Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1046
Offentligt
1463522_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1046)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 406 (Løbenr. 13999)
Skatteministeriet
J.nr. 6.99-238-97
Den
Spørgsmål 147-148
Til
Folketingets Skatteudvalg
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 147-148 af 1. marts 2001.
(Alm. del - bilag 349).
Frode Sørensen
/John Fuhrmann
Spørgsmål 147:
"I Skatteministeriets statusnotat af 24. januar 2001, jf. alm. del - bilag 259 er ved rørende
Kommissionens forslag om rammedirektiv for energiafgifter KOM(97)30, oplyst, at forslaget
har været drøftet under flere formandsskaber, uden at det er lykkedes at nå til enighed.
Ministeren bedes redegøre for hvilke forhold, der er uenighed om, herunder hvilke
løsningsforslag, der diskuteres/overvejes samt - eventuelt i fortrolig form - regeringens holdning
hertil."
Svar:
Kommissionens direktivforslag har nu været forhandlet med skiftende intensitet i 4 år. Før dette
forhandlede medlemslandene om et lignende direktivforslag om indførelse af en fælles
CO
2
-afgift ligeledes uden fremskridt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463522_0002.png
Uenigheden om direktivforslaget kan deles i 2 grupper.
For det første er der de få lande, der er principielt imod energiafgifter endsige harmonisering af
energiafgifter i EU. Disse lande argumenterer med, at de ikke kan se nogen grund til at indføre
fælles energiafgifter, hverken miljø- og klimamæssigt eller af hensyn til det indre marked.
Yderligere mener de, at fælles energiafgifter vil medføre store skatteforhøjelser for deres
husholdninger og erhverv, som de ikke har mulighed for at kompensere via andre redskaber.
Endelig mener landene, at energiafgifter vil føre til prisstigninger på energi og dermed gøre det
vanskeligere at opfylde konvergenskravene og sikre prisstabilitet.
For det andet er der den lange række af lande, der har forskellige mere tekniske indvendinger
mod direktivforslaget. I en række medlemslande er der/er der ved at blive indført energiafgifter,
og hvert land vælger et system, der passer til landets energiforsyning, erhvervsstruktur,
lovgivningsmæssige tradition etc. Dette med fører, at der er relativt store forskelle på, hvordan
de eksisterende afgiftssystemer ser ud. Ingen af medlemslandene har l yst til at gennemføre
større ændringer i vel fungerende systemer.
Følgende tekniske spørgsmål kan nævnes: Definitionen af energiintensive virksom heder,
obligatoriske fritagelser af visse processer/erhverv, beskatning af var me/kraftvarme og
beskatning af elektricitet - herunder fritagelser for VE (vedvaren de energi) og vandkraft.
Endelig er også spørgsmålet om valg af minimumssatser særdeles ømtåleligt, da det vil kunne
føre til skatteforhøjelser i en lang række medlemslande (dog næppe i Danmark).
Reelt er der således tale om, at de 15 medlemslande og Kommissionen skal lave en detaljeret
afgiftslov, som alle kan blive enige om. Dette har vist sig at være særde les vanskeligt.
De løsningsforslag, der har været overvejet, er gået i retning af en løsere ramme for
energibeskatningen. Dette indebærer lange overgangsordninger, hvor landene ikke er forpligtet
til at indføre beskatning af de nye brændsler (kul og naturgas) og hvor landene har stor frihed til
at vælge/anvende definitioner af energiintensive virksom heder mv.
Det svenske formandsskab har netop (16. marts 2001) indledt en møderække med henblik på at
aflevere en statusrapport på ØKOFIN den 5. juni 2001.
Det svenske udspil er, at landene nu alene skal koncentrere sig om at opnå enighed om en
struktur for energiafgifterne. Den meget vanskelige diskussion om mini mumssatserne udskydes
så til senere. Det kan dermed ikke afvises, at resultatet af forhandlingerne bliver, at der opnås
enighed om en struktur for energibeskatningen, som medlemslandene skal anvende på de
allerede harmoniserede mineralolier og på de nye energivarer (kul, gas og elektricitet) i det
omfa ng landene vælger at indføre afgifter på disse varer.
Regeringens holdning er som tidligere tilkendegivet, at der som udgangspunkt bør opnås
enighed om en fælles energibeskatning, hvor der er fastsat fælles minimums satser, som landene
skal anvende fra direktivets ikrafttrædelse.
Givet den politiske modstand fra visse lande er det imidlertid mere realistisk at satse på en
løsere ramme i stil med det svenske udspil. Dette vil sikre en vis ensar tethed i
energibeskatningen i den efterhånden lange række af lande, der allerede har indført en bredere
energibeskatning, og vil således kunne være til gavn for det indre markeds funktion.
En fælles struktur for energibeskatningen bør imidlertid ikke medføre, at energifor brug, der i
dag beskattes i Danmark, efter en harmonisering skal fritages for energi afgifter.
Endelig er der også en stigende fokusering på mulighederne for et styrket samarbej de mellem
et flertal af medlemslandene. Flere af landene nævnte denne mulighed på mødet den 16. marts
2001, hvis der ikke kan nås enighed om et fælles energibe skatningsdirektiv.
Spørgsmål 148:
"Ministeren bedes endvidere tilsende udvalget et oversigtsnotat over høringssvare nes indhold
samt Skatteministeriets kommentarer til høringssvarene."
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463522_0003.png
Svar:
Kommissionens forslag om rammedirektiv for energibeskatning har ikke været udsendt i
høring, da det hurtigt var klart, at der ikke vil kunne opnås enstemmighed om det foreliggende
udkast, jf. at derud for fremsættelsen af direktivforslaget heller ikke kunne opnås enighed om en
fælles CO
2
-afgift (KOM (92)226). Jeg vil imidlertid nu udsende det seneste forhandlingsoplæg
til høring.