(EF-forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000), foreslås 18 måneders forlængelse fremfor 12 måneder.
Forslaget har været i høring i EF-specialudvalget for miljø og har ikke givet anledning til bemærkninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463525_0002.png
Der stemmes i skriftlig procedure på grund af sagens ukomplicerede og tekniske karakter.
Afstemningsfristen er endnu ikke oplyst men forventes at være i uge 14, 2001. Forskriftsprocedure (kommitologi) finder
anvendelse.
Regeringen agter at stemme for forlængelsen af de nuværende kriterier, således at den nye gyldighedsperiode bliver indtil den
31. januar 2003.
MILJØstyrelsen
30. marts 2001
Kontoret for Renere Produkter J. nr. M 1034-0051
OK/6/BHC/10
Grundnotat
om Kommissionens forslag om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling af
EF-miljømærke til opvaskemaskiner med 18 måneder
1. Status
Kommissionen har den 22. februar 2001 sendt forslag til Rådet om forlængelse af gyldigheden for miljøkriterier for tildeling
af EF-miljømærke til opvaskemaskiner i forb. med udsættelse af Kommissionens beslutning om revision af miljøkriterier for
tildeling af EF-miljømærket til opvaskemaskiner (Kommissionens beslutning af 20. juli 1998, 98/483/EF).
De pågældende kriterier er gyldige til d. 31. juli 2001 og Kommissionen foreslår en forlængelse af gyldigheden med 18
måneder.
Reglerne for tildeling af miljømærke findes i Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for
tildeling af et EF-miljømærke.
Da der udelukkende er tale om en forlængelse uden ændring af kriterierne, anser Kommissionen det for hensigtsmæssigt, at
afgørelse om forlængelsen træffes ved en skriftlig procedure. I forslaget henvises således til artikel 17 i forordningen, som er
en forskriftsprocedure (kommitologi)
Det er endnu ikke oplyst hvornår der skal afgives stemme om forslaget, men det forventes at skulle ske i uge 14 2001.
2. Formål og indhold
Det fremsatte forslag indebærer alene en forlængelse af gyldigheden af de nuværende kriterier for tildeling af EF{{PU2}}s
miljømærke til opvaskemaskiner.
De nuværende kriterier er gyldige til d. 31. juli 2001. Kriterierne er under revision, og de nye kriterier forventes, uanset om
forlængelsen vedtages, til afstemning i juni 2001. Vedtages forslaget om forlængelse, vil de nuværende kriterier være gyldige til
d. 31. januar 2003.
Formålet med forslaget er først og fremmest at sikre kontinuitet fra ophør af de nuværende kriterier til ikrafttræden af de nye.
Licenser bortfalder ved ophør af gyldigheden af de kriterier, som de er tildelt efter. Sikres kontinuiteten ikke vil der således
mistes markedsandele alene som følge af proceduremæssige årsager.
Endvidere finder Kommissionen det generelt hensigtsmæssigt, at de gældende og de nye kriterier overlapper med 1 år,
således at de nuværende licenshavere gives mulighed for at omstille sig til kravene i de nye kriterier. Der er i øjeblikket
usikkerhed om hvorvidt den planlagte afstemning i juni kan gennemføres. Der er udeståender i fastlæggelsen af procedurer
for afstemninger i den nyligt reviderede forordning, der regulerer selve mil jømærkeordningen, EF-forordning nr. 1980/2000
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463525_0003.png
af 17. juli 2000. Ved at forlænge de eksisterende kriterier med 18 måneder i stedet for 12 måneder er der taget højde for
usikkerheden omkring afstemningsproceduren.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en
gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt samt forlængelse af en allerede vedtaget kommissionsretsakt.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske og administrative konsekvenser
EF-ordningen for tildeling af miljømærke er frivillig.
Erhvervelse af miljømærket indebærer udgifter for producenter og importører, men disse udgifter forventes opvejet af de
konkurrencemæssige fordele ved anvendelsen af miljømærket.
Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser. Forslaget vil ikke medføre
økonomiske eller administrative konsekvenser for amter eller kommuner.
Beskyttelsesniveau
Forslaget indebærer udelukkende en forlængelse af de nuværende kriterier. Da beskyttelsesniveauet i kriterierne således ikke
berøres, vurderes forslaget at være neutralt.
5. Høring
Forslaget har været til høring i EF-specialudvalget for miljø og har ikke givet anledning til bemærkninger.